Langt de fleste skanderborgensere har en holdning til Skanderborg midtby.

Men langt de færreste kan sige, at de har det samme grundlag for at forholde sig til byens indretning, som arkitektparret Jette og Jørgen Frost Larsen har.

Og nu melder de to sig ind debatten om midtbyens udvikling.

Det sker, efter SkanderborgLIV tidligere har bragt et debatinterview med Helge Torm fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der i skarpe vendinger kritiserer byudviklingen i Skanderborg, og beskriver en by, der i hans optik blot bliver "grimmere og grimmere for hvert år, der går".

Jette og Jørgen Frost Larsen er på lange stræk helt enige med Helge Torm.

For de kan pege på flere tilfælde, hvor byudviklingen ifølge dem er sket på bekostning af byens identitet og arkitektoniske sammenhæng.

- Man gik nok lidt mere traditionelt til værks, dengang vi begyndte som arkitekter. Man tilpassede sig i højere grad de bygninger, der allerede var i byen, siger Jette Frost Larsen.

De to arkitekter - der i dag er pensionerede - har siden midten af 1970'erne boet centralt i Skanderborg midtby.

De har været involveret i flere byggerier i midtbyen gennem tiden, og stiller man kalenderen helt tilbage til den tidlige fase af Jette Frost Larsens karriere, lavede hun som noget af det allerførste et forslag til en fremtidig udvikling af området ved Søtoften.

I dag er de fortsat engagerede i byudviklingen i Skanderborg.

Begge sidder de i Bygnings- og Bykulturudvalget under Skanderborg Museumsforening, hvor de på fjerde år præmierer byggerier og byrum i hele kommunen.

Noget, de tog initiativ til, efter Skanderborg Kommune droppede det kommunale præmieringsarbejde.

I en årrække har Jette Frost Larsen siddet i turistforeningens bestyrelse, heraf nogle år som formand. Jørgen Frost Larsen sad gennem 24 år i erhvervsrådets bestyrelse, og siden 1990 har han været i Museumsforeningens bestyrelse - i 10 år som formand.

I 15 år var han også formand for Museum Skanderborg.

Parret sidder ved spisebordet i deres hjem på Nørregade. Foran sig har Jørgen Frost Larsen lagt en folder, som han bladrer i, hvorefter han drejer den 180 grader og skubber den henover bordet og ind i det skarpe lys under spisebordslampen.

- Den der bygning findes ikke mere, siger Jørgen Frost Larsen og peger i folderen.

Der er tale om Adelgade 44. Men på billedet ser man ikke det gule lejlighedsbyggeri med metalgrå tagkonstruktioner i flere niveauer, som stod færdigbygget i 2021.

I stedet ser man en aflang bygning, der blev anvendt som en del af Skanderborg Rådhus - det gamle står der stadig lige ved siden af i dag.

Da den i sin tid blev gjort anvendelig for kommunen at bruge til den kommunale administration, var det Frost Larsen & Seiersen Arkitekter, der stod for projektet.

- På et tidspunkt i 1980’erne indrettede vi den som en del af rådhuset. Og det var vi jo godt tilfredse med. For huset fik ny anvendelse, og det blev bevaret, siger Jørgen Frost Larsen.

- Og jeg synes, at det er et godt eksempel på noget, som man gjorde tidligere. Og det var jo noget, vi var glade for og stolte over, for bygningen fik jo altså så en ny anvendelse, siger han.

Også Adelgade 92, hvor Sparekassen Kronjylland i dag ligger, gav de nyt liv.

- Det er derfor, bygningen i dag ser meget ældre ud, end den egentlig er. Tidligere var det Bloms Fabrikker, der lå i bygningen, og da vi arbejdede med den, prøvede vi at tilpasse os det, der var før, siger Jette Frost Larsen og forklarer, at de blandt andet sørgede for at bevare de hvide hvælvinger over vinduerne.

- Og det vandrette bånd på murværket førte vi videre rundt om bygningen og ned mod Kulturhuset, siger hun.

Både administrationsbygningen på Adelgade 44 og Sparekassens bygning på Adelgade 92 er ifølge de to arkitekter eksempler på, hvordan man kan give eksisterende bygninger nyt liv og bevare byens arkitektoniske identitet på en og samme tid.

