Landsby-samlingssted modtager arkitekturpris: - Når jeg viser rundt, siger folk 'wow, har I virkelig sådan et sted?'
Det er måske ikke en landsby som Alken, der først dukker op på lystavlen, hvis man beder den gennemsnitlige skanderborgenser forestille sig, hvor man finder en af de to bygninger, der i år løber med hovedprisen til Skanderborg Museumsforenings bygningspræmiering.
Ikke desto mindre er det lige præcis i Alken, udvalget bag prisuddelingen i år har set det store lys i en bygning, der faktisk ikke engang er så frygteligt flot, når man spørger en af de arkitekter, der har været med til at kåre den.
Men den kan så meget andet. Og det er i særlig grad bygningens indhold, dens kvaliteter skal måles på.
For Mejeriet i Alken, der blev bygget som, ja, et mejeri, for mere end 100 år siden, er i dag et borgerdrevet kulturhus, drevet af frivillige, som har stor betydning for den lokale sammenhængskraft i en landsby af Alkens størrelse.
Vi tager en tur på besøg i Mejeriet, hvor formand for Foreningen Alken Mejeri tager imod og fortæller os om historien bag og om de grundtanker, deres samlingssted drives med udgangspunkt i, ligesom han giver os indblik i, hvad det egentlig kræver at skabe et rum, der kan bruges af alle byens borgere og har åbent 24 timer i døgnet.
Bygningen kunne sikkert lige så vel have været revet ned i dag. Ikke usandsynligt med en tom byggegrund til følge.
Når Gary Craig alligevel sidder i en sofa i det gamle mejeri i Alken, skyldes det et stærkt fællesskab - og selvfølgelig Gary Craig selv.
I mere end 30 år har han uden pause arbejdet for, at mejeriet skulle komme landsbyen og dens indbyggere til gode.
Resultatet er, at den gamle produktionsbygning i dag er et levende hus, åbent for alle byens indbyggere 24 timer i døgnet.
Med tv-stue, foredragssal, bibliotek, træværksted og tilhørende købmandsbutik og bageri.
At han og alle de andre indbyggere i Alken har lagt og fortsat lægger utallige frivillige timer i at holde lys i vinduerne i et fysisk samlingspunkt for landsbyen har nu, efter tre årtier, resulteret i, at Gary Graig og Foreningen Alken Mejeri har modtaget en pris for lige præcis de værdier, som bygningen rummer og repræsenterer.
Når et projekt har fyldt så meget så længe i et liv, kan det være vanskeligt at grave de rette superlativer frem, når man skal finde en passende reaktion på anerkendelsen. Men Gary Craig, der formand for foreningen, gør et forsøg:
- Jeg kunne jo dårligt tænke mig, hvordan byen ville være uden Mejeriet i dag, begynder han.
- Det betyder rigtig meget at have et sted, hvor folk kan samles, og jeg får en stor glæde ud af det, hver gang der kommer nogen på besøg, og jeg viser dem rundt, og de siger: "Wow, har I virkelig sådan et sted her?".
Et eksempel på helhedstænkning
Prisen, som Alken Mejeri har modtaget, er en arkitekturpris. Men lad os lige starte med at slå fast, at det ikke primært er for sin ydre fremtoning, byens samlingssted bliver hædret.
Mens bygningen på lange stræk — bevares, der er ganske vist renoveret og istandsat ad flere omgange siden indvielsen ved indgangen til 1900-tallet — stadig ligner den produktionsvirksomhed, den blev født som, er det netop den forandrede funktionalitet bag de gamle, røde mursten, der hyldes med arkitekturprisen fra Skanderborg Museumsforenings bygnings- og bykulturudvalg.
For at forstå, hvorfor en bygning, der i begrundelsen for pristildelingen roses for 'det skønne i det uskønne', får en pris for arkitektur, skal vi have fat i Rie Øehlenschlæger.
Som arkitekt er hun hevet ind som en af de to eksterne repræsentanter i det præmieringsudvalg, der har stået for uddelingen af priserne i år.
- Da vi kigger på Mejeriet, er det jo en solid og god bygning, men den er ikke specielt køn. Men havde de flere penge til at gøre noget ved den, kunne den faktisk godt blive smukkere, begynder Rie Øehlenschlæger, der også sidder i bestyrelsen for Arkitektforeningen i Østjylland.
- Men som arkitekter og som arkitektforening er vi meget optagede af en helhedstænkning, der også rummer teknisk kvalitet og funktionel kvalitet. Et byggeri skal også være rart at bruge, ellers er det ikke noget værd, at det er flot, siger hun.
I år har uddelingen af Skanderborg Museumsforenings arkitekturpræmiering taget udgangspunkt i FN's Verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, og derfor er de præmierede byggerier, og dem, der har fået rosende omtaler, alle nogen, der "både forskønner kommunen, giver dejlige oplevelser og støtter en sammenhængskraft, en social bæredygtighed i samfundet", lyder det i oplægget til præmieringerne.
