I flere år blev Louise Schiebel fra Skanderborg kastet rundt mellem hospitaler i Østjylland med mavesmerter, der ikke kunne forklares, og som satte store dele af hendes liv på ufrivillig pause.

Efter tre år fik hun tilbudt et digitalt behandlingsforløb i psykiatrien, som til hendes store overraskelse blev hendes redning. Efter få uger mærkede hun en forandring, og i dag er hun helt smertefri.

- Vi ser flere og flere digitale tilbud, der har effekt, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Erfaringer fra digitale psykiatriske programmer som MaveMod og CoolMinds viser resultater, der kan sammenlignes med den behandling, man får ved fysisk at møde op. Og med digitale løsninger kan man hjælpe mange flere, hurtigere, og dermed også nedbringe ventelisten. Men i Danmark sakker man langt bagud - og så afhænger hjælpen af, hvor man bor.

- Indsatsen varierer fra region til region, og der findes ingen samlet plan. Vi risikerer at gå glip af et kæmpe potentiale i en tid, hvor mistrivslen blandt børn og unge - og ventelisten til psykiatrien - bare vokser.

Som 15-årig begyndte Louise Schiebel at få voldsomme mavesmerter. Anfald der varede i timevis og lænkede hende til hjemmet, da hun gik i 9. klasse på Virring Skole.

Under en akut indlæggelse troede lægerne, at hun havde blindtarmsbetændelse. Men da de åbnede op fandt de et frisk og rask organ. Da de efterfølgende fandt en polyp i tarmen, var lægerne overbeviste om, at de have fundet synderen.

Men efter operationen fortsatte smerterne og ledte Louise Schiebel ind i et årelangt forløb med undersøgelser på skiftende hospitaler, der blev mere og mere opslidende for både den unge patient og familien. Hun blev indlagt flere gange, men hver gang endte lægerne med at sige det samme: Der var ikke noget at finde.

Hun stoppede med at ride. Hun holdt sig væk fra fodboldholdet på USC10, hvor hun gik i 10. klasse på det tidspunkt. Hun aflyste aftaler med venner og spiste mindre og mindre.

- Jeg blev meget påpasselig med, hvad jeg spiste, fordi jeg mærkede, hvad der gav mig ondt i maven, fortæller Louise Schiebel.

- Nogle dage spiste jeg slet ikke. Jeg havde ingen energi og aflyste tit aftaler, for jeg kunne bare ikke overskue det. Og jeg fortalte det kun til meget få, nære venner, som havde set mig i smerte. For jeg havde en følelse af, at folk ikke troede på mig.

Louise Schiebel og hendes mor, Karina Lang, søgte hjælp overalt og fik MR-scanning, kikkertundersøgelse, blodprøver, bakteriebehandling for mavesår og meget andet.

- Det var hårdt at se sin datter, der plejer at være aktiv med venner, fodbold og ridning, ligge hjemme med smerter hele tiden, siger moren Karina Lang.

- Som forælder prøver du alt. Varmepuder, smertestillende, diæter. Men intet virkede, og jeg kunne bare mærke, at Louise blev mere og mere træt og frustreret. Man føler sig magtesløs.

Et digitalt forløb vendte alt på hovedet

Efter næsten tre år blev Louise Schiebel tilbudt et digitalt behandlingsforløb fra psykiatrien, MaveMod, målrettet børn og unge med funktionelle mavelidelser, fysiske lidelser, hvor hjernen spiller en rolle.

- Jeg var skeptisk, indrømmer Karina Lang.

- Jeg tænkte: Mener de, hun er bims? Vil de nu give hende en diagnose? Jeg kender min datter, og jeg vidste at det ikke var psyken, der havde givet hende ondt i maven, men mavesmerterne, der havde givet hende ondt i psyken.

Behandlingen foregik online. To gange om ugen loggede Louise Schiebel ind via et link, læste fortællinger og tegnede små øvelser, mens hun skrev sammen med en behandler. Forældrene havde deres eget parallelle forløb med råd om, hvordan de bedst kunne støtte uden at gøre smerterne til centrum.

- Det sværeste var faktisk at give slip. Jeg lærte, at jeg ikke hele tiden skulle spørge: ‘Har du ondt i maven?’ For så mindede jeg hendes hjerne om det igen. Det handlede om at nulstille signalet mellem krop og hjerne, for den var ligesom blevet skadet, fortæller Karina Lang.

