Et skolekor, instrumentundervisning for 5.-klasses eleverne og lejrtur til København for 8. klasse.

De tilbud har i mange år været en selvskrevet del af skolegangen på Morten Børup Skolen, men fra næste år er det slut.

Der mangler knap fem millioner i Morten Børup Skolens budget, som skal findes et sted.

- Der har aldrig været midler nok, på trods af at der er blevet sparet og sparet og fjernet og gjort ved. Skolen har 14 iPads til over 800 elever, og de fysiske rammer er temmelig slidte, både inde og ude. Men det er ikke det vigtigste, siger formanden for skolebestyrelsen, Jane Hagelskjær.

- Det vigtigste er, at lærerne har tid til at gøre det, de skal, og selvfølgelig løber skolen stærkt og gør det, de skal, men vi synes bare det har nået et punkt nu, hvor det ikke bliver forsvarligt – hverken i forhold til lærerne eller eleverne, siger hun.

Derfor er hun og resten af skolebestyrelsen gået sammen med forældre fra skolebestyrelser på 14 folkeskoler og to specialskoler for at sende et fælles bekymringsbrev til politikerne i byrådet, som Din Avis Skanderborg har beskrevet.

For økonomien er presset på skolerne, og i det seneste år havde otte skoler flere udgifter end indtægter. Det er selvom, der ikke er vedtaget besparelser på skoleområdet, der tværtimod fik tilført 38 millioner løbende fra 2024 og frem. Den største del af de penge kommer næste år, hvor kommunens samlede budget til skoler løftes med 10 millioner årligt.

Men det ændrer ikke på, at flere skoler skal gå budgetterne efter og prøve at finde besparelser.

Ifølge Jane Hagelskjær er der især udfordringer, når elever skal sendes i specialtilbud. Det går også igen blandt de andre skoler, der skal finde besparelser; enten skyldes underskuddet flere elever i specialtilbuddet, eller også er et af sparetiltagene at sende færre elever i specialtilbud.

- Hver gang skolen sender et barn i specialtilbud, koster det skolen 200.000 kroner. Så det er dyrt. Det betyder selvfølgelig ikke, at skolen holder på dem, hvis der virkelig er behov for det – men de gør selvfølgelig, hvad de kan for at prøve at inkludere dem i almentilbuddet, siger Jane Hagelskjær.

Hun og de andre forældre i skolebestyrelserne er bange for, at de 20 millioner, som et flertal i det nyvalgte byråd lovede under valgkampen, ikke kommer alligevel.

- Det handler ikke om en luksusskole, hvor alle eleverne skal have en iPad og alle årgange skal på lejrskole. Nu har jeg været med i skolebestyrelsen i seks år, og der har ikke på noget tidspunkt været rum til at tale om udvikling, for der er ikke penge til det, siger Jane Hagelskjær.

Men det koster vel for alle skolerne, også selvom det ikke er alle, der skal spare – så hvorfor er det lige jer, der har så stort underskud?

- Ja, men der er flere penge pr. elev på de små skoler i forhold til en stor skole som vores. Det gør, at vi allerede er bagud på point, inden året går i gang, så vi kan allerede inden skoleåret starter se, at det er svært at drive en skole ud fra de midler, vi får tildelt.

Derfor har ledelsen i samråd med skolestyrelsen valgt, at nogle af besparelserne skal findes blandt de kulturelle tiltag som kor, lejrskole og instrumentundervisning. Derudover er der fundet besparelser på efter- og videreuddannelse gennem øget undervisningstid, reducering i læsevejleder- og ordblindeindsatsen, stop af indkøb af IT-udstyr og flere andre punkter.

- Når vi skal træffe de her beslutninger, handler det om at prioritere den hverdag, eleverne er en del af, frem for lejrskolen. Men vi synes jo, at kommunen i stedet burde være nysgerrig på, hvorfor vi har en skole, der ikke kan få driften i balance? lyder det fra Jane Hagelskjær.

Hun håber, at der kan blive ændret i den måde, pengene fordeles på (også kaldet tildelingsmodellen), så man blandt andet adskiller specialområdet og almenområdet i budgettet.

I skrivende stund arbejder kommunen på "et kommissorium for analyse af ny tildelingsmodel", der i løbet af den kommende tid skal munde ud i en ny model for fordeling af de kommunale midler.