- Mejeriet har stor kvalitet i funktionaliteten. At den er så brugbar, så fleksibel, at den kan transformeres over tid og har været en hel masse andet end mejeri over årene, siger Rie Øehlenschlæger om Mejeriet, der før Gary Craig kom ind i billedet i 1990, også har været værksted for det danske designikon Hoptimist og har været produktionsvirksomhed for en virksomhed, der lavede vandsenge.
- At der så er i dag også er den sociale ramme, at der faktisk er mennesker, der holder af det sted og giver bygningen et indhold, som er rigtig godt for den lille by - det er fantastisk, siger Rie Øehlenschlæger.
Åbent 24/7
Tilbage i 1990 flyttede Gary Craig fra Aarhus til Alken, efter han i en periode havde været engageret i Huset i Aarhus, som i sin tid fungerede som et aktivitetshus for hele Aarhus med åbne, arbejdende værksteder i det tidligere Aarhus Museum.
Siden 2012 har Husets værksteder og funktioner levet videre i Godsbanen på Skovgaardsgade.
- Jeg havde arbejdet i Huset i fem år, så da jeg kom herud tænkte jeg "hvad fanden skal jeg give mig til?". Men så fik jeg øje på det gamle mejeri her og tænkte, at jeg laver da bare Huset her i Alken også, fortæller Gary Craig.
Det nye aktivitetshus startede han med nogle andre i 1990, men da det ikke så bæredygtigt ud på sigt, allierede de sig med borgerforeningen i Alken.
- Vi var jo også tilflyttere, så der blev måske set lidt skævt til os. Sådan nogle hippier, der kommer der - hvad fanden laver de? Men i 1995 fik vi os slået sammen med borgerforeningen, og så er det bare gået fremad med fællesspisning, aktiviteter og arrangementer siden dengang, fortæller Gary Craig.
Filosofien bag Mejeriet i Alken har altid været og er stadig, at det skal være åbent for alle byens borgere, at alle ideer er velkomne, og at man skal kunne komme og gå døgnet rundt.
Økonomien i huset er ad flere omgange understøttet af rentefri lån ved kommunen, og enkelte dele af huset lejes ud løbende. Men det forsøger de, fortæller formanden, at 'holde til et minimum'.
- Og vi prøver også at holde det til folk, der kender huset og er tæt på os her i lokalområdet. Det koster jo ikke meget at leje, og det er nogle rigtig fine lokale, så der ville blive rift om det, hvis vi åbnede for bredere udlejning. Vi holder fast ved, at det skal være et aktivitetshus, som skal være åbent for alle borgere i byen, og de lokale kan komme at bruge det som et fristed, siger Gary Craig.
- Derfor skal man heller ikke som udgangspunkt have løn, hvis man laver et arrangement i huset. For det, der sker i huset, tilhører huset og foreningen. Hvis du f.eks. er musiklærer og gerne vil lære fra dig, men også gerne vil tage penge for det, så må du leje dig ind. Men hvis du vil bruge det til at lære noget musik fra dig, fordi du synes, at det er rart at være musiklærer som en del af foreningen, så har du gratis adgang til huset, fortæller formanden og opsummerer:
- Hele princippet i huset er, at det er et fristed, der er ikke nogen, der ejer det, der er ikke nogen, der kan tjene penge på det — men det er her.
Masser af bygninger kan leve længe
Selv om det er den slags principper og grundtanker, der i særlig grad præger fortællingen om Alken Mejeri, skal man ikke fornægte, at selve bygningen også rummer en særlig arkitektonisk kvalitet i det, at dens formål er blevet nyfortolket adskillige gange.
Faktisk er Alken Mejeri et lille eksempel på en langt større tendens, forklarer arkitekt Rie Øehlenschlæger.
- I det store billede er det jo et lillebitte projekt, som ikke i sig selv nødvendigvis er noget helt vildt. Men det indskriver sig i noget, som vi som arkitekter og arkitektforening er meget opmærksomme på, fortæller hun.
Og så er vi tilbage ved bæredygtighedsaspektet.
- Når Mejeriet får prisen, er det meget på grund af den sociale bæredygtighed, men ikke kun. Det er også, fordi det er en bygning, der får lov at leve videre. At den bliver genbrugt. Lige nu snakker vi jo meget om, at vi ikke bare skal smide noget væk. Vi skal genbruge de bygninger, vi har. Vi skal ikke rage ned, så lige nu laver vi som forening en meget stor indsats for at fortælle investorer og kommuner, at vi skal passe på den bygningsarv, vi har - også selv om den måske ikke er så smuk, siger Rie Øehlenschlæger og afslutter:
- Det er derfor, at vi taler om det skønne i det uskønne. Det holder vi som arkitektforening meget af at tale om, fordi vi kan se mulighederne i det gamle. Der er masser af bygninger, der kan leve i flere hundrede år.