På onsdag ventes det, at byrådet i Skanderborg Kommune vedtager den arkitekturpolitik, man har brugt et år på at udarbejde. En politik, der skal give forvaltningen det politiske mandat og rygstød til at møde projektudviklere og fortælle dem, hvordan politikerne i Skanderborg gerne ser byerne udvikle sig.

Men arkitekturpolitikken er ikke et dokument, der giver forvaltning og politikere ret til at diktere et byggeris visuelle udtryk. Det understreger Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune. Han glæder sig over den politik, man har udarbejdet det seneste års tid.

Som Claus Leick tidligere har understreget i SkanderborgLIV, bliver arkitekturpolitikken dog ikke en tryllestav, forvaltningen bare kan svinge, og voila, så står der en smuk bygning som passer perfekt ind i skolebogen for god og funktionel arkitektur.

- Den er jo et mest af alt et værktøj til dialog. Et rygstød til forvaltningen og en besked om, hvordan de skal møde udviklerne. Og hvad der kommer ud af det, det bliver spændende at se. Vi kan ikke bestemme i alle mulige små detaljer, hvordan en udvikler skal lave sit projekt. Jeg håber på det bedste, og det er jo bedre at have politikken og dialogværktøjet end ikke at have noget, mener Claus Leick.

Skanderborg Kommune generelt - og Skanderborg by i særdeleshed - er i en gunstig situation, påpeger Claus Leick. Området er nemlig attraktivt for udviklere som gerne vil bygge. Ifølge udvalgsformanden har man fra politisk hold indimellem været for hurtig til at godkende et projekt. Og når først bygningen er opført, er det selvsagt svært at lave noget om og drønirriterende at gå og ærgre sig over, at det ikke blev, som man havde håbet.

Uden at hænge konkrete projekter ud, er der steder hvor Claus Leick ville have ønsket, at der havde været mere dialog med udvikleren, så man havde fået et andet byggeri som havde passet bedre ind.

Denne arkitekturpolitik indeholder jo ikke en række ny regler, som en udvikler skal overholde - så hvad er det, den kan?  

- Den giver vores administration, som jo er dem, der møder udviklerne, muligheden for at sige, at her er det, vores politikere gerne vil have. De ved, at de har politisk opbakning, når de møder projektmagere, som måske vil presse på for at komme igennem med nogle ting, siger Claus Leick.

Ifølge udvalgsformanden foregår det tit sådan, at en udvikler banker på og præsenterer forvaltningen for et mere eller mindre færdigt projekt. Og det store håb er, at arkitekturpolitikken vil vende processen på hovedet og i stedet resultere i projekter, der i højere grad udvikles i samarbejde mellem forvaltning og udvikler.

- Vi vil gerne sige til folk, der vil bygge hos os, at de skal lade være med at stille med en fiks og færdig tegning. Det er jo sådan, det foregår i dag. I den ideelle verden vil udvikleren komme og sige, "vi vil genre bygge noget, og vi forestiller os det her og det her", og så kan vi sige, at vi gerne ser det her og her, og på den måde bliver det et fælles projekt, som man udvikler sammen.

Ifølge Claus Leick er der tale om en hårfin balance, for på den ene side har politikerne i Skanderborg Kommune en ambition om, at byggeprojekter skal være flotte og passe ind i omgivelserne, men omvendt ønsker man heller ikke at skræmme udviklerne væk. For som udvalgsformanden selv påpeger:

- Det er projektmageren, der skal finansiere projektet, så der er selvfølgelig grænser for, hvor langt vi kan gå. Vi skal jo nødig gå så langt, at projekterne ikke bliver til noget.

Men man kan nok gå et stykke vej endnu, var i hvert fald budskabet fra Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, da SkanderborgLIV talte med ham tidligere på året. Da kan han med følgende opfordring til politikerne i byrådet:

- I bor et sted i landet, hvor byrådspolitikerne har serveretten. Folk vil gerne bo i byen, de vil gerne flytte til byen. Og derfor kan politikerne også stille store krav til det, der bygges. Fordi udviklingen er sådan, har man i mine øjne en forbandet pligt til at stille de krav og til at sikre, at det også er en attraktiv by i fremtiden.

Ved den lejlighed roste direktøren i arkitekternes brancheforeningen byrådet for at tage initiativ til en arkitekturpolitik. Nu skal den implementeres, og senere skal den evalueres. Forhåbentlig kommer den til at medvirke til, at man i højere grad end tidligere strømliner projekterne i midtbyerne - til glæde for alle dem, der bagefter skal bo i byggerierne og se på dem.

- Projekterne skal give noget tilbage til byen, og det betyder jo også, at man bygger noget, der ser godt ud, og som folk i byen er glade for og er stolte af. Det er jo ærgerligt, hvis der er for meget brok og ævl og kævl omkring et nyt projekt, for det er jo ikke meningen, siger Claus Leick.

