Dybt inde i Dyrehaven kan man høre lyden af børnestemmer. De stammer fra børnehuset med samme navn, der i dag rummer 150 børn.

Netop størrelsen med mere end 100 børn i én institution, er gennem flere år blevet kritiseret af forskere, politikere og forældre. Forskningen på området peger nemlig på, at det er sværere at opretholde den pædagogiske kvalitet i dagtilbud med 100 børn eller mere. At børnene får mindre nærvær, mere alenetid, møder flere forskellige voksne og at pædagogerne har mere sygefravær.

Men i Børnehuset Dyrehaven er historien en helt anden. Sygefraværet er blandt de laveste i kommunen - 3,5 procent i den seneste måling. Ser man på antallet af pædagoger, er huset faktisk over-nomeret, fordi de ikke bruger vikarer, og så er børnehuset utrolig populært, både blandt børn, forældre og pædagoger, viser kvalitetsrapporter.

Så hvad er det helt præcist, der har gjort det "store" børnehus så succesfuld?

- Du kan tro, vi har læst alle de undersøgelser, der er på området. Og derfor er Dyrehaven blevet opbygget efter alle kunstens regler, fortæller Lotte Brun Hansen, der er dagtilbudsleder med ansvar for alle børnehuse i Skanderborg by.

Sammen med den daglige leder Henrik Daugaard Madsen har hun været med helt tilbage i tegneprocessen, da børnehuset skulle planlægges for mere end syv år siden, hvor både politikere og forældre var inviteret med ind. I alt har hun været med til at bygge fem institutioner i Skanderborg og Aarhus.

- Det var vigtig for os at skabe den nærhed, som man også fik i den lille institution, fortæller Henrik Daugaard Madsen, der tidligere var leder i det mindre børnehus Eskebækparken, der lå i Skanderborg midtby og flyttede over i Dyrehaven.

De overvejede først at bygge tre separate enheder ved siden af hinanden. Men det ville hurtigt blive dyrt med så mange facader, forklarer Lotte Brun Hansen. Og desuden ønskede man fællesskabet i den store institution.

- Vi ville ikke risikere en "dem og os"-følelse mellem de tre huse. Vi ville gerne skabe et fællesskab på tværs. Og så er det jo en helt anden økonomi, man har til rådighed i et stort hus, og det giver muligheder for at igangsætte fantastiske projekter, siger Henrik Daugaard Madsen.

Derfor byggede man i stedet ét stort børnehus, der er delt op i tre grene, som hver især fungerer som hver sit lille hus - dog med samarbejde på tværs - med både vuggestue og børnehave.

- Det betyder i praksis, at man kun behøver at forholde sig til sin egen gren. Hver gren har hver sin indgang og garderobe, så forældre henter og bringer i det område. Medmindre det er før klokken 7.30, så afleverer man i fællesrummet - men der sørger vi for, at det er et ret fast team, der har vagten, så børnene kender dem, de møder, forklarer Henrik Daugaard Madsen.

Børnene fortsætter altså i den samme gren, når de skal i børnehave.

- Det er noget, vi har fastholdt fra de mindre institutioner. Så kender de allerede pædagogerne. Det gør overgangen meget lettere.

- Hej Henrik, råber et barn, da vi går rundt i huset.

Og sådan fortsætter det hele vejen rundt. Alle børnene vil gerne have en hilsen med på vejen fra den daglige leder. Ligeledes kender han mange af børnenes navne.

En af kritikpunkterne i forskningen er, at lederen ikke kan være til stede i samme grad og derfor ikke kan sørge for, at den pædagogiske kvalitet opretholdes.

- Det er da en udfordring at fastholde den måde jeg lavede ledelse før. Men jeg prioriterer meget højt at komme rundt på stuerne, bruger stadig tid på rundvisninger for nye medarbejdere og hilser på alle forældre. Hvis en pædagog skal vise nye forældre rundt, så tilbyder jeg gerne at blive på stuen. For udover at hjælpe til, så lærer jeg jo også mange af børnene at kende derigennem.

