'Helt overflødige', 'giver ingen mening' og 'noget pis at bruge penge på': Nye p-tavler undrer flere borgere — her er forklaringen
Kommunen har opsat 28 nye digitale parkeringstavler, der i realtid viser, hvor mange p-pladser, der er ledige på Skanderborg midtbys parkeringspladser.
Men inde i en af de største lokale Facebook-grupper møder tavlerne stor modstand. Flere borgere undrer sig over behovet, og mange fremhæver, at de aldrig har oplevet udfordringer med at finde parkeringspladser i midtbyen.
Samtidig kritiseres også prisskiltet på 4,15 mio. kr. i anlægsudgift og 150.000 kr. om året i driftsudgifter, og flere undrer sig over, hvorfor pengene ikke i stedet er blevet brugt på velfærd.
Men er det overhovedet en mulighed at flytte pengene, hvis man ville? Hvad siger byrådspolitikerne til kritikken? Og hvad siger en af dem, der faktisk godt kan lide de nye parkeringstavler?
Vi taler med en kritiker, der fik 108 likes for sin bramfri kritik, en tilhænger, og to byrådsmedlemmer i hver sin lejr for at prøve at forstå, hvad der er på spil.
- Ja, undskyld mit franske. Men sikke noget pis at bruge penge på, det er jo ikke nogen storby, vi bor i.
Sådan kan man læse i den første af i alt 105 kommentarer til et Facebook-opslag om de nye digitale parkeringstavler, som kommunen for nylig har sat op.
Den bramfri kommentar er skrevet af Pia Egeskov Pedersen, og ud for hendes lille tekstboks vender Facebook sin velkendte blåhvide tommel opad gange 108.
Så mange likes er ikke hverdagskost i Facebook-gruppen 'Alt om Skanderborg', men det antal har kommentaren fået, og i den virtuelle papyrusrulle af et kommentarspor nedenunder har de digitale tavler, der i realtid viser, hvor mange ledige pladser, der er på midtbyens parkeringspladser, ikke megen støtte.
- Det giver heller ingen mening i min verden... tænk alle de penge man kunne bruge på noget meget bedre i vores by, svarer én bruger Pia Egeskov Pedersen, mens en anden kalder tavlerne et eksempel på "fuldstændig tåbelige prioriteringer" af lokalpolitikerne.
- Lige mine ord - den tanke har jeg haft fra dag et, stemmer endnu en bruger i, mens en anden skriver, at der "slet ikke er behov for, at kommunen skal navigere til parkering", og vedkommende kritiserer videre kommunen for at prioritere tavler, som ifølge brugeren er "helt overflødige, energislugende, frås".
- Hold da op… synes godt nok der er meget andet det ville give mere mening at bruge penge på end dem her… vi er altså ikke så stor en by at der er så langt mellem parkeringspladserne…, lyder det fra endnu en kritiker.
Fakta: Det skal du vide om de nye digitale parkeringstavler
Der kommer i alt 26 tavler fordelt i bykernen og periferien af Skanderborg Midtby, som viser, hvor mange ledige parkeringsbåse, der er på i alt ni parkeringspladser. Tilsammen tæller de 1.301 parkeringsbåse:
- Mindet (34)
- Møllegade (140)
- Parkvej (72)
- SuperBrugsen (96)
- Bloms Butikker (403)
- Søtoften (93)
- Den forhenværende Kvickly (115)
- Skanderborg Station (280)
- Krøyer Kielbergs Plads (68)
Det har kostet 4,15 mio. kr. at stille systemet op, og det vil årligt koste 150.000 kr. i drift.
En af brugerne spørger, hvad tavlerne har kostet, og da det konservative byrådsmedlem Christian Wibe-Marker, der i parentes bemærket i sin tid stemte imod de digitale tavler, skriver, at de koster 4,15 mio. kr. plus 150.000 i årlige driftsomkostninger, kaster det igen flere kritiske kommentarer af sig.
Overfor SkanderborgLIV fastholder og uddyber Pia Egeskov Pedersen sin kontante og i vidt omfang tiljublede melding i Facebook-gruppen, om at der er tale om "noget pis" at bruge penge på.
- Skanderborg er jo hverken Aarhus eller Aalborg, og når klokken er 18, er Skanderborg by fuldkommen død. Hvorfor bruge penge på sådan nogle skilte?, siger Pia Egeskov Pedersen.
Hun mener, at politikerne skulle prioritere anderledes.
- Der går så mange gamle og syge mennesker rundt på vores plejehjem, hvor der dårligt nok er råd til noget som helst. Hvad med børnehaverne, hvor de også mangler alt muligt? De psykisk syge kunne også godt bruge nogle penge, siger Pia Egeskov Pedersen.
