Der er regnvejr - og så er der dét, der væltede ned over landet i tirsdags. Særligt slemt var det i Ry, som fik så mange regndråber, at det svarede til et dobbelt skybrud.

Det gik særligt slemt ud over byens nybyggede padelhal, 8680 Padel, som kun nåede at holde åbent i to dage, før vandmasserne tirsdag morgen overmandede en aluminiumsport og strømmede ind over de spritnye baner.

Kim Boesen, partner i hallens driftselskab, kæmpede forgæves mod de stigende vandmasserne i løbet af morgenen.

- Jeg var faktisk bare kørt forbi hallen for at fjerne flasker og drikkedunke ved banerne, da jeg så, at der løb vand ind under porten i den ene ende af hallen. Jeg kan høre på taget, at det regner ret kraftigt, så jeg kører ud og henter en tæpperenser, der suger vand op.

Tæpperenseren hjælper lidt på problemet, men kort tid senere går det helt galt.

- Vandpresset på porten bliver så stort, at den knækker og giver efter, og så vælter det ind med vand. Mange tusind liter, forklarer Kim Boesen.

I løbet af 20 minutter strømmer der så meget vand og mudder ind i hallen, at halgulvet og de seks spritnye padelbaner bliver dækket i flere centimeters dybde.

Det er bare løgn, tænkte Kim Boesen, mens vandet fossede ind.

-  Lige om lidt vågner jeg op fra en ond drøm. Men den var desværre god nok.

I løbet af få timer får ejerkredsen mobiliseret en masse hjælpende kræfter og maskiner, som begynder at suge vandet ud af hallen.

Tilbage på halgulvet ligger en masse mudder, som vandet har slæbt med ind. Derfor er hallen blevet lukket, mens et større oprydningsarbejde står på, forklarer Morten Ballisager, talsmand for 8680 Padel.

- I løbet af tirsdagen fik vi vandet pisket ud, stoppet skaden og garderet os mod, at der kommer mere ind, men nu står der et større arbejde foran os. Vi skal have vasket hallen igennem, vi skal have affugtet den, renset banerne og lagt ny belægning på alle baner, siger han og fortsætter.

- Det er selvfølgelig både dyrt og brandærgerligt, at vi efter bare to åbningsdage skal til at skifte belægningen, men det gør vi på alle banerne, uanset om vi er dækket af forsikringen eller ej. Vi vil gå langt for at 8680 Padel skal være den lækreste padelhal i Danmark, og vi vil ikke gå på kompromis med kvalitet, spiloplevelse og æstetik.

Skiftet af belægningen på banerne kommer til at foregå over tid, så nogle af hallens baner kan holde åbent, mens andre bliver skiftet.

Derfor forventer Morten Ballisager, at 8680 Padel kan åbne dørene på fire af hallens seks baner allerede denne lørdag.

- Vi har rengjort og affugtet banerne, så de er gode at spille på. Vi kan ikke affugte banerne 100 procent, og derfor vil de med tiden have brug for at blive skiftet, men kvaliteten af det vores kunder kommer ind til på lørdag, den er i orden.

Tirsdagens skybrud var det kraftigste, der nogensinde er registreret i Jylland i oktober måned. Det var exceptionelt uheldigt for den nye padelhal, som blev udsat for et uhensigtsmæssigt stort vandtryk, fordi den er gravet flere meter ned i jorden.

Det betød, at nedløbende regnvand fra de omkringliggende bakker i Kildebjerg samlede sig omkring hallen og til sidst brød igennem.

- Vi har et dræn som skulle sortere vandet fra, men det var ikke stærkt nok til at håndtere de store mængder vand, som løb ind i hallen, forklarer Morten Ballisager.

Han forsikrer, at hallen er forsikret mod fremtidige skybrud.

- Det sker ikke igen. Der bliver gravet ud, så der ikke kan samle sig vand igen i fremtiden.

Selvom oversvømmelsen har 8680 Padel en unødvendigt hård start, er humøret stadig højt i ejerkredsen.

- Vi har måttet aflyse kunder og det er virkelig, virkelig træls, men alle har heldigvis været søde og utroligt forstående og på lørdag er vi i gang igen, siger Morten Ballisager.

Det første man lægger til, når man træder ind på de spritnye, kongeblå baner i Rys nye padelhal, er hvor utrolig højt, der er til loftet.

