- Vi er vist noget nær den kommune i landet, der har mindst svømmehal per indbygger.

Sådan sagde halinspektøren i Skanderborg Svømmehal, da SkanderborgLIV for et par uger siden satte ham og bestyrelsesformanden i stævne for at tale om planerne for det nye svømmecenter, som skal bygges i kommunens hovedby.

Der findes én svømmehal i Skanderborg Kommune, men det er ikke, fordi der ikke er lokal efterspørgsel efter flere. Både i Galten og Ry drømmer man om svømmehaller, men mange års arbejde og tusindvis af timer har lært de foretagsomme foreninger bag projekterne, at der er lang vej fra drøm til virkelighed.

Spørg bare Johan Elm Mikkelsen. Han har de sidste fire år været formand for Ry Svømmehal, en forening der arbejder for et vandkulturhus i Skanderborgs fjerdestørste by målt på befolkningstal. En moderne svømmehal med en opsigtsvækkende arkitektur og store planer om et bæredygtigt byggeri.

Men trods hårdt arbejde og gode intentioner, har projektet endnu ikke fået luft under vingerne.

Og nu skal foreningen vælge en ny formand, når der på onsdag er generalforsamling. Der skal nye kræfter i projektet, der i et stykke tid har stået i stampe, lyder det fra den afgående formand.

- Jeg synes, arbejdet med vores projekt toppede, da vi præsenterede idéerne til en konference for svømmehalsprojekter i kommunen. Jeg tror, at alle kunne se, at vores var det bedste og mest nytænkende projekt - og samtidig et projekt med en sund økonomi som ikke vil belaste de kommunale budgetter, siger Johan Elm Mikkelsen.

Ifølge Johan Elm Mikkelsen er der stor opbakning til en svømmehal i Ry. Faktisk har der været ønske om en svømmehal i byen siden 1970'erne. Det lykkedes hurtigt for foreningen Ry Svømmehal at få 1000 borgere til at melde sig ind i foreningen, og i oplægget til finansieringen af en svømmehal i Ry der er også lagt op til et stort lokalt engagement i form af folkeaktier og støtte fra lokale virksomheder.

Den afgående formand understreger nemlig flere gange, at man med Ry Svømmehal vil lave et projekt, der skal klare sig med en betydelig mindre kommunegaranti, end der er stillet Vandvirke i Skanderborg, eller som foreningen bag svømmehalsprojektet i Galten beder om.

I en artikel i dette medie bragt i april 2022 fremgår det, at Ry Svømmehal ønsker en kommunegaranti på 10 millioner. Den resterende del af anlægsudgifterne, som i førnævnte artikel var opgjort til cirka 60 millioner kroner, skal altså findes gennem folkeaktier, donationer og fonde.

- Men der er Skanderborg Kommune altså en sjov størrelse. De beder borgerne om selv at tage initiativ og komme med ideerne. Derfor kan jeg ikke forstå, at kommunen ikke ser mere til os og vores projekt. Vi har et bud på, hvordan man kan lave sådan en konstruktion uden at skulle have en hel masse penge fra det offentlige, siger Johan Elm Mikkelsen og uddyber:

- Det er jo rent til grin, når man står med sådan et projekt. Vi tilbyder et partnerskab, fordi vi tænker, at vi gerne vil have kommunen til at se, at det er et godt projekt. Hvor vi for eksempel kan være partnere i forhold til at løse udfordringer med overfladevand og rense vand, der skal ud i Knudsø. Det er noget, vi har snakket om, men vi er jo frivillige og kan ikke udvikle det store, uden at kommunen i det mindste vil trykprøve det lidt.

Det seneste års tid er der ikke sket det helt store i udviklingen af en svømmehal i Ry. Det skyldes blandt andet, at man i foreningen har villet give arbejdsro i forbindelse med det nye skolebyggeri i Ry.

- Ry Hallerne er meget samarbejdsvillige og vil gerne, men de har lagt al deres energi i at få deres nuværende haller til at spille sammen med det ny skolebyggeri.

Og Johan Elm Mikkelsen dvæler et øjeblik ved byggeri af eksempelvis skoler og kommunens behov for at prioritere.