Rundt på stuerne er den frisklavede frokost kørt ud på rulleborde fra det fælles køkken. I dag er der pastasalat. Mens nogle af vuggestuebørnene er puttet, er flere børnehavestuerne på vej ud for at spise og lege på den store legeplads, der snor sig omkring hele matriklen.

Udover høj trivsel hos børnene - hvilket den seneste tilsynsrapport og forældretilfredshed vidner om - er de ansatte også glade for at gå på arbejde. Børnehuset er blevet en eftertragtet arbejdsplads, fortæller lederne, og de modtager ofte ansøgninger fra pædagoger, hvilket ellers er en mangelvare i hele Danmark. Og selvom man kunne forestille sig 150 børn som en ustoppelig smittekilde, så er der blandt de ansatte som beskrevet et utrolig lavt sygefravær.

- Det er kun på legepladsen, hvor de er mange sammen samtidig. Og der er de udenfor. Så der er ikke en særlig høj grad af smitte, forklarer Lotte Brun Hansen.

- Men grundlæggende tror jeg faktisk, det handler om, at de ansatte er glade for at gå på arbejde. At det er et sted, hvor man kan være med til at sætte retning og have medbestemmelse. Vi er jo stadig i gang med at indrette selve huset.

Og så er der det med, at man i Børnehuset Dyrehaven ikke bruger vikarer. I stedet for at bruge vikarbudgettet på vikarer, har de ansat to ekstra fuldtidsansatte - et trick man har brugt i alle børnehuse i Skanderborg by. Det betyder, at der generelt er et højere overskud blandt de ansatte og at de som udgangspunkt er dækket ind in house, hvis en sygemelding skulle dukke op.

- Det betyder også, man kan faktisk godt komme på arbejde med 80 procent energi en dag uden at blive kørt helt over.

Desuden giver det store børnehus også de ansatte noget andet, siger Henrik Daugaard Madsen:

- Det er en stor fordel, at man har så mange kollegaer at sparre og danne fællesskab med, som man har her.

- Og så byder et stort hus jo også på mange muligheder. Hvis en ansat trænger til at prøve noget nyt, så har vi jo flere muligheder at tilbyde - og så kan vi måske bedre holde på dem.

Tilsynsrapporten indeholder dog også få kritikpunkter. Der beskrives flere situationer, hvor der er uro blandt børnene og hvor der eksempelvis er en pige, som er ked af det, hvor ingen voksne reagerer.

Men Lotte Brun Hansen mener ikke, at episoderne skyldes børnehusets størrelse, men at man derimod altid vil kunne støde på sådanne situationer i et dagtilbud:

- Hvis du ser i tilsynsrapporterne fra andre børnehuse - uanset størrelse - tror jeg du vil kunne finde lignende beskrivelser, forklarer hun og fortsætter.

- For mig at se som daglig leder, handler det om, hvordan pædagogikken udføres i hverdagen. Det handler om at have et fokus på, hvordan man kan gøre det anderledes for at løfte kvaliteten af pædagogikken i de enkelte situationer.

Har I oplevet forældre eller børn, der synes det var for stort?

- Der var faktisk mange af de forældre, som var skeptiske, som senere kom og sagde, at det var lykkedes utrolig godt. Nogle var bange for, om der ville være for meget larm, svarer dagtilbudsleder Henrik Daugaard Madsen.

- Her er faktisk utrolig roligt, tilføjer Lotte Brun Hansen.

- Ja, det er meget sjældent, vi oplever børn der stopper, fordi tilbuddet ikke passer til dem, siger Henrik Daugaard Madsen.

En overfyldt legeplads med mange børn uden en voksen. Børn der føler sig utrygge, fordi de tit møder nye voksne, de ikke kender - og som har svært ved at knytte sig til andre børn, fordi der er så mange. Højt sygefravær og mindre efteruddannelse blandt pædagoger.

Lyder det som en vuggestue, du har lyst til at aflevere dit barn i? Nej, vel. Forskning viser, at store institutioner har konsekvenser for børnene - men alligevel er der fem nye institutioner med plads til 100 børn eller mere på vej i Skanderborg.