Men når de ser på det byggeri, der i dag står ved siden af det gamle rådhus, oplever de et byggeri, der fuldkommen dominerer bygningssammensætningen lige dér. Men hvorfor?

- Fordi det gamle rådhus er originalt. Det er jo skrækkeligt med de der blikkasser oven på husene, siger Jørgen Frost Larsen.

Det er jo en smagssag. Hvorfor skulle det den gamle stilart være bedre end det, der er kommet i stedet?

- Men det er ikke kun for den enkelte bygnings skyld, der er også i forhold til sammenhængen med den øvrige by. De der blikkasser passer slet ikke sammen med rådhuset, siger Jette Frost Larsen.

- Der er noget i den måde, det spiller sammen, siger Jørgen Frost Larsen og retter så sig selv:

- Eller snarere spiller imod hinanden. Noget af det, som jeg blev sur over, var, da jeg opdagede, at her havde man fået lov til at bygge en etage højere, end man normalt gør.

Han peger på tagryggene på fotografiet.

- Det er kommet op i et niveau, hvor det nærmest kaster sig over rådhuset. Her på midten af bygningen er der bygget endnu højere, siger Jørgen Frost Larsen.

Hvorfor bliver du ærgerlig over det?

- Fordi det tager magten fra det gamle rådhus, når det rager højere op. Det generede mig voldsomt, at den bygning blev højere og mere dominerende end rådhuset, siger Jørgen Frost Larsen.

Jette Frost Larsen forklarer, at det for hende handler om, at man ikke længere kan se byens oprindelige udtryk, hvis man kommer kørende fra Dyrehaven og ind i midtbyen.

- Så kigger man op på det nye byggeri, som stikker op over alle de andre bygninger. Men i virkeligheden kommer du op til et fint torv og et gammelt rådhus. Det, der var før, passede bare meget bedre ind i helheden, siger Jette Frost Larsen.

Et af parrets helt store kritikpunkter finder man på den nordlige del af Adelgade.

Gennem en årrække har Adelgade 107 stået tom og været ejet af ejendomsudvikler Kristian Krabbe, hvis selskab, Krabbe A/S Ejendomsudvikling og Totalentreprise, i 2022 fik en byggetilladelse på matriklen.

Tidligere på sommeren sagde Kristian Krabbe til Uge-Bladet Skanderborg, at han regner med, at nedrivningsarbejdet begynder i løbet af efteråret 2023.

Men stod det til arkitektparret fra Nørregade burde den bygning slet ikke rives ned.

- Adelgade 107 har en værdi, synes jeg, som gør, at den faktisk burde bevares. Bygningen har en værdi i sig selv, siger Jette Frost Larsen.

På Krabbe A/S's hjemmeside kan man se et billede af det planlagte byggeri, som bliver en hel del højere end det nuværende.

Hvad mister byen, hvis Adelgade 107 rives ned og opføres, som det er planen?

- Historie. Huset blev bygget af en læge, der hed Mikkel Hindhede tilbage i 1909. Og Hindhede gik i gang med at lave teorier om kost og motion, og han var nærmest den første i verden, der kom på den bølge. Den bølge startede der. Og han dyrkede grøntsagerne og urterne i haven bagved, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det er en fantastisk historie. Og der har boet læger i det hus i 125 år. Den sidste var Lis Brink, der døde for nogle år siden. Og hendes arvinger fandt på at sælge det, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det skulle være stoppet. Det er en stor fejl, stor fejl, siger Jette Frost Larsen, og hendes mand stemmer i:

- Det er en kæmpe fejl. Er det arkitekturen, der skal bevares? Njaarh, ikke nødvendigvis. Selvfølgelig er det et specielt hus, men det er historien, der er vigtig her, siger han.

Nogle ville jo mene, at det bare er mursten. At byen skal udvikles, at man må følge med tidsånden, og at folk vil have noget moderne at bo i. Er det ikke fornuftigt nok at udvikle byen i trit med tidsånden?

- Jo, det kan man sige. Men vi har altså også en historisk kultur i Skanderborg, som vi skal bevare, siger Jørgen Frost Larsen.