- Det er jo også helt fair, at man siger, at de offentlige kernevelfærdsydelser har første prioritet. Der skal ikke laves svømmehal på bekostning af daginstitutioner og skoler. Det er derfor, at vi har lavet vores projekt sådan, at vi vil belaste kommunens kasse mindst muligt.

Den snart tidligere formand insisterer på, at det har været en givende og spændende proces at forsøge at realisere planerne - men nu må andre til.

- Når man kommer dertil, hvor projektet er der, og opbakningen er til stede, men der stadig ikke sker noget, så skal der nye øjne på og nye kræfter til. Det er derfor, jeg ikke genopstiller. Men det her er også en mulighed for at trykprøve og sige "hva' så, Ry, er der nogen, der vil det her?".

Bilens kølerhjelm er dækket af rimfrost, da jeg sætter mig bag rattet og kører af sted. Det er med en vis forventnings glæde boblende i maven. GPS'en er nemlig indstillet til Himmelbjerget, et sted jeg ikke har besøgt siden en udflugt med min familie i Gl. Rye, da jeg vel var omkring 10 år. Det er 24 år siden.

En gammel kammerat fra Mesing foreslog engang, da vi var unge journaliststuderende, at vi skulle køre en tur til Himmelbjerget og slikke en is i os en sommeraften. I stedet kørte vi til Ringkøbing for at se, hvad der mon foregik der en almindelig onsdag aften. Den tamme anekdote er det tætteste, jeg har været på Himmelbjerget i de forgangne 24 år.

Jeg har sat en byrådspolitiker i stævne ved tårnet denne kolde morgen for at snakke om Himmelbjergets fremtid. Og for at imødekomme hans pressede kalender, skal vi være på toppen klokken 8.30. Jeg beslutter mig for at ankomme i god tid og snuse lidt rundt og suge indtryk til mig.

Forestil dig en frostkold morgen ved Himmelbjerget i marts måned. Du kan næsten høre fuglene pippe i de nøgne trætoppe, ikke sandt? Høre deres sang om snarligt forår, ægte forår med havearbejde og belgiske cykelløb på brosten i fjernsynet. Det er ikke den lyd, der møder mig, da jeg parkerer bilen ved P1. Det er i stedet den infernalske støj af en overordentlig forslugen flishakker, der med glubende appetit æder det ene nedlagte træ efter det andet og spytter flis ud i en container.

Det store ædegilde på Himmelbjerget.

Himmelbjerget har været genstand for en vis debat den seneste tid, efter at mænd bevæbnet med motorsave gik i gang med at studse bjergets strittende lokker. "MORDERE OG VOLDTÆGTSMÆND," skreg folk skingert på Facebook, helt ubebyrdet af den digitale dannelse, der skal få folk til at tænke sig om to gange, inden de skriver en kommentar, hvori de bruger ordet "voldtægt" til at beskrive en træfældning.

Nå, men gennem årtier har selvsåede træer på Himmelbjerget stræbt efter at nå himlen, og det er svært at bebrejde dem, da det jo er deres natur. Men de har været så effektive i deres vækst, at de har spoleret udsigten til bjerg og tårn for de borgere, der har betalt godt for at bo i Ry, Svejbæk, Sejs og hvad de ellers hedder, de charmerende byer langs Julsø. Et af de absolut smukkeste steder i vores yndige land. Jeg bebrejder ikke de folk, der gerne vil have udsigt til dette sted.

Jeg er i ret god form, skrev journalisten og glemte et øjeblik rent at være ydmyg. Og de 200 meter fra p-plads til tårnfod er ikke nok til at få mig til at snappe efter vejret, selvom det går støt opad. Men udsigten i svimlende 125 meters højde over Julsø tager alligevel pusten fra mig. Søen er indhyllet i dis, og det hjælpsomme skilt, der fungerer som vejviser til, udsigten fra bjergets top, er helt ubrugeligt i de magiske øjeblikke der går, inden disen letter. Man kan nemlig ikke se noget som helst. Det er en fuldstædig fantastisk optisk illusion som giver indtryk af, at man befinder sig meget højere, end tilfældet er det.

