Skovene ligger som et lunt tæppe omkring byen, mens de spæde bøgeblade folder sig ud i forårssolen. De farverige lyngbakker snor sig, som de altid har gjort.

Selvom området ligner sig selv, er der løbet meget vand gennem Gudenåen, siden Rasmus Matthiesen for mere end et årti siden flyttede fra Gl. Rye. Noget har forandret sig.

Det synger musikeren på sin nyeste single med samme titel, der handler om at vende tilbage til der, hvor han er vokset op.

- Det er skørt at gå på stierne eller fodboldbanen, hvor jeg var så meget som barn. I dag oplever jeg det på en helt anden måde. Selvom det hele ligner sig selv, er der noget, der har forandret sig, fortæller Rasmus Matthiesen.

Med sin dansksprogede musik udspringer den lokale kunstner af en sangskrivertradition med stærke fortællinger, der har rod i hverdagslivet og som vi kender fra blandt andre Peter Sommer og Lars Lilholt. Sangene kredser om hjemstavn, fællesskab og eksistens - alt det, der ligger i Gl. Ryes skovkanter og på de stier, hvor han gik, da han var dreng.

‘Noget har forandret sig’ er Rasmus Matthiesens første single fra hans kommende, fjerde album, der udkommer den 17. oktober. Albummet har rødder i lokalområdet, ikke kun i teksterne, men også i selve tilblivelsen.

- Jeg har altid følt mig hjemme her. Men det er som om, at jeg hører til på en anden måde nu, fortæller Rasmus Matthiesen over en kop kaffe i hans hjem midt i landsbyen.

- Og jeg tror faktisk, at man kan høre det på min musik. Også at den er lavet her.

Albummet er produceret i Firgårde med lyddesigner Søren Bigum, der blandt andet har spillet med Peter Sommer og Jonah Blacksmith, samt blandt andre musikerne Jonas Kardyb og Morten Dybdal, hvoraf sidstnævnte bor i Ry.

- Det er helt anderledes end at skulle booke et studie i København, hvor man skal have produceret det hele på fire dage. Vi har haft masser af dage, hvor vi bare sad og drak kaffe, røg smøger og talte om livet.

Det er dét, landsbylivet kan, forklarer han. Der er tid, ro, sammenhold, vennetjenester og ikke mindst inspirationen fra naturen. Samlet set en gave for kreativiteten.

- Herude opstår tingene helt naturligt og mere organisk, fordi man støder ind i folk og pludselig sker der noget magisk. Ligesom at Michelle (Elmhøj Pedersen, red.), der er kirkesanger i Gl. Rye, synger kor på den nye single. Til gengæld har jeg hjulpet med at synge oppe i kirken, fordi hun spurgte mig, da vi tilfældigt mødtes i skolen.

Men selvom Rasmus Matthiesen tilbage før flytningen havde sunget på flere prominente steder rundt i landet, gjorde det ham alligevel langt mere nervøs at skulle spille i sin barndomsby.

- De første par år havde jeg ikke lyst til at optræde lokalt, selvom folk bad mig om det. Jeg følte på en eller anden måde, at her kom jeg spadserende og ville vise mig og tage rampelyset. Og det var jo slet ikke den Rasmus, jeg var, da jeg flyttede herfra.

Alligevel lykkedes det at lokke ham til at spille i det lokale og frivilligt drevne samlingssted Bageriet i Gl. Rye.

- Jeg var sindssygt nervøs, da jeg skulle spille første gang. Meget mere end jeg plejer, siger han med et smil.

- Det er som om, der er mere på spil, når man står foran folk, man kender. Men da vi først var i gang, og folk nød det, var rusen og tilfredsheden kun endnu større.

Musikeren og kæresten havde ellers ikke set sig selv flytte tilbage til Gl. Rye. Men da Rasmus Matthiesen blev ansat i Grundtvigsk Forum med base i Gellerup, tegnede de en cirkel rundt om Aarhus og kørte ellers Østjylland tyndt for at besøge alle landsbyer på størrelse med Gl. Rye.

- Vi ledte efter Gl. Rye et andet sted, for vi ville jo ikke bare flytte tilbage. Men efter vi havde ledt og ledt med følelsen af, at alle stederne manglede noget, gik det op for os, at det faktisk var Gl. Rye vi ledte efter.

Selvom Rasmus Matthiesen stadig til tider savner bylivet i hovedstaden, fortæller han om at opleve et helt andet og mere aktivt liv, efter at være flyttet tilbage.