- Den historie handler jo også om, at der er sammenhæng mellem tingene - det er vigtigt med sammenhæng, siger han og forklarer, at sammenhængen bliver brudt, hver gang man river et gammelt hus ned og opfører noget andet.

En sammenhæng, der begynder ude ved Slotsholmen og strækker sig ind ad Adelgade.

- Vi har slotsbanken, og på den lå der et slot. På hjørnet af det slot var der en kirke, og den er bevaret. Og så kan man ellers starte derude og gå op gennem byen, siger Jørgen Frost Larsen.

Men det handler også om enkelte bygninger og den historie, som de rummer, herunder blandt andet Doktor Hindhedes arbejde med udspring i Adelgade 107 - men også en landskendt arkitekt.

- Arkitekten C.F. Møller blev født på Adelgade, og han blev jo en særdeles anerkendt arkitekt, og hans slægt boede der også. Sådan et hus som hans vil jo emme af de iværksættere og arkitekter, der boede der. Det samme gælder med Adelgade 107, at man kan sige, at det var her Dr. Hindhede boede, og så kan folk sige, "neeeej, var det virkelig det, siger Jørgen Frost Larsen.

Okay, men hvis vi leger, at jeg er tilflytter fra Aarhus, og er kommet herud 32 år gammel - hvorfor skulle jeg ikke være fuldstændig ligeglad med Doktor Hindhede?

- Jamen, det er jo livet i Skanderborg, det handler om. Nu er vores naboer tilflyttere, og de er meget interesserede. De kommer fra Aalborg og Thisted og er meget interesserede i hvorfor byen ser ud, som den gør. At den brede hovedgade er der, fordi man havde hestemarkeder, og al den slags ting. Der er en masse særkender ved Skanderborg, som jeg tror, det er vigtigt, at man bevarer, siger Jørgen Frost Larsen.

Parrets tredje kritikpunkt skal de blot gå ud på deres altan for at se: Lille Nyhavn.

Hvis man kort og godt spørger Jette Frost Larsen, hvad hun synes om byggeriet, siger hun:

- Det er skrækkeligt. Vi har kæmpet og kæmpet og gjort så mange indsigelser.

Men allerede dengang Lille Nyhavn blot var en idé, var det faktisk tæt på, at parret blev involveret i byggeriet.

- Vi kan fortælle dig, at det første udkast, der blev lavet til det, det lavede vi. For Lars Kromand var så sød at spørge os, og så fortalte han om sine inspirationer fra Nyhavn. Og der må vi nok sige, at det ville vi ikke. Det er for kunstigt, siger Jørgen Frost Larsen.

Altså at tage et særkende fra et helt andet sted og flytte det her til?

- Ja, det var helt forkert, siger Jørgen Frost Larsen.

- Den idé er fuldstændig hen i hegnet. Men det er blevet mere hen i hegnet, fordi det er blevet så stort, siger Jette Frost Larsen.

Nu er I jo også part i forhold til at kritisere Lille Nyhavn, fordi I har direkte udsigt til den, og den skærmer noget af jeres udsyn. Hvis vi nu leger, at vi bevarer byggeriets størrelse og silhouet, men I får fri fantasi til at ændre kosmetikken, kunne I så leve med størrelsen?

- Ja. Udsynet ødelægger noget for andre huse end vores, men det generer ikke os. Når vi kommer ovenpå, har vi fint udsyn, siger Jette Frost Larsen.

- Ja, hvis det så pænt ud, kunne vi da leve med det. Men det er provokerende, at det skal have den lighed med Nyhavn. Altså, det ved jeg så ikke engang, om det har. Nyhavn er jo ikke så højt, siger Jørgen Frost Larsen, mens Jette Frost Larsen tilføjer, at farverne i hendes optik heller ikke er lige i øjet.

Hvad skulle man have gjort i stedet? Hvis man skulle bygge noget, der kunne rumme et tilsvarende antal mennesker?

- Man skulle ikke have bygget noget, der kan rumme så mange mennesker. Det er overdimensioneret, siger Jette Frost Larsen.

Er der noget ved Lille Nyhavn, der skæmmer jeres ideal om sammenhæng og tradition i arkitekturen?