Smart i en bymidte med få sideveje
Spørgsmålet om politikernes prioritering og økonomien bag de digitale p-tavler vender vi tilbage til.
For der er også folk, der har kastet sig ind i kommentarsporet med støtte og opbakning til tavlerne.
En af dem er 71-årige Gertrud De Fries Nielsen, der mener, at mange sikkert vil få gavn af at blive guidet til de p-pladser med ledige parkeringsbåse.
Da SkanderborgLIV fanger hende over telefonen, fortæller hun, at hun sådan set ikke selv oplever problemer med at finde en parkeringsplads i midtbyen, når hun kører dertil fra sin bopæl i Ryparken - men som pensionist kommer hun der også ofte for at shoppe uden for spidsbelastningsperioderne.
Når hun alligevel er glad for p-tavlerne, er det, fordi hun ser det som et middel til at lette trafikken og en god service for borgerne - ikke mindst for folk, der kender midtbyen lidt dårligere end hun selv gør.
- Adelgade er så smal, og der er så få sideveje, men dem bliver man jo nødt til at bruge, hvis man vil om på Kvicklys parkeringsplads eller om langs søen. Når der er meget trafik sydfra, så holder folk i kø oppe ved Kulturtorvet, og hvis de kører til venstre (ad Ole Lund Kirkegårds Stræde i retning mod Møllegades parkeringsplads, red.), så holder de i kø oppe i den lille åndssvage rundkørsel, de har lavet deroppe, fortæller Gertrud De Fries Nielsen.
- Derfor synes jeg, at det er så smart, at man kan se, at hvis du bare drejer dén der vej, så kan du komme op til taget (af Bloms, red.). Og det er så smart, at folk kommer derop, for så skal vi ikke holde nede på Asylgade eller Parkvej og ikke kunne komme nogen steder, fordi der er fyldt med biler, der leder efter parkering, siger hun.
Stor politisk splittelse
De digitale parkeringstavler er det foreløbige resultat af en efterhånden langstrakt debat, både blandt borgere, butiksliv og politikere, om parkeringskapaciteten i Skanderborg midtby.
Butikslivet har i skikkelse af Midtbynetværket, som blandt andre tæller Cityforeningen og Kulturhuset, efterspurgt et parkeringshus på Møllegades nuværende parkeringsplads og jævnligt udtrykt bekymring for, at besvære med at finde en parkeringsplads kan få negativ betydning for antallet af kunder i butikkerne.
Når politikerne har taget debatten, har man ofte kunne dele dem i groft sagt to grupper:
Dem, der deler butikkernes bekymring, og i visse tilfælde mere til - navnlig byrådsmedlemmer fra centrum-højre og ud mod højrefløjen.
Og så dem, der mener, at der er p-pladser nok, men at det måske ikke altid er muligt at få en, lige der, hvor man allerhelst vil - navnlig byrådsmedlemmer fra centrum-venstre og ud mod venstrefløjen.
Til sidstnævnte gruppe hører Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, hvor beslutningen om de digitale parkeringstavler i første omgang blev politisk behandlet.
Han forklarer, at de digitale p-tavler faktisk ikke først og fremmest er kommet til verden for at guide folk hen til ledige parkeringspladser.
De er nemlig resultatet af, at politikerne i lyset af debatten om antallet af p-pladser i midtbyen skulle tage stilling til, om de ville fortsætte med det hidtige datagrundlag, som blev tilvejebragt via en stikprøve en enkelt gang om året.
Eller, om politikerne ville investere i en digital løsning, der faktisk kunne sige helt præcist, hvordan belægningen på midtbyens parkeringspladser ser ud - året rundt.
Og den digitale løsning med nedgravede sensorer under hver enkelt p-bås på byens store parkeringspladser blev valgt, men med stor splittelse i byrådet.
Alle byrådsmedlemmer fra Konservative og Venstre samt Nye Borgerliges Karina Kirk stemte imod de digitale p-tavler, mens Martin Frausing Poulsen (dengang DF, nu Danmarksdemokraterne) undlod at stemme, hvilket betød et flertal på blot 16 ud af 29 byrådsmedlemmer.
Henvisning var ikke udgangspunkt
Trods kritikken i 'Alt om Skanderborg-Facebook-gruppen er Claus Leick parat til at stå på mål for beslutningen.
- Det har jo den fordel, at det så også er et henvisningssystem, fordi vi har valgt en lidt dyrere model for optælling af p-pladserne. Men det er altså ikke, fordi at vi direkte har siddet og sagt, at vi skulle have et henvisningssystem i første omgang, siger Claus Leick.
- Jens Juhl, der er formand for Cityforeningen, har også sagt til Uge-Bladet, at han er super glad for løsningen, fordi den jo nu kan være med til rent faktisk at dokumentere, om der er behov for et p-hus, siger udvalgsformanden.
