I efteråret besøgte jeg for første gang Leth Dining på Adelgade og blev blæst bagover af en både nytænkende og overraskende menu. Det stod klart, at her var en kok med sikker smagsfornemmelse - og at en ny fine dining restaurant havde gjort sit indtog på Adelgade.

Da jeg i sidste uge vendte tilbage, var flere ting imidlertid ændret. Restauranten hedder nu M.A.J.S by Leth Dining, opkaldt efter kokkens fire døtre, og markerer dermed et markant strammere koncept med fælles ankomst klokken 18.30, én sammensat 3-retters menu med snack, bobler, kaffe/te og drikkevarer ad libitum. Samtidig er Thomas Leth nu alene om både køkken og servering, hvilket tydeligvis har tvunget konceptændringen igennem.

Vi er positive, for det er jo altid spændende at prøve noget nyt. Men desværre var den nye menu langt fra så nytænkende som den tidligere, der bød på 8 eller 12 serveringer.

Førstehåndsindtrykket i den lille, intime restaurant var godt, om end lokalet var mørkt, og anretningerne derfor ikke fik helt den visuelle plads, de fortjente.

På vores bord var første anretning i form af to snacks og et glas bobler allerede serveret. Det lovede godt.

Den ene snack var en vaffel med tatar rørt med olivenolie og urter, toppet med røget vesterhavsost. En overraskende og interessant fortolkning af den franske klassiker, som medspiseren, en selverklæret tatar-elsker, ikke havde mødt før. Vaflen var kold og derfor mindre sprød, men gav plads til det velsmagende kød. Osten overdøvede tartaren visuelt, men smagsmæssigt sad den lige i skabet.

Mere spændende blev det, da vi satte tænderne i den anden snack, som ikke så ud af meget, med eksploderede i syre, sødme og umami. En tigerrejesalat rullet i sprød glaskål og serveret i et parfumeret shiso-blad, der ganske enkelt slog benene væk under os - og igen bekræftede, at Thomas Leth forstår at sammensætte særlige smage.

Det tilhørende hjemmebagte brød var fantastisk svampet med en smag af olivenolie og rosmarin og blev serveret med hjemmerørte smør, og boblerne i glasset passede godt til hele anretningen.

Desværre skuffede oplevelsen, da vi bevægede os videre til 3-retters menu, som viste sig at være væsentlig mere klassisk end det tidligere eksotiske koncept.

Drikkevarerne er nu ad libitum og vælges ved en bar midt i lokalet med to hvidvine, to rødvine, øl, sodavand og brombærsaft. Når alle gæster spiser den samme menu, virker det oplagt, at vinene er nøje afstemt efter retterne.

Kokken anbefalede en økologisk Sauvignon Blanc til forretten, men vinen fungerede desværre ikke. Rieslingen var velsmagende, men for sprittet til fisken, og brombærsaften - selv om den var god - kunne ikke erstatte vinens samspil med maden.

Forretten var en rørt torskesalat med creme fraiche, urter og ørredrogn. Den blev hurtigt for fed og manglede den lovede syre. Konsistens og smag mindede mere om en luksusudgave af en klassisk K-salat, der serveres på rugbrød, end om fine dining.

Til hovedretten var en Côtes Du Rhone, der passede godt til kødet. Braiseret grisebryst, ponzu-sovs (en citrusbaseret soyasovs) med ribs, jordskokkepuré, serveret med grov kartoffelmos og løgskum. Kødet var mørt, og puréen i sammenspil med de sure ribs var rettens højdepunkt.

Problemet var ikke håndværket, men kreativiteten: en sæsonklassisk kødret, som man kan finde på mange andre menukort.

Desserten var mere nytænkende. Æblekompot lavet på Ingrid Marie æbler med godt bid, brændte mandler, æblesorbet, og sesamskum. De brændte mandler og sesamskummen var fremragende og skabte tilsammen en original afslutning, hvor kokkens evner igen trådte tydeligt frem. Til desserten serveredes kaffe og te i varme kopper, en luksuriøs lille gimik.

Jeg gik derfra skuffet. Ikke fordi maden var dårlig, men fordi forventningerne var højere, især til prisen.

Hvor man tidligere fik 8 retter, snacks og et glas vin for omkring 500 kroner, koster menuen nu 595 på hverdage og 695 kroner weekender. De ubegrænsede drikkevarer trækker prisen op. Kører man vandvognen er mulighederne få, men til gengæld er der rig mulighed for at at få sig en lille buzz.

