- Der er vel ikke nogen af jer, der kender en ukrainsk familie, som er kommet hertil? Spurgte Bente Foged Madsen på en søvnig søndag eftermiddag i Skanderborg sine svedige medspillere.

Det var en tidlig forårsdag i 2022 midt i en tid med rørende historier om naboer, som åbnede deres hjem for flygtninge, festivalfolk som sendte busser til Ukraine og billeder af sønderbombede bygninger i Kyiv.

Bente Foged Madsen havde netop fået en ny opgave på den masteruddannelse i portrætfotografi, som hun var i gang med at tage og var i tvivl om, hvor hun skulle begynde.

Find en ukrainsk familie og fotografér deres sorg, håb og længsel.

Sådan lød opgaven kort og godt, men det stoppede ikke dér for fotografen fra Skanderborg.

Slet ikke.

Efter hendes allerførste møde med ukrainske Nika og hendes familie i en lille lejlighed i Aarhus blev hun totalt grebet af det.

- Jeg var oprørt over ukrainernes skæbne og følte mig magtesløs. Måske kunne jeg med mine portrætter sætte fokus på ukrainernes kamp for at skabe en ny hverdag i et land langt væk fra alt det, de kender, og skabe en større forståelse imellem os – de priviligerede danskere - og folk på flugt, siger Bente Foged Madsen.

Det, der skulle have været en enkelt portrætserie af en familie på flugt, endte med at blive et altopslugende projekt, som nu har fyldt hendes kalender, kamerarulle og hjerte i over tre år.

Et portrætprojekt som har fået titlen Livet i Mellemtiden, har været udstillet flere steder. Nu er den omfattende portrætserie klar til at blive udgivet som bog med historier om ukrainske flygtninge og soldaters liv og flugt.

Bogen sætter fokus på 30 udvalgte mennesker, som hun kom ind under huden på i en ekstremt følsom fase af deres liv. Hun kalder bogen for en unik tidslomme.

De første billeder er fra maj 2022, hvor alle var dybt påvirkede af krigens udbrud og turen til Danmark. Hun glemmer aldrig Veronika, som flygtede væk fra en brutal hverdag med daglige bombardementer i byen. Hun forsøgte altid både i Danmark og i Ukraine at gøre hverdagen så ubekymret som mulig for børnene. Når luftalarmen lød, og familien skulle i beskyttelsesrummet, sagde hun, at der var en stor fest for alle naboerne i kælderen.

- Skynd jer at vælge et stykke legetøj, vi skal med til festen, sagde hun. Prøv lige at forestille dig at stå i sådan en virkelighed med to små børn. Det er heldigvis svært for de fleste danskere at begribe, hvad flygtninge - uanset om de kommer fra Ukraine eller andre steder i verden – har været igennem, før de kommer hertil, siger Bente Foged Madsen.

Hun håber at bogen, når hun har rejst de sidste midler til at få den udgivet, kan komme ud i verden og give alle et indblik i ukrainske flygtninges liv, kamp og hverdag i Danmark.

- Den handler ikke kun om sorg og smerte. Den fortæller også historien om, hvordan livsgnisten, kulturen og håbet lever videre i en svær tid, hvor fædre og sønner er villige til at ofre deres liv for fædrelandet, imens mødre og døtre forsøger at skabe en helt ny hverdag i et land, hvor de hverken kender sproget, kulturen eller naboen.

Et af de områder i midtbyen, som både i den nuværende og kommende kommuneplan udstikker nogle af de mest omfattende bebyggelsesmuligheder i hele byen er den gode gamle Coop-grund.

En grund, som SkanderborgLIV på opfordring af mange læsere har skrevet flittigt om i flere år, selvom der faktisk ikke rigtigt sker noget på den.

Siden Coop lukkede Kvickly-forretningen på grunden for seks år siden, har borgere, politikere og journalister spurgt interesseret til Coops planer for grunden.

Op til at den nuværende kommuneplan blev godkendt gik dialogen imellem Coop Ejendomme og kommunen på, at førstnævnte ikke var tilfreds med de muligheder for bebyggelse på grunden, som kommunen udstak rammerne for.

Fire års stilhed

Dengang sendte Coop blandt andet en indsigelse til kommunen om, at de særligt set i lyset af at Lars Kromand på nabogrunden fik tilladelse til at opføre Lille Nyhavn med en bebyggelsesprocent på 200 procent. Kommunen lagde i første omgang op til en bebyggelsesprocent på 135 procent på Coop-grunden.

