Hvis du har spist på Lyng Dal eller flere andre restauranter i kommunen, så kender du det nok. Den farverige keramik, der danner iøjnefaldende baggrund for mad, drikke og udsmykning for en hel del restauranter, hoteller, kontorfællesskaber og meget mere.

Keramikken er produceret af Keis & Fiedler, der håndlaver keramisk design på en gård, der ligger et stenkast fra Himmelbjerget ved Ry.

Et træskilt langs landevejen byder velkommen, og følger du opfordringen, bliver du ledt ind til en hvidkalket gård. Her lyser keramik i alle regnbuens farver op på den anden side af glaspartiet, og et dannebrog vajer ved indgangen til den lille butik. Videre gennem den lille butik byder lyden af kaffemaskinen, der kværner bønner, dig velkommen i Keis & Fiedlers værksted.

Her står keramik i forskellige stadier sirligt placeret overalt, hvor blikket lander, og i midten af rummet er den ene halvdel af Keis & Fiedler, Jakob Keis Fiedler, snart færdig med at skænke kaffen i en håndlavet kop.

I de seneste år har Keis & Fiedler åbnet mere op for butikken lidt udenfor Ry, hvor kunder har mulighed for både at købe keramik og opleve lidt af livet på landet, som parret bag Keis & Fiedler har stablet på benene.

- De første mange år var det meget hemmeligt herude, og vi var lidt lukkede om os selv. Men i de senere år har vi åbnet op for butikken herude, og vi oplever heldigvis mere og mere, at folk opsøger os her, siger Helene Keis Fiedler, der er den anden del af Keis & Fiedler.

De to mødte hinanden i København, og fandt sammen om keramik, inden de fandt sammen som kærester.

- Vi blev virkelig gode venner, efter Jakob flyttede ind i vores lejlighed i København. Så begyndte vi at arbejde sammen, og besluttede os for navnet Keis & Fiedler. Han havde et lille værksted på Vesterbro, hvor vi lavede keramik sammen og samarbejdede, fortæller Helene Keis Fiedler.

- Og så blev vi kærester, smiler Jakob Keis Fiedler.

Da de blev det, opdagede de, at de egentlig bare var sammen i kælderværkstedet hele tiden, og sjældent så dagens lys. Derfor vendte de blikket mod især Skanderborg Kommune, hvor Helene Keis Fiedler er opvokset.

- Det var vigtigt for os at finde et sted med lækker natur, og det har vi fundet her, siger Jakob Keis Fiedler.

- Ja, vi ville gerne have børn, og vi ville gerne have muligheden for, at de kunne kravle op i et æbletræ, siger Helene Keis Fiedler.

- Og få græs mellem tæerne, supplerer Jakob Keis Fiedler.

Derudover havde parret brug for meget plads til deres lager og værksted, hvor det meste af Keis & Fiedlers keramik bliver produceret. De har én keramiker ansat, der ofte arbejder hjemmefra med resten.

I starten, da de flyttede til gården, tænkte Jakob og Helene Keis Fiedler meget på selvforsyning, men i takt med at børnene – tre drenge – er kommet til, er selvforsyningen mest blevet på hyggeplan. De har dog både får og høns og dyrker en lille mængde frugt og grønt.

En kunde er kommet med sin søn, og kigger rundt i den lille butik. Helene Keis Fiedler skynder sig ud bagved for at finde en kylling, hun kan vise til drengen.

- Det har aldrig været, fordi vi ikke ville kundekontakten, at vi var mere lukkede i starten, siger Jakob Keis Fiedler.

- Jeg tror en vigtig del af at have en forretning som vores, og kunne leve af den, er at vi spiller på mange heste. Vi sælger gennem webshoppen, vi sælger direkte her til kunder, vi sælger til butikker, på markeder og til større erhvervskunder som restauranter og hoteller. Tilsammen udgør det en stor palette, der både øger vores synlighed og gør, at vi kan leve af det, siger Helene Keis Fiedler.

Hendes familie bor stadig tæt på, og hun har fra barnsben fået kunsten med hjemmefra. Men parret skelner mellem kunsthåndværk og design; de ser ikke sig selv som kunstnere, der kreerer for deres egen skyld, og har været heldige med, at andre vil købe det.

