Det er noget af det største, der kommer til at ske i hans karriere indtil videre. Ja, Tjelle Vejrup har meget på spil.

Den lokaltfødte, siden udrejste og nu hjemvendte komiker skal om lidt stå på den største scene, hans hjemstavn kan mønstre - Smukfest fraregnet.

- Det er jo meget, meget stort. Jeg havde ikke selv troet, at jeg ville få den mulighed, da jeg begyndte at sætte den her tour op, siger Tjelle Vejrup.

Lige nu sidder han ved et træbord i et af værkstederne på Skanderborg Ungdomsskole. Lysstofrørene langt oppe under det ret høje loft bader lokalet i gullig-hvid institutionsfarvelade, og få meter fra komikeren summer en stor maskine, der er ved at skære dele af scenografien til hans kommende optræden ud i træ.

- Men det er også nervepirrende. Der er noget på spil — hvad nu, hvis der kun var blevet solgt 30 billetter?, spørger han, gør øjnene store og ruller kortvarigt med dem bag brilleglassene, før de pendulerer over mod hustruen Nynne, der sidder ved siden af.

Det med billetsalget og tilløbet til den for Tjelle Vejrup meget betydningsfulde optræden i Kulturhuset i Skanderborg vender vi tilbage til.

For at hustruen Nynne sidder ved siden af ham her i Ungdomsskolens værksted illustrerer faktisk ganske fint, forklarer Tjelle Vejrup, hvad han vil med sit comedyshow.

- Mit show handler i høj grad om min egen konflikt med det at være mand, begynder Tjelle Vejrup. Mens hustruen Nynne rejser sig og går ind til den summende maskine, forklarer han videre:

- Det at være mand kan være mange forskelllige ting i dag. Men da jeg var ung i 90’erne og 00’erne, var der jo en meget mere klar definition af, hvad en mand var og ikke var. Det er stadig vigtigt for unge i dag at passe ind, men dengang var det meget mere sådan noget med, at man virkelig ikke skulle stikke uden for det, som det ville sige at være en mand. Og det var nogle meget traditionelle maskulinitetsforestillinger, siger Tjelle Vejrup.

Nynne kommer tilbage ind ad døren med halvdelen af et stort "A" skåret ud i af en tynd træplade mellem hænderne. Og det er også her, hun kommer ind i billedet igen. En af de gamle maskulinitetsforestillinger, som Tjelle Vejrup ikke just har følt sig født til at leve op til, er nemlig lige præcis:

- Det med at være handy. Hvilket jeg jo ikke er overhovedet. Det der med at kunne bygge noget, kunne lave noget eller et eller andet, siger han og fortæller, at bogstavet "A" er en del af scenografien - men at den scenografi nok næppe var blevet til meget, hvis ikke Nynne hjalp med at realisere Tjelles forestilling om scenografien.

- Det her handler ret meget om min egen kronologiske frustration over ikke at passe ind i manderollen, men samtidig i mange år have forsøgt at presse mig selv ned i den. Altså, den der desperate jagt på at være en del af det maskulinitetsideal, jeg ser omkring mig: Stoiske mænd, der ikke græder, som holder på deres følelser, som ikke brokker sig, og er store og stærke og går til fodbold.

Tjelle Vejrup forklarer, at han selv er startet til fodbold "et utal af gange" i sit liv. Eller håndbold. Men det har sjældent varet mere end et enkelt år, før han er blevet træt af at "få skældud" af folk, der tog serie 6-fodbold meget seriøst.

Og den slags forhold til sport er, som du måske kan forestille dig, ikke særlig bæredygtigt i længden. Så meget desto mere paradoksalt kan det synes, at Tjelle Vejrup alligevel er penduleret frem og tilbage mellem frihed fra fodbold og følelsen af, at det var noget, han egentlig burde gå til.

- Jeg blev puttet op i et hjørne og fik at vide, at hvis bolden kom hen til mig, skulle jeg bare lade den være. Hver eneste gang har jeg tænkt, at det her er ikke mig, så jeg stopper igen. Og så går der lige et år eller to, og så tænker jeg okay, ej, jeg er jo nødt til at starte til fodbold eller håndbold igen, for det er jo det, man skal, ikke? I stedet for at spille Warhammer og tegne, og hvad det nu faktisk egentlig måske var, jeg havde lyst til, fortæller Tjelle Vejrup.