- Der sker så meget her i området, både i Gl. Rye og i Ry.  Og jeg var helt seriøst til flere koncerter i det første halve år efter vi flyttede tilbage, end jeg var til de sidste fem år, jeg boede i København.

Hvad er det, der har forandret sig?

- Det er et godt spørgsmål, siger Rasmus Matthiesen med et smil. Han sidder længe og ser rundt i sin stue mens hænderne hviler på kaffekoppen.

- Det ér en anden by, end den jeg flyttede fra. Her er tilflyttet en masse børnefamilier fra byerne, der i virkeligheden minder om os selv og her er et andet kreativt og musikalsk miljø, end da jeg var barn, hvor det meste drejede sig om fodboldklubben.

- Men samtidig tror jeg måske ligeså meget, det er noget indeni mig. Noget der opleves anderledes. Jeg ser pludselig landskabet i et andet lys og mærker glæden ved fællesskabet og det nære. Men jeg havde brug for at komme væk herfra for at opleve det, jeg oplever nu - og det håber jeg også, mine børn en dag vil gøre.

Netop derfor har Rasmus Matthiesen også fundet en ro i ikke at skulle leve af musikken, men lade den gro i samspil med landsbyen og familien:

- Engang håbede jeg altid på, at den næste sang eller det næste album ville blive mit helt store gennembrud, så jeg kunne blive musiker på fuldtid. Men sådan ser jeg ikke på det i dag, fortæller han.

- Jeg tror egentlig, jeg har fundet ret stor ro i, at det ikke nødvendigvis er målet. Jeg er bare virkelig glad for at lave musik, udgive det og spille koncerter. Selvom jeg håber på en dag at kunne få endnu mere tid til det.

Rasmus Matthiesen spiller koncert på Gnisten i Ry den 24. oktober.

Længe har det fængslende lokale i Torvehallen i Ry midtby stået tomt. Med glasvinduer fra gulv til kip fanges enhver solstråle, der danser rundt i lokalet. Før husede det skiftende caféer, men nu er noget nyt kommet til: et værksted, en café og en butik – et anderledes byrum og kreativt fællesskab, der går på tværs af de klassiske rammer for, hvad en butik, et værksted eller en café egentlig er.

- Det er svært helt at forklare, hvad det er. Fordi vi netop ikke bare vil være en café eller butik, fortæller Maja Engtorp Olsen fra Gl. Rye, som driver stedet sammen med Sidsel Juul Carlsen og fortsætter.

- Men vi så lokalet ved Torvehallen og tænkte: Det her sted er så fedt, at vi må kunne finde på et eller andet at bruge det til.

Sådan blev Haandholdt til. Og med kort fra tanke til handling åbnede stedet blot en måned efter, ideen var opstået.

– Vores vigtigste mission er at skabe liv i rummet og byen. Stedet her giver kun mening, hvis der er mennesker, der bruger det, siger Sidsel Juul Carlsen.

Derfor håber de, at lokale vil tage godt i mod konceptet, selvom det ikke er en butik helt som man kender det.

- For mig begyndte det hele, da jeg fik en depression og satte mig ned for at hækle. Så voksede det bare stille og roligt frem. Det føltes virkelig meningsfuldt, fortæller Sidsel Juul Carlsen, der bor i Gl. Rye.

Sådan blev hun tekstilkunstner og skaber i dag stofkonstruktioner ved at hækle og sy dem sammen i forskellige former. Altsammen af genbrugsmaterialer. Hun har blandt andet udstillet på SPOT, Silkeborg Kunsthal, Kunstnernes Sommerudstilling og Gisselfeld, hvor hendes værker ofte udstilles sammen med musik og andre kunstarter.

- Jeg er uddannet antropolog og arbejdede tidligere som projektleder. Antropologien fylder stadig i min kunstpraksis, fordi jeg hele tiden undersøger, hvordan vi er mennesker på forskellige måder. Det er ikke et totalt skifte, men en anden måde at udtrykke mig på.

Efter halvandet år som kunstner derhjemme savnede hun et fællesskab. Derfor ledte hun efter et lokale og spottede lokalet ved Torvehallen.

- Lokalet er så fantastisk. Det giver helt andre tangenter at spille på, og det kommer vi til at udnytte det til fulde.

Men for at lykkedes kræver det, at folk er med på ideen, forklarer Maja Engtorp Olsen. At de besøgende, der kan nyde godt af livet i Torvehallen er med på konceptet, selvom det trækker i alle retninger.