-  Vi ser os selv som designere. Vi vil gerne opfylde et behov hos folk. Det betyder også, at vi gerne vil, at vores ting kommer ud i verden. Selvfølgelig laver vi kun ting, vi også selv kan lide, men vores hovedfokus er, at det skal være med til at løse en funktion hos andre mennesker, siger Jakob Keis Fiedler.

Et eksempel er Keis & Fiedlers mor-vaser. De er designet til, når et lille barn plukker en blomst til sin mor, hvor der kun er hovedet tilbage.

- Alle mødre har fået sådan en blomst, der ikke kan komme i en vase, så der prøver vi at løse et behov, siger Jakob Keis Fiedler.

De fremhæver også deres grantræer, der er et af deres mest solgte produkter, og skabt som julepynt, der kan indgå i de fleste hjem.

- Meget af vores lyst til at lave keramik kommer fra inspiration i naturen omkring os, i det nordiske, simple former og stærke farver. Vi arbejder meget sammen og udvikler på hinandens idéer – faktisk går det altid smertefrit, når vi samarbejder, fortæller Helene Keis Fiedler.

Kunden i butikken har valgt to kopper, og Helene Keis Fiedler fortæller hende, at alle farverne har deres eget navn, og fortæller hende navnene på de to kopper. Den ene er "Sine", der er er opkaldt efter deres ansatte.

- Hun er sød og pålidelig, og det er den her glasur også, siger Helene Keis Fiedler.

Navnene spænder bredt; fra Skanderborg Sø og Gudenåen til forskellige blomster, og navne på parrets sønner, venner og venners børn.

- Vi har netop mange farver. Men det er også ud fra en bæredygtighedstankegang. Når der er så mange farver, er du tvunget til at tage et bevidst valg. Hvis der kun er tre, så er det en hurtig beslutning – men vi tvinger dig til at tage stilling, og i kraft af, at du tager stilling, bliver du gladere for det valg du har truffet, og mere knyttet til dine ting, der så får en længere levetid, siger Jakob Keis Fiedler.

Bag dem er kunden og hendes søn gået ud for at hilse på fårene, mens en af deres ansatte er i fuld gang med at pakke varer, der skal sendes fra webshop-lageret.

Engang var Adelgade 38 stedet, hvor ballademagere i Skanderborgs natteliv måtte sove rusen ud.

I dag fungerer byens gamle politistation som kontorfællesskab, men detentionen bliver skam fortsat brugt.

Det fortæller ejeren Finn Damgaard, indehaver af Damgaard Ejendomme, da SkanderborgLIV besøger ham i den store, statelige bygning. Den har været igennem en omfattende restaurering og er en af blot tre fredede bygninger i Skanderborgs bykerne.

- Vores lejere har meget fokus på bygningen og bruger historien. Vi har detentionen som mødelokale, så der tager man kunderne med ned, når der skal skrives kontrakt. Så bliver cellen lukket, indtil der er skrevet under, og så kan man grine lidt af det, fortæller han.

Mens bevaringsværdige bygninger ikke må ændre ydre, så må fredede bygninger som Adelgade 38 hverken ændre ydre eller indre, medmindre Slots- og Kulturstyrelsen har givet tilladelse.

Det er til at forstå hvorfor, når man ser byrådssalen fra 1920. Den ligner noget fra Christiansborg.

- Det er nok det mest fredede rum. Vi har haft konservatorer herovre for at genskabe og renovere vægmalerierne. Gulvet er også renoveret. Det hele er sat tilbage til det originale på millimeter-niveau, siger Finn Damgaard.

Bygningens loftetage er noget nær det eneste, der ikke er blevet restaureret - men nu bliver der også savet og hamret deroppe. Mere om det senere i artiklen.

Først må Finn Damgaard forklare, hvorfor han i 2018 kastede sig ud i sådan et vildt projekt, som det er at købe og restaurere en stor, fredet ejendom.

- Jeg købte den, fordi jeg synes, det er Skanderborgs flotteste ejendom. Jeg skulle bare det her. Jeg har jo mange almindelige ejendomme. De er fine at have, men det er ikke nogen, jeg er stolte over. Den her ejendom er jeg stolt over. Den emmer af historie. Så det var meget med hjertet, at jeg købte den, siger han.

