Anna Gry Kaarup Le fra Skanderborg cykler hjem med børnene i ladcyklen, efter hun har hentet dem i institution. Det er eftermiddag, og turen plejer at være en fredelig affære. Men denne eftermiddag er anderledes.

Da Anna pedalerer cyklen op ad Adelgade med parkeringspladsen ved Mindet på sin højre hånd, er hun opmærksom på en bil på sin venstre side. Hun tror også, at bilisten er opmærksom på familien på ladcyklen, men det er ikke tilfældet. Bil og cykel støder sammen, da bilen drejer til højre mod Nørregade. Heldigvis sker det i lav fart og uden personskade.

Men sådan en oplevelse sætter sine spor, særligt når man har en etårig og en treårig om bord i den rummelige cykel.

- Jeg blev helt vildt chokeret. Jeg råbte til ham, fordi jeg var bange for, at han ville køre sin vej, og jeg skulle skynde mig at sikre, at børnene ikke var kommet noget til. Det, der skræmte mig, var tanken om, hvad der ellers kunne være sket, hvis jeg havde kørt hurtigere, eller han havde kørt hurtigere, eller hvis der var sket noget, så børnene var fløjet ud af cyklen, siger Anna Gry Kaarup Le.

Oplevelsen rumsterer i baghovedet på hende, og hun tænker, at man bør gøre noget for at gøre opmærksom på det kryds. Derfor har hun lavet et borgerforslag om, at man laver en lysregulering ved Mindet.

- Der skal gøres et eller andet, synes jeg. Om det skal være et lyskryds eller om det måske skal  være et skilt, hvor man bliver opfordret til at orientere sig. Det har jeg set andre steder. Der skal i hvert fald være noget, der skaber opmærksomhed på, at farlige situationer kan opstå her.

Annas borgerforslag er ganske vist afstedkommet af sammenstødet med bilen, men det er ikke første gang, hun har tænkt, at krydset ved Nørregade/Adelgade kan være farligt for de bløde trafikanter.

- Det er et megafarligt kryds, hvor folk tit ikke orienterer sig. Hvis der er en hel række biler, og den ene drejer til højre, begynder folk bare at køre ud fra den gade, selvom andre skal lige ud. Jeg kan se, at mange ikke er opmærksomme, siger hun.

Anna har også skrevet til Klima, Veje og Mobilitet, den gren af forvaltningen i Skanderborg Kommune, som står for veje og trafiksikkerhed. Af svaret fremgår, at der ikke umiddelbart er planer om at lave ændringer i krydset.

- Rent anlægsteknisk vil det godt være muligt at anlægge signalanlæg i krydset og det kan også teknisk samordnes med fodgængerkrydsningen lidt længere henne af vejen – vi har dog ingen planer om at etablere dette på nuværende tidspunkt, skriver forvaltningen og uddyber:

- Etableringen af signalanlæg i dette kryds vil i mange tilfælde ikke afhjælpe problematikken med uopmærksomme, højre-svingende biler. De cyklister, der holder klar ved stopstregen, når lyset skifter til grønt, vil opleve, at den utrygge situation forbedres. Det skyldes at vi kan anvende før-cykelgrønt, så vi netop får de holdende cyklister frem og væk, inden bilerne får grønt lys. De cyklister, der kommer forbi krydset i løbet af grøntiden, vil ikke opleve en forbedret tryghed i forhold til nuværende forhold.

Det fremgår desuden af svaret, at der ikke registreres mange uheld i krydset - men at der kan være et mørketal.

- I krydset er der i den seneste femårs periode ikke sket politiregistrerede uheld. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke sker uheld i krydset, eller at det kan være utrygt at færdes der, men det er uheld, som meget sjældent kommer til vores kendskab. Vi får ikke oplysninger fra forsikringsselskaber eller skadestuedata, og hovedparten af vores trafiksikkerhedsindsats er derfor baseret på politiregistrerede uheld og de henvendelser, som borgerne skriver ind til os.

I forbindelse med borgerforslaget, lavede Anna Gry Kaarup Le også et opslag i den lokale facebookgruppe for Skanderborgborgere. Her mødte hun stor opbakning - blandt andet med kommentaren "Jeg stemmer også for - vi kalder det Skanderborgs farligste kryds."

I tråden er der forskellige forslag til, hvordan man kan forbedre trafiksikkerheden ved krydset. Og af flere kommentarer fremgår, at endnu en lysregulering ved Adelgade måske er ikke er sagen, da der få meter forinden er et lyskryds. "Jeg tænker at det vil give en trafikprop uden lige, da bilerne knap kan nå at starte, inden de skal stoppe igen" lyder det i en kommentar.

Mens SkanderborgLIV står på Adelgade og taler med Anna Gry Kaarup Le stopper en forbipasserende op og giver sit besyv med.