- Nej - der er jo teglstenstage, der er murstensfacader, der er dannebrogsvinduer og så videre. Så på den måde hænger det jo sammen med den øvrige by, siger Jørgen Frost Larsen.

- Det er slet ikke arkitekturen. Det er størrelsen, siger Jette Frost Larsen.

De sidste ti år har Skanderborg været præget af en næsten eksplosiv tilflytning. Nye borgere er strømmet til, og det har blandt andet presset daginstitutionerne, udløst mangel på læger og andet vitalt velfærdspersonale, og sendt boligpriserne på himmelflugt.

Alt tydede på, at tendensen skulle fortsætte i 2023. Men nye tal viser, at det er gået stik modsat.

I 2023 flyttede flere borgere fra Skanderborg Kommune end til Skanderborg Kommune. Det er ikke set siden 2013 og tallene er en stor overraskelse.

- Vi havde regnet med større vækst, siger Jørn Prætorius, chef for Økonomi, Digitalisering og Indkøb ved Skanderborg Kommune.

Helt præcist har Skanderborg Kommune oplevet en nettotilvækst på 64 mennesker i 2023 (hvilket skyldes fødsler), mod en forventning om en nettotilvækst på i alt 664 mennesker.

Det skyldes især, at tilflytningen fra Aarhus til Skanderborg var markant mindre end ventet, men tallene bærer også på en anden stor overraskelse.

Generelt har der været mindre udflytning fra Aarhus til de omkringliggende østjyske kommuner, men Skanderborg ligger helt i bunden. Det vækker undren på de kommunale kontorer.

- Vi kunne godt se, at der ikke var de her store flytninger fra Aarhus, men at det helt skulle forbigå Skanderborg, i langt højere grad end Horsens, Silkeborg og andre lignende kommuner, det er lidt mærkeligt, siger Jørn Prætorius.

Jørn Prætorius har et bud på, hvorfor andre østjyske kommuner har overhalet Skanderborg i kapløbet om at tiltrække århusianske tilflyttere.

- Det er svært at spå om, men det kan være fordi Skanderborg er et af de steder, hvor både grund- og huspriser er steget utrolig meget de seneste år. Horsens er eksempelvis billigere, siger han.

Det er netop Horsens, Silkeborg og til en vis grad Odder Kommune, der har været destinationen for et stort antal fraflyttere.

730 skanderborgensere flyttede til en af de tre kommuner i 2023, mens kun 359 flyttede den anden vej.

Jørn Prætorius mener dog ikke, at den faldende tilflytning er en dårlig nyhed.

- Jeg tror det skyldes en vis træghed i boligmarkedet. Nogle har valgt andre kommuner, og andre har valgt at vente og blive i Aarhus.

Han forventer, at tilflytterne snart vil komme strømmende til Skanderborg igen.

- Jeg tror, der vil være en ketchupeffekt. Ofte ser vi, at flytningen bare bliver udskudt et år eller to. Eksempelvis i år 2010, efter finanskrisen, så kom tilflytterne pludselig væltende. Det var dem, der ikke havde haft råd under finanskrisen.

Det er især de unge mellem 25 og 39 år og de helt små mellem 0 og 5 år, der er kommet færre af til Skanderborg end forventet i 2023.

Er det en fordel efter mange års pres på daginstitutionerne?

-En balanceret vækst er at foretrække, så man kan nå at følge med i forhold til institutionsbyggeri, siger Jørn Prætorius og fortsætter.

- Det positive er, at vi har haft et efterslæb, så nu kan vi netop følge med på institutionsbyggeriet- Det vi bygger i øjeblikket, dækker bare det behov, vi allerede har. Men det kan godt være, at det næste vi skal i gang med at bygge, skal rykkes et år.

Jørn Prætorius mener dog ikke, at man skal være bekymret for, at der pludselig opstår mange tomme pladser i kommunens daginstitutioner.

- Nej, det mener jeg ikke. Skanderborg vil stadig være attraktivt sted at flytte til.

Jørn Prætorius forventer ikke, at tendensen fra 2023 vil fortsætte særlig længe. Derfor mener han ikke, at Skanderborg behøver at sætte nye tiltag i søen for at vende tendensen.

