Kristian Krabbe, indehaver af Krabbe A/S, havde set frem til at få vished over sit projekt på Adelgade 107 i løbet af april eller maj måned. Her ventede en afgørelse fra Planklagenævnet som behandler en række indsigelser fra naboer til grunden, hvor Krabbe A/S ønsker at opføre et lejlighedsbyggeri.

Men han står tilbage med en lang næse og udsigt til yderligere ventetid. Planklagenævnet er nemlig slet ikke begyndt at behandle sagen endnu, fortæller Kristian Krabbe.

- Jeg har fået et skriv fra nævnet om, at de har travlt, og jeg kan forvente tilbagemelding i december 2024, siger Kristian Krabbe.

Tilbage i februar blev den gamle bygning på grunden revet ned. Den var i mange år lægebolig for doktor Mikkel Hindhede, en lokalhistorisk legende, der også var kendt som Doktor Hundeæde, da han helt tilbage i 1930'erne anbefalede en kost med store mængder frugt og grønt.

Og det var altså planen, at Kristian Krabbe skulle i gang med sit byggeri på grunden. Derfor er han også frustreret over udsigten til endnu mere forsinkelse.

- Det er sgu da irriterende. Men uanset hvor meget jeg hopper og banker i bordet, så hjælper det ikke noget. Der er ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed. Det ændrer ikke min tilgang til projektet, men det er klart, at det skubber tidsplanen. Igen, siger Kristian Krabbe.

Læsere, der har gået forbi Adelgade 107 inden for de seneste dage, har sikkert bemærket, at gravemaskiner er i gang med at arbejde på pladsen - det altså på trods af, at Kristian Krabbe og Krabbe A/S endnu ikke har en afgørelse fra Planklagenævnet.

Det skyldes, at udvikleren vil lave så meget som muligt af det forberedende arbejde, mens man venter på afgørelsen.

- Vi rydder stadig op efter det eksisterende hus og fjerner det, der skal fjernes. Vi forbereder alt, vi kan, og mens vi venter, er vores byggetilladelse sat på stand by.

Seneste melding er altså, at afgørelsen forventes at falde i december.

Kan man påbegynde et byggeri i december måned og over vinteren?

- Man kan gå i gang med støbearbejdet for eksempel. Der er nogle ting, man kan gøre. Men det er ikke det optimale tidspunkt, erkender Kristian Krabbe.

En af naboklagerne, der altså stadig venter på behandling hos Planklagenævnet, går på, at byggeriet vil være i strid med søbeskyttelseslinjen. Her fastsættes en 150 m beskyttelseslinje om søer over 3 hektar. Ifølge projektudvikleren er der tale om en fejltolkning af den bestemmelse.

- Vi bygger ikke tættere på søen end det eksisterende hus på grunden. Huset har ligget på grunden i 100 år og blev bygget, inden loven om søbeskyttelse blev til. Der ville være en forskel, hvis vi flyttede det nye byggeri i forhold til det eksisterende, men det gør vi ikke, sagde Kristian Krabbe tilbage i december til SkanderborgLIV.

Den anden klage går på indkigsgener fra det nye byggeri og behandles altså også i nævnet.

Hvad holder du mest af ved dit job? Er det lønnen? De udfordrende opgaver? Følelsen af at hjælpe andre og gøre en forskel? Kaffen eller frokostordningen? Eller er det måske den faglige og sociale sparing med dine kollegaer?

De af os, der er så heldige at have gode kollegaer, kan nok blive enige om, at det i hvert fald er en stærkt medvirkende årsag til stor jobglæde. Og kollegaer var det eneste, Susanne Byskov Holm savnede i de 19 år, hun var herre i eget hus i Ry, hvor frem til februar i år havde tøjbutikken Taste.

Og det var grunden til, at hun sadlede om og nu i stedet møder kunder i Lille Nyhavns butiksfællesskab.

- Jeg havde brug for kollegaer. Jeg kunne godt lidt mit job og specielt mine kunder. Men jeg manglede sparingen og fagligheden, som man får med kollegaer. Når jeg fortalte kunderne, at jeg syntes, at jeg manglede det, så sagde de også alle sammen "ej, det kan vi godt forstå, vi er så glade for vores kollegaer." Så blev jeg mere og mere hooked på, at jeg skulle ud og have kolleager, siger Susanne Byskov Holm.

Tror man på skæbnen er det nærliggende at tro, at den havde en finger med i spillet, for netop som Susanne Byskov Holm besluttede sig for at prøve noget nyt, faldt hun over et opslag om, at Lille Nyhavn søgte personale til butiksfællesskabet. Hun slog til og fik dermed mulighed for at være på rejsen fra starten.

- Sådan set er jeg med til at bygge noget op igen, som jeg også gjorde med min butik i Ry. Og det er meget lærerigt for mig at få kollegaer og have en chef - og han er heldigvis meget nem, siger Susanne Byskov Holm med et grin om Allan Iversen, der er Store Manager i butiksfællesskabet.

Susanne Byskov Holm og hendes kollegaer mærker stadig nyhedens interesse omkring Lille Nyhavn. Dørene blev åbnet første gang til Lys Nat for to uger siden, og modtagelsen har været overvældende.

-  Det er virkelig gået over al forventning. For det første så havde vi ikke regnet med så mange mennesker til åbningen til Lys Nat, men også i de efterfølgende dage har der været rigtig mange mennesker inde og kigge, og der er også mange, der køber. Vi har ikke et eneste brand, der ikke har solgt noget endnu, siger Susanne Byskov Holm.