At der faktisk findes bjerge i vores flade land. Det er og bliver dog en illusion.

Men Himmelbjerget en kold morgen i marts giver mig lyst til at skrive digte. Til at male med olie på lærred eller til at skrive symfonier. Jeg kan dog hverken digte, male eller komponere. Men jeg vil sige dette: Jeg forstår godt, hvorfor Himmelbjerget altid har betaget kunstnere og kreative sjæle, og hvorfor det opfattes som et nationalklenodie - i hvert fald et regionalt klenodie. Jeg forstår godt, at der findes mange borgere i området, der føler en stor stolthed over at have Himmelbjerget.

For så vidt man "kan have" en bakke med et tårn på toppen.

Denne morgen giver Himmelbjerget mig en fornemmelse af mystik og en følelse af, at der kan være hvad som helst gemt under nede disen. Det pirker til fantasien, en fantasi som jeg for sjældent bruger. Det minder mig om barndommen, hvor jeg legede i skovene omkring mit barndomshjem. Det er sundt at blive mindet om, tror jeg. Bortset fra skovarbejderne, der fælder og fliser, er jeg helt alene. Jeg vil på det varmeste anbefale alle, der har muligheden, for at tage til Himmelbjerget en tidlig morgen og nyde udsigten en stille stund.

Jeg kigger på uret. Den er et stykke efter 8.30, og kilden er ikke mødt op. En teknisk udfordring, som skal tilskrives mig, har resulteret i, at jeg har overset beskeder fra kilden om, at han desværre må melde afbud, fordi han er blevet syg. Sådan kan det jo gå. Og tiden har bestemt ikke været spildt.

Hvad skal der ske med Himmelbjerget? Det er et spørgsmål, som gennem årene er stillet mange gange, og forskellige aktørers bud er flere gange blevet til artikler i dette medie og andre lokale medier. Jeg kan bestemt ikke påstå, at jeg har svaret.

Så jeg tillader mig i stedet at komme med tre opfordringer:

Først opfordringen om at komme af sted og besøge Himmelbjerget er allerede givet. Det gør omkring 300.000 mennesker hvert år. Bor du tæt på, og sætter du kryds ved "aldrig" eller "næsten aldrig" til spørgsmålet om, hvor ofte du gæster Himmelbjerget, vil jeg råde dig til at gøre det oftere og uden for sommertravlheden. Kom forbi en kold onsdag morgen i marts, for eksempel.

Dernæst en opfordring til dem, der træffer beslutningerne om, hvordan man kan skabe udvikling på Himmelbjerget og gøre stedet relevant for endnu flere - far med lempe! Der er mange, der elsker Himmelbjerget - ganske forståeligt - og ikke nødvendigvis hilser store forandringer velkommen. Det er vigtigt at lytte til deres input, og det er også den generelle fornemmelse, at der er god dialog mellem bjergets venner og byrådets beslutningstagere.

Og slutteligt en opfordring til dem, der kerer sig dybt om Himmelbjerget og værner om stedet som en  ukrænkelig hellighed. Forandring kan være godt, og udvikling kan ske med respekt for det, der skal bevares. Jeg tænker på steder, jeg har besøgt i Danmark og fået gode naturoplevelser. Rebild Bakker, Dollerup Bakker, skovtårnet i Gisselfeld. På vejen tilbage til kontoret tænker jeg på, om der var elementer fra disse steder, jeg ville bruge eller lade mig inspirere af, hvis jeg skulle forsøge at finde på tiltag, der kunne gøre Himmelbjerget interessant for flere. Svaret er ja. Jeg tror, Himmelbjerget kan gøres endnu federe, hvis jeg må bruge en så poppet formulering.

Denne tekst er skrevet, fordi jeg ikke kunne skrive den artikel om Himmelbjergets nutid og fremtid, som jeg havde planlagt. Selv byrådspolitikere skal have lov til at være syge. Men den artikel skal stadig laves, og det bliver den. Nu glæder jeg mig bare over, at jeg havde den gyldne stund med disen på bjergets top - og samtidig undrer det mig, at det skulle tage mig så lang tid at genbesøge Himmelbjerget.