Men showet handler om meget mere end blot Tjelle Vejrups egne erfaringer med at være født og opvokset i én kulturel forståelse af mandens rolle, hvorefter der i 2020'erne bliver stillet spørgsmålstegn ved alt det, man troede var vedtagne sandheder.

Det handler også om manden i bred forstand, og Tjelle Vejrups egne oplevelser fungerer i showet som en spejling, der gerne skal starte en eller anden art refleksion hos andre mænd - men det er ikke, understreger han, et comedyshow, der forsøger at sige, at nu er det synd for mændene, der har fået det sværere i takt med, at vi taler mere og mere om ligestilling og lige rettigheder på tværs af køn og forskellige orienteringer.

- Det er mere det der med, at du får at vide, at det, du har gjort indtil videre, det du har stræbt efter at leve op til, er forkert. Det kan være med til at gøre en defensiv, tror jeg. Og bange måske. Problemet er slet ikke, at kvinder får indflydelse, slet ikke. Eller at homoseksuelle må gifte sig eller noget - altså indsæt selv alle de positive forandringer, der sker i disse år, det er jo ikke dem, det handler om. De gode ting kan ikke ske for hurtigt, siger Tjelle Vejrup.

Men når forandringer - selv af den positive slags - sker hurtigt, går det somme tider så stærkt, at man kan have svært ved at nå at forstå det, mens det sker, lyder Tjelle Vejrups ræsonnement.

- Og det kan jo føles angstprovokerende - som om det er hele fundamentet for ens liv, der ændres. Så jeg håber, at folk, der ser mit show, kan spejle sig i mine oplevelser og refleksioner. Jeg prøver ikke at sige til dem, det her det var forkert, eller det her var forkert. Men jeg håber, at de måske kan sige, at de faktisk ikke havde tænkt på det lige på denne her måde, siger han.

Han ønsker dog ikke, at showet skal være en løftet pegefinger mod andre mænd.

- Det er ikke mit mål at lave et show, der er woke, og som siger, at hvis du ikke er woke, så er du dum. Min største drøm er, at folk, der synes, at woke lyder som det værste ord i hele verden, de måske lige bliver rykket fem centimeter længere mod en eller anden retning.

- Jeg skal ikke have folk over en eller anden målstreg. Men man kan prøve at præge i stedet for at skubbe folk, siger Tjelle Vejrup.

Når showet om mandeidealerne og deres udfordringer i 2020'erne kommer lige nu, og når det rammer Kulturhuset, hvor det i øvrigt bliver optaget på video til senere udgivelse, er det ikke helt tilfældigt - og så alligevel.

Timingen og tematikken har at gøre med, at Tjelle Vejrup efterhånden er nået til en fase i sit liv, hvor han - og verden i almindelighed - er moden til at konfrontere ikke kun mandeidealerne, men alle mulige idealer, om det virkelig behøver at være sådan?

Tjelle Vejrup er, som han siger, nået til den erkendelse, at han måske ikke behøver passe ind i et ideal.

- Hvis verden ikke havde ændret sig og gjort mange ting mere acceptable, så ville jeg måske heller ikke have turdet at omfavne mine ikke-maskuline sider i lige så høj grad. Så det er jo på mange måder den perfekte storm, at det har kunne lykkes, fortæller han.

En lidt mindre storm, men som måske heller ikke er helt uperfekt, er den, der har ført til, at Kulturhuset er den scene, som Tjelle Vejrup skal optræde på lige om lidt.

Den 38-årige komiker er født i Aarhus, men som barn flyttede han og familien til Veng og voksede op der med Stilling-området som sin baghave.

Senere gik han på Skanderborg Gymnasium, før han uddannede sig til journalist i Aarhus og siden flyttede til København. Men i 2019 vendte han og hustruen Nynne, der også er fra Skanderborg, tilbage til hjemstavnen, hvor de købte et hus i Stilling.

- Altså, det bedste, vi nogensinde har gjort, er, at vi flyttede til Stilling, siger Tjelle Vejrup.