- Hvis 2024 begynder at se rolig ud og folk får flere penge - gennem eksempelvis lønforhøjelser og faldende renter - så kommer det nok af sig selv. Vi har tidligere haft meget høj vækst og ikke kunne følge med, så man skal også passe på hvor meget man sætter i gang.

De foregående års rekordhøje vækst har bevirket, at Skanderborg Kommune med vilje ikke har sat ret mange udstykninger og grunde til salg.

Det er et værktøj, man kan tage i brug igen, hvis der bliver behov for at drive væksten, forklarer Jørn Prætorius.

- Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at bo her, og sætte nogle attraktive grunde til salg. Vi har et strategisk jordkøb, som vi havde tænkt skulle ligge i rigtig mange år, som vi kan gøre brug af, men vi gør det ikke før kapaciteten er tilstede, siger han, blandt andet med med hentydning til de kommunale daginstitutioner.

- Udover kommunen, så er der også mange private, der kommer til at udstykke, fordi de ved, Skanderborg er et godt sted, siger Jørn Prætorius.

Jeg er nødt til at indlede denne artikel med en bekendelse: Jeg køber aldrig noget i genbrugsbutikker. Den vestlige verdens forbrugermentalitet med al dens køb og smid ud-frås er dybt rodfæstet i mig. Det er (endnu) ikke en del af mit mindset at tjekke min lokale genbrugsbutik for haveredskaber, inden jeg køber dem til overpris i Bauhaus.

Derfor er jeg selvfølgelig den rette til at skrive historien om en vaskeægte lokal genbrugssucces - for det er lige præcis, hvad Værdicentralen i Skanderborg er blevet på 9 år. Charlotte Bartels, daglig leder af Værdicentralen, fortæller flere gange i løbet af den times tid, vi bruger sammen, at målet med Værdicentralen er at inspirere borgerne til mere genbrug. Og inspireret bliver jeg også - for den butik, eller central, som Charlotte Bartels gerne vil kalde stedet, er et inspirerende eksempel på, at virkelyst og ambitioner kan resultere i noget, der skaber glæde for mange.

Hver dag modtager Værdicentralen, som er en del af affaldsselskabet Renosyd, omkring to tons varer fra kommunens genbrugspladser - varer, der kommer på hylderne i den store butik på industrikvarteret på Danmarksvej i Skanderborg og i rigtig mange tilfælde får nyt liv i andre hjem.

- Man kunne se, også fra politisk side, at der var potentiale for meget mere genbrug end det, de frivillige organisationer kunne aftage. Så man besluttede sig for at lave en genbrugsbutik inspirereret af den, man havde haft i over 30 år i Hjørring. Og nu er vi altså blevet en af dem, andre skeler til, og den her type butikker knopskyder over det hele, siger Charlotte Bartels.

Folk kender efterhånden Værdicentralen - det er vist ikke en overdrivelse. Da vi her på SkanderborgLIV for et par måneder siden bad læserne anbefale os interessante butikker i området, var Værdicentralen en af dem, der gik igen.

På tværs af Instagram og Facebook har Værdicentralen over 10.000 følgere, der kigger med, når Charlotte lægger billeder og videoer af både dagligdagen og nye varer på de sociale medier.

Når dønrene til butikken åbnes klokken 13, står kunderne klar. Inden da har de ansatte, som tæller en blanding af fastansatte, ungarbejdere, ansatte i praktikforløb samt flexjobbere, haft travlt med at sortere de store mængder varer fra genbrugspladserne. Da der dagligt ankommer en mængde varer svarende til indholdet i en skibscontainer, er der altid noget nyt på hylderne.

Og kunderne er nærmest lige så forskellige som varerne. Der er alt fra klassisk "nips" til service, bøger, legetøj, tøj, møbler, elektronik, værktøj, og så videre. Ting, der fortjener en chance mere.

- Det har aldrig været mere in og mere trendy at købe genbrug, end det er nu, lyder det fra Christina Lynge, der er fastansat i butikken.

- Vi har alt fra de unge kvinder, der kører på loppetur fra Aarhus til pensionisten, der kommer hver eneste dag til en kop kaffe og en sludder. Vi prøver at være et sted, hvor man kan få en hyggelig oplevelse. Det skal være et levende hus.