Bedre sent end aldrig.

Hver eneste uge drøfter vi her på redaktionen Skanderborgs udvikling, når vi leder efter spændende historier. Og midtbyen, Adelgades butikkers liv og død, trafiksikkerhed, arkitektur og så videre er tit på dagsordenen. Vi ser jævnligt kommentarer som disse på Facebook, når vi offentliggør vores artikler:

- Der er så mange tomme butikslokaler i Skanderborg. Hvorfor?

- Det er da synd og skam, at man river de gamle, historiske bygninger ned og bygger nye højhuse!

Hvordan kan Skanderborgs midtby blive et endnu bedre sted? Det er der helt sikkert mange bud på, og vi vil rigtig gerne høre jeres idéer. Derfor inviterer vi vores abonnenter til redaktionsmøde om netop det. Vi stiller en tavle frem og varmer hænderne op til at grifle på livet løs. Og de forslag, idéer, kommentarer og kritikpunkter, som I bringer til tavlen, vil vi arbejde videre med i vores dækning af Skanderborg.

Torsdag 21. marts fra klokken 17 - 19 byder vi på pizza og øl fra lokale pizzeriaer og bryggerier, så vi i samme omgang med jeres hjælp kan få kåret det bedste, som lokalområdet har at byde på. Det er gratis at deltage, og mad og drikke skal du jo alligevel have. Der er kun 20 pladser, så det er om at få sendt din tilmelding af sted.

Mødet finder sted i kantinen i kontorfællesskabet ByMakers på Godthåbsvej i Skanderborg, hvor SkanderborgLIV har til huse.

Vi har vældig mange idéer til historier, som vi synes er relevante og vigtige, men vi er meget interesseret i at få jer med i processen.

Vi ses.

Der er ingen tvivl om, at ukrainerne har brug for jagerfly, kampvogne, missiler og andet militært isenkram, hvis de skal fortsat skal være i stand til at holde Putin og Rusland stangen.

Danmark bidrager til det ukrainske forsvar med en vifte af forskellige militære løsninger, men i kampen er der brug for andet end krudt og kugler. Forestil dig følgende scenarie: Et russisk missil slår ned i en by og efterlader huse og offentlige bygninger uden strøm og varme og lys. Skader på energiforsyningen og den afgørende infrastruktur er hverdag i det store, krigshærgede land. Mon det gør noget godt for den almindelige ukraineres moral at sidde i bælgragende mørke og fryse? Næppe.

En virksomhed i Skanderborg har lavet en maskine, faktisk nærmere bestemt to, som potentielt kan komme ukrainerne til gavn. Nissen Energy udvikler gasgeneratorer, og virksomheden har to sådanne maskiner stående i deres fabriksbygning på Godthåbsvej. Der er tale om mobile gasgeneratorer, som sættes på en sættevogn og dermed kan køres væk, inden russerne angriber. Når støvet har lagt sig, kan hver generator producere en mængde strøm, der svarer til energiforbruget i 1000 danske husstande.

- Selvom meget infrastruktur i Ukraine er ødelagt, er gasforsyningen stadig intakt. Når vores anlæg kører på naturgas, kan det forsyne et hospital eller en boligblok eller en større bygning, som for eksempel kan være omdannet til et nødlazaret. Anlægget kan være med til at få varme tilbage i bygningen og understøtte elnettet, så man har en mere stabil elforsyning, fortæller Michael B. Nissen, administrerende direktør i Nissen Energy.

Og når krigen engang er slut, kan generatorerne finde ny anvendelse.

- Det lidt noble i det her, synes vi selv, er, at når der bliver fred, så kan anlægget omdannes til at stå på et renseanlæg eller biogasanlæg og producere strøm og på den måde være med til at bidrage til den grønne omstilling i Ukraine. Der er et perspektiv i det efter krigen også, forklarer Michael B. Nissen.

Vi har spurgt Nissen Energy, hvad sådan en gasgenerator mon koster, men det er en forretningshemmelighed, oplyser Michael B. Nissen.