- Lige pludselig var det liv, som for 10 år siden virkede som det mest kiksede, jeg overhovedet kunne forestille mig, altså ikke bare at bo i en by på den størrelse, men også at bo så tæt på mine forældre — det var så mærkeligt. Men lige pludselig var det også bare det fedeste i hele verden.

Alt sammen er små skridt på vejen til, at han nu står her i Ungdomsskolens lokaler og forbereder sit show i Kulturhuset. For på samme vej i Stilling, som Tjelle og Nynne bor på, bor også deres nabo Lars, der arbejder i Ungdomsskolen.

Og han kunne fortælle dem, at Skanderborg Ungdomsskole skam ikke blot er forbeholdt unge mellem 13 og 18 år, og at man ikke nødvendigvis behøver være tilmeldt et kursus for at kunne bruge skolens faciliteter. Og nu fungerer Lars som en slags supervisor på scenografi-projektet.

- Så bor man pludselig i en by, hvor man kommer hinanden ved, og hvor man hilser på folk, der cykler forbi en. Og så snakker man med en type som Lars, der har børn i samme børnehave som os, og så står man lige pludselig fire år senere med ressourcerne lige rundt om hjørnet til at lave den her scenografi, selv om vi ikke er superrige, og jeg ikke er den største komiker i Danmark. Jeg har ikke råd til, at jeg bare kan sige til nogen, at de skal lave nogle rekvisitter til mig. Men rundt omkring os har vi pludselig midlerne til at kunne gøre mange af tingene selv, siger Tjelle Vejrup.

Og når det lige er Kulturhuset, der bliver ramme om showet, er det, fordi Kulturforsyningen Skanderborg fandt ud af, at Tjelle Vejrup var i gang med at forberede en comedy-tour.

Som han selv siger, er han ikke verdens største komiker, og billetterne "flyver ikke bare ned af hylderne af sig selv" — men Kulturforsyningen har mulighed for at byde ind med kunstnere, komikere og andre, der måske stadig er på vej mod den kommercielle tyngde, der kræves for at indtage Kulturhuset.

Og på den måde lod det sig gøre, at Kulturhuset i Skanderborg, den velkendte, store scene på hjemmebanen, bliver den største sal, Tjelle Vejrup kommer til at indtage på touren med sit oneman-show.

Med kun få dage til aftenen i Kulturhuset tager følelsen af alt det, der er på spil, til i styrke. Den oplagte grund til at være nervøs er den, som alle kunstnere oplever, når de rykker op i et niveau, hvor der er plads til mange flere publikummer - hvor mange kommer, og kommer salen til at føles for stor?

- Jeg var faktisk tæt på at sige nej, fordi jeg ikke helt turde at have så stor en sal, fordi jeg ikke er så kæmpestort et navn, siger Tjelle Vejrup.

- Så ja, det er da totalt angstprovokerende, og der er mange følelser knyttet til det her show. Det er den største scene på hele min tour. Og vi optager showet i Kulturhuset, fordi jeg gerne vil sende et signal om, at jeg er her, og at det her er mit hjem. Så nu laver vi scenografi og prøver at have lidt større armbevægelser, og så må det sgu briste eller bære. Men jeg håber, at folk kan se værdien i, at jeg faktisk vil udgive noget, som vi filmer i Kulturhuset, og at jeg ikke bare har filmet det på Bremen Teater, hvor de fleste andre optager. Jeg vil prøve at gøre det her, hvor jeg hører hjemme, siger Tjelle Vejrup.

Hvis man forsøger at lave et fuldkommen vandtæt budget, kan løbende prisstigninger og inflation være lidt af en udfordring.

Det har folkene bag den kommende udvidelse af Skanderborg Svømmehal måtte sande. Prisstigningerne har nemlig fordyret det kommende Skanderborg Vandvirke, og projektets bestyrelse har derfor måtte afvente, hvorvidt byrådet ville forhøje den kommunale lånegaranti med yderligere 10,5 mio. kr.

Uden det endelige grønne lys fra kommunen kunne der ikke skrives under på en kontrakt med den entreprenør, der skal udføre projektet.

Det grønne lys er nu blevet givet, fortæller bestyrelsesformand for Skanderborg Vandvirke, Søren Abildgaard Pedersen.