For Louise Schiebel var starten på forløbet udfordrende.

- Jeg skulle spise alt det, jeg plejede at få ondt i maven af og tage med ud til venneaftaler, jeg længe havde aflyst. Det var grænseoverskridende, fortæller hun.

Men gradvist skete der noget.

- Allerede efter et par uger fik jeg det bedre. Jeg kunne spise mere, og jeg var ikke så bange længere.

Da hun var færdig efter ti uger, var hun nærmest smertefri. Hun begyndte at ride igen, spiste normalt og begyndte at se sine venner.

- Det blev tydeligt for mig, at meget af det faktisk sad i mit hoved. At mit smertecenter havde udviklet en slags overfølsomhed, og den viden bruger jeg stadig i dag, hvis jeg mærker nogle smerter.

Louise Schiebels historie er langt fra unik.

Flere og flere unge kæmper med fysiske og psykiske problemer, der påvirker deres hverdag. For nogle, som Louise Schiebel, starter det med en fysisk smerte, der sætter sig i psyken, for andre går det den modsatte vej. Fælles for mange er, at hjælpen kommer for sent.

Ifølge en ny rapport fra Psykiatrifonden får 15 procent af alle danske børn en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år, og antallet er steget med 39 procent på ti år. Samtidig oplever mange lange ventetider og manglende sammenhæng mellem de fagfolk, der skal hjælpe.

- Det er meget velkendt, at børn, der får ondt i maven, ofte viser tegn på psykisk overbelastning, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

- Problemet er, at psykiatri og somatik stadig arbejder for adskilt, så mange børn og unge bliver sendt frem og tilbage mellem afdelinger, uden at nogen fagpersoner ser hele billedet.

Hun peger på, at digitale behandlingstilbud kan være en del af løsningen, fordi de gør det muligt at inddrage flere fagpersoner på tværs - for eksempel en børnelæge, en psykolog og en psykiater - uanset hvor de befinder sig.

Andre erfaringer fra programmer som MaveMod og CoolMinds viser, at digital terapi kan være lige så effektiv som fysisk behandling. Men Danmark halter bagefter lande som Sverige og Finland, hvor digitale løsninger er en fast del af psykiatrien.

- Vi ved, at de her tilbud virker, siger Marianne Skjold.

- Men indsatsen i Danmark er stadig fragmenteret, og hjælpen afhænger af, hvor man bor. Vi mangler en national strategi, der kan være med til at sørge for, at vi kan nå flere, hurtigere. For når det gøres rigtigt, er det win-win. Børnene får hurtigere hjælp, og systemet frigiver tid.

Selvom der mangler en national strategi, mener Marianne Skjold, at kommunerne sagtens kan handle selv. Det kunne ske gennem det nye, lettilgængelige tilbud til børn og unge i mistrivsel, som alle kommuner skal have klar ved årsskiftet. Her kan man tænke digitale løsninger ind - eksempelvis programmer baseret på kognitiv adfærdsterapi eller angstbehandling - som kan implementeres lokalt.

Marianne Skjold understreger desuden, at digital psykiatri ikke er det samme som at spørge en chatbot til råds om behandling eller diagnose, selvom det kan virke som en let løsning:

- Kunstig intelligens kan ikke erstatte professionel behandling. ChatGPT er skabt til at fastholde din opmærksomhed og vil altid fortælle dig mere af det, du gerne vil høre. Digital psykiatri handler om fagligt udviklede tilbud, hvor der er et professionelt menneske i den anden ende.

I dag er Louise Schiebel 20 år, flyttet hjemmefra og lever et helt almindeligt liv uden smerter. Og hun har et enkelt godt råd til andre i en lignende situation:

- Tal med folk om det. Lad være med at holde det inde, ligesom jeg gjorde. Set i bakspejlet er jeg virkelig ked af, at jeg stoppede med at se mine venner og ikke turde at lade nogen komme ind, for det forværrede faktisk situationen.

Vi lever længere og længere. Og med den stigende forventede levealder følger også en række udfordringer, for mange borgere får på et eller andet tidspunkt et behov for pleje. Enten i hjemmet eller på et plejehjem, af varme hænder eller af velfærdsteknologiske løsninger.