Det er der en rigtig god grund til.

En padelspillers største frygt, forklarer Kim Boesen mig, mens vi vandrer rundt på en af de endnu uindviede baner, er at træde ind i en hal, hvor loftet er så lavt, at spillet må stoppes i tide og utide, fordi de høje bolde banker ind i spærene under taget.

- Det ødelægger spillet. Når du bare bliver lidt god til padel, så gider du ikke spille i en hal med lavt til loftet. Derfor har vi bygget hallen, så der er over 10 meter til loftet, forklarer Kim Boesen, Ry-borger og en af de otte partnere i driftselskabet bag 8680 Padel, den nye padelhal i Ry.

At bolden skulle ramme loftet er der vist meget lav risiko for her. Faktisk vil de fleste nok have problemer med at skyde så højt, selv hvis de gjorde sig umage, vurderer jeg på øjemål, mens den dumpe lyd af tennisbolde mod glas giver rungende genlyd i det store lokale.

For selvom der endnu er et par dage til den officielle åbning, da jeg er på besøg, er flere af banerne rundt om Kim Boesen og jeg allerede fyldt med svedende padelspillere.

De jubler, når de rammer bolden rigtig, og bander højlydt, når de rammer ved siden af, men selvom lydniveauet fra de omkringliggende baner er højt, kan vi sagtens føre en samtale.

- I nogle haller er der så voldsomt et lydtryk, at man næsten ikke kan tale sammen inde på banerne. Derfor har vi har beklædt vægge og lofter med Troldtekt, et lydisolerende materiale. Det er en ret dyr løsning, og sådan er byggeriet faktisk hele vejen igennem, men det skal også være behageligt at være her, siger Kim Boesen.

Der skal være højt til loftet i mere end én forstand i 8680 Padel.

Målet er at skabe et fællesskab, der rækker ud over hallens seks padelbaner, fortæller hallens aktivitetsansvarlige Peter Andresen mig, mens han, Kim Boesen og jeg tager plads ved baren i padelhallens fællesrum.

- Vi skal have en masse aktiviteter. Træning for de garvede og for de helt nye, forskellige turneringer, masser af sociale arrangementer. Det må gerne være lidt som en forening. Her er kontingentet bare noget, man betaler per gang.

Fællesrummet, hvor vi sidder, finder man på første sal i padelhallen. Her sidder man hævet over hallens doublebaner på den ene side, mens den anden side af lokalet afslører et sofa-arrangement og en storskærm, der er væsentligt flere tommer, end jeg lige umiddelbart kan måle med det blotte øje.

- Vi har købt rettighederne til at vise Viaplay, så man kan tage vennerne med herop og se fodbold, når man er færdig med at spille padel, forklarer Kim Boesen, mens han skænker en fadøl fra anlægget i baren.

- Det må gerne være lidt som et klubhus, siger Peter Andresen og uddyber.

- Vi har en fællesstue med pejs, hvor man kan sidde og hygge med vennerne, en stor tagterrasse med grill, der frit kan benyttes, når man bruger hallen. Og hvis man bare vil herop og have en øl eller en sodavand med vennerne, uden at spille, så må man også gerne det. Det skal være et mødested, forklarer han og takker nej til Kim Boesens tilbud om en øl. Han skal ned på bane 1 og spille om et øjeblik.

Inden da når Peter Andresen dog at fortælle om én ting, han især glæder sig til.

- Vi vil lave en bymesterskabs-turnering i Ry, der skal hedde Padel Shark Fight, siger han og peger op på en farvestrålende, meterlang haj, der hænger på væggen.

- Hver tirsdag aften deler vi Ry op i fire områder, og deltagerne fra de fire områder dyster så mod hinanden i hold. Når aftenen er slut, hylder vi den bydel, der har vundet. Og så vandrer pokalen ellers fra gang til gang, så vi kan se, hvem der fører det interne bymesterskab.

Det er ingen hemmelighed, at det vælter frem med nye padelhaller i disse tider. Siden de første padelbaner åbnede i Københavns Nordvestkvarter i 2012 er fænomenet eksploderet.

De seneste år er der åbnet flere padelhaller i både Skanderborg, Galten, Silkeborg, Harlev, hele ni forskellige i Aarhus og nu - om få dage - også en hal i Ry.