- Jeg synes, der mangler fodgængerfelt langs Adelgade. For os ældre er det nogle gange svært at se, hvor vi skal krydse vejen, og det er altså lidt med livet som indsats, lyder det fra kvinden, der går videre, inden vi får hendes navn og yderligere kommentarer.

Har du input mangel på fodgængerfelter eller den generelle trafiksikkerhed langs Adelgade, hører vi gerne fra dig. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Der skete noget magisk, første gang Peder Bloch-Larsen og Torben Iversen bryggede en pot øl, og det var tid til at smage. 18 år gået siden den dag, men Peder får stadig et saligt smil på læben, når han tænker tilbage på timerne i køkkenet.

- Det smagte sgu af øl. Vi startede med en succes, vores allerførste bryg smagte rent faktisk af øl. Vi var verdensmestre. Vi kunne alt.

- Vi troede dårligt nok på det, supplerer makkeren Torben med samme nostalgiske iver.

Denne pen skal ikke punktere egoer eller ødelægge minderne om fortidens triumfer, men med den vellykkede bryg opfandt Torben og Peder trods alt ikke hjulet. Ølbrygning kan spores omkring 10.000 år tilbage til Egypten og Mesopotamien. Men i de mellemliggende årtusinder er kunsten blevet forfinet, systematiseret og industrialiseret. Det er en utrolig simpel proces, ølbrygning, forklarer Torben og Peder i 2024. Der er få knapper at justere på, men allerede med forsøg nummer to havde makkerparret en ganske anden oplevelse. En oplevelse som alle ølbryggere fra de gamle egyptere til J.C. Jacobsen har været ude for:

Drejer man forkert på de få knapper, bliver resultatet derefter.

- Vi kunne jo det hele efter det første forsøg. Så vi tænkte fint nok, vi laver bare en stærk øl og putter mere vand i. Det smagte rædselsfuldt. Det var decideret rædselsfuldt.

Så godt nok er ølbrygning simpelt, men 18 år senere lærer, finpudser og afprøver makkerparret stadig. Ikke længere i køkkenet, men i deres eget, lille bryggeri i Stillings gamle mejeri - deraf navnet Ølmejeriet. Peder og Torben har altid været ambitiøse med deres hobby, og nu drømmer de om at lave noget, som kan komme hele byen til gavn. Men først lidt om den spæde start.

Skæbnen ville, at Torben og Peders hustruer havnede i mødregruppe sammen. Det siges, at det er sværere at få nye venner, når man er voksen, men de to fædre klikkede med det samme.

De er begge teknikere, Peder er elektriker og Torben er ingeniør, og de fandt faktisk ud af, at de arbejdede i rivaliserende firmaer, der begge producerede røntgenudstyr.

Peder var mest til vin, mens Torben allerede havde fået interesse for specialøl.

- Men jeg er et barn af Tuborg eller Carlsberg. Det var det, man kunne få at drikke. Vi var hjernevasket til at tro, at Tuborg og Carlsberg var det eneste. Man ville ikke engang forsøge andet, og der var kun ganske få specialøl på markedet i Danmark i 1980'erne, mindes Torben Iversen.

Peder er ligeledes flasket op på pilsnere, men interessen for specialøllenes verden begyndte at spire sammen med venskabet med Torben. Efter at have badet i en vandpyt af tyndt øl, gik det op for de to, at der findes et helt hav af bryg med masser af forskellige smage og traditioner.

I dag har ethvert supermarked et bredt udvalg af øl, hvor der står andet end pilsner på etiketten. Sådan var det ikke, da Torben og Peder fik smag for øl i bred forstand, og det var det, der fik dem til at sætte en 10 liters gryde på blusset og selv gå i gang. Begge mænd har en teknisk baggrund, men altså intet diplom i kemi på væggen. De måtte lære alt fra bunden.

- For os var det rent autodidakt. Vi havde ikke en skid forstand på det, men vi prøvede os frem, siger Peder Bloch-Larsen.

- Alle de ting, som bryggere ved og lever efter, såsom at man ikke kan brygge om sommeren, fordi gæren opfører sig mærkeligt, det sked vi på. Så vi fik blandt andet også lavet noget sommerbryg som smagte vildt mærkeligt, fortæller Torben.

Makkerparret forsøgte naturligvis at brygge det, de ikke kunne finde på hylderne i butikkerne. Venner og familie var forsøgspersoner, og hurtigt kom der gang i to gryder, når de bryggede øl. Og gryderne blev større. Køkkenbryggere, kalder man den slags entusiaster, og måske husker nogle læsere det afsnit af folkekomedien Huset på Christianshavn, hvor opgangens tørstige mandfolk selv begynder på ølbrygningens ædle kunst i protest over en prisstigning på 50 øre per bajer i Rottehullet. Her bliver stakkels vicevært Meyer syg af hjemmebryggen, men sådan er det heldigvis aldrig gået for Torben og Peder. De anslår, at de har lavet over 200 bryg i årenes løb, og i et tykt ringbind har de nedfældet deres observationer .