I 2020 var der 990 borgere i Skanderborg Kommune, som var over 85 år. Befolkningsprognosen spår, at den gruppe i 2035 vil være på 2.874 borgere.

I flere kommuner er friplejehjem et supplement til de kommunale plejehjem, og nu er der taget første spadestik det første friplejehjem i Skanderborg Kommune. Søren Erik Pedersen er formand for Hårby Friplejehjem, som altså bliver det første af sin slags i kommunen. Han understreger, at arbejdet med at etablere et friplejehjem ikke skal ses som et oprør mod de kommunale plejehjem.

- Tværtimod. Vi har rigtig gode plejehjem. Men jeg tror, at friplejehjem kan gøre nogle ting på en anden måde, eksempelvis omkring frivillige, som er tilknyttet. Vi håber, at vi får lidt dyr i haven, og det håber jeg, at frivillige vil være med til at tage sig af, som man har det på flere andre friplejehjem, siger Søren Erik Pedersen.

Borgere på friplejehjem har mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser, som borgere på kommunale plejehjem ikke kan. Det kan for eksempel være ekstra rengøring eller muligheden for at købe en ledsager med til gåture, familie sammenkomster eller andet.

Den mulighed får Ældre Sagen til at advare mod, at friplejehjemmene ikke kommer til at "udhule kvaliteten på de kommunale plejehjem". Blandt andet skriver Ældre Sagen:

Men tilvalg kan også lede til en udvikling, hvor økonomisk velstillede i stigende grad kan købe sig til ydelser, mens de mindre velstillede står tilbage med en forringet offentlig hjælp.

I processen med at etablere Hårby Friplejehjem har bestyrelsen besøgt en del etablerede friplejehjem, og ifølge formand Søren Erik Pedersen er friplejehjem ikke med til at skabe A-hold og B-hold inden for plejeområdet.

- Det er et spørgsmål, vi også har stillet på de friplejehjem, hvor vi har været på besøg. Men vi har kun mødt ganske få tilfælde, hvor beboerne har købt ekstra ydelser som for eksempel at tilkøbe en ledsager til et sølvbryllup. Jeg troede, det ville blive brugt i større omfang, men det, som vi har hørt, er, at det ikke bliver til ret mange, siger Søren Erik Pedersen og fortsætter:

- Et friplejehjem skal ikke ses som en trussel. Det her er ikke et sted, hvor vi bare kan trække penge ud, hvis der er et overskud et år. Vi har besluttet, at pengene skal blive der, de skal ikke bruges til tant og fjas, og bestyrelsen arbejder også ulønnet.

Det er ikke første gang, at en bestyrelse forsøger at etablere et friplejehjem. Flere andre har forsøgt, og det har krævet vedholdenhed for projektet i Hårby at nå så langt.

Borgmester Frands Fischer (S) tog det første spadestik, og han er glad for at se resultatet af en politiske beslutning, som byrådet traf helt tilbage i 2020, hvor man blev enige om at arbejde for en større mangfoldighed i tilbuddet til ældre. Han ser friplejehjemmene som et godt supplement til den kommunale ældrepleje.

- Vi ved ikke, hvor mange borgere, der får brug for en plejebolig i fremtiden, og hvor mange der kan blive i eget hjem. Bygger vi for mange plejeboliger, binder vi for mange penge i det, og det går ud over kommunekassen. Bygger vi for få, går det jo heller ikke. Der tænker jeg, at friplejehjem kan byde ind med en anden form for fleksibilitet, siger Frands Fischer.

Både borgmesteren og hans udfordrer til borgmesterkæden, Venstres Jens Szabo, fik lov at grave i den silende regn. De håber begge på flere friplejehjem i fremtiden, for eksempel med midler fra nogle af de store fonde, der støtter opførelsen af friplejehjem. Lige nu er Skanderborg Kommune i gang med at opføre to kommunale plejehjem, og der er en politisk aftale om et tredje. Men der går stadig flere år, inden de er klar til brug.

- Gruppen af medborgere i målgruppen til plejeboliger stiger voldsomt meget. Så der er et behov, også for flere friplejehjem. Vi har fantastisk gode kommunale plejehjem, men friplejehjemmene kan også noget andet godt, siger Jens Szabo.

