Det lokale nano-bryggeri Kant ligger i Gl. Gjesing. Bag det er ægteparret Lott Hessner og Michael Winther. Foto: Johanne Jedig Wejse

Kortere busruter og fredagsbar i lange baner

Fra næste sommer står to af Skanderborgs busruter til at blive kortere. Der er simpelthen ikke plads til at lade alle de blå busser op med strøm på busterminalen, hvis man skal holde fast i parkeringspladserne ved Møllegade.

Så hvis man kommer fra byerne mellem Skanderborg og Odder, eller den nordlige del af kommunen, så bliver man altså nødt til at skifte bus på stationen, hvis man vil et smut ned i midtbyen.

Jeg dykker ned i det i denne uges nyhedsbrev, hvor jeg også har været et sted, der slet ikke betjenes af den kollektive trafik.

Bryggeriet Kant i Gl. Gjesing har nemlig stor succes med deres fredagsbarer – og det på trods af, at de mange gæster altså må finde alternative måder at komme dertil.

Jeg havde selv et par øl med hjem efter mit besøg, og det fik min bedre halvdel til at tage mig i ed på, at jeg vil være chauffør til en af de kommende fredagsbarer. Så helt galt smager øllet vist ikke.

Men hvad gør man, når hygge-hobby-projektet tager lige lovlig meget fart? Det spørger jeg ægteparret bag bryggeriet om i den anden artikel i nyhedsbrev.

Derudover kommer jeg også forbi Meny, der havde en ubuden gæst i slutningen af sidste uge, og i det korte nyhedsoverblik runder vi både VUC, Radikale og håndboldherrerne.

Og til sidst, mens der stadig er en måned til fastelavn, så minder jeg lige om vores store test af fastelavnsboller. Det er en handy guide, når du skal ud og opsnuse en cremefyldt lækkerbisken til kaffen.

Billede af Johanne Jedig Wejse
Billede af skribentens underskrift Johanne Jedig Wejse Journalist
I dag kører de blå busser hele vejen til Skanderborg Busterminal, som ligger ved Møllegade. Foto: Johanne Jedig Wejse

Nye elbusser vil betyde, at to busser stopper kørsel i midtbyen: Det var det eller færre p-pladser

Fra sommeren 2026 vil to af Skanderborgs blå busser, nemlig rute 309 og 331 få ny endestation på Skanderborg Station.  

Det betyder, at de ikke længere skal køre videre til busterminalen på Møllegade, som de gør i dag. 

Ændringen skyldes, at busserne bliver elbusser, som får ladestandere ved stationen. Hvis ladestanderne skulle op ved busterminalen, ville det koste p-pladser, og dem ønsker byrådet at bevare.

Når Skanderborgs blå busser fra sommeren 2026 bliver elektriske, får to ruter endestation ved stationen. Til gengæld skal pengene bruges til at forbedre bybussen.

Fra sommeren næste år skal de blå busser, der fragter folk rundt i hele kommunen, køre på el.

Men som de, der har skiftet benzinbilen ud, måske ved, så skal der lige være plads til ladefaciliteter.

Det problem har byrådet i Skanderborg Kommune netop tacklet, og her blev det enstemmigt vedtaget at afkorte de to busruter 309 og 331. Det betyder, at de står til at få endestation på Skanderborg Station frem for som nu på Skanderborg Busterminal, der ligger på Møllegade mellem Morten Børup Skolen og Adelgade.

Årsagen er, at der ikke er plads til ladefaciliteter til alle busser med endestation på Skanderborg Busterminal uden at sløjfe parkeringspladser. Og dét var der ikke politisk villighed til.

Derfor ser det ud til, at det fra sommeren 2026 kun vil være bus 200, der stopper på Skanderborg Busterminal. Busrejsende fra Odder eller den nordlige del af kommunen vil altså skulle skifte på Skanderborg Station, hvis de vil ned i midtbyen.

En minimal gene

Det er dog behæftet med en vis usikkerhed, lyder det fra Claus Leick (SF), der er formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, der var de første til at behandle sagen og anbefale en løsning til byrådet.

- Man ved jo ikke, hvem der vinder udbuddet om det nye bussystem, hvilket udstyr de kommer med, og hvordan de vil lade. Men vi er nødt til at anvise et sted, som de kan bruge til at lade op – og så ved vi ikke, om de vil bruge det. Vores bybus, bus 21, lader inde i Aarhus Syd, og det kan jo også være de nye udbydere vil det, siger Claus Leick.

Når det er sagt, så var der blandt politikerne en klar enighed om, at der ikke skal fjernes parkeringspladser for at give plads til de nye elbusser.

- Det kommer så til at betyde, at de to busser får en lidt kortere rute. Vi har vurderet, at det er en minimal gene. Et nødvendigt onde, for at undgå at fjerne parkeringspladser, siger Claus Leick.