Til gengæld var betjeningen i top. Thomas Leth formåede alene at være både nærværende og professionel. Man kan dog spørge sig selv, om det niveau kan fastholdes, når restauranten er fuldt booket modsat denne aften, hvor kun to borde var besatte.

Men jeg vil håbe, at Thomas Leth igen finder en duelig tjener, der kan lade ham koncentrere sig om den mad, han er så dygtig til at opfinde og frembringe. For det er ærgerligt, at det netop er dette nye koncept, der bliver anmeldt. Den tidligere version havde uden tvivl fortjent fem stjerner. Nu ender det på fire, for håndværket er stadig stærkt, men magien er dæmpet, men med den relativt høje pris og færre overraskelser, vil jeg ikke være ligeså overbevist om, at jeg kommer igen.

Himmelbjerget skal i de kommende år spille en langt større rolle i udviklingen af Ry og i Skanderborg Kommunes samlede fortælling. Det stod klart, da borgmester Frands Fischer (S) tirsdag aften deltog i nytårskur hos foreningen Ry Plus og satte ord på kommunens ambitioner for området. Det skriver Dit Ry.

I løbet af foråret går arbejdet i gang med en helhedsplan for Ry, og her bliver Himmelbjerget et centralt omdrejningspunkt – både fysisk, kulturelt og strategisk. Kommunens opkøb af Hotel Himmelbjerget og grunden ved det tidligere Hotel Julsø har åbnet for nye muligheder, som rækker langt ud over klassisk turisme.

- Om fem år håber jeg, at vi har et fuldstændigt udkrystalliseret projekt for Himmelbjerget, som hænger sammen med området ved Julsø og den kommende ankomstbro, Himmelbroen. Jeg håber også, at vi har taget første spadestik til et demokratiformidlingscenter - gerne i den eksisterende hotelbygning - hvor der både er plads til formidling, overnatning for vandrere og mulighed for at bruge stedet til arrangementer, sagde borgmesteren.

Ifølge Frands Fischer skal Himmelbjerget være med til at styrke Ry som oplevelsesby og give kommunen en tydeligere profil.

- Vi har ikke et Lalandia eller et stort forlystelsescenter, men vi har Himmelbjerget og naturen. Det er her, vi har vores styrke, og jeg ser store muligheder i at trække stærkere tråde mellem Himmelbjerget og Ry - både for borgerne og for de turister, vi gerne vil tiltrække i fremtiden, sagde han til Dit Ry.

Da Renosyd fra nytår indførte en ny erhvervsordning på genbrugspladserne i Skanderborg og Odder, var målet at sikre, at virksomheder betaler for det affald, de afleverer.

Men ordningen rammer også nogle fælles løsninger, som ikke umiddelbart ligner erhverv.

Det har beboerforeningen Højvænget-Pilevænget i Odder Kommune mærket.

Formand Peter Leerhøy reagerede hurtigt, da han læste om ændringerne, der betyder at genbrugspladserne nu også scanner trailernes nummerplade for, om det er erhverv eller ej.

Foreningen har nemlig tre fælles trailere, som omkring 100 husstande deler. Trailerne er registreret med CVR-nummer, og derfor bliver de automatisk betragtet som erhverv i det nye system. Det betyder en regning til foreningen på 200 kroner pr. besøg på genbrugspladsen.

- Derfor skyndte jeg mig at lave opslag til vores medlemmer om, at vi indtil videre skulle stoppe med at køre til genbrugspladsen med vores trailere, siger han.

Ifølge Peter Leerhøy var bekymringen ikke kun selve betalingen, men også risikoen for, at regninger kunne blive overset.

- Jeg kunne lige forestille mig, hvordan vi ville få en masse regninger til foreningen, som ville hobe sig op i en eller anden inbox, som ingen opdagede, siger han.

Siden har Peter Leerhøy fundet ud af, at der findes en mulighed for at fritage sig manuelt ved, ved hvert besøg at scanne en QR-kode på genbrugspladsen og tage et billede af læsset. Den løsning mener han dog er svær at få til at fungere i praksis.

- Det er jo alle mulige private folk, der bruger trailerne og har travlt med at køre ned med deres affald. Jeg tror simpelthen ikke, de får scannet det, siger han.