Med plejehjemmet i Hårby har man fra starten også etableret en lokal forankring ved at bede private borgere om at stille med en lånegaranti på 100.000 kroner i fem år.

Det har "næsten fire håndfulde" gjort, som Søren Erik Pedersen udtrykker det.

- Det fortæller, at der er en stor opbakning til projektet. Det er også vigtigt, at vi kan fortælle vores finansielle partnere, at der er lokalt engagement og opbakning til det, når ganske almindelige mennesker synes, at det er en god idé, de gerne vil støtte op om. Vi har et ansvar for, at vi får plejehjemmet til at drifte ordentligt, så pengene kan udbetales igen om fem år. Det tror vi på kan lykkes.

Johanne Eagleroad sidder i sin sofa og taler med virksomhedspraktikanten Mie, der netop er kommet ind i stuen.

- Mie, kan du forklare med fire sætninger, hvad Eagleroad er for noget?

Selvom Mie har kendt Eagleroad i 15 år, er det ikke sådan lige at beskrive, hvad det er for en størrelse, og hvad stedet kan for dem, der kommer der.

Mie tænker så det knager. Og når frem til denne forklaring.

- Et kraftcenter for personlig udvikling. Og for menneskelig trivsel. Jeg synes, der er en enormt kraft her på stedet. Blandt andet fordi det har været her i så mange år.

Det var fire sætninger. Og den menneskelige udvikling står Johanne Eagleroad samt en række kursusledere for, når kursister tjekker ind på det store landsted og finder deres plads i en tipi eller i kursussalen. Når de dykker ned i shamanismens lære og det, Johanne kalder naturterapien og kommer i tættere kontakt med naturen og deres egen spiritualitet. For mange læsere lyder det måske lidt langhåret, og af de fire grundelementer af mennesket, som Johanne taler om, fysik, psyke, sind og spiritualitet, er sidstnævnte den, de fleste dansker er mindst i kontakt med.

Men interessen for en levevis, som er et opgør med mange af de mønstre, vi har vænnet os til i samfundet, er i vækst, fortæller Johanne Eagleroad. Og det er derfor, hun kan leve af sit kursussted midt mellem Skanderborg og Ry. Og har kunnet det i 30 år.

- Det er voldsomt voksende, fordi folk begynder at øjnene op for, at den måde, vi lever på i dag, ikke er bæredygtig. Mange folk længes i dag efter ro og tid til at mærke, hvad der er vigtigt. Jorden skal nok klare sig, men vores egen art og andre arter kan ikke leve med det værdisystem. Det handler meget om kærligheden til jorden, om at skabe personlig udvikling og menneskelig trivsel.

Eagleroad er ikke et klassisk dansk efternavn, tænker du nok. Det stammer fra Lakota-indianerne i South Dakota, for som ung kvinde rejste Johanne, dengang med det knapt så eksotiske efternavn Tougaard Olesen, til South Dakota for at møde de stammefolk, som hun gennem hele sin opvækst havde følt sig draget af. Der tilbragte hun et halvt år, rejste hjem til Danmark og vendte så retur til staterne. På andet visit mødte hun den mand, hun tog sit efternavn efter, og som hun fik tre børn med.

- Jeg har altid, siden jeg var helt lille, ønsket, at jeg var født ind i en stamme. Jeg har haft en længsel efter at være født ind i et fællesskab, hvor man så hinanden for den, man er. Jeg har altid følt mig inspireret af indianernes måde at leve på. Hvor de ser alle mennesker som en vigtig del af stammen og af fællesskabet.

Det var også i tiden hos det indfødte folk i South Dakota, at Johanne Eagleroad lærte mange af de ting, som hun i dag underviser i, når hun holder kurser i shamanisme. Hun understreger, at hun ikke sælger sine kurser som shaman. Det vil være en hån mod hendes læremestre, hvis hun kaldte sig selv for shaman, siger Johanne Eagleroad.

På det seneste har shamaner og shamanisme fået en del plads i medierne, grundet norske prinsesse Märtha Louises ægteskab med den selvudnævnte shaman Durek Verrett. Men hvad er shamanisme med Johanne Eagleroads definition?