Parkeringspladserne ved Møllegade får lov til at bestå, selv hvis der kommer nye lademuligheder. Foto: Johanne Jedig Wejse

Han peger på tal fra Midttrafik, der viser at der i efteråret 2024 var lidt over 100 på- og afstigninger på busserne 309 og 331's stop efter Skanderborg Station. Til sammenligning var der knap 500 på samme stop for bus 200, der altså fortsætter med at køre på strækningen.

Derudover har han og udvalget lagt vægt på, at de penge kommunen sparer på de sløjfede strækninger skal bruges til at forbedre bybussen, bus 21, der betjener hele Skanderborg by. Netop bus 21 skal have en ny rute i forbindelse med, at Adelgade står overfor en gennemgribende forandring.

Selvfølgelig bøvlet

- Derfor synes jeg det ville være fint med eksempelvis flere afgange, eller en anden måde at styrke bus 21. For det her er ikke en spareøvelse. Hvis vi hælder flere penge i den, så er det helt klart en fordel for nogen af buspassagererne, siger Claus Leick, og fortsætter:

- Det kan forhåbentlig også fjerne noget unødvendig biltrafik nede i byen. Men det er et svært skifte at få folk til at hoppe over i bussen, hvis man ikke er vant til det. Vi har tidligere haft undersøgelser, der viste at hver femte parkering nede i byen er folk, der bor under en kilometer derfra. Dem skal vi jo have til at tage bussen i stedet.

Bus 21, Skanderborgs eneste bybus, kører hele byen tynd. Arkivfoto: Johanne Jedig Wejse

Hvis I vil have flere til at tage bussen, er det så ikke kontra-produktivt at skære i nogle af ruterne?

- I den ideelle verden, så skulle vi ikke fjerne noget. Det er selvfølgelig bøvlet, men sådan er det jo. Det ved man også, hvis man tager kollektiv trafik inde i Aarhus – så skal man skifte indimellem. Men det er jo ikke sådan, at busserne er stopfyldte på den rute, der hedder banegården til Møllegades busterminal, svarer Claus Leick.

Hvorfor kunne I ikke skære lidt i antallet af parkeringspladser i stedet?

- Min vurdering er, at det med parkeringspladser ville have skabt større debat. Det er ikke min kæphest, for de nye p-tavler har jo vist, at der ikke er noget tidspunkt, hvor der mangler parkeringspladser. Men der er meget fokus på parkering, også politisk, så jeg tænker, at vi havde fået en anden debat, hvis vi havde valgt at sløjfe dem, siger Claus Leick.

P-pladser uden tidsbegrænsning er vigtig

Netop debatten på byrådsmødet var præget af, at der var stor enighed. Venstres Christina Bottke påpegede dog, at de busser kommer fra henholdsvis den nordlige del af kommunen (Skovby, Galten og Herskind) og mod syd til Odder, og dermed kan skabe udfordringer med at komme helt ned i midtbyen.

- Det er selvfølgelig ikke godt for vores kollektive infrastruktur, især ikke som kommune, der er opdelt i nord og syd (eller måske bare i nord og alt det andet). Derfor håber jeg, at de ældre fra oplandet omkring Skanderborg formår at komme helt ned i midtbyen. Det kan også være de unge fra oplandet. For vi vil jo gerne fortsat have liv i midtbyerne. Og ja, jeg ved godt at vi har flekstrafikordninger, men det er ikke altid de ældre finder dem, sagde Christina Bottke, inden hun dog understregede:

- Men parkeringspladser uden tidsbegrænsning er vigtige. Vi skal hjælpe hinanden med at påpege, at der ikke skal fjernes parkeringspladser.

Dermed stemte hun og resten af byrådet for.

Udbuddet af regionalbusser i blandt andet Skanderborg Kommune udløber den 26. februar, og kontraktstarten for de nye busser er den 28. juni 2026.

Det lokale nano-bryggeri Kant ligger i Gl. Gjesing. Bag baren og i bryggeriet står ægteparret Lott Hessner og Michael Winther. Foto: Johanne Jedig Wejse

Succes giver ægtepar hovedbrud: Skal vi skrue ned for populær fredagsbar eller op for produktionen?

Bryggeriet Kant i Gl. Gjesing, drevet af Lott Hessner og Michael Winther, har oplevet en stigende interesse for deres gourmet-øl, som tiltrækker mange besøgende til deres månedlige fredagsbar.

Efterspørgslen på øllet har været så stor, at parret overvejer, om de skal opgradere deres bryganlæg for at imødekomme den voksende popularitet.