Hans idé fra første færd var at restaurere politigården efter de oprindelige tegninger og åbne kontorfællesskab. Der var noget at tage fat på, for i tiden som moderne politistation var der blandt andet  flyttet vægge, og lokalerne var slidte, fortæller Finn Damgaard.

Det tog næsten et år at forberede projektet sammen med fredningsmyndighederne. Alt skulle fotograferes og katalogiseres inden igangsætning. Selve istandsættelsen begyndte i 2019 og fortsatte ind i 2021. Prisen blev 20 mio. kr.

- Jeg tænkte, det kan jeg sagtens finde ud af at sætte i stand. Jeg blev selvfølgelig klogere, og det stak jo af. Jeg syntes, det fortjente at komme tilbage til sin pomp og pragt, men jeg har taget mine tæsk på det. Det blev meget dyrere, end jeg havde drømt om, siger Finn Damgaard.

Fik du økonomisk støtte fra staten til renoveringen?

- Når jeg står her og holder foredrag for dem, der gerne vil se bygningen, så får jeg altid spørgsmålet og svarer: Ja, jeg fik støtte, siger Finn Damgaard i en ironisk tone.

Det skyldes, at han ganske vist fik et tilskud på 135.000 kroner plus moms til renovering af blandt andet  vægmalerier. Men ansøgningen havde kostet 100.000 kroner plus moms at få lavet. Udbyttet på 35.000 kroner gjorde ikke den store forskel.

Finn Damgaard ville have brugt endnu længere tid på planlægning og udbud, hvis han skulle gøre det om. Det kunne have sparet ham store beløb. Men nu er han videre. Han er glad for huset, som det er blevet, og forventer, at det nok skal nok forrente sig over tid.

- Det bliver ikke på 20 år ligesom andre erhvervsejendomme, men 30 år ligesom en boligejendom, siger han.

Kontorfællesskabet fungerer som ønsket. Blandt de nuværende 13 lejere er advokater, it-konsulenter og et vikarbureau. Det er firmaer, der ikke skal slæbe ting ind og ud af huset. De ville være et dårligt match i en fredet bygning.

- Jeg har to små kontorer, der bliver ledige efter sommerferien, men ellers plejer alt at være booket på nær de pladser, hvor man lejer et skrivebord i et fællesrum, siger Finn Damgaard.

Til efteråret flytter han og hustruen Rikke Damgaard deres kontor til huset.

Her er vi tilbage ved det igangværende arbejde på loftet. Der bliver indrettet to mindre kontorrum til eget brug, da lokalerne ikke vil egne sig til udlejning.

Der bliver også lavet to udstillingsrum. Det er nemlig ideen at samle artefakter, der fortæller husets historie som politistation, så der bliver endnu mere at se for dem, der er nysgerrige på stedet.

Og så den mest synlige ændring udadtil: Det gamle tårnur, der ses fra gaden, renoveres. Viseren kommer til at køre igen, og klokkerne kommer også i spil igen.

- Jeg vil sætte dem til at slå på hele timer fra klokken 12 middag til klokken 18. Det er ideen. Det bliver ikke alle 24 timer. Jeg tænker, det kan køre fint, mens det er lyst og så stoppe til aften, så det ikke generer nogen, der bor i området, siger Finn Damgaard.

Hovedbygningen skal have skiftet tag inden for de næste fem år. Det er i hvert fald målsætningen, fortæller Finn Damgaard. Han har ikke nogen plan om at skille sig af med ejendommen, når der ikke er mere at sætte i stand.

Vil du beholde den?

- Ja, svarer han prompte.

- Så skal der da komme en og sige; "den vil jeg have". Så er alt til salg. Det er jo selvfølgelig mursten. Men den er ikke til salg, siger han.

Der har været stille omkring projekt Kirkegaards Baghave i lang tid.

Det opsigtsvækkende projekt, der skal rumme omkring 200 boliger samt kontor og butikker, blev behandlet på et byrådsmøde tilbage i december 2022, hvor byrådet anført af borgmester Frands Fischer (S) hilste de store byggeplaner velkommen.

Men de kommer til at vente på ubestemt tid på, at murstenene i det 16.000 kvadratmeter store byggeri skyder op. Det slår Finn Damgaard, ejendomsudvikler og udlejer i Damgaard Ejendomme, nu fast til SkanderborgLIV.