Hun fortæller desuden, at mange af hendes kunder fra tiden som butiksindehaver i Ry også har kigget forbi.

- Og jeg håber da at se mange flere. Jeg tror, butikshotellet bidrager med meget ikke bare til Skanderborg by, men faktisk til hele Skanderborg Kommune. Pludselig får man mange flere leverandører ind, end der ellers ville være kommet i nogle af de små detailbutikker, fordi der måske ikke er er plads til store leverandører. Der er måske heller ikke altid lige øje for de små, finurlige lokale leverandører. Det er det, jeg virkelig synes er fedt ved det her. Vi kan have store kendte brands og de små, helt lokale.

Denne artikel har været bragt som leder i Århus Stiftstidende. Den er skrevet af Jens W. Møller, som også er redaktionschef på SkanderborgLIV. 

Så skal vi til det igen. At minde politikerne om, at landets handicappede trænger til at komme på Sølund Musik-Festival. Og at appellere til politikerne om at se kritisk på de regler, som tilsyneladende spænder ben for, at handicappede kan komme afsted til festivalen i skoven ved Skanderborg.

Hvis du føler, at jeg tidligere har skrevet noget lignende i Stiftens leder, så har du fuldstændigt ret. For præcis ti år siden var jeg ude i præcis samme ærinde. I de dage havde politikerne travlt med at tage til folkemøde på Bornholm. Sammen med deres faste medhjælpere, som sikrede dem mod at falde ned af scenen, hvis de havde fået en tår over tørsten, eller måske sige et eller andet, som de senere ville fortryde.

Dengang foreslog jeg konstruktivt, at hvis sværmen af kommunale og statslige folkevalgte manglede noget at tale om på Bornholm, der i 2014, så kunne de passende vende de regler, der forhindrede, at handicappede kunne få deres faste medhjælpere med på Sølund Musik-Festival - deres pendant til folkemødet. Men det kom ikke til at fylde ret meget i debatten. Og det har heller ikke larmet ret meget siden.

Ret skal være ret. Der er vist justeret noget på reglerne. Men noget tyder på, at der godt kunne gøres mere for at hjælpe flere de handicappede afsted til den unikke festival, som siges at være verdens største - og måske også mest livsbekræftende - af sin slags.

Sølund-festivalen har nemlig været en hårsbredde fra at lukke efter i år på grund af voldsomt fald i  billetsalget, og kun takket være blandt andre komikeren Torben Chris og iværksætteren Jonathan Løw, som har sat skub i indsamlinger, er der økonomisk grundlag for at føre den videre.

Desværre er det ikke en fed og tung skatkiste, festivalen nu råder over. Økonomien er fortsat spinkel. Men der er håb. En stribe landspolitikere har nemlig lovet at gøre, hvad de kan for at sikre festivalen fremover. Tak for det. Især, hvis de ikke bare kommer med en sjat penge men derimod ser på, hvorfor billetsalget svigter og gør noget ved det.

Noget tyder på, at det bunder i de handicappedes muligheder for at få deres medhjælpere med til Skanderborg. Som festivalens leder Lasse Mortensen bemærker til SkanderborgLIV:

- Men hvorfor er der problemer med ledsagerordningen? Vi har valgt at tage ja-hatten på og fokusere på de 8000 gæster, der rent faktisk kommer på festivalen. Hvorfor kan de komme, og hvorfor er der kommuner, der massivt kan sende deres borgere af sted, mens andre ikke kan? Er det lovgivning, er det måden at prioritere på i kommunerne? Det skal vi til at undersøge nu, og det er spændende.

Den undersøgelse må politikerne meget gerne følge med i, så løsningen bliver den bedst mulige. For festivalen og de handicappede er da meget bedre tjent med, at staten for eksempel giver penge til en udvidet ledsagerordning, end til underskudsgaranti for en festival, som en del af dens oplagte publikum ikke har mulighed for at deltage i.

I efteråret prøvede Skanderborg for første gang nogensinde kræfter med konceptet drop-in. Nu åbner muligheden sig for igen at blive døbt eller viet ved drop-in i Skanderborg.

Det skriver sognet på dets hjemmeside.

Muligheden for drop-in-dåb og drop-in-vielse er forholdsvist ny på landsplan, men har været populær. Da Skanderborg Sogn i samarbejde med Skanderborg Provsti første gang åbnede for muligheden, blev 27 døbt og to par viet.

Den yngste, der blev døbt ved drop-in dåben i efteråret var fem uger, mens den ældste var 71 år, oplyser Skanderborg Sogn. Størstedelen af de døbte var under 30.

Nu kan de, der ikke nåede det i første omgang – måske fordi de er blevet født siden – altså få muligheden igen. Også denne gang finder det sted i Skanderborg Slotskirke, hvor sognebørn fra nær og fjern har mulighed for at dukke op og blive døbt eller viet.

Det eneste man skal gøre for at blive døbt ved drop-in dåb, er at møde op. Her vil præsterne byde velkommen og tage en dåbssamtale med dig inden ritualet ved døbefonten.

Dåbsritualet er identisk med den traditionelle dåb, men drop-in-formatet giver mulighed for mere uformelle rammer.

For at blive gift ved drop-in-vielse skal man huske en gyldig prøvelsesattest.

Begge muligheder finder sted den 7. juni mellem 16 og 18 i Skanderborg Slotskirke.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.