– Engang var en café en café, og en tøjbutik var en tøjbutik. Men i dag kæmper mange små byer med tomme butikslokaler. Hvis en forretning skal være rentabel - og vi skal holde gang i bylivet - så skal vi tænke anderledes, siger hun.

– Derfor har vi skabt et sted, der ikke kun er café eller butik, men et fællesskab, hvor kreativitet og byliv smelter sammen. Lokalet skal bruges døgnet rundt – som værksted, butik, galleri og til workshops. Det kræver, at folk vænner sig til tanken om, at et sted kan rumme mange funktioner på én gang.

For Haandholdt har åbent for besøgende onsdag-fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-13, men for dem, der lejer sig ind, er der adgang døgnet rundt.

Stedet er stadig i opstartsfasen, men idéerne er mange: Workshops i hækling eller tufting, events med lokale kunstnere og aftener der er åbne for strik, vin og med besøg af en DJ.

– Vi er ekstremt åbne for, hvad folk gerne vil. Hvis nogen gerne vil lære at tufte eller strikke, så kan vi helt sikkert få det op at stå. Vi har kun eksisteret i en måned, så det er stadig under udvikling. Men vi kan mærke, at det rykker - folk kommer ind fra gaden og spørger, hvad vi laver, fortæller Maja Engtorp Olsen.

Placeringen i Ry var heller ikke helt tilfældig, forklarer hun.

– Der er mange kreative mennesker i Ry og oplandet. Samtidig nyder vi godt af de mange events som Ry+ laver, såsom Ry by night for nylig, som var samme aften, som vi slog dørene op. Det kommer vi helt sikkert til at udnytte og bidrage til, siger Maja Engtorp Olsen.

Foruden de to kvinder, har to andre - beklædningsdesigner Pernille Kirkeby, også fra Gl. Rye og kostumier Kathrina Hjort Vilsgaard, der blandt andet laver og vintage-tøj - meldt sig ind i fællesskabet. Der er stadig plads til flere kreative sjæle i fællesskabet - og man kan leje sig ind for 1500 kroner i måneden.

Hvordan skal fremtidens midtbyer se ud? Hvor skal der være mulighed for detailhandel? Hvor skal der udstykkes grunde? Og skal der kunne bygges højt og tæt?

Det er en del af det, som byrådet beslutter med Kommuneplan 25. Planen kigger 12 år ud i fremtiden og definerer dermed, hvordan fremtidens Skanderborg - og alle omkringliggende byer i kommunen - kan komme til at se ud.

- Kommuneplan 25 handler om, hvordan vi vil udvikle vores byer og lokalsamfund med omtanke. Vi skal både skabe plads til flere mennesker og samtidig passe på naturen og det, der gør Skanderborg Kommune til et godt sted at bo. Derfor håber jeg, at mange vil komme med input til planen, siger borgmester Frands Fischer (S) i en pressemeddelelse.

Særligt midtbyerne i Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry, Låsby og Stilling er - som noget nyt - en væsentlig del af den kommende kommuneplan.

- Vi vil gerne gøre det lettere at drive butik i midtbyerne og samtidig skabe grønne og levende byrum med plads til fællesskaber og hverdagsliv. Det er blandt andet midtbyerne, der binder os sammen - og her skal man kunne mødes, handle og være en del af bylivet, siger borgmester Frands Fischer.

Planforslaget blev vedtaget af byrådet den 27. maj og bliver den 11. juni sendt i offentlig høring i 11 uger frem til 31. august, så hvis du har en holdning, er det nu, du skal råbe op. Læs kommuneplanen her.

De næste måneder dykker vi på SkanderborgLIV ned i planerne for de forskellige bymidter - ræk gerne ud til os, hvis du har et tip, en holdning eller et spørgsmål.

Skanderborg: Tirsdag aften rykkede Østjyllands Brandvæsen ud til meldinger om en brand ved en skaterbane på Vestergade i Skanderborg.

- Der var brand i den ene skaterrampe, fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Steen Bøje.

Brandvæsnet mødte seks mand op på stedet med en sprøjte og en tankvogn og fik hurtigt kontrol over branden.

- Branden var ved at tage fat i noget buskads ved siden af skaterrampen, men vi har slukket dernede og er nu ved at forlade stedet, udtaler operationschefen.

Der kom ikke nogen til skade ved branden. Skaterrampen har dog formentlig taget skade.

- I og med der er tale om trækonstruktion, så kunne jeg godt forestille mig, at den ikke er særlig anvendelig, siger operationschefen.

ㅤㅤㅤㅤㅤ