Bryggeriet Kants velbesøgte fredagsbarer har fået parret bag til at klø sig i håret: Hvad skal man gøre, når ens hobby skaber stor efterspørgsel?

På kanten af fire kommuner i Gl. Gjesing ligger Bryggeriet Kant. Drevet af et ægtepar, der med egne ord er ulønnede for brygarbejdet, og alligevel har formået at stable en stor lokal interesse op for de særlige gourmet-øl.

Det er stukket så meget af, at flere af de mange besøgende til bryggeriets månedlige fredagsbarer tager flextaxa for at kunne drikke med. Bryghuset har også en efterspurgt "køreøl" til dem, der kommer i bil.

- De her famøse fredagsbarer er stukket helt af. Sidst var her stuvende fuldt – så mange har vi simpelthen ikke plads til hver gang, siger Michael Winther, der ejer Bryggeriet Kant.

Kort, der viser hvor Bryggeriet Kant ligger i forhold til Skanderborg. Kort: Johanne Jedig Wejse/Datawrapper

- Folk brokker sig jo over, at vi ligger herude udenfor offentlig transport. Det hører vi tit, siger Lott Hessner, der er direktør i Bryggeriet Kant og gift med Michael Winther.

Parret bruger næsten al deres fritid i det såkaldte nanobryggeri, der kun halvandet år efter åbningen blev indstillet til prisen som Årets Bryggeri af Danske Ølentusiaster.

Fra nedlagt landbrug til nanobryggeri

Ølbrygningen startede, da Michael Hvidt købte aktier i Skanderborg Bryghus og var frivillig på bryggeriet. Samtidig bryggede han lidt forskelligt øl i kælderen.

- Jeg ville have noget andet øl end det, Skanderborg Bryghus producerede. Det øl, jeg allerhelst ville have, var en tysk double bock, siger Michael Hvidt.

Han begyndte at brygge øl til medarbejdergaver i sit andet firma ved hjælp af et kontraktbryghus, og inden han fik set sig om, havde han brygget flere tusind liter – og efterspørgslen voksede.

- Jeg er meget tysk i min øl-opfattelse, så det er undergæret, lys øl, siger Michael Winther. Foto: Johanne Jedig Wejse

Imens var hustruen Lott Hessner ved at være godt træt af kælderbryggeriet, der klistrede på gulvet. Derfor begyndte de at kigge, og fandt stedet i Gl. Gjesing. Et nedlagt landbrug med fem hestebokse, der kunne bankes ned til fordel for et bryganlæg.

Det ukrainske bryganlæg på 200 liter kom til Gl. Gjesing i sommeren 2021, og inden sommeren var forbi, havde de øl på alle fire tanke: Bryggeriet Kant var født.

- Dengang var vi meget ivrige, siger Michael Winther, og hustruen bryder ind:

- Det er vi stadig. Men vi har også betalt nogle dyre lærepenge undervejs.

En lodret kurve

Den officielle åbning af nanobryggeriet var i april 2022, en fødselsdagsgave til Michael Winther, som Lott Hessner siger det.

- Så havde vi egentlig ikke forestillet os, hvad vi så ville. Udover at få et gulvafløb. Og selv lave det øl, som vi fik lavet ude. Men vi havde ikke en stor plan. På et tidspunkt foreslog jeg, om vi ikke skulle holde en fredagsbar. Bare for at se, om der egentlig kom nogen, siger Lott Hessner.

- Sukker er forbudt i vores bryggeri. Det er snyde-alkohol. Vi bruger mere malt i stedet. Så vores øl er kraftigere og mere smagfuldt, siger Michael Winther. Foto: Johanne Jedig Wejse

Og det gjorde der som bekendt.

I efteråret afholdt Bryggeriet Kant fredagsbar hver tredje uge. Men i det nye år har de set sig nødsaget til at skrue ned. Så nu er spørgsmålet, hvad der skal ske for brygmestrene uden plan.

Bryggeriet Kants kommende fredagsbarer

Én gang om måneden inviterer Bryggeriet Kant til fredagsbar fra klokken 15-19.

Her kan interesserede besøge brygstuen med vinduer lige ind til bryggeriet i Gl. Gjesing.

De kommende fredagsbarer er:

  • 28. februar
  • 28. marts
  • 25. april
  • 23. maj
  • 27. juni

- Vores kurve er jo gået lodret op, men vi kan altså ikke leve af det. Bryggeanlægget er ikke stort nok, siger Lott Hessner.

Michael Winther forklarer, at hvis de opgraderede til et bryganlæg på 1.000 liter, ville øllet blive meget sværere at komme af med – og det skulle nok også være billigere end de 150-200 kroner per liter, som bryggeriet tager nu.