- Status er, at vi pauser det for nu. Der er ikke nogen, der er i markedet for at ville overtage sådan et kæmpestort projekt. Typisk er det jo pensionskasser, der vil købe og opføre sådan noget i den størrelsesorden, men de er der ikke lige nu. Så derfor er projektet sat på pause, og vi går ikke ind og laver en lokalplan lige nu, siger Finn Damgaard.

Finn Damgaard arbejder lige nu videre på sit andet projekt, nemlig et boligbyggeri på Adelgade, hvor den gamle Munkekro lå. Projekt Munkegården kommer til at består af op mod 16 lejligheder med erhverv i stueetage, og byggeriet er lige nu ved at blive tegnet, efter at byrådet tidligere på året godkendte lokalplanen. Udvikleren forventer, at byggeriet kan komme i gang næste år.

Med hensyn til Kirkegaards Baghave er tidshorisonten altså noget mere usikker. Men håbet er ikke opgivet.

- Det kan sagtens være, det ændrer sig i løbet af efteråret. Vi har nogle, der har kigget på det og er gået i tænkeboks, men det er ikke mig, der lige nu melder ind til kommunen, at vi skal til at arbejde på det, siger Finn Damgaard.

Et andet stort, planlagt boligbyggeri i Skanderborg er også sat på pause. Det drejer sig om 120 boliger langs Vroldvej. En lokalplan blev vedtaget sidste år, men siden er der ikke sket mere. Det skyldes problemer med at få økonomien i projektet til at hænge sammen, har udvikleren tidligere kortfattet oplyst SkanderborgLIV.

- Vi er afventende med projektet. Men det betyder ikke, at det er droppet, vi er bare nødt til at sikre, at der er styr på økonomien, sagde ejendomsudvikler i HFE Ejendomme, Steen Fredborg, ved den lejlighed.

Dette er en genudgivelse af en artikel, som rigtig mange af vores læsere viste stor interesse for. Vi genudgiver den for, at nye læsere kan få glæde af de flotte anmeldelser af områdets gode restauranter.

Hvis du skal ud og spise, og den skal have lidt ekstra gas, behøver du ikke tage til Aarhus for at få en god restaurantoplevelse ud over det sædvanlige. Flere restauranter i Skanderborg Kommune har et tårnhøjt niveau og har begejstret madanmelderne på Aarhus Stiftstidende.

Her har vi samlet tre anmeldelser af lokale restauranter som har kastet mange stjerner af sig.

Den skanderborg-baserede højtalerfabrikant Dynaudio må for andet år i træk præsenteret et negativt årsregnskab. Virksomheden, som har specialiseret sig i god lyd siden 1977, kom i 2023 ud med et minus på 116 millioner kroner.

Det viser regnskabet for perioden 1. januar til 31. december 2023. Dermed fortsætter den negative udvikling fra regnskabet i 2022, hvor virksomheden præsenterede et underskud på 43,7 millioner kroner.

I regnskabet lyder det, at målene for 2023 ikke blev opfyldt på grund af den nuværende økonomiske situation på verdensmarkedet, som har ført til en lavere efterspørgsel på high-end produkter fra højtalervirksomheden.

Det lyder desuden, at ledelsen ikke finder det økonomiske resultat tilfredsstillende.

Trods det store underskud i årets regnskab, så har Dynaudio A/S stadig en egenkapital på 157 millioner kroner.

Dynaudio har over fire årtier været leverandør af god lyd.

Virksomheden er især kendt for sine højtalere, der har vundet utallige priser verden over og har været med til at sætte Skanderborg på verdenskortet. Det er nemlig på Sverigesvej i Skanderborg, at de anerkendte højtaler udvikles og produceres.

I de senere år er virksomhedens højtalerenheder også rykket ind i bilerne og findes blandt andre hos Volkswagen.

I 2014 solgte grundlæggeren af Dynaudio, Wilfried Ehrenholz, aktiemajoriteten til det kinesiske selskab GoerTek.

I 2021 leverede Dynaudio et overskud på 14,3 millioner kroner, men i de seneste to regnskabsår har pilen peget den forkerte vej.