I Galten har man AVK-hallen. I Hørning har man haft SuperBrugsen Arena. Og i flere andre byer er det helt normalt, at idrætshaller bærer navnet på en sponsor.

Nu vil Skanderborg AGF Håndbold og Skanderborg Håndbold det samme: Give Fælledhallen et sponsornavn.

Men i Skanderborg er det ikke helt så enkelt.

Fælledhallen er som bekendt en del af Skanderborg Fælled og bruges ikke kun til håndbold, men også til messer, borgermøder og andre arrangementer. Derfor har der hidtil været stramme regler for reklamer og sponsorater.

Sidste år fik klubberne lov til at bruge et sponsornavn digitalt – men det har ikke været nok. Ønsket hænger blandt andet sammen med, at kommunen har mindsket sit markedsføringsbidrag til klubben fra 450.000 kroner årligt til 200.000 kroner.

- Nu skal vi finde de indtægter andre steder, siger direktør i Skanderborg AGF, Mads Lind.

- Der er en helt anden værdi og efterspørgsel på at være sponsor med et fast arenanavn, som man kender det fra mange andre byer. Skanderborg er efterhånden en af de eneste, der ikke har det.

Det nye navn vil være "Fælleden X Arena", hvor X er byttet ud med sponsorens navn. Derudover ønsker de at opsætte to store, fysiske skilte inde i hallen.

- Det bliver også en attraktiv platform for virksomheder i området, siger han og tilføjer, at det også kan være med til at understøtte foreningslivet på Fælleden.

Borgmester Frands Fischer er dog ikke udelukkende begejstret.

- Jeg havde gerne været det foruden, men jeg er også med på, at idrætsverdenen i dag har brug for sponsorater for at få økonomien til at hænge sammen, siger han.

Samtidig lægger han vægt på, at kommunen fortsat skal have indflydelse på, hvem der kan blive sponsor.

Hvis aftalen bliver en realitet, vil Skanderborg Kommune få 70.000 kroner årligt for rettigheden til navnet.

Men sagen handler ikke kun om navn og skilte. En del af aftalen er, at halvdelen af håndboldkampene spilles på Fælleden, mens resten spilles i Aarhus.

Det har fået kritikere til at spørge, om det så er de mindre attraktive kampe, der ender i Skanderborg.

Det afviser Mads Lind.

- Alle kampe er spændende. Men der kan være et kapacitetsspørgsmål, siger han og peger på, at Fælledhallen har plads til omkring 1.600 tilskuere, mens arenaen i Aarhus kan rumme op mod 5.000.

Næste kamp i Fælledhallen er 4. maj mod Silkeborg. Det er en kamp, hvor der er en potentiel semifinaleplads på spil, og interessen er stor.

- Her i slutspillet er der ofte mange mennesker. Vi har lejet mødelokaler, byrådssalen og hele caféen (på Fælleden, red.) – der kommer flere, end vi normalt kan have plads til. Der bliver udsolgt, siger han.

Han understreger samtidig, at klubben fortsat ønsker at spille i Skanderborg – men at økonomi spiller ind.

- Fælleden er også et sted for meget andet end håndbold, og der er mange hensyn. Så for os er det også en forretning i forhold til, hvor mange tilskuere der kan være til kampene, siger Mads Lind.

Sagen skal behandles på næste byrådsmøde den 29. april.

Smukfest sætter hvert år Skanderborg på landkortet, tiltrækker tusindvis af gæster og skaber indtægter til både foreninger og erhvervsliv. For mange er festivalen en afgørende del af byens identitet og fællesskab.

Men hvor meget fylder den egentlig?

Ifølge nabo til festivalen Aksel Bang og byrådsmedlem Frank Rune Kristensen Nielsen (DF), har festivalen fået for stor indflydelse. Festivalen fylder for meget både fysisk i byen og politisk i beslutningerne, lyder kritikken.

Spørgsmålet om Smukfests indflydelse skabte røre blandt vores læsere. Med i skrivende stund 284 kommentarer er det den mest debatterede artikel på SkanderborgLIVs Facebookside.

Debatten blev rejst i kølvandet på vores magtliste over de mest indflydelsesrige i Skanderborg, hvor Smukfest indtog en andenplads.