Bryggeriet ligger på samme matrikel som parrets private hjem, så de kan nemt få mange interessetimer til at gå i bryganlægget. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Vi har ikke besluttet os for noget endnu. Man er jo nødt til at kende konsekvenserne, hvis man vil skalere op for produktionen, siger Lott Hessner.

- Men vi taler lidt om, hvad f.... vi skal gøre ved den stigende efterspørgsel. Den er jo bare steget, siden jeg bryggede de første øl i min kælder. Så vi lurer lidt på, hvad vi skal gøre, siger Michael Winther.

Skal ikke drikkes fra flasken

Han tror dog på, at øllet kan trække mere interesse. Det er nemlig det, bryggeriet er opkaldt efter – øl med Kant.

- Vi har ikke så meget tyndt øl. I stedet har vi fokus på at lave det lækkert. Det er ikke den typiske nossebajer, som du kan drikke fra flasken, siger Michael Winther, og Lott Hessner supplerer:

- Vi kalder det gourmet-øl, fordi det er noget særligt. Det er mere som en vin-oplevelse, det ville du jo heller ikke drikke af flasken.

- Vores øl skal se lækkert ud. Det skal ikke ligne juice, når man hælder det op i glasset, siger Lott Hessner. Foto: Johanne Jedig Wejse

Det er ikke kun under interviewet, at de to supplerer hinanden. De sætter pris på at have bryggeriet sammen som en stor ægteskabelig hobby.

- Det er rart at have hinanden, både når det går galt, og når det går godt, siger Michael Winther.

- Vi har stor glæde af vores forskellige baggrunde og forskellige tilbage til øl. Jeg kan godt lide at stikke i mange retninger, mens Michael stadig er mest på den undergærede tyske øl, siger Lott Hessner.

Dette skilt mødte kunderne ved den normale indgang. Foto: Johanne Jedig Wejse

Butik delvist lukket af mus: Frugt- og grøntafdeling ude af spil hele weekenden

Skadedyrsbekæmpere fangede en mus i frugt- og grøntafdelingen i Meny i Skanderborg, hvilket førte til afdelingens midlertidige lukning.

Den åbnede igen mandag morgen, da der var gået mere end 48 timer siden musen blev fanget.

Afdelingen er blevet grundigt rengjort og desinficeret.

Meny i Skanderborg måtte holde sin frugt- og grøntafdeling lukket i en weekend, efter der blev fanget en mus.

Tidligt fredag morgen fangede skadedyrsbekæmpere fra Mortalin en mus i grøntafdelingen i Meny i Skanderborg.

Det betød, at butikkens frugt- og grøntafdeling lukkede ned. Den forblev lukket frem til mandag morgen, hvor den efter flere døgn uden skadedyr genåbnede.

Meny Skanderborg skrev på Facebook kort tid efter musen fredag blev fanget:

- Vi beklager at måtte informere om, at der er mistanker om skadedyr i vores frugt- og grøntafdeling. Af hensyn til jeres sikkerhed har vi derfor valgt at lukke afdelingen, da den er under observation. Mortalin arbejder aktivt på sagen, og så snart vi får grønt lys til at genåbne, vil vi sørge for grundig rengøring og oprydning i afdelingen, inden vi præsenterer nye varer for jer, skrev Meny Skanderborg.

Det var dog kun butikkens frugt- og grøntafdeling, der holdt lukket, og resten af butikken kunne tilgås gennem kasserne.

Åbne og transparente

Søndag morgen var det 48 timer siden, at Mortalin fangede musen, og derfor blev Belfor Skadesservice sat på opgaven med at rengøre og desinficere afdelingen. Det skrev butikken i et nyt opslag på Facebook, hvor den også begrundede beslutningen om at fortælle kunderne om oplevelsen.

- Vi ønsker at være helt åbne og transparente i vores kommunikation. Derfor vil vi dele denne information med jer, så I kan få indsigt i vores processer og beslutninger. Vi værdsætter jeres tillid og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde. Så kære kunder, vi har spændende nyheder!

SkanderborgLIV ville gerne have lavet et interview med mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, men det ville Dagrofa (ejeren af Meny) ikke være med til. Fra firmaet lød svaret:

- Butikkens frugt og grønt-afdeling er åbnet igen, og jeg kan tilbyde dig dette:

- ”Vi er rigtigt glade for, at butikken i dag igen kunne åbne sin frugt- og grøntafdeling. Situationen omkring skadedyr har butikken håndteret helt efter bogen, og fra i morges kunne man igen byde kunderne ind i hele butikken,” siger Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa.

Sur, så glad, smiley

Fødevarestyrelsen har ellers næsten lige været på besøg hos supermarkedet, hvor der blev tjekket op på, om Meny havde rettet op på rengøringen. Det var tilfældet, og Fødevarestyrelsen kvitterede derfor med en glad smiley.