Ifølge borgmester Frands Fischer ringede han dengang til Coop for at høre, hvad de så kunne se sig selv i, når kommunen skulle planlægge områdets udvikling.

- Det synes jeg faktisk, at vi lyttede vi faktisk til og rettede planen til efter, siger han og hentyder til, at den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent på grunden nu er 160 procent.

Siden sidste kommuneplan blev vedtaget har borgmesteren ikke hørt et ord fra Coop. Og der er i modsætning til sidst ikke kommet nogen indsigelse fra Coop til den nye kommuneplan, som om lidt bliver vedtaget med de samme rammer for byggeri på grunden som i den eksisterende kommuneplan.

Andre udviklere har kig på grunden

Til gengæld siger borgmesteren, at han faktisk har været i kontakt med flere andre udviklere, som er interesserede i den store og centrale sø-grund midt i byen.

- Jeg kender ikke alle detaljer, men de vender gerne tilbage og siger, at vilkårene er for svære. Det er selvfølgelig det rene gætværk fra min side, men måske er Coop ikke interesseret i at sælge og måske har de endda har planer med grunden, siger Frands Fischer.

Han lægger ikke skjul på, at grunden optager både ham og borgerne. Ikke mindst nu, hvor kommunen går ind i en ny fase af byudviklingen i Adelgade. Den sydlige del er i fuld gang med at blive udviklet og opdateret. Næste skridt bliver en opdatering af den nordlige del af Adelgade fra Kulturaksen og ned mod den tomme Coop-grund.

-Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis noget nyt på den grund kunne komme til at spille sammen med resten af Adelgade, siger han.

SkanderborgLIV har forgæves forsøgt at få svar fra Coop Ejendomme på, om de er tilfredse med rammerne i den nuværende kommuneplan, siden de ikke har sendt en indsigelse denne gang.

Efter fire års ufrugtbart arbejde med at bane vej for nye vedvarende energianlæg i Skanderborg Kommune anbefaler politikerne i det afgående økonomi- og erhvervsudvalg nu politikerne i det nye udvalg at ændre kurs efter nytår.

Set fra rådhuset giver det ikke længere mening at bruge år på at sagsbehandle små og mellemstore projekter, som risikerer at falde til jorden.

Markedet har ændret sig. Høje net tilslutningspriser og driftsomkostninger udhuler økonomien i mindre solcelleanlæg, imens vindmølleprojekter, hybridanlæg og solcelleanlæg på over 100 hektar udnytter nettet bedre og giver kommunen markant mere grøn energi for den samme arbejdsindsats.

Venter kun på én ting

Borgmesteren erkender, at skiftende markedsforhold i den forgangne byrådsperiode har gjort det svært at forudsige, hvor det kunne betale sig at investere kræfterne. Han ærgrer sig over, at kun ét VE-projekt - solcelleparken Låsby Østerpark - nåede helt gennem processen. Og så er det endda forsinket.

- Vi har et areal ved Låsby, som kun står og venter på et solcelleanlæg. Alle godkendelser er på plads. Alt er klar til installation. Vi venter bare på stationen, som skal forbinde anlægget med energinettet, siger Frands Fischer.

Han hentyder til en ny, stor transformerstation ved Storring, som i øjeblikket er i myndighedsbehandling. Før stationen står klar, kan store VE-anlæg i området ikke få net tilslutning.

Hos Obton, som står bag solcelleparken ved Låsby, bekræfter man forsinkelsen. Trods store udfordringer i virksomheden, oplyser man til SkanderborgLIV, at intet har ændret sig fra deres side. Forventningen er stadig at etablere solcelleparken, når Storring-stationen forhåbentlig står klar i 2027 -28.

Udpeger færre oplagte steder

Borgmesteren mener, at situationen er et levende bevis på, hvor vigtigt det er at placere nye store vedvarende energianlæg der, hvor de inden for en overskuelig tidshorisont kan kobles på eksisterende eller planlagte transformerstationer.

Derfor skal kommunen fremover være langt mere tydelig i sin udpegning af områder til nye vedvarende energianlæg, end den har været tidligere, siger han.

- Hvis vi skal bruge kræfterne rigtigt, så skal de store anlæg ligge dér, hvor de kan kobles på eksisterende anlæg, siger Frands Fischer.

På spørgsmålet om hvorfor han tror, at det vil blive nemmere at nå i mål med store vindmølleprojekter, hybridanlæg og dobbelt så store solcelleanlæg som hidtil, svarer han.