Hos Renosyd understreger direktør Henrik Müller, at ordningen følger lovgivningen.

- Hvis man kommer med erhvervsaffald på genbrugspladsen, så siger loven, så skal man betale. Privatpersoner betaler via deres almindelige gebyr, mens alle erhvervsdrivende skal betale hver gang, de kommer, siger han og fortsætter:

- Vi har desværre oplevet rigtig mange, der har snydt ved at køre med erhvervsaffald med deres privatbiler. Derfor har vi indført den her ordning, hvor vi også scanner nummerpladen på trailerne, for at sikre at så mange som muligt betaler rigtigt, siger han.

Samtidig erkender han, at det i andre tilfælde kan give udfordringer for eksempel med fælles og delte løsninger, hvis man låner en erhvervstrailer eller lejer en trailer til at køre på genbrugspladsen.

- Vi forsøger at få registreret de her gratis trailere, man f.eks. kan låne på tankstationer, så de ikke bliver opkrævet, men det kan ikke lade sig gøre automatisk.

- Så hvis man har noget, hvor det er gennemgående, at traileren er registreret som erhverv, men man kun kommer med privat affald, så må man henvende sig til os, så kan vi se på, om der kan laves en generel fritagelse, siger Henrik Müller.

Og det er netop hvad Peter Leerhøy har fået for beboerforeningens trailere efter en henvendelse til affaldsselskabet.

- Det er en fin ide at gøre det, så erhvervet betaler for sit affald. Men jeg tror helt sikkert, der er nogle, der falder i med det her, hvis man ikke er opmærksom på det, siger han.

Hermans Hule i Skanderborg, et populært tilflugtssted for børnefamilier på en regnvejrsdag, er gået konkurs.

Det fremgår af dokumenter fra skifteretten i Horsens. Konkursbegæringen blev indgivet 24. november.

I Hermans Hule køber forældre eller bedsteforældre adgang på månedesbasis, hvilket giver ubegrænset adgang til alle legeland i kæden. Forretningen er bygget op om en franchisemodel, og ifølge virksomhedens hjemmeside er der 23 lokationer fordelt over hele landet.

I en af områdets lokale Facebookgrupper har medlemmer delt e-mails fra Hermans Hule, hvor det fremgår, at alle medlemmer blev opsagt per 1. januar.

Man lærer sig selv at kende på nye måder på den lange rejse, der er ens arbejdsliv. Og en ting lærte 30-årige Thomas Leth, der driver restauranten Leth Dining på Adelgade og kommer fra Stilling, hurtigt om sig selv.

- Jeg duer ikke rigtig til at være nogens ansatte. Det er ikke en hemmelighed, at jeg har været mange steder, og at jeg har haft mange korte ansættelser. Det er ikke unormalt inden for faget, men jeg har oplevet, at arbejdsgivere har sagt, "du har godt nok skiftet meget". Men jeg har altid følt, at hvis man ansætter mig, så skal man lade mig gøre det, jeg er god til. Og det har været svært, når folk ikke har kendt mig - og jeg har ikke så meget tålmodighed.

Så er det heldigt, at han siden sommeren sidste år har været herre i egen restaurant på Adelgade. Da åbnede han dørene til Leth Dining, en lille, intim og moderne restaurant med plads til blot 24 gæster. En restaurant, hvor køkkenet bestemmer, hvor maden serveres som deleretter, det man, på restaurantjargon kalder social dining, og hvor gæsterne gerne må prøve nogle smage, de måske ikke lige havde ventet.

- Jeg har, siden jeg gik i lære i 2013, tænkt, at det kunne være dejligt at have en restaurant i Skanderborg. Det har bare ikke været nemt at finde lokalet, der indbød til det, men det fandt jeg, og drømmen om at blive selvstændig i Skanderborg er gået i opfyldelse, siger Thomas Leth.

Ifølge den unge restauratør er Leth Dining stadig i opstartsfasen, og det tager tid for folk at få øje på, at der findes en ny mulighed for at spise ude. Men de seneste måneder er det, som om der er sket noget, mener Thomas Leth.

- Jeg tror, at kendskabet spreder sig fra mund til mund, for vi har ikke så aktive på de sociale medier. Der er mange, der fortæller os, at vi kommer med noget lidt anderledes, og det er jo altid lidt et sats, når man åbner noget nyt.