Butikken fik nemlig i december en sur smiley, da der var hvide skimmellignende pletter på loftet og sorte skimmellignende pletter andre steder i det store kølerum.

Derudover blev der målt for høje temperaturer i et af køleskabene.

Meny blev idømt en bøde på 15.000 kroner, der kun vedrørte rengøringen.

Også dengang fik SkanderborgLIV en skriftlig kommentar fra kommunikationsdirektøren i Dagrofa:

- Det var en ærgerlig situation, hvor rengøringen ikke var god nok i kølerummet. Købmanden er helt enig i, at når kontrolrapporten er kritisk, så skal der rettes op. Det er selvfølgelig en ærgerlig situation. I mellemtiden er alt blevet renset ned, og butikken har som en direkte konsekvens af kritikken investeret i en dyr, men også effektiv damprenser, og forholdene er bragt i orden, siger Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa.

To af guldvinderne har trådt deres håndboldsko i Skanderborg i flere år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. / Grafik: jfm

Kort nyt: VUC på fornem liste. Radikale klar til kommunalvalget. Guld til tidligere grønne spillere.

Velkommen til det faste nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

ㅤㅤㅤㅤㅤ


VUC i Skanderborg er blandt de bedste til at løfte elevers faglighed

VUC i Skanderborg er en del af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU). Foto: Johanne Jedig Wejse

Der er en klar forventning til, hvordan man forventer elever kan præstere ud fra deres sociale baggrund. Og nogle af landets ungdomsuddannelser formår at løfte elevernes faglige præstationer. Heriblandt HF på VUC i Skanderborg.

Det viser en ny analyse fra den borgerlige tænketank Cepos.

I analysen ligger VUC i Skanderborgs HF-uddannelse på en tredjeplads blandt landets gymnasier, kun overgået af Deutsches Gymnasium für Nordschleswig (STX) og CELF Merkus Plads (HHX). Du kan se den fulde liste her.

Analysen måler undervisningseffekten, altså skolernes evne til at forbedre elevernes karaktergennemsnit i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.

Her har VUC i Skanderborg et forventet karaktergennemsnit (hvis man går ud fra den socioøkonomiske reference) på 6,1, mens de reelle karakterer ligger på 6,6.

Radikale klar med ny spidskandidat

Her er kandidaterne til kommunalvalget for Radikale Venstre. Fra venstre: Rasmus Bergholdt, Hanne Damkjær, Kristian Risager Larsen, Anne Heeager, René Bargisen, Kristian Kilt, Ole Drøgemüller, Katja Hillers og Lasse Bjerg. Lærke Klitgaard og Christoffer Schou, som ikke kunne deltage på opstillingsmødet, blev også valgt som kandidater. Foto: Radikale Venstre Skanderborg

Når skanderborgenserne skal til stemmeurnerne til efteråret, bliver det med Anne Heeagers navn øverst på den radikale liste.

Det står klart efter partiet har holdt opstillingsmøde. Det skriver Radikale Venstre i Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Da den mangeårige spidskandidat for Radikale i Skanderborg, Tage Nielsen, ikke genopstiller, kommer det ikke som en stor overraskelse, at den næsten på listen rykker op. Især eftersom Anne Heeager i efteråret blev valgt som landsforperson for Radikale Venstre.

Anne Heeager bor i Skanderborg og sidder i Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget for partiet.

Udover valget af hende som spidskandidat har partiet valgt ti kandidater, blandt andre Kristian Kilt fra Stjær, Kristian Risager Larsen fra Skovby, nuværende byrådsmedlem Ole Drøgemüller fra Galten, Katja Hilles fra Ry og Rene Bargisen fra Skanderborg. På den samlede liste er der også kandidater fra Ry, Alken og Hørning.

I pressemeddelelsen udtaler den lokale partiformand, at målet som minimum er at generobre de tre nuværende pladser i byrådet.

To "tidligere grønne" blandt vinderne fra landsholdet

Thomas Arnoldsen spillede indtil for få år siden i Skanderborg. Foto: Reuters/Bernadett Szabo

Da Danmarks herrer for fjerde gang i træk blev verdensmestre i håndbold, var det med to spillere, der har trådt deres ungdoms-håndboldsko i Skanderborg.

Johan á Plógv Hansen og Thomas Arnoldsen har nemlig begge spillet på Skanderborg Håndbold, og Skanderborg Håndbold Ungdom ønsker dem tillykke på Instagram med ordene:

- Stort tillykke. Når to tidligere grønne bliver verdensmestre!

Thomas Arnoldsen kom på Skanderborg Håndbold Elite Akademi som 16-årig, og var i Skanderborg Håndbold frem til sammenlægningen med til Skanderborg Aarhus Håndbold, hvorefter han blev i klubben i et år. I sommeren 2023 skiftede playmakeren til Aalborg Håndbold, hvor han stadig spiller.

