Restaurant Lyng Dal har stamgæster fra hele verden og kaldes for en af de bedste i Østjylland - alligevel går den ofte under radaren
Lyng Dal er en familieejet restaurant, der gemmer sig i Gl. Rye bare få kilometer fra Himmelbjerget. På den anmelderroste restaurant hjælper hele familien til. De yngste er med ude at samle svampe, mens den 10-årige er med til at servere og den ældste på 16 år drømmer om at blive kok. Mød familierne bag Lyng Dal her.
Gemt væk bag husene, finder man i Gl. Rye de fineste og farverige lyngbakker. De minder lidt om Sindbjerg og Stoubjerg i Sejs, som de fleste i området kender, eller måske Rebild Bakker, hvis man ser lidt længere væk. Lyngbakkerne lever et mere stille liv. Som en hemmelighed blandt lokalbefolkningen.
Ligesådan er det med Lyng Dal. Den familieejede restaurant, der grænser op til det naturskønne område blot få kilometer fra Himmelbjerget.
I anmeldelserne beskrives det som et sted "de færreste kender", som autentisk og som en gemt perle, hvor man føler sig budt velkommen, som var man gode venner af huset.
- Det vigtigste for os er vores gæster. De betyder alt. Derfor skal her altid være noget til alle, siger den ene af ejerne Anita Kajhøj Ibsen, der er ansvarlig for serveringen, uddannet sommelier og har en fortid i højere gastronomiske kredse.
Hun bor på desuden på matriklen med sin partner og deres to børn.
En anden ejer er kokken Nikolaj Gadebæk Pedersen, der bor sammen med sin hustru Kristin - Anitas søster - og fem børn længere nede af vejen.
- Det er en kæmpe fordel, at vi er to. Det har aldrig skabt problemer, tværtimod. Vi hjælper også hinanden med eksempelvis at hente børn, siger han.
Familien er spundet helt ind i dagligdagen på restauranten, hvor børnene fra de to familier både hjælper i køkkenet, haven og med servering.
Sammen har familierne skabt et jordnært sted, hvor både lokale og stamgæster langvejs fra kommer igen og igen. Og sådan skal det blive ved med at være, slår de fast. Det er meget vigtigere end "en eller anden stjerne."
Fra usikker start til globale gæster
I dag er bordene reserveret det meste af ugen, og de ni tilhørende hotelværelser er booket frem til slutningen af sommerferien.
Da de købte stedet i 2012, var tiden dog en helt anden. Med efterdønninger fra finanskrisen og talrige konkurser, kom der et rungende "nej" fra banken, da de bad om et lån til det lille bindingsværkshus i Gl. Rye, som de havde ledt efter i lang tid.
- Vi måtte låne af vores forældre. Vi måtte nærmest tage pant i dine forældres hus, fortæller Anita Kajhøj Ibsen og ser på Nikolaj Gadebæk Pedersen.
- Ja, det var rimelig langt ude, tilføjer han.
- Det var nervepirrende. Lidt for spændende i starten. Men samtidig tænkte vi også "hvor galt kan det gå?" I værste tilfælde måtte vi nøjes med at bo her og så finde et andet arbejde. Og så kunne vi have høns i restauranten, siger Anita Kajhøj Ibsen, der på det tidspunkt havde forladt jobbet som restaurantchef på Molskroen.
Men forældrene bakkede op. For de troede på projektet. Det gjorde lokalsamfundet også. I dag får Lyng Dal gæster fra ikke bare Østjylland og hele Danmark, men fra hele verden, fortæller Anita Kajhøj Ibsen.
- Vores stamgæster betyder alt for os. Det er dem vi lever af, og vi har et meget tæt forhold. Det er folk, der er kommet i 12 år, som nu har deres børn og børnebørn med. Der er ældre gæster, som kommer ned og siger farvel, for nu tror de ikke, at de kan komme mere. Og så er der gæster fra USA og Norge, der kommer igen år efter år.
Alle børn hjælper til
Med bolig på matriklen og lån fra forældrene har familien fra begyndelsen været spundet ind i den daglige drift. Det er kun blevet endnu mere i takt med, at der er kommet flere børn til.