- At praktisere shamanisme er at nørde og blive dygtig til at forstå, hvordan energi bevæger sig. Det handler om at forstå alt liv og om at sikre en fremtid for vores børn og vores børnebørn. Det betyder, at man efterlever de gamle naturlove med en forståelse af, hvordan vi er en del af naturen.

Det er 20 år siden, at Johanne Eagleroad flyttede ind på Krogsdalsvej mellem Skanderborg og Ry.

Eagleroad har udviklet sig gradvist gennem årene, og det samme er viften af tilbud. Ikke blot kurser i shamanisme og anden udforskning af spiritualitet, men også teambuilding for virksomheder, events og sågar en anderledes ramme for konfirmationer, bryllupper eller andre former for ceremonier og overgange. Johanne Eagleroad anslår, at 2000-3000 kursister besøger Eagleroad i løbet af et år.

Men mest af alt er Eagleroad et fællesskab og et mødested for folk, der vil udforske deres "essens" og mere spirituelle side. Noget, der i Johanne Eagleroads erfaring kan være svært at komme i gang med. Også fordi, der er en del fordomme omkring det spirituelle.

- Jeg møder mange mennesker, som føler sig ensomme, fordi har nogle oplevelser med spiritualitet, som de har svært ved at dele med andre. Jeg har en del kursister, der for eksempel har svært ved at finde et sprog, de kan bruge til at tale med deres familier om de her ting, fordi de er bange for at blive kigget skævt til.

Når man sidder overfor hende i sofaen i dagligstuen og snakker, virker Johanne Eagleroad meget jordbunden. Hun fortæller, at hun i løbet af de 30 år, hun har arbejdet med spiritualitet er blevet bedre til at sætte ord på, hvad det betyder, og hvad hun laver.

Og faktisk er omverdenens skepsis blevet mindre. Selvom den selvfølgelig ikke er forsvundet.

- Rigtig mange tænker, at hende Johanne, hun arbejder med spiritualitet, og det er sådan noget højtsvævende wuhu-noget. Men i dag har mange mennesker åbnet deres øjne for, at der er mere mellem himmel og jord.

Bliver du ked af det, når folk tror, det er noget "wuhu-noget"?

- Nej, for så har jeg muligheden for at fortælle dem, at det ikke er sådan. Det er fedt. Og jeg møder mange spændende mennesker. Også folk, der arbejder i vægtige stillinger og som arbejder med HR, trivsel, sundhed og udvikling og har fundet ud af, at spiritualitet i høj grad handler om livsværdi i stedet for højtflyvende wuhu-noget.

2025 er i høj grad et jubilæumsår. Johanne fylder 50. Hun har arbejdet med natur-spiritualitet, som hun kalder det, i Danmark i 30 år, og Eagleroad har fejret sit 20 års jubilæum på Krogsdalsvej. Det er et godt tidspunkt at gøre status.

- Jeg har skabt et stykke land, hvor folk kan mødes og inspirere hinanden og snakke om andre værdier end masseproduktion og den måde, som vi lever på i dag og som ikke er så bæredygtig. Her kommer der folk, der får nye idéer og kan se et behov for andre værdier, siger Johanne Eagleroad.

Ry mister alligevel ikke sin delebil.

Når Tadaa! pakker sammen i slutningen af oktober, rykker virksomheden ByensBil ind og sikrer, at Rys borgere fortsat har adgang til fælles elbil.

- Det er en kæmpe lettelse. Vi har arbejdet hårdt for at finde en løsning, og nu lykkes det heldigvis uden pause i ordningen, siger Stine Sonne Lohmann, der er talsperson for Ry delebil.

- Skanderborg Kommune har givet tilsagn om, at delebilen fortsat må bo på den nuværende plads på Siimtoften. Pladsen er ikke knyttet til en bestemt udbyder, men til delebiler som sådan. Ladestanderen er fortsat fra E:on, fortæller hun.

Den nye elbil leveres i slutningen af oktober og er dermed klar til 1. november.
Generelt minder den nye elbil meget om den tidligere, blot med større batteri og en rækkevidde på cirka 300 kilometer.