Johan á Plógv Hansen flyttede som 16-årig fra Færøerne for at spille på Skanderborg Håndbold Elite Akademi, og spillede derefter for Skanderborg Håndbold frem til 2015, hvor han skiftede til Bjerringbro-Silkeborg. Fløjspilleren har siden 2022 spillet for SG Flensburg-Handewitt.

Her er feltet af fastelavnsboller, vi har testet. Den dyreste koster 40 kroner, for den billigste slipper du med seks kroner. Foto: Jesper Rehmeier

Stor test af Skanderborgs fastelavnsboller: Vinderen skiller sig ud på godt håndværk - og på prisen

Vi er godt i gang med fastelavnsbollesæsonen, og det gælder om at fylde maven, inden bagværket ikke længere er i disken. Her på SkanderborgLIV har vi testet ni forskellige fastelavnsboller fra de helt billige til de virkeligt dyre.

Vinderen er en helt fantastisk smagsoplevelse, men går du efter den, hvor du får mest værdi for pengene, får du også noget ud af vores test.

SkanderborgLIV har testet ni af byens fastelavnsboller. Læs dommen her og se, hvor du får mest for pengene.

SkanderborgLIV har taget en for holdet og testet udvalget af fastelavnsboller i Skanderborg. Selv tak 😀. Ni stykker bagværk har vi smagt os igennem, og vi kan afsløre, at der er forskel på både smag, håndværk og æstetik - men selvfølgelig også på prisen.

Og ja, inden vi tager hul på den rangordnede liste, kan vi godt røbe, at testens to dyreste fastelavnsboller også indtager de første pladser på listen. Hvis du virkelig værdsætter håndværk, kreativitet og finesse, så koster det lidt ekstra, og skal du kun spise to fastelavnsboller i år, så kan det måske godt forsvares at bruge lidt ekstra på den bedste oplevelse.

Hvem har testet?

Testpanelet består af redaktionschef på SkanderborgLIV og Århus Stiftstidende Jens W. Møller, journalist på SkanderborgLIV Jesper Rehmeier, dennes hustru Mie Rehmeier samt journalist på SkanderborgLIV Johanne Jedig Wejse og dennes mand Simon Jedig Wejse.

Men vi kan også afsløre, at en af de boller, der klarede sig bedst, også var blandt testens billigste og repræsenterede klart den bedste værdi for pengene.

Der var dog en anden ting, vi blev enige om - nemlig det faktum, at ingen af de fastelavnsboller, vi smagte på, falder helt igennem. Så skal du købe ind til en stor fastelavnsfest, børnefødselsdag eller lignende, så kan også sagtens være bekendt at servere de billigere alternativer.

Alle fastelavnsboller er bedømt ud fra følgende kriterier:

  • Fyld - smager det af noget? Kan man smage vanilje eller hindbær, hvis det er tilfældet? Er der brugt marcipan og ægte vanilje? Er fyldet ordentligt fordelt?
  • Dejen - er dejen bagt tilstrækkeligt og har den god krumme? Er den tør?
  • Æstetik - man smager med øjnene først, så hvordan bagværket overordnet præsenterer sig, er vigtigt.
  • Pris - står prisen mål med det, man det stykke bagværk, man sætter tænderne i? Og hvor får man noget for pengene? 
  • Glasur - Står glasuren skarpt og smager den godt?

Og lad os så komme i gang.

1: Testvinderen er den dyreste - men hold da op, den smager af noget!

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er ikke bare testens mest velsmagende, men også en af de flotteste. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Chokoladefabrikken på Adelgade.

Pris: 40 kroner.

Lad os tage elefanten i rummet først: 40 kroner er meget for en fastelavnsbolle. Men skal du kun servere én fastelavnsbolle for dine gæster i år, og går du virkelig op i kvalitet, håndværk, smag og æstetik, så er der altså fuld plade med fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken.

- Den dufter simpelthen af hjemmebag, lyder det med det samme og med begejstring fra en af testdeltagerne.

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er rund, og det er panelet enige om er et plus, og den scorer generelt højt på æstetikken med en fin klat glasur, ikke for stor, ikke for lille.

Bollen er en tung krabat med både remonce og vaniljecreme med masser af vaniljekorn og i begge dele er der mange smagsnoter. Testpanelet ville godt se den mand/kvinde, der kan spise mere end én af Chokoladefabrikkens fastelavnsboller, for det er en tilfredsstillende og mættende omgang i en lækker og luftig bolle, der fylder godt i maven.

Og med den pris er det også fint, der ikke skal mere end én til at mætte. Så er du på udkig efter den ultimative fastelavnsbolleoplevelse i Skanderborg, så er det altså Chokoladefabrikkens bud, du skal sætte tænderne i. 