Indtil nu står generatorerne altså i Skanderborg. Men de kan hurtigt pakkes på en sættevogn og sendes af sted til Ukraine, hvor de på kort tid kan være klar til at producere strøm.

Det kræver dog, at der gives en bevilling til det. Og sådan en skal vedtages politisk. Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance, kører jævnligt forbi Nissen Energy, når han skal fra hjemmet i Galten til Christiansborg via stationen i Skanderborg. Han så tidligere på ugen nærmere på maskineriet fra Nissen Energy.

- At den her type løsninger eksisterer og står klar er jo noget, som skal bringes til både regering og andre ordførers opmærksomhed. Der er allerede i Ukraine-fondsmidlerne afsat en pulje målrettet danske industrivirksomheder. Og det her handler ikke kun om, hvad danske virksomheder kan levere, men også hvad Ukraine efterspørger. Der er et stort behov for våben, men også løsninger som denne, siger Carsten Bach.

- Det er da dejligt, at vi endelig nærmer os målet, og når lokalplanen er vedtaget, kan vi langt om længe komme i gang. Det har været lang tid undervejs, så vi burde kunne komme resten af vejen uden de store indsigelser. Når planen er endeligt vedtaget, kan jeg bede en arkitekt om at tegne projektet, men det kommer jeg heller ikke til at gøre et øjeblik før. Jeg har fået nok af at tegne og lave tegningerne om. Det har rent ud sagt været en håbløs proces.

Sådan sagde ejendomsudvikler og udlejer Finn Damgaard til SkanderborgLIV tilbage i december. Da nikkede byrådspolitikerne langt om længe ja til det projekt, han i flere år har arbejdet på, nemlig et etagebyggeri med op til 16 lejligheder i den sydlige ende af Adelgade på den grund, hvor den gamle Munkekro lå. Foruden at skabe nye boliger i midtbyen, vil byggeriet også være med til at camouflere Bloms Butikkers grå facade for Adelgade.

Da politikerne sagde endeligt ja til lokalplanen, blev den sendt i høring, og den høringsfase er nu afsluttet. Der indkom ikke høringssvar til planen, netop som Finn Damgaard forudså tilbage i december.

I samme interview sagde Finn Damgaard følgende om tidsplanen for Munkegården.

- Vi kommer til at bruge 2024 på at forberede og tegne efter den lokalplan som nu er i høring. Så regner jeg med, at vi kan bygge i 2025, og at lejlighederne vil stå klar til indflytning i løbet af 2026. Det er i hvert fald det, vi prøver at køre efter.

De fleste forældre fortrækker at kunne aflevere børnene i institution tæt på hjemmet.

Og de nyeste tal fra Skanderborg Kommune, præsenteret på et møde i Børne- og Ungdomsudvalget, viser, at det også er muligt for de fleste forældre at få passet børn i vuggestue eller børnehave i eget distrikt.

I Hørning, for eksempel, passes 99,2 procent af 250 børn i eget distrikt.

Anderledes ser det dog ud for forældre i Stilling.

129 børn i alderen 0 -3 år er indmeldt i Stilling, og 60 af dem passes i nabodistriktet. 11 passes uden for nabo distriktet. Det svarer til, at 45 procent af vuggestuebørn i Stilling har en plads i eget distrikt.

Lidt bedre ser det ud i alderen 3,1 - 6 år, altså børnehavebørn. Her passes 65 procent af 243 børnehavebørn i eget distrikt.

På det seneste byrådsmøde nikkede byrådet endeligt ja til byggeplanerne for en ny daginstitution i Stilling. Det byggeri kan du læse mere om her i vores komplette overblik over de mange nye daginstitutionsbyggeri, der er på tegnebrættet i Skanderborg Kommune.

Er du en af de forældre, der hver dag må køre nabodistriktet eller endnu længere væk for at få passet dine børn, hører vi gerne fra dig her på SkanderborgLIV. Kontakt journalist Jesper Rehmeier på jerso@jfmedier.dk.   

Vi kommer vidt omkring i dette nyhedsoverblik fra Skanderborg.