Er der virkelig plads til en padelhal mere?

Ja, mener Kim Boesen.

- Vi har bygget en hal, der virkelig er noget særligt. Der er ikke mange, der kan tilbyde de faciliteter vi kan. Også har vi et godt og sportsinteresseret opland, som nok skal gøre 8680 Padel til et rigtig fedt sted at være.

I frygter ikke, at det er en dille?

- Vi håber og tror, at vi kan skabe et virkelig fedt sted her, så folk vil vælge os til, når vi bliver flere haller om nogle år, siger Kim Boesen.

Peter Andresen supplerer.

- Der er ikke mange andre haller, der kommer til at have det, vi har. Mange haller åbner bare og siger 'værsgo at spille', men vi vil også gerne byde folk velkomne og skabe et fællesskab.

Hvis man skal tro Peter Andresen og Kim Boesen, er der meget at være begejstret for i 8680 Padel. Og spørger man spillerne nede på banen, som har fået lov at prøvetræne inden den officielle åbningsdato, så er entusiasmen på sin plads.

- Det her bliver altså virkelig fedt, lyder svaret næsten i kor, da jeg forsigtigt stikker hovedet ind blandt de flyvende gule bolde og afbryder en damedouble.

Derfor er det selvfølgelig nærliggende at spørge, hvad man skal betale for sådan en herlighed.

Det kan Kim Boesen ikke løfte sløret for, men det har ikke været billigt, som han får formuleret det på godt jysk.

- Banerne er high-end. Det er de dyreste, vores leverandør har. Vi har limet dem på gulvet, så man undgår folder. Glasset er tykkere, så bolden får det bedst mulige 'bounce', der er over ti meter til loftet, sandet i banerne har en nøje udvalgt kornstørrelse. Vi har givet den lidt gas.

8680 Padel åbnede søndag den 1. oktober klokken 12. Til åbningsarrangementet var der besøg fra prominente padelspillere, blandt andet de tidligere landsholdsspillere i fodbold Peter Graulund, Marc Rieper og Tommy Bechmann, samt Lars Christiansen, den tidligere landsholdsspiller i håndbold.

Det er rart at blive imødekommet, og pengene lander på et tørt sted.

Men så er der heller ikke så meget mere tilfredshed at hente, efter politikerne for nylig vedtog at sætte flere penge af til skolerne i Skanderborg i de kommende år.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Barbara Bjørnestad Kolby, lærer og tillidsrepræsentant på Morten Børup Skolen i Skanderborg.

- Det forslår jo som en skrædder i helvede. Det løser ikke de udfordringer, skolerne i Skanderborg står med, siger hun.

Et byrådsflertal bestående af 27 ud af 29 politikere indgik for få uger siden en aftale om kommunens budget for de kommende fire år, og som led i den er der sat 4 mio. kr. ekstra af til skolerne i 2024.

Et beløb, der i en trappemodel vokser til 6 mio. kr. i 2025, dernæst til 8 mio. kr. i 2026 for at ende på 10 mio. kr. i 2027. Dertil kommer der et årligt ekstrabeløb, der er fundet i forbindelse med tidligere ændringer i skolestrukturen, på 2,3 mio. kr. om året.

Alt i alt altså 37,2 mio. kr. over fire år.

Både på nationalt plan og lokalt i Skanderborg har der over de seneste mange måneder været debat om skolernes økonomi.

I foråret fortalte Barbara Bjørnestad Kolby i en artikel i SkanderborgLIV om en situation på Morten Børup Skolen, der var alt andet end holdbar, efter hun og hendes kollegaer i et åbent brev til politikerne havde udtrykt bekymring for det, de kaldte en .

Derfor er Barbara Bjørnestad Kolby og hendes kollegaer selvsagt glade for, at politikerne denne gang har kunnet nå til enighed om at se skolernes vej.

- Vi siger hurra for, at politikerne sætter penge af, og vi siger hurra for, at de omprioriterer mellem områder og prioriterer skolebørnene mere. Lidt har også ret — vi skal ikke tale det ned, og det er godt, der er sket noget, siger hun.

Men:

- Det er ikke godt nok. Hvis man kigger på, hvad der er til den enkelte elev (efter de ekstra penge er sat af, red.), begynder man bare at græde igen.