Det skal nævnes, at der i sortimentet også indgår varianter med smag af abrikos og appelsin og en med smag af solbær. De smager også godt og tager sig endnu flottere ud end den "klassiske", vi her bedømmer.

- Men jeg ville ikke turde fortælle min kone, hvor meget jeg har betalt for den, konkluderer et medlem af testpanelet.

Chokoladefabrikken gør på Facebook opmærksom på, at de kun bager fastelavnsboller torsdag, fredag og lørdag, så det skal du have med i din planlægning.

2: Her bliver man altså overrasket!

Fastelavnsbolle fra HM Bakery på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: HM Bakery.

Pris: 35 kroner.

- Okay, så skal du kun købe to fastelavnsboller i år, så skal det her altså være nummer to.

Det er der enighed om i testpanelet, da vi har smagt det modige og overraskende bud på en fastelavnsbolle, som HM Bakery har kreeret. SkanderborgLIV har tidligere tegnet et portræt af bageriet på Adelgade, og der gjorde ejeren det også klart, at man gerne twister klassikerne lidt. Det er også tilfældet her.

Først og fremmest består "glasuren" på toppen af mørk chokolade og dækker nærmest hele den runde bolle. Det ser flot ud, men smagen af den mørke chokolade er mere bitter end glasur, så allerede her brydes der med traditionerne. Fastelavnsbollen har både vaniljecreme og remonce, og chokoladen truer faktisk med at overdøve smagene fra det ellers lækre fyld en smule, men resultatet er en velsmagende og anderledes oplevelse.

Bollen både dufter og smager af kardemomme, og det begejstrer flere deltagere af testpanelet og bidrager til en følelse af håndværk - og det afspejler sig da også i prisen, som så afgjort er i den høje ende.

- Men det er en rigtig pæn bolle. En Instagram-bolle. Den kan man lægge op uden at skamme sig, lyder vurderingen.

3: Klart mest værdi for pengene

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen i Stilling som får brød fra Bagergården i Saksild. Denne bolle er efter panelets mening den bedste til prisen. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Brugsen i Stilling - som får deres fastelavnsboller fra Bagergården i Saksild.

Pris: 12 kroner.

- Den smager meget bedre, end den ser ud - for den er altså lidt kedelig at se på.

Med hensyn til fastelavnsboller er det heldigvis det indre, der tæller, og der gør fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling det godt. Der er udsolgt af den almindelige variant af vaniljecreme, og derfor må vi smage den med hindbær, og den er god.

Fyldet rammer en fin balance mellem det frugtige og det søde, og fastelavnsbollen fra Stilling er en af de boller i testen, hvor fyldet er fordelt allermest jævnt. Bollen er hævet med fine luftlommer og velsmagende. Men den scorer til gengæld ikke mange point for glasuren, som er "skødesløst kastet på og uden smag", som det blandt andet kommer frem i vurderingen.

Så hvis du har besluttet dig for, at du skal have et par fastelavnsboller med hjem fra indkøbsturen, så skal du købe dine gulerødder og skyllemiddel i Superbrugsen i Stilling.

4: En, måske lidt overvældende, smagsbombe

Fastelavnsbolle fra Lagkagehuset. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lagkagehuset i Meny

Pris: 23 kroner - 3 for 55 kroner. 

- Forventer man en klassisk gammeldags fastelavnsbolle, så bliver man overrasket. Det svarer lidt til at købe en øl i forventning om at få en pilsner og så i stedet få en porter.

Fastelavnsbollen fra Lagkagehuset delte testpanelet. Den runde bolle tager sig pænt ud, men smagen er en smule overvældende. Foruden at bestå af en god og velsmagende, cremet remonce, byder bollen fra Lagkagehuset nemlig også på chokoladestykker, og resultatet er en mættende, i flere munde overmættende, omgang kagesmovs.

Selve bollen er tydeligvis smørbagt og gylden og præsenterer sig godt, og de medlemmer af testpanelet, der ikke fandt kombinationen af remonce og chokoladestykker for overvældende, syntes også, der var tale om udmærkede smæk for skillingen med en pris på 23 kroner.   

- Men heldigvis er den jo ikke så stor, så det gør ikke noget, at den er mættende, lyder vurderingen fra en af dem, der er på ja-holdet i forhold til Lagkagehusets fastelavnsbolle. 

5: Sidste års vinder er stadig god, men i år er andre bedre

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Superbrugsen på Adelgade.

Pris: 14 kroner. 

Sidste år var det faktisk fastelavnsbollen fra Superbrugsen og Brødcooperativet, der løb med førstepladsen. Når det ikke sker i år, skyldes det i høj grad, at niveauet simpelthen er tårnhøjt i år, for fastelavnsbollen fra Superbrugsen er stadig bundsolid og bestemt ikke urimeligt dyr. 