Formelt har Smukfest ikke beslutningsmagt i byrådet. Men ifølge vores kilder er politikerne villige til at strække sig langt for at imødekomme festivalens ønsker - og det giver en indflydelse, der rækker ud over det formelle.

Vi har gennemgået kommentarsporet og kategoriseret de læsere, der har budt ind i debatten.

Billedet er ikke entydigt, men én tendens står klart. Flest af dem, der deltager i debatten, mener, at Smukfest fylder for meget.

Det gælder både i forhold til festivalens indflydelse på kommunen, men i lige så høj grad i forhold til støj, natur og byliv.

I alt hælder godt halvdelen af de kommenterende i retning af kritik. En lidt mindre, men tydelig gruppe forsvarer festivalen og peger på dens betydning for Skanderborgs udvikling, økonomi og kulturliv.

Flere af de kritiske stemmer peger på, at Smukfest har fået for stor indflydelse på beslutninger i kommunen.

Andre peger på konkrete gener: støj langt uden for byen, parkeringsproblemer og en skov, der i perioder er utilgængelig.

En gennemgang af kommentarerne viser også, at debatten hurtigt bevæger sig væk fra selve spørgsmålet om magt, men kritiserer i stedet festivalens udvikling.

Flere beskriver den som “for stor”, “for kommerciel” eller “ikke som den var engang”.

Samtidig opstår der en diskussion om selve begrebet magt: Har Smukfest egentlig magt - eller er det snarere byrådet, der giver den?

Omvendt er der også mange, der tager festivalen i forsvar.

Her går argumenterne igen: Smukfest skaber liv, arbejdspladser, sætter Skanderborg på landkortet og peger på, at festivalen er afgørende for både butikker, turisme og byens image.

Flere fremhæver også fællesskabet omkring festivalen og de mange frivillige, der hvert år er med til at få det hele til at hænge sammen.

Børn og unge i specialområdet får næste år deres egen festivaloplevelse på Sølund.

Den 9. juni 2026 lancerer Sølund Musik-Festival en ny formiddagsfestival, LARM!, målrettet skoleklasser med særlige behov. Ambitionen er at skabe en festival på deltagernes præmisser.

- Med LARM! Musikfestival ønsker vi at give børn og unge inden for specialområdet mulighed for at opleve noget af den samme magi, som vi kender fra Sølund Musik-Festival, i et format der er skabt særligt til dem, siger festivalleder Sarah Theibel i pressemeddelsenm.

Ifølge arrangørerne er pointen netop, at det ikke er en tilpasset version af en eksisterende festival – men et tilbud udviklet specifikt til målgruppen.

Festivalen bliver indrettet med fokus på tryghed, pauser og fleksibilitet. Deltagerne kan bevæge sig frit mellem musik og aktiviteter eller trække sig, hvis de har brug for ro.

Musikken leveres blandt andet af bandet Livløs i et format, hvor koncerterne gentages flere gange, så alle får mulighed for at være med.

- Når Sølund ringer, svarer man. Det er en ære at være musikalsk partner på LARM! Musikfestival, et initiativ der løfter et område, som alt for ofte overses, siger Johan Tankred, grundlægger af HXC KIDS, som står bag musikprogrammet.

Bag festivalen ligger et ønske om at udvide adgangen til kulturoplevelser for dem, der sjældent deltager.

LARM! bliver gratis, men kræver billetreservation, og der er et begrænset antal pladser.

De fleste kender efterhånden den panderynken, der følger med, når en mail fra en umiddelbart kendt afsender lyder lidt for mærkelig.

For svindlere forsøger at få vores tillid og opmærksomhed ved at udgive sig for borgere, virksomheder eller myndigheder.

Skanderborg Kommune er en af de myndigheder, der for tiden oplever at blive misbrugt. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi er blevet gjort opmærksom på, at der netop nu er falske mails i omløb, som udgiver sig for at være fra Skanderborg Kommune. De handler om økonomi, fakturaer eller manglende dokumenter – som det typisk er tilfældet med den slags svindelmails, siger Anders Fihl, digitaliserings- og IT-chef i Skanderborg Kommune.

Svindlerne ændrer afsendernavnet for modtageren, og dermed ender mailen med at se ud, som om den er fra Skanderborg Kommune. Især hvis mailen også ser overbevisende ud.