Det er lidt over et år siden, at byrådet i Skanderborg Kommune besluttede, at der skulle udarbejdes en arkitekturpolitik. Et værktøj, som udviklere af byggeri i det offentlige rum kan bruge som vejledning og inspiration, men også et administrativt redskab, som giver mandat til at styrke arbejdet med arkitektonisk kvalitet.

Hvad det egentlig betyder, uddyber Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø- Planudvalget i denne artikel.

Som inspiration har kommunen samlet en række eksempler på god arkitektur et dokument, hvor politikken også er formuleret. Nogle af eksemplerne kan du se herunder.

- Man kan aldrig finde en parkeringsplads!

- Hvad nytter det med gode butikker og aktiviteter i midtbyen, hvis der ikke er steder at parkere?

- Det vigtigste for folk er, at der er steder, de kan parkere! 

Vi har scrollet vores opslag på SkanderborgLIVs Facebookside for de seneste måneder igennem, og ovenstående kommentarer stammer fra artikler om midtbyen og byens butikker.

Tilsyneladende er det en udbredt opfattelse, at det er svært at finde en parkeringsplads omkring Adelgade. Men er det også sandt? Nej, siger tal og statistik.

Sidste år monterede Skanderborg Kommune en række parkeringstavler, der viser antallet af ledige pladser på de centralt beliggende parkeringspladser. Det betyder, at kommunen har overblikket over, hvor mange ledige parkeringspladser, der findes i midtbyen.

- Vi hører jo tit, at folk synes det kan være rigtig svært at finde p-pladser, så nu sætter vi et system op, der gør det lettere, sagde Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune dengang til Uge-Bladet Skanderborg.

Vi har fået indblik i tallene og dykker ned i dem her.

Der er lige omkring 700 parkeringspladser i Skanderborgs midtby. De fordeler sig på parkeringspladser ved Møllegade, Parkvej, SuperBrugsen, Bloms og Søtoften. SkanderborgLIV har fået tilsendt nedenstående figur, der viser antallet af registrerede parkerende på de 700 pladser i uge 36, 37 og 38 i september.

Lørdag i uge 36 var der kræmmermarked i Skanderborg, og det er en af de få dage om året, hvor næsten alle parkeringspladser er i brug. Ellers var kapaciteten i september aldrig for alvor presset, som figuren viser. Fredage er generelt de dage, hvor der er mest pres på, men her var der stadig omkring 200 ledige parkeringspladser i midtbyen.

Billedet var nogenlunde det samme i april, hvor der altid var mindst 150 ledige pladser i midtbyen, som det fremgår af grafikken herunder.

Og data fra oktober sidste år

Der er altså så godt som altid ledige parkeringspladser i Skanderborg midtby. Ikke nødvendigvis lige uden for butikkernes dør, men vil man gå en smule, er der plads.

I Skanderborg Cityforeningen, som repræsenterer byens medlemsbutikker og varetager deres interesser, glæder citychef Pia Heide Sørensen sig over det indblik i parkeringskapaciteten, som tavlerne giver. Hun har ikke fået den store gennemgang af parkeringsvanerne endnu, men hun har en idé om, hvordan kommunen kan være med til at gøre det endnu bedre for gæster i byen at parkere.

- Der skal være en tydeligere fortælling om, hvor der er parkeringspladser. Vi skal nok have opdateret nogle kort, som viser de områder med parkeringspladser, så det er nemmere for folk at vide, hvor Søtoften, Parkvej og så videre er. Men vi har ventet på data, så vi kan undersøge, om vi skal opdatere vores guides til parkering.

Indblikket i tallene fra september viser desuden, at der også på dagen med kræmmermarked var ledige pladser ved SuperBrugsens parkeringsplads. Her kan man blive bedre til at informere borgerne om, at der stadig er mulighed for at tilkøre den parkeringsplads, selvom Adelgade er spærret.

- Det er meget godt at vide, så vi kan lede folk hen til de rigtige pladser, så vi undgår at lede folk forgæves. Så nu skal vi ud og fortælle historien om, at det faktisk står ret godt til med at finde en parkeringsplads i Skanderborg - og at det er gratis ikke mindst, siger Pia Heide Sørensen fra Skanderborg Cityforening.

Tror du, det vil ændre noget i opfattelsen hos dem, der nogle gange har prøvet, at de ikke har været i stand til at finde en parkeringsplads tæt på den butik, de skal handle i?  

- Ja, jeg tror, det rykker noget. Men jeg tror også, det er vigtigt at huske, at byerne ændrer sig. Det er nok ikke, som det var for 15-20 år siden, hvor man kunne være sikker på, at man kunne holde foran butikkerne, når man skulle ind og handle. Sådan ser midtbyerne ikke ud længere. Vi fjerner ikke parkeringspladserne, men vi skal måske gå en smule længere fra p-plads til butik. Men der er stadig masser af muligheder for at kunne komme ind til midtbyen og finde et sted at holde, mener Pia Heide Sørensen.