- Mmm, der sker noget her. Det dufter jo af marcipan, bliver det med det samme konstateret.

Og fyldet i fastelavnsbollen fra Brødcooperativet har en god smag af marcipan, som man ikke i samme grad finder i de andre fastelavnsboller i samme prisklasse. Men, er testpanelet også enige om, det er ikke en fastelavnsbolle, man serverer, når man for alvor vil imponere sine kaffegæster. Dertil ser den for "masseproduceret" ud, som det bliver bemærket. 

Men er du på indkøb i Superbrugsen, og får du pludselig lyst til en fastelavnsbolle til aftenskaffen, så kan du roligt købe et par stykker med hjem. Testpanelet er også enige om, at melder den samme trang sig på den anden side af gaden, når du er i Føtex, så er du bedre tjent med lige at krydse over Adelgade og købe Superbrugsens. 

6: Flot ser den ud, men smagen ...

Fastelavnsbolle fra Bagværk fra Meyers, sælges hos Q8. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Q8, som får deres fastelavnsboller fra Bagværk fra Meyers.

Pris: 24 kroner. 2 for 39 kroner. 

Her har vi en af de fastelavnsboller, der skiller sig ud fra mængden. Blandt andet fordi fastelavnsbollen fra Bagværk fra Meyers ikke syner af gærdej, men af wienerdej. 

Fastelavnsbollen tager sig godt ud ved første øjekast - i hvert fald hvis man ikke lader sig afskrække af farven på glasuren, som beskrives som både "flot" og "sygelig" i testpanelet. Enige var i hvert fald om, at glasuren er hvinende sød og sukret. 

Når man sætter tænderne i et stykke bagværk af wienerdej forventer man, at brødet skal bestå af sprøde flager, men det er ikke tilfældet med fastelavnsbollen her, der er mere bastant end "flaky". Desuden er fyldet så dårligt fordelt, at man må tygge sig gennem flere tørre bidder.  

7: Luftig dej, men cremen er klæg

Fastelavnsbolle fra Føtex. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Føtex

Pris: 10 kroner, 4 for 30 kroner. 

Testpanelet er enige om, at de sidste tre fastelavnsboller i testen kan sættes lidt i samme kasse, men der er dog forskelle, og bollen fra Føtex klarer sig bedre end de andre to. 

Den har det masseproducerede, firkantede bake off-look, som også afspejler sig i prisen, men dejen er faktisk fint hævet og relativt luftig, men uden at gøre stort indtryk.

Desværre er fyldet klæg i smagen og ikke specielt godt fordelt i bollen. 

- Det er som om, man har forsøgt at lave remonce, men det smager altså mere af maizena, lyder dommen blandt andet fra testpanelet. 

8: Glasuren er en god, men hvor er cremen?

Fastelavnsbolle fra Rema 1000. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Rema 1000.

Pris: 10 kroner. 

Der er forskel på, hvordan bagværket præsenterer sig i de forskellige butikker, og det står altså bare skidt til hos Rema 1000, hvor vi får fat i de sidste to fastelavnsboller. Det ligner, at den ene har fået et ordentligt tryk, og resultatet er en glasur, der er splattet helt ud. Det giver ikke et godt førstehåndsindtryk. En skam, for glasuren smager faktisk godt.

Fastelavnsbollerne fra Rema kunne godt have brugt lidt mere fyld, for i den ene bolle er der nærmest ikke noget, og resultatet bliver en halvtør mundfuld.

Der er andre fastelavnsboller til samme pris, der klarer sig meget bedre. 

9: Kedelig, flad og forglemmelig - men helt ærligt, den koster seks kroner

Fastelavnsbolle fra Lidl. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lidl

Pris: 6 kroner, 4 for 20 kroner.

Der går seks og en smule fastelavnsbolle fra Lidl på én af fastelavnsbollerne fra Chokoladefabrikken. Så skal du bespise en stor flok af ikke alt for krævende gæster, kan du gøre det med fastelavnsboller fra Lidl uden at skulle ud og optage lån. 

Og hvad får man så for seks kroner? Ikke alverden. Men forventer nogen det? Bollen fra Lidl har for lidt creme, der smager for meget af vaniljeekstrakt og en lille, kedelig klat hvid glasur på toppen. 

Men der er så sandelig fremskridt i forhold til sidste år, hvor Lidls bud på en fastelavnsbolle faldt helt ved siden af. Det er ikke tilfældet i år. Men panelet ville hellere betale dobbelt så meget for fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling, eller er fire kroner mere for den fra Føtex, hvis det skal være en fastelavnsbolle i den billige ende.