På kommunens genbrugspladser har man en fraktion, der hedder "til genbrug", og det er varer fra den, der dagligt bliver kørt til Værdicentralen. Men det er også ting og sager, som de opmærksomme pladsmænd observerer i containere, hvor tingene ville gå til genanvendelse - ikke genbrug. Charlotte Bartels forklarer kort og godt forskellen.

- Hvis en porcelænskop afleveres til genbrug, bliver den hos os solgt som en kop og genbrugt som det. Alternativet er, at den bliver knust og lavet til vejfyld. Så genbrug er et skridt højere oppe i hierarkiet. Jo højere op, vi når i hierarkiet, jo bedre er det for miljøet.

Siden starten i Skanderborg, er der også åbnet en Værdicentral i Odder, som også er en del af Renosyds domæne.

Da den daværende bestyrelse for Renosyd, en bestyrelse, som tæller flere medlemmer af Skanderborg byråd, besluttede at starte Værdicentralen, var der et andet mål end bare at øge mængden af genbrug. Der skulle være en social profil og en social bæredygtighed, som Charlotte Bartels forklarer.

- I begyndelsen målte vi os på, hvordan mange vi havde i praktikforløb. Men vi har bevæget os hen imod i stedet at måle kvaliteten af forløbene. Vi lægger meget arbejde i, at det skal være godt at være i praktik her, og at man skal flytte sig, når man er i praktik.

Værdicentralen i Skanderborg tæller 14 ansatte. Og flere af de ansatte er ansat i en flexjob på mellem 6 timer og 15 timer - og flere af dem er startet i et praktikforløb og "blevet hængende".

- Vi har haft praktikanter, hvor det måske ikke på papiret har været det bedste match, men hvor vi bare har set dem blomstre. Vi har oplevet folk ankomme med hævede skuldre, angst og social fobi, og inden de har været færdige i et praktikforløb, har de kunnet stå ved kassen og betjene kunder. Jeg får helt gåsehud over at tænke på det. Det er bare fedt. Og det kan lykkes her, fordi der er rummelighed og respekt for forskellighed, siger Christina Lynge.

Værdicentralen omsatte sidste år for 3 millioner kroner. Og hvad går pengene så til? De går til at gøre  Værdicentralen bedre.

Da butikken blev født, var det med det benspænd, at det ikke skulle koste borgerne noget - Værdicentralen skulle altså ikke resultere i en højere forbrugertakst til Renosyd. Stedet hviler så at sige i sig selv. Når der er overskud, hyres der ekstra mandskab, og resten går til driften af butikken.

Der føres nøje regnskab med, hvor mange varer, Værdicentralen modtager, og hvor mange varer, der forlader butikken i kundernes indkøbsnet. Men ikke alt, Værdicentralen modtager, kan sælges  - et vilkår på lige fod med stort set alle andre butikker i verden. Varerne får seks uger på hylderne, og de ansatte har forskellige kneb, de kan prøve af for at få skudt en Steltonkande eller en blå lænestol af sted. Man arbejder meget med indretning og brugen af podier, hvor man i bedste Ikea-stil indretter et helt værelse med ting fra genbrugsstationerne.

I den seneste tid har Christina Lynge haft et samarbejde med den lokale ungdomsskole i et forsøg på at gentænke måden, legetøj præsenteres for kunderne. Det handler i høj grad om at ændre vaner og opfattelser hos de voksne - og så skal det nok komme helt af sig selv til børnene.

- Der kommer meget mere legetøj ind, end vi kan afsætte. Vi skal flytte forældre, og bedsteforældre, hen til at tænke, at det er legalt at købe brugt legetøj. Det er slet ikke færdigt med at blive leget med, og ungerne er ligeglade, siger Charlotte Bartels.

Og giver man børnene en god oplevelse med genbrug helt fra start, kan man være med til at rykke noget, supplerer Christina Lynge.

- Vi skal oplyse. Vi har en helt ny generation, hvor vi har et ansvar for, at de får en god oplevelse med genbrug helt fra starten. Og at de tænker, det er en naturlig ting, at man kan købe ting på genbrug.

Denne journalist vil i hvert fald gøre et oprigtigt forsøg på at tænke mere på mulighederne for at bruge en genbrugsbutik som Værdicentralen.

Således inspireret.