Delekonceptet blev ikke opfundet i forgårs. I de større byer er der i de senere år åbnet flere og flere restauranter som går væk fra klassisk a la carte og i stedet tilbyder én bestemt menu - køkkenet bestemmer, som Thomas Leth siger. I hans restaurant kan gæsterne vælge mellem 6, 8 eller 13 retter i 3 eller 5 serveringer, hvor noget portionsanrettes, men det meste deles ved bordet. På den måde får man smagt flere forskellige ting, og man får det samme at spise og kan diskutere madoplevelsen på en anden måde.

- Mange kender konceptet, når de kommer og besøger os. Men for mange er det også nyt. Det er rart, hører vi tit fra gæsterne, at de ikke skal forholde sig til så meget. Vi har nogle pakker at vælge mellem, og så skal man bare lade os køre. Det koncept er meget in i Aarhus, men Skanderborg har også taget godt imod det.

Vælger man eksempelvis de otte serveringer, skal man af med 395 kroner, mens der kan tilkøbes vinmenu for 295 kroner. For 13 serveringer skal man betale 495 og 395 kroner for tilhørende vinmenu.

- Der har været lidt snak om, at vi prismæssigt ligger i den høje ende, men det lader faktisk ikke til at afskrække folk, og i weekenderne køber de fleste den store menu. Når det skal være, skal det være, siger Thomas Leth.

Restaurantverdenen har ry for at være hård, og det kan Thomas Leth skrive under på. Han fortæller åbent, at hans krop flere gange har sagt stop, og at han har været ramt af stress, når han har arbejdet for meget.

- Jeg er et godt sted nu, hvor jeg på mange måder selv kan styre slagets gang, og jeg har taget ved lære af de ting, jeg har været ude for. Det handler ikke kun om branchen, som kan være hård og svær, men også om det pres, jeg lægger på mig selv. Jeg har svært ved at holde fri og lægge tingene fra mig, når jeg har ansvaret.

Googler man "kokke og stress" får man masser af søgeresultater, og en del af forklaringen findes muligvis i det faktum, at det er svært at kombinere et familieliv med aftenarbejde og lange vagter i køkkenet. Flere perioder med stress har lært kokken fra Stilling, at det gælder om at prioritere benhårdt.

- Jeg glip stort set glip af det første halve år af min datters liv. Det fortryder jeg. Jeg forsøger at være der meget mere nu. Da vi fik nummer to besluttede jeg, at det ikke skulle ske. Jeg arbejder som kok, så aftentimerne undgår jeg ikke, men jeg har lært, at det er vigtigt at holde fri. Faktisk arbejder jeg mindre som selvstændig, end jeg gjorde som lønnet kok.

"Fantastisk madoplevelse og service. Virkelig dejlig at Skanderborg endelig har fået en restaurant udover det sædvanlige."

Sådan lyder det i en brugeranmeldelse af Leth Dining på Google, hvor folk generelt er meget positive over for Thomas Leths restaurant. Og hvad angår det med en "restaurant udover det sædvanlige" kan madglade Skanderborggensere se frem til, at Michelinkokken René Mammen inden længe åbner en restaurant i Lille Nyhavn. Thomas Leth frygter ikke for Mammens indtog i byen.

- Folk, der kommer her hos os og spiser, vil sikkert også gerne se, hvad de kan byde på - og omvendt. Jeg ville måske være nervøs, hvis jeg stod med en restaurant med plads til 80 gæster, for det er ikke sikkert, at Skanderborg kan bære to af den slags.

Moden skifter, også inden for restaurationsbranchen og den gastronomiske verden, og i de seneste år er private dining begyndt at vinde frem. Det betyder, at man tager restaurantoplevelsen og fører den hjem i eget hjem i stedet, som Thomas Leth, forklarer det. Det tilbyder hans restaurant også, og det er meningen, at den del af forretningen skal vokse.

- Det tiltaler en bred målgruppe - også her i Skanderborg. Det er sjovt at kunne give gæsterne den oplevelse og læne sig tilbage og lade en kok lave mad i det, der er ens eget køkken. Det går fint med den del, men vi tager det stille og roligt med det. Og lige nu har vi jo travlt her i restauranten. Vi skal passe på ikke at tage munden for fuld, siger Thomas Leth.