- Jeg bliver så ked af det, når jeg hører at kommuner skal til at bygge store institutioner. Både på børnenes, forældrenes og pædagogernes vegne, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og har forsket i, om daginstitutioners størrelse påvirker den pædagogiske kvalitet og børnenes trivsel.

Forskningen på området er tydelig: Det er svært for pædagogerne i store institutioner at skabe en god kvalitet for børnene.

Men hvad er det helt præcist, der går galt i de store børnehuse?

- Det har vist sig, at det netop er ideen om "stordriftsfordele", der går udover børnene, forklarer Grethe Kragh-Müller.

Eksempelvis kan man i en stor institution flytte pædagogerne rundt efter behov, hvis der er sygdom, og slå flere stuer sammen. Det betyder i praksis, at det er mindre trygt for børnene, fordi de oftere møder voksne, som de ikke kender.

- Pædagoger, vi talte med sagde eksempelvis, at man "sagtens kan trøste et barn, som man ikke kender navnet på" eller at man "godt kan tale med forældrene om barnets trivsel udelukkende ud fra journalen, altså selvom man ikke kender barnet." Men kan man virkelig det? Det kan man godt stille sig kritisk overfor, siger lektoren.

- Samtidig svarede børnene på spørgsmålet om "hvordan er de voksne", at "det er som om, de ikke er her."

Forskningsprojektet viste mere utryghed hos børnene, som oftere gik rundt alene på legepladsen med færre voksne og flere børn. Det betyder også, at der er viden, som går tabt. Viden om eksempelvis barnets behov, baggrund og historie, hvilket har konsekvenser for barnets udvikling.

- Barnet får ikke det samme nærvær. Og al forskning viser, at det nære, udviklingsfremmende forhold mellem barn og pædagog er det vigtigste for kvaliteten.

Desuden var det sværere for børnene at skabe venner, fordi de simpelthen ikke kunne overskue, at der var så mange børn.

Ydermere er medarbejdernes trivsel også lavere i store institutioner: Undersøgelsen viste, at pædagoger havde højere sygefravær og i mindre udstrækning havde efteruddannelse.

Skanderborg har allerede flere store institutioner: Børnehuset Dyrehaven med 150 børb, Dragen med plads til 135 børn, Skovby Børnehus med 173 børn og Hørning Børneunivers med pladser til hele 240 børn.

Derudover er der fem nye, store institutioner på vej i Gl. Rye, Galten, Stilling, Ry og Virring.

Ifølge Trine Frengler, formand for Børne og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune, er der flere grunde til, at man i Skanderborg har valgt at bygge store institutioner.

- Det bliver meget dyrt, hvis vi kun skal bygge til 100 børn. Vi har allerede gang i virkelig mange byggerier, for at kunne følge med efterspørgslen, siger Trine Frengler.

Hun mener i øvrigt mener, at kvaliteten i Skanderborgs store institutioner er høj.

- Jeg har selv besøgt vores nyeste af de store institutioner, Dyrehaven, mange gange, og man mærker simpelthen ikke, at det er så stor en institution. De sørger for at lave "det små i det store", altså små grupper, så børnene ikke oplever det ikke som en kæmpestor institution.

- Samtidig giver de store institutioner også pædagogiske og økonomiske muligheder for udvikling og for at hjælpe hinanden, siger Trine Frengler.

Derudover peger formanden på, at man i Skanderborg inddrager personalet, når de nye institutioner skal bygges.

- Vi sørger for at inddrage den daglige leder og kontaktpersonalet - eller hvis det er en helt ny institution, er det områdelederen - i den pædagogiske byggeproces, altså når man tegner institutionerne. Eksempelvis i forhold til, hvordan vi placerer grupperum, mindre rum, laver udearealet og så videre. Dem, der skal arbejde der til dagligt, skal med ind over beslutninger tidligt i processen.

Det er billigere for kommunen at bygge én stor institution frem for flere små, men alligevel mener Grethe Kragh-Müller ikke, at der er en økonomisk gevinst at hente, når man kigger længere fremad.