- På fridage er de med i skoven og sanke svampe, som vi bruger i maden, hvor vi også kigger på små krible-krable dyr og hygger os undervejs. De hjælper til med at plukke omme i haven, uddyber Anita Kajhøj Ibsen og tilføjer:
- Nu lyder det jo som om vi har produceret en masse børn for at få hjælp, sådan er det altså ikke, griner hun.
- Vi tvinger dem ikke til at være med. Det er et tilbud. Men de vil jo også gerne tjene penge og så er flere af dem gennem tiden blevet interesseret i branchen, siger Nikolaj Gadebæk Pedersen.
- Jeg kan huske, da de to ældste var små, så sagde den seks-årige til hans ældre bror, at "når vi bliver store, så skal du være ligesom far. Stå ude i køkkenet og svede. Og så skal jeg bare gå inde i restauranten og hygge og snakke, ligesom moster Anita," siger Anita Kajhøj Ibsen med et smil.
Og sådan blev det. Den ældste begyndte som opvasker og havde ikke lyst til at komme ind til gæsterne. I dag er han 16 år, og drømmer om at blive kok. Samtidig er den yngre på 10 år allerede med til at servere i restauranten.
- Det er jo helt vanvittigt, at han som 10-årig er med til at servere. Men han synes bare, det er fedt og hyggeligt, og han kom selv en dag og spurgte, om han måtte prøve at præsentere menuen, siger Anita Kajhøj Ibsen og tilføjer.
- Ja, det går altså ikke på en michelin-restaurant.
Sigter ikke efter stjernerne
I årevis har anmelderne undret sig over, hvorfor Michelin ikke har lagt vejen forbi Lyng Dal. De er enige om, at restauranten er blandt Østjyllands bedste og som Århus Stiftstidende skrev i 2019, får man "madkunst på højt niveau til næsten uforskammet få penge."
Men når man taler med Anita Kajhøj Ibsen og Nikolaj Gadebæk Pedersen lyder det ikke som om, at stjernerne er målet.
- Jeg tror ikke, vi får en michelin-stjerne. Det ville virkelig komme bag på mig, og det er ikke vores drøm. Ikke fordi vi ikke gør os umage, men så kommer det pludselig pludselig til at handle om noget helt andet end nærheden og gæsterne, som er det vi sætter højest, siger Anita Kajhøj Ibsen.
- Nogen vil nok sige til os, at vi kommer for mange komponenter i retterne og at vi skulle dele det op til måske 12-13 serveringer i stedet, men det tror jeg ikke, vores mad ville blive bedre af, siger Nikolaj Gadebæk Pedersen.
Lyng Dals sæsonmenu kan købes fra 2 retter for 445 kroner til 6 retter for 645.
- Vi skal ikke være smarte i en fart og pludselig løbe efter nyeste dille, men vi elsker at udforske og prøve nyt og på sæsonmenuen må vi gerne lege, siger Nikolaj Gadebæk Pedersen.
- Vi er jo ikke bange for at prøve sprængt gedetunge og puffede grisehaler af, tilføjer Anita Kajhøj Ibsen.
- Jeg har stor respekt for dem, der driver Michelin-restauranter. Men jeg synes, der kan være lidt en kultur omkring Michelin, hvor folk skal rundt til alle stederne bare for at krydse af. Det er jo ikke folk, der kommer tilbage på en onsdag og får en rejecocktail og en oksemørbrad. Kan man overhovedet servere sådan noget på en Michelin-restaurant?, spørger Anita Kajhøj Ibsen.
Netop rejecocktailen indrammer måske stedet ret godt. Den er blandt den faste tre-retters, de har haft på menuen siden åbningen for 12 år siden.
- Vores rejecocktail er meget værd. Det er ikke mange steder, man kan få det længere, og jeg tror jeg aldrig vi kommer til at tage af. For der er nogen, der altid kommer efter netop den menu, siger hun og fortsætter.
- Det er så magisk, at der kan sidde et par 14-årige på deres første date i den ene side af restauranten, og nogen der fejrer sølvbryllup i den anden. Vi skal have noget for alle, både for det unge kærestepar, for forretningsgæsterne og for vores stamgæster på 90.