Hvis du skal prøve at blive lidt konkret, hvad rækker de ekstra penge, politikerne har sat af, til, set fra dit perspektiv?

- På vores skole vil der f.eks. stadig være mindre end én lektion pr. klasse, hvor der kan være to voksne til stede. Og vi er jo en stor skole, så vi har så mange elever, at vi principielt kunne ansætte en lærer mere for pengene, men problemet er jo, at vi og rigtig mange skoler har et rigtig stort underskud. Min frygt kunne godt være, at pengene bare ryger ned i underskuddet og dækker en del af det, siger Barbara Bjørnestad Kolby.

En af de politikere, der længe har efterlyst, at der kunne prioriteres flere penge til skolerne, er Radikale Venstres Anne Heeager.

Før sommerferien proklamerede hun i overfor SkanderborgLIV, at de Radikale gik ind til budgetforhandlinger med et klart mål om at sætte flere penge af til skolerne.

Hun forstår på den ene side godt noget af den bekymring, som Barbara Bjørnestad Kolby udtrykker.

- Hvis jeg og mit parti alene skulle lave det her budget, så var det blevet større løft. Det kan man sætte et stort punktum ved, for det har været noget af det vigtigste for os i det her budget, og det har været grunden til for mig at gå ind i byrådet i det hele taget, siger Anne Heeager.

- Derfor kan jeg også godt følge noget af hendes bekymring. Men skal jeg tage den positive hat på, så har vi jo i Radikale Venstre haft det her ønske i flere år, og det er første gang, at der har kunnet skabes et flertal for det, og jeg synes, vi er kommet et okay stykke af vejen, siger hun.

Trine Frengler (S), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget, kalder de afsatte millioner for "imponerende" i et budget, der har været svært at lægge.

- I et meget udfordrende budget er jeg simpelthen glad for, at det overhovedet er lykkedes at finde nogle penge til et løft af skolerne, siger Trine Frengler.

- Det er klart, at havde vi kunne finde 20 mio. kr., så havde det jo også været fint, men jeg synes faktisk, at det er imponerende, at det er lykkedes os at lave en trappemodel, hvor vi løfter skolerne over de næste mange år. Det lå ikke i kortene på forhånd, at det skulle lykkes, siger udvalgsformanden.

En af de ting, der udfordrer mange skoler, er den stigende andel af elever, der skal have et specialiseret skoletilbud. For den tendens er nemlig med til at flytte pengene fra den almene klasseundervisning.

I januar i år viste en opgørelse fra KL, at der i skoleåret 2022/2023 var ca. 34.400 folkeskoleelever i et specialiseret tilbud.

I undersøgelsen sammenlignede KL med skoleåret 2015/2016, hvor tallet var ca. 27.300 børn - altså er der tale om en stigning på ca. 25 pct. i antallet af børn, der har behov for specialiseret hjælp i skolen.

Dengang sagde Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, at der er grund til at bekymre sig om den udvikling.

- For mange børn flytter ud af skolen, og med børnene følger penge og faglighed. Det gør, at vi får endnu sværere ved at løse opgaven for alle børn i den almene folkeskole, sagde Thomas Gyldal Petersen dengang til TV 2.

Når Barbara Bjørnestad Kolby fra Morten Børup Skolen ser på de henholdsvis 6,3, 8,3, 10,3 og 12,3 mio., der år for år skal deles ud over kommunens skoler frem til 2027, frygter hun, at antallet af elever, der skal have et specialtilbud, samtidig vil fortsætte med at stige, og dermed spise alt for meget af de ekstra penge.

For Morten Børup Skolen skal, ligesom de øvrige skoler i kommunen, lidt forenklet sagt selv forvalte pengene til skoledrift i én kasse og selv efter behov fordele pengene mellem almen- og specialområdet.

Da en elev på specialområdet er dyrere end en elev på almenområdet, bliver der færre penge til eleverne på almenområdet, hver gang en elev flyttes over til specialområdet, fordi pengene flytter med eleven.

- Den øgede segregering af elever, som ikke kan rummes i den almene undervisning, gør jo, at pengene hurtigt forsvinder igen. Og den segregering øges hele tiden. Så vi holder altså ikke en fest for de penge, der er sat af nu. Pengene gør, at vi ikke bliver ved med at øge underskuddet helt vildt, siger Barbara Bjørnestad Kolby og fortsætter:

- Jeg frygter, at skolebørnene ikke kommer til at mærke det. Men man kan sige, at det ville have gjort mere ondt på dem, hvis der ikke var kommet flere penge.