- Resultatet bliver ofte dyrere på sigt, fordi der er mange flere børn i de store institutioner, der har udviklingsvanskeligheder. Det kan medføre problemer for børnene op i folkeskolen, hvor mistrivslen i dag stiger og stiger. Det optimale for kvaliteten er at lave institutioner på max 60-70 børn.

Er der noget man kan gøre i store institutioner for at højne kvaliteten?

- Man kan bygge dem bedre. Der er en tendens til, at man i dag bygger et stort fællesrum i midten - som slet ikke bliver brugt - og små grupperum, der alle grænser op til fællesrummet. Men det er bedre at have gode og store grupperum, som er indrettet til at lege godt. Så lav mindre fællesrum og større grupperum, siger Grethe Kragh-Müller.

- Derudover skal man ikke have én indgang og garderobe til alle, og man skal ikke lave én stor legeplads, hvor der er rigtig mange børn samme sted, men i stedet dele det op i områder. Og - meget vigtigt - så er store kryberum til mange børn et no-go. Det må du gerne skrive med stort, tilføjer hun.

Og så skal man sørge for, at grupperne ikke er for store. Max 20 børn i en børnehavegruppe. 10 i vuggestuen.

I Skanderborg inddrager man lokale ledere og personale i indretningen af de nye institutioner som en slags "pædagogisk byggeprogram." Tror du, det hjælper?

- Indflydelse er ikke en dårlig ting, men man kan nogle gange komme til også at videreføre traditioner, der måske er mindre gode, siger Grethe Kragh-Müller.

- Når man bygger daginstitutioner er det en god idé at inddrage den forskning, som man har i forhold til, hvordan man kan bygge for at opnå en høj pædagogisk kvalitet i de fysiske rammer. For vi ved faktisk utrolig meget - både fra Danmark og udlandet - om, hvordan man bedst indretter rum, der er med til at give et trygt og læringsfuldt miljø.

Det har været et langt tilløb, men nu kommer der endelig gang i byggeriet på hjørnet af Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej i Skanderborg.

Når byggestøvet ligger sig i første eller andet kvartal næste år, har Skanderborg 23 nye lejligheder centralt i byen med det byggeri, der får navnet Udsigten. Bag projektet står Brian Laursen, der er medejer af byggefirmaet JBL Murer og Tømrer med base i Hørning. Sammen med kompagnonen Carsten Jæger Nørbjerg ser de frem til at komme i gang med at opføre de 23 boliger i Udsigten.

- Vi synes faktisk, at Skanderborg mangler et byggeri som det her. Der er ikke vildt mange boliger til leje. Vi har allerede henvendelser fra folk, der er interesseret i at blive skrevet op til en lejlighed, så det siger os i hvert fald noget om, at der er en interesse og et hul i markedet.

Boligerne kommer til at være på mellem cirka 60 kvadratmeter for den mindste lejlighed og omkring 140 kvadratmeter for den største. Der bliver parkering i byggeriet med en parkeringsplads til hvert lejemål.

- Det er et byggeri, der favner bredt. Nogle af lejlighederne bliver med mulighed for at, så det vil blive interessant for både unge mennesker og ældre mennesker. Det ligger tæt på banegården, så det er nemt for folk, der skal ind til Aarhus og studere eller arbejde, og det er nemt i forhold til motorvejen. Det kan lidt af det hele, lyder det fra Carsten Jæger Nørbjerg.

I 2020 vedtog byrådet en lokalplan for området, og det var en lokalplan, som flere af politikerne stemte imod. Projektet fik også hårde ord med på vejen fra flere af de nærmeste naboer, som indsendte kritiske høringssvar. Sagen endte sågar i Planklagenævnet, hvor klagerne dog ikke fik medhold.

Brian Laursen og Carsten Jæger Nørbjerg købte projektet i juli sidste år og var således ikke en del af fasen med udarbejdelse af lokalplanen og den politiske behandling. De ændringer, de har foretaget i projektet, ligger inden for rammerne af den vedtagne lokalplan, og byggefelterne er ikke ændret i forhold til lokalplanen fra 2020.

- Vi har fulgt projektet på sidelinjen, og  vi vidste, at diverse tilladelser og så videre var givet, men også at der ikke skete noget. Og så besluttede vi at købe det, så vi kunne gå i gang med det samme. Vi stod og manglede jord. Beliggenheden og det færdige projekt tiltalte os meget, lyder det fra Brian Laursen.