Hvor Tadaa! afregnede efter tid, kombinerer ByensBil tid og kilometer. Modellen bygger på medlemskab i stedet for abonnement, og prisen afhænger af, hvor meget man kører - og nej, man skal som bruger af ByensBils delebil ikke selv holde øje med kilometertælleren. Det hele kører automatisk, og vælger man at køre en tur uden medlemskab, bliver man faktureret med det samme. Har man medlemskab, modtager man i stedet en samlet månedlig faktura.

Tidligere brugere skal dog oprette sig på ny via ByensBils hjemmeside, da eksisterende Tadaa!-profiler bliver slettet.

Ifølge Stine Sonne Lohmann er den største forskel, at ByensBil udelukkende lever af at drive delebiler.

- De har det som deres kernekompetence og lover bilgaranti, hvis man booker to dage i forvejen. Det giver både tydelighed og tryghed, siger hun.

Hun glæder sig over, at Ry slipper for et hul i ordningen:

– Det har kæmpe betydning. Nu får vi en grøn, enkel løsning, hvor man som forbruger konkret kan gøre en forskel for klimaet.

Der er nu under en måned til vi skal vælge det byråd, der skal bestemme i Skanderborg i de kommende fire år. Og nu er den første meningsmåling parat.

Målingen er lavet af Epinion for 'Dit valg. Vores Danmark', som Constructive Institute og en række fonde står bag.

1116 skanderborgensere har svaret i målingen. 48 procent svarer, at de forventer at stemme, men at de endnu ikke ved, hvilket partiet de vil stemme på. 43 procent svarer, at de har en idé om, hvem de vil stemme på.

Epionion understreger selv, at der er mange uafklarede vælgere, og at nogle formentlig også skifter parti inden valget.

Socialdemokratiet er byrådets største parti i dag, og 27,8 procent af vælgere der svarer, at de er afklarede, oplyser, at de vil stemme på borgmesterpartiet. Her skal dog medregnes en statistisk usikkerhed på plus/minus 3,8 procent.

Ved det seneste valg fik Socialdemokratiet 30 procent af stemmerne.

Venstre fik ved valget i 2021, trods tilbagegang, 24,1 procent af stemmerne i Skanderborg Kommune. I målingen fra Epinion står partiet til 16,6 procent med en statistisk usikkerhed på 3,2 procent. Altså en markant tilbagegang endnu engang.

Og markant tilbagegang er der, ifølge målingen, også hos Konservative. Partiet havde et kanonvalg i 2021, hvor det blev til 12,7 procent af stemmerne. I meningsmålingen her en måned før valget er det blot 4,9 procent af adspurgte der svarer, at de vil stemme på partiet.

Anderledes positivt ser det ud for særligt to partier. SF står til 12,8 procent af stemmerne, mens partiet i 2021 opnåede 8,6 procent.

Liberal Alliance kan også se frem mod et godt valg, i hvert fald bedømt ud fra meningsmålingen. Her står partiet til 8,5 procent af stemmerne. I 2021 blev det blot til to procent og ingen mandater.

Også Radikale Venstre har pæn lokal opbakning. 8 procent af vælgerne svarer, at de vil stemme på partiet. Det er en beskeden fremgang i forhold til valgresultatet i 2021, hvor partiet fik 7,5 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne kan også drømme om et godt valg. 6,9 procent ifølge Epinion, og dermed kan Martin Frausing Poulsen drømme om at beholde sit mandat.

Den solide landspolitiske medvind til Dansk Folkeparti kan ikke helt aflæses i den lokale måling, hvor partiet står til 5,1 procent af stemmerne.

Det skal dog siges, at meningsmålingen blot repræsenterer et øjebliksbillede.

Her til lands elsker vi brød, og nu er det bedste bagværk kåret. Det har fagfolkene i Bager og Konditormestre i Danmark stået for at kåre, og der er lokal hæder.

For Carls Krumme, som ligger i Harlev lige på den anden side af kommunegrænsen, har vundet prisen for bedste specialbrød og andenpladsen i kategorien for bedste rugbrød. Bag Carls Krumme står makkerparret Benjamin Wolters og Carl Mikkel Rosengaard Carlsen. De driver også caféen BeansterBaker / Carls Krumme i Skt. Clemens Stræde i Aarhus.

Bageriet besøgte SkanderborgLIV for et par år siden, hvor familiefaren Carl Mikkel Rosengaard Carlsen fortalte om sin kærlighed til bagværk og surdej. Læs eller genlæs interviewet herunder, hvor bageren deler ud af sine hemmeligheder og viser sit håndværk frem.