For enden af bordet i Børne- og Ungdomsudvalget kan formand Trine Frengler imidlertid godt øjne bedre vilkår, selv hvis antallet af børn, der skal have et specialiseret tilbud, fortsat vil stige.

Hun peger blandt andet på, at byrådet sidste år valgte lægge ekstra midler ud til den specialiserede indsats på skoleområdet, som følger den forventede stigning i antallet af elever i specialtilbud.

Derfra kom der i 2023 550.000 kr., mens der i 2024 og 2025 kommer henholdsvis 1,05 mio. og 1,6 mio. kr.

- Sidste år lavede vi en særlig demografitildeling oven i til de børn og unge, der bliver sendt i specialtilbud, for ellers bliver almenområdet lige så stille udhulet. Det bliver udmøntet lidt mere nu her, så det begynder lige så stille at kunne mærkes.

Når man tæller alt sammen, mener udvalgsformanden, at der er tale om et "ordentligt løft" til skolerne.

- Så jeg tænker, at med trappemodellen, plus de 2,3 mio. om året, plus demografitildeling i forhold til de børn, der bliver sendt i specialtilbud, så synes jeg faktisk vi har givet et pænt og ordentligt løft, siger Trine Frengler.

Tilbage på Morten Børup Skolen er lærer Barbara Bjørnestad Kolby imidlertid stadig mere bekymret, end hun er opløftet. Hvis der skulle kunne iværksættes positive forandringer på skolerne, skulle beløbene ganske enkelt have været større, siger hun.

Barbara Bjørnestad Kolby, hvor mange flere penge skulle I i dine øjne have haft, for at det ikke bare blev spist af jeres underskud?

- Rigtig, rigtig, rigtig mange flere. Det skulle have været tre-fire gange så meget, vil jeg mene. Hvis det skulle afstedkomme væsentlige investeringer i øgede indsatser på de skoler, hvor man har røven i eller langt under vandskorpen, skulle der i hvert fald have været nogle flere penge sat af, siger Barbara Bjørnestad Kolby.

Tillidsrepræsentanten fra Morten Børup Skolen fremhæver dog, at det er positivt, at der i byrådet har været så stor enighed om at sætte flere penge af til skoleområdet, at 27 ud af 29 politikere kunne sætte deres underskrift på budgetforliget.

- Det gør jo, at man må sige, at det på en måde er en bæredygtig beslutning. For så må man forvente, at det kan være den vej, de også går næste gang, de skal lægge budget, siger Barbara Bjørnestad Kolby, der samtidig også gerne vil kvittere for opmærksomheden og de gode intentioner i byrådet.

- Men skolebørnene i Skanderborg får bare ikke trivsel eller matematikundervisning ud af gode intentioner. Det er jo penge, vi laver skole for — ikke intentioner. Det her er et første skridt, og nu må vi så håbe, at politikerne finder det lidt lettere også at tage det næste skridt, siger hun.

Anne Heeager fra Radikale Venstre kalder det "enormt vigtigt, at vi bliver ved med at følge det her område".

Men samtidig peger hun også på, at der er nogle bevægelser i gang rundt om folkeskoleområdet, som den radikale politiker et vist stykke ad vejen fæster lid til.

Det gælder blandt andet minimumsnormeringerne, der træder i kraft ved årsskiftet, og et "relativt nyt" fraværsteam, der skal afhjælpe udfordringer med manglende lyst til at være i skole.

Bedre normeringer i børnehaverne kan give børn, der er bedre rustet til skolestart, lyder Heeagers håb, mens hun peger på, at den fulde effekt af fraværsteamet ikke er indtruffet. Dertil skal lægges, at politikerne er enige om, at de nyligt afsatte penge til børneområdet i budgettet skal blive på børneområdet, hvis situationen forbedres, forklarer Anne Heeager.

- Det er også en del af aftalen. Og det kunne f.eks. være, at man lagde pengene ud til skolerne, men det har vi ikke vedtaget endnu. Så rundt om det her skoleløft sker der også nogle andre ting, som vi kan håbe på, kan gøre det bedre, siger Anne Heeager.

ㅤㅤㅤㅤㅤ