Han er dog selv overbevist om, hvilket resultat det nye optællingssystem vil komme frem til.
- Hvis du spørger mig personligt, er jeg sikker på, at det her kommer til at vise, at der ikke er behov for flere parkeringspladser. Der er mange mennesker, der har argumenteret for, at vi skulle have et parkeringshus, og at det er svært at finde parkering, når der er store arrangementer. Men nu får vi det ud af det, at vi kan kigge på belægningen i fuld skala, og hvis vi ikke talte op på denne måde, kunne vi på et senere tidspunkt risikere at få en politisk debat om et parkeringshus, selv om der slet ikke var behov for det.
Kunne pengene være brugt på velfærd?
Hvad angår de kritikere, der river sig i håret over, at kommunen burde prioritere at bruge de 4,15 mio. plus de 150.000 kr. årligt i driftsudgifter på velfærd i skoler, børnehaver og plejehjem, slår Claus Leick fast, at det slet ikke ville være muligt.
Pengene er nemlig overskydende midler, der hørte til en nu nedlagt pulje til lige præcis kommunale parkeringspladser, men som ikke var blevet brugt.
- Den pulje har vi nedlagt, og så kan de penge, der er tilbage fra den, kun bruges inden for parkeringsområdet, fordi de er overført til en pulje, der hedder 'kommunale parkeringspladser'. De kan ikke bruges på andet. Så vi kunne ikke lave bedre service på plejehjemmene for de penge. Man kunne lave parkeringspladser for dem eller trafikregulering, men så synes jeg, at det giver lidt mere fornuft, at vi har valgt et henvisningssystem til at udnytte de pladser vi har, bedre, siger Claus Leick.
Men den udlægning køber byrådsmedlem Morten Møller fra Venstre, som sidder i Klima-, Miljø- og Planudvalget, ikke. Og han hører i øvrigt også til den del af byrådet, der mener, at der er et problematisk lavt antal parkeringspladser i Skanderborg midtby.
Der er en kæmpe udfordring med parkeringspladser, og det kommer uden tvivl til at gå ud over butikkerne, og det er det eneste, der ikke må ske, siger Morten Møller.
- Parkeringstavlerne løser ikke parkeringsproblemerne i Skanderborg midtby. Vi burde have ventet med at tage beslutningen og kigget på muligheden for at etablere flere pladser i stedet for at bruge mange penge på en gang på systemet.
Han peger på, at der før beslutningen lå ca. 7 mio. kr. i puljen til kommunale parkeringspladser.
- Når det koster 4,15 mio. kr. plus drift, og der er 7 mio. at gøre med, så er det sindssygt mange penge at sætte af i et snuptag. Puljen kaldes jo "kommunale parkeringspladser", og dem har vi jo ikke ret mange af i Skanderborg midtby. Vi synes, at det er mange penge at bruge på én gang, for nu er der ikke mange penge tilbage at lave parkeringspladser for i byen, siger Morten Møller.
V: Vi burde have reserveret pengene til fremtiden
Han mener ikke nødvendigvis, at pengene skulle have været brugt på flere p-pladser her og nu, og han er heller ikke modstander af at få et bedre grundlag end det tidligere med stikprøvevis manuel optælling at tage debatten på.
Men, påpeger han, den nu afskaffede stikprøvemetode blev heller ikke anvendt i byens spidsbelastningsperioder.
Havde man beholdt den manuelle optælling, men i stedet besluttet at udføre den på strategisk udvalgte tidspunkter om morgenen og om eftermiddagen, kunne man også have fået et langt mere retvisende billede af belægningen end tidligere, dog uden at bruge 4,15 mio. kr., mener Morten Møller.
Og så kunne man reservere nogle af puljemidlerne til at etablere parkeringspladser i fremtiden, når behovet var afdækket, siger han.
- Vi ville have brugt pengene klogere i forhold til at etablere nogle pladser, om det så var en langtidsudsigt med et p-hus eller et område med p-pladser. Men nu er pengene jo så brugt, siger han.
Alternativt ville han gerne have flyttet pengene til bedre indsatser for trafiksikkerhed i landsbyerne, og selv om han erkender, at der er grænser for, hvor parkeringspuljemidlerne kan flyttes hen, mener han godt, at pengene kunne allokeres til trafiksikkerhed, hvis blot byrådet besluttede det.
- Budgetterne er temmelig stramme i de her år, og vi går jo en del op i trafiksikkerhed. Men det har vi svært ved at blive ved med at have penge i puljerne til. Når vi har mangel på trafiksikkerhed, handler det ikke om manglende fokus, men om manglende midler, når der står syv mio. kr. i en pulje til parkeringspladser, og der står 700.000 kr. i en anden pulje til trafiksikkerhed, siger Morten Møller.