- Før vi kunne underskrive entreprisekontrakten, var der jo i princippet ikke noget projekt. Nu kan vi endelig sige fuldkommen sikkert, at der kommer en tilbygning til svømmehallen, siger Søren Abildgaard Pedersen.

- Vi har været nødt til at få lånegarantien forhøjet, for der er jo sket rigtig meget, siden vi gik ud med det her projekt første gang, f.eks. prisstigninger, så nu er det et projekt til 100 mio. kr., siger Søren Abildgaard Pedersen.

Det betyder rigtig meget, forklarer han, at der nu snart kan sættes punktum for mange, mange års planlægning.

- Det betyder jo alt. Det er jo det, vi har arbejdet så længe på, både den bestyrelse der er nu og dem der startede for 10 år siden. Jeg vil ikke sige, at det her er kronen på værket, for det kommer til at være selve indvielsen, men det har været en lang og sej proces, siger Søren Abildgaard Pedersen.

- Vi har brugt oceaner af tid og masser af penge på det. Jeg tør næsten ikke regne ud, hvor mange timer, vi har brugt på det - og hvor mange penge, vi har brugt. Vi har i mange år sparet mange penge sammen i svømmehallen, og vi har brugt en del af dem på det her, siger bestyrelsesformanden.

Næste skridt i processen er, at entreprenøren, der har fået opgaven, Svend Aage Christiansen, skal holde møder med arkitektfirmaet Friis og Moltke, for at få de sidste detaljer i projektet helt på plads.

Vandvirke-formand Søren Abildgaard understreger, at der ikke kommer til at ske radikale ændringer fra nu og frem mod april 2024, hvor han forventer, at der er første spadestik på udvidelsen af svømmefaciliteterne.

At det netop er Friis og Moltke, der skal stå for den arkitektoniske del af projektet, glæder Søren Abildgaard Pedersen.

Det er nemlig også Friis og Moltke, der har tegnet Niels Ebbesen Skolen, og folkene bag Skanderborg Vandvirke har ikke ønsket et projekt, der forstyrrede de eksisterende bygningers arkitektoniske særpræg for meget, forklarer Søren Abildgaard Pedersen.

- Vi ville ikke lave noget, som ville ødelægge det særpræg. I processen har det jo nok vejet tungest, at vi først og fremmest skulle have en svømmehal, mens byggeriets særpræg måske ikke har været vægtet så højt. At det nu bliver dem (Friis og Moltke, red.), betyder nok, at mange ting vil blive meget nemmere. Det er nogle fantastiske arkitekter, vi har fået med ind, siger Søren Abildgaard, der samtidig sender en stor tak til Cubo Arkitekter, der har været med på projektet hidtil.

- De har været virkelig gode, og vi har fået meget, meget støtte af dem i hele processen, siger han.

Selv om nedtællingen på godt et halvt år til første spadestik er gået i gang, er Skanderborg Vandvirkes formand ikke færdig med at udvikle idéer.

Foran Skanderborg Vandvirke kommer der nemlig til at være en forplads, Søren Abildgaard Pedersen ser muligheder for at give brugerne en helt særlig velkomst, før de træder ind ad døren.

- Der vil vi gerne lave noget, der har med vand at gøre, så man måske kan få en lille forsmag på, hvad vand kan, og hvad vand betyder for os. Vi arbejder for eksempel med en idé om, at man skal kunne se teknikken bag Vandvirket ved at bruge glas, så man kan se svømmehallens pumper og rør arbejde inde på den anden side, forklarer han.

- På den måde vil det blive mere en totaloplevelse, men det skal vi selvfølgelig skaffe nogle flere penge til. Den tid - den glæde.

Når byggeriet går i gang, forventer Søren Abildgaard Pedersen, at alle aktiviteter i de nuværende svømmefaciliteter vil kunne fortsætte uhindret. Det skyldes, at der langt hen ad vejen er tale om, at der bliver bygget en ny bygning uden på den eksisterende.

Dog skal motionscenteret flyttes fra den eksisterende bygning.

- Når det skal flyttes, kommer man til at mærke noget som bruger af motionscenteret, for det skal flyttes over på øverste etage i den nye bygning. Så motionscenteret kommer til at være lukket i en længere periode, siger Søren Abildgaard Pedersen.

ㅤㅤㅤㅤㅤ