Ifølge bygherrerne går de ind til projektet med et ønske om at være gode naboer til borgerne i de omkringliggende huse.

- Brian har været rundt og tale med alle naboer og fortælle om, hvordan vi tager hensyn og har sagt, at hvis der er udfordringer, så skal de fortælle os det. Vi har jo læst og forholdt os til, hvad der er gået forud, men vi har jo ikke været en del af det, siger Carsten Jæger Nørbjerg.

Fællesskab og muligheden for at være sammen på tværs af lejligheder er indtænkt i byggeriet fra starten, forklarer Brian Laursen.

- Vi etablerer et fælleshus på toppen, og det skyldes, at de fælles, frie opholdsarealer er noget, vi gerne vil dyrke, så folk kan mødes på tværs. I haven bliver der bygget et orangeri med et grønt deleområde. Udearealer og opholdsarealer vil vi gerne have så sociale og brugervenlige som overhovedet muligt. Der bliver også en elevator op til, så det er let for alle at tilgå, også selvom man ikke er så godt gående.

- Et byggeri der har plads til det gode fællesskab - og det er jo det, alle bygherrer gerne vil lave i dag.

Der er flere andre lejlighedsbyggeri i støbeskeen på Adelgade i de kommende. For kort tid siden blev Adelgade 107 revet ned for at gøre plads til et lejlighedsbyggeri, og i sidste uge vedtog byrådet endelig en ny lokalplan for et lejlighedsbyggeri på den grund, hvor Munkekroen tidligere lå.

Udsigten kommer til at ligge mere nordligt og møde både borgere og gæster i byen tidligere. Det er også noget, der er tænkt over, fortæller Brian Laursen.

- Når man kommer herude fra vejen, så er det jo lidt byporten, man møder. Så vi har også gjort lidt ekstra ud af nogle af valgene, så man også tænker, "okay, det er faktisk en flot bygning, der møder mig her".

Med hensyn til prisniveau for husleje, vil Brian Laursen og Carsten Jæger Nørbjerg endnu ikke sætte et tal på.

- Det er svært at sige, hvor markedet er henne om halvandet år, og hvor renten ligger. Det følger vi jo med i. Men vi kommer jo til at ligge os prismæssigt på niveau efter, hvad der ellers er i Skanderborg. Vi vil gerne være attraktive på markedet.

Natten til lørdag afgik en 18-mand ved døden under en studietur til Carlet, som ligger nær Valencia. Den unge mand kom fra Odder, og var elev på HHX i Skanderborg.

Ifølge det spanske nyhedsbureau EFE døde han efter at være kravlet op i en elmast, hvor han havde fået stød, skriver Horsens Folkeblad.

Til Uge-Bladet Skanderborg siger direktør for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU), at eleverne forud for den tragiske ulykke havde været til afslutningsmiddag med nogle af de værtsfamilier, de boede hos i Spanien.

- Det er meget vigtigt for mig at fortælle, at den her elev ikke havde drukket alkohol inden ulykken, understreger hun overfor avisen.

Pia Agerbæk Marlo oplyste mandag morgen til P4 Østjylland, at kun en af de to lærere, der havde været med på turen, kom hjem sammen med eleverne lørdag aften. Den anden blev i Spanien for at være tolk for den unge mands forældre, som var taget til Carlet.

Søndag var skolen åben for klassekammerater og deres nærmeste, hvor der var et kriseberedskab til at hjælpe, skriver Uge-Bladet Skanderborg. Mandag morgen var der en  mindesamling for alle på skolen.

I denne uge er "død" desværre blevet et tema i vores korte nyhedsoverbllik: Der er nemlig set døde fisk i Skanderborg Sø, mens Aarhus Universitet kan fortælle om, hvor i Skanderborg Kommune der er størst risiko for tidlig død. Desuden er en mand omkommet efter en påkørsel af toget i Ry, mens Sølund Musik Festival frygter for sit liv fordi de har solgt for få billetter.