Hvor meget skal en dårlig halvleg fylde, når man lige har leveret en sejr, to point og nu fører ens pulje i European League?

Den skal fylde en del.

Spørg selv Skanderborg AGF, hvor vigtig en målforskel kan være. For tre år siden var det de sidste minutter af en udekamp i Spanien, der ødelagde hele helhedsindtrykket, før man så ikke kunne følge med på hjemmebane og endte med at ryge ud.

Det var de indkasserede mål i det første opgør, der afgjorde det hele.

Om de når så langt den her gang kan ingen spå om endnu.

For tirsdag aften var på trods af en dårlig halvleg et gigantisk skridt på vejen mod videre avancement, da man slog RD Slovan med 34-30.

Skårene i glæden er, at man var foran med syv ved pause, før man så midtvejs i anden halvleg traf en masse forkerte beslutninger og var enormt sløsede både offensivt og defensivt.

Det var ikke nok til, at slovenerne kunne komme helt tilbage i kampen. Men det er nok til potentielt at gøre gruppen spændende, hvis de to hold ender på et lige pointantal til sidst. Så er det nemlig indbyrdes opgør, der er det springende punkt.

Fløjspiller - og landsholdsspiller - Johan Hansen fik lagt syv mål i nettet og havde dermed også sin store andel i en sejr og et europæisk maksimumpoint.

Men han var også medvirkende til den gang sjusk, der prægede en anden halvleg, hvor ingen af de to hold reelt set virkede særligt motiverede.

- Jeg ved ikke, om vi bliver lidt arrogante, eller hvad det er. Men vi slipper kadencen og sjusker rundt. Defensivt, offensivt og i returløb.

- Det er ærgerligt. Vi ved, hvor afgørende måldifferencen kan være i Europa, men når det så er sagt, er det stadig en god hjemmesejr. Og så må vi jo bare sørge for at vinde på udebane også, siger Johan Hansen.

Skanderborg AGF var ellers i første halvleg det med afstand bedste hold mod et slovensk mandskab, der ikke kunne spille hurtigt og effektivt nok til at føre Skanderborg ud af defensiv rytme, alt imens at keeper Magnus Petersen endnu engang leverede en suveræn kamp og snuppede 16 bolde.

Slovenerne var helt fra snøvsen i slutningen af første halvleg og var ved at gå helt op i limningen.

Efter pausen var der lige pludselig en masse danske tekniske fejl, da Slovan var mere offensive i forsvaret.

Men igen: Det er stadig to point i banken. Og det kan vise sig at være guld værd.

For andetsteds i gruppen fik de spanske puljefavoritter fra Granollers på overraskende manér kun et enkelt point med fra Rumænien og Baia Mare, som nok er puljens svageste hold.

Netop Baia Mare har Skanderborg AGF i de to næste kampe. Og to sejre der vil gøre, at der pludselig skal gå rigtig meget galt for at et videre avancement skulle glippe.

- I dag var det nat og dag, og anden halvleg fylder lidt. Det skal jeg ikke lyve om. Men vi er stadig enormt glade for to point og det udtryk, vi leverede fra start.

- Vores start har været rigtig god, og at få en pligtsejr mod vores på papiret største konkurrent i puljen har været enormt vigtigt. Så nu skal vi holde snuden i sporet, og så er jeg sikker på, at det nok skal gå godt, siger Johan Hansen.

Skanderborg AGF har nu tre kampe i den danske liga mod Sønderjyske, Nordsjælland og GOG, før man igen 11. november skal en tur til Baia Mare.

Lokalplanen for sidste etape af boligområdet Blegsø Banke i Voerladegård er nu sendt i høring.

Planen lægger op til, at der kan bygges op til 27 rækkehuse på mellem 80 og 100 kvadratmeter i et plan.

Af lokalplanforslaget, der er i høring i fire uger, fremgår det, at boligområdet skal etableres med vejadgang fra Holmedal. Det har tidligere været hensigten, at boligområdet skulle vejbetjenes fra Blegsø Banke, men på grund af arkæologiske forhold og ønsker fra naboer vil vejadgangen altså i stedet ske fra Holmedal.