En særlig indsats fra Ankestyrelsen betyder nu, at borgerne ikke som udgangspunkt er afskåret fra at få strøget deres tøj i forbindelse med tøjvask, og at minimumskravet for antal portioner i madservice er sløjfet.

Det fremgår af de kommunale dagsordener.

Ankestyrelsen har kigget 33 kommuner efter i sømmene per år, og for Skanderborg betød det ekstra tjek, at der var behov for "præciseringer og mindre justeringer".

Fremover skal kommunen understrege, at afgørelser om bevillinger indenfor rehabilitering, pleje og praktisk støtte sker ud fra en konkret individuel vurdering.

Den konkrete individuelle vurdering betyder også, at kommunen skal slette en ulovlig regel om, at der minimum skal bestilles fire portioner mad om ugen, hvis en borger bestiller madservice.

- Dette vil blive slettet fra kvalitetsstandarden, da kommunen ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning (skøn under regel). Kommunen kan derfor ikke opstille regler for, hvor meget mad den enkelte borger, som minimum skal bestille pr. uge, lyder det i sagsfremstillingen.

Der fortsætter dog med at være en regel om, at borgere maks. kan bestille syv portioner mad om ugen, da madservice-ordningen kun gælder den enkelte borger, og ikke gæster eller lignende.

Samtidig bliver en sætning om, at strygning ikke er omfattet af hjælp til tøjvask, slettet. Det har ellers tidligere indgået som en del af afsnittet "hvad kan man ikke få hjælp til".

Hele det afsnit bliver slettet, fordi det går imod princippet om en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp.

Det betyder derfor ikke, at alle borgere nu kan forvente at få strøget alt deres tøj efter tøjvask, men at det fremover baserer sig på en individuel vurdering. Så man måske inden en særlig anledning kan få strøget sin skjorte.

Ankestyrelsens gennemgang sker på baggrund af det såkaldte Danmarkskort, der handler om, hvor mange sager Ankestyrelsen har omgjort.

I Skanderborg Kommune er 32 procent af alle sager på voksenhandicapområdet blevet omgjort i 2023. Ankestyrelsen har modtaget klager over 19 sager ud af 149, og det er 32 procent af de 19 sager, som er blevet omgjort.

Omgjort betyder enten, at sagen er sendt tilbage til kommunen til fornyet sagsbehandling, eller at afgørelsen er blevet ændret eller ophævet.

På børnehandicapområdet er 46 procent af alle sager blevet omgjort i 2023. Der har været 46 sager i alt, som er påklaget til Ankestyrelsen, og det er 46 procent af dem, som er blevet omgjort. Der har været 1.671 sager på børnehandicapområdet i kommunen i alt.

Selvom Ankestyrelsens initiativer for øget retssikkerhed har særligt fokus på handicapområdet, så gælder de reviderede retningslinjer både på ældre- og handicapområdet.

Ændringerne sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet for endelig vedtagelse, hvis der ikke kommer væsentlige forslag i forbindelse med høringen. Ankestyrelsen har allerede accepteret forslagene.

Klokken er 11.30, og i den lille madvogn på Højvangens Torv har kæresteparret Shayan Azimi og Lema Ashrafi travlt med at gøre bestillinger klar til afhentning. Lema anretter salat, ris og laks i papskåle, og de såkaldte poké bowls hitter hos kunderne. Retten stammer fra Hawaii og kan anrettes på et utal af måder.

- Vi ville egentlig gerne lave sushi, som jo stadig trender. Men vores bowl med laks minder jo ret meget om sushi, og det er også det, vi sælger mest af, siger Lema Ashrafi.

Det er en omstændig og pladskrævende opgave at tilberede sushi, og poké bowls og bagels kræver ikke nær så meget plads. Derfor var det også nemt for parret at komme i gang, da de fik tilladelsen fra Skanderborg Kommune til at køre deres foodtruck ind ved siden af Skanderborg Gymnasium, hvor Shayan Azimi selv har gået.

- Da jeg gik på handelsskolen lige herinde, syntes jeg, at der manglede noget sundt og lækkert tæt på. Vi vil gerne tilbyde det sunde og nemme frokostalternativ, siger han.

Efter et par uger ved siden af gymnasiet, har Shayan og Lema dog indgået en aftale med COOP om, at de kan flytte vognen hen ved siden af den nærliggende COOP 365 i stedet.

Parret havde første dag i tirsdags og har efter eget udsagn endnu ikke gjort meget for at reklamere for deres bowls og bagels-vogn. Skanderborg Kommune har givet dem tilladelse til at bruge pladsen i et halvt år, og parret håber, at de også kan få lov til at sælge deres mad til næste års Smukfest.

Menukortet er simpelt, fire bowls og to bagels er der at vælge imellem, og det er altså salaterne, der er mest salg i.

- Vi har ikke haft så mange kunder endnu. Men de folk, der har prøvet os af, har været tilfredse. Glade og tilfredse kunder - det er dejligt, siger Shayan Azimi, der tidligere har arbejdet i restaurant - både som tjener og i køkkenet.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.