- Hvis du spørger mig, om jeg har opgivet håbet om at nå vores 2030 klimamål, er svaret nej. Vi har ikke andre muligheder end at blive ved med at kæmpe. Set i lyset af, hvad vi har lært af vores erfaringer, giver det nu kun mening at fokusere på få store projekter. Der har ganske enkelt været for mange steder i spil i første runde.

Kommunen åbner op for anden runde af ansøgninger om vedvarende energianlæg i andet kvartal 2026.

Skanderborg har siden invasionen i Ukraine modtaget 668 ukrainere. Af dem bor 321 stadig i kommunen dag, og de får snart selskab. I oktober blev kommunen bedt om at modtage 80 nye ukrainere, de første 65 er allerede ankommet ifølge en orientering fra administrationen til politikerne i Skanderborg Kommune,

Desuden forbereder Skanderborg Kommune sig på at modtage en ny kvote ukrainske flygtninge på 109 personer i 2026. Det er uklart, hvor hurtigt de kommer, og om der senere i 2026 kan komme endnu flere.

Udviklingen skyldes, at Ukraines regler for udrejse er blevet ændret, så flere unge mænd nu har mulighed for at forlade landet. Derfor vil den nye gruppe flygtninge, som kommer til Danmark nu formentlig i høj grad bestå af 18–22-årige mænd.

Tid til næste rul

Da kommunen ifølge orienteringen fra administrationen allerede løber tør for midlertidige boliger på kommunens fire modtagecentre med udgangen af i år, kan det potentielt skabe store udfordringer til næste år.

- I foråret var jeg egentlig begyndt at tænke: Måske kan vi snart se en afslutning på det her. Det har den seneste udvikling desværre modbevist. Så længe krigen fortsætter, og de ikke kan rejse hjem, er vores ukrainske flygtninge her på særlige vilkår. Vi må forsøge at håndtere-

Borgmesteren glæder sig over, at 130 ud af de 220 voksne ukrainere, som bor i Skanderborg Kommune, nu er i ordinær beskæftigelse. Det svarer ifølge administrationens orientering til 86 procent af de jobparate borgere.

- Indtil nu har vi i høj grad haft fokus på at hjælpe dem i arbejde, og det er gået godt, så måske er tiden kommet til, at vi skal have taget hul på næste rul. Her skal vi se på, hvordan vi får dem, der har boet længe på vores modtagecentre, kan komme videre ud i en noget mere almindelig boligmasse. På den måde kan vi få frigivet plads til nye flygtninge, siger han.

Du kan nå det i endnu. I skrivende stund er der én ledig bolig tilbage i Udsigten, det store lejlighedsbyggeri ved Krøyer Kielbergs Vej i Skanderborg, der over de seneste 18 måneder er skudt op på den store hjørnegrund.

De andre 22 boliger er udlejet, og det har ikke været svært at finde beboere til dem, siger Søren Stær, ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Skanderborg-Ry.

- Der er enormt meget gang i salget i Skanderborg og omegn, men der er også et rigtig godt marked for lejeboliger. Boligerne i Udsigten er i to plan, og det er lidt nyt i forhold til, hvad der ellers har været på markedet, men det har der stadig været god efterspørgsel på dem, siger Søren Stær.

Han fortæller, at det også var Nybolig, der stod for udlejningen af lejlighederne i Ovenvande i Skanderborg, og også der blev lejlighederne revet væk.

- Mange vil gerne eje en bolig, men andre kommer også frem til, at det kan noget at leje. Og på det marked er vi ikke ret store sammenlignet med eksempelvis Horsens og Aarhus.

Mægleren har et klart budskab til potentielle udviklere, der kunne være interesseret i at opføre lejeboliger.

- Der er et kæmpe marked, hvis der bare er nogen, der vil bygge noget. Men det er et problem, både i København og i Skanderborg, at det for de fleste er en bedre forretning at bygge noget med henblik på salg og mere langsigtet at bygge til udlejning.

Boligerne i Udsigten er på mellem 50 og 113 kvadratmeter, og den sidste ledige bolig på 106 kvadratmeter udlejes for 12.500 kroner om måneden. Martin Stær er ikke i tvivl om, hvad der har appelleret til de folk, der har lejet sig ind.

- Det ligger simpelthen fantastisk godt og lige ved siden af stationen. Havde det ikke ligget lige op ad stationen, så er jeg ikke sikker på, at lejligheder i to plan var røget helt på samme måde. Men de praktiske ting