- Det gik ret hurtigt med at lave det, vi ikke kunne købe i butikkerne. Vi lavede Pale Ale ret tidligt. Og vi bryggede belgisk Wit. Det kunne man heller ikke rigtig få. Leffe og den slags øl, som man får smidt i nakken for ingen penge i dag. Det lavede vi dælme meget af, fortæller Peder.

Mens mange af deres jævnaldrende bruger tid på golf, mountainbike eller old boys fodbold, leger Torben og Peder med øl i deres fritid. De driver Ølmejeriet i weekenderne, og i hverdagene har de travlt med hver sit firma. Sådan skal det forblive. Ølmejeriet skal ikke være en levevej, forsikrer de. Det er for svært.

I 2018 overtog de lokalerne i det gamle mejeri i Stilling, og i 2020 bryggede de for første gang øl i det anlæg, de bestilte i Italien. Det er en dyr hobby, men prisen for udstyret var trods alt fornuftig, og til spørgsmålet om hurtig levering svarede italienerne "si, si, no problemo." Det endte dog med at tage noget længere tid end lovet, og bedst som coronaen lukkede Danmark og alle vandhullerne ditto, kom der gang i bryggeriet i Ølmejeriet.

- Folk sad derhjemme og kedede sig, og så begyndte de at eksperimentere med specialøl. Så vi solgte faktisk rigtig mange øl i starten, fortæller Torben.

Ølmejeriet havde på daværende tidspunkt øl på hylderne i 8-9 forskellige lokale butikker, men passionen har altid været at brygge fadøl.

- Det smager bedre. Simpelthen. Og så er der meget mindre arbejde forbundet med det, forklarer Peder.

Da det er de færreste danskere, der har et fadølsanlæg stående i garagen, skal Ølmejeriet nå ud til barerne.  Og faktisk har Peder og Torben, der begge er bosiddende i Stilling, en drøm om selv at skabe en bar. I Stilling, hvor der ifølge Torben og Peder er mange børnefamilier, for hvem der er en del logistik forbundet med en tur på ølbar i Aarhus.

- Da jeg havde små børn, var jeg også på bar indimellem. Jeg ville i hvert fald gerne. Ikke for at drikke mig fuld. Men jeg ville gerne drikke en enkelt øl. Så målet kunne være at starte med en fredagsbar, siger Torben.

Ifølge Peder kender folk i Stilling ikke til Ølmejeriet. Men det kunne ændre sig.

- Vi skal have nogle frivillige ind og hjælpe til, for Torben og jeg kan ikke køre det alene. Men det er noget, vi gerne vil gøre for Stilling, siger Peder.

- Det er i hvert fald en god idé at få det lokalt forankret, fastslår Torben.

Da Peder og Torben gav håndslag på, at de skulle rykke ud af køkkenet og starte et rigtigt, lille bryggeri, var det i enighed om, at det skulle gøres ordentligt. De er professionelle i deres tilgang til bryggeriet, men det skal også være sjovt. Og de skal turde prøve noget andet - faktisk er det først nu, efter næsten fire år, de har brygget deres første pilsner.

De har lavet røgøl, hindbærøl, chokoladeøl, lakridsøl, brown ale, pale ale og meget, meget andet. Ølmejeriet opererer på et marked, der ser helt anderledes ud, end det gjorde for 10-15 år siden. Antallet af danske bryggerier er eksploderet, og en opgørelse fra brancheforeningen Danske Bryggerier viser, at der i 2022 var 261 bryggerier i Danmark. I 2013 var der 143.

Lige nu kan man kun købe Ølmejeriets flaskeøl i Super Brugsen i Stilling. Der er enormt meget arbejde forbundet med at brygge øl i flasker, gentager bryggerne. Faktisk har man en flaske i hånden otte gange i løbet af processen. Og når man brygger 500 liter øl ad gangen, bliver det til en del arbejde.

Og det er ikke en supergod forretning at være mikrobrygger på hobbyplan, som de fleste læsere nok har regnet ud.

- Vi gør det af kærlighed til øllet, og fordi vi synes, det er sjovt, siger Torben.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Fastelavnsbollesæsonen er i skudt i gang, og hos byens bagere står det måske mest hypede danske bagværk i fuldt flor på hylderne.

På SkanderborgLIV har vi sat os for at finde byens bedste fastelavnsbolle. Ikke blandt kæmperne med flødeskum eller konditor-versionerne, der knap nok kan kaldes for en fastelavnsbolle, men blandt de helt almindelige gammeldags, der er fyldt med en fed kagecreme og toppet med en klat glasur.

Dommerne var enige om især første og sidstepladsen, der var langt fra hinanden i både æstetik, kvalitet og smag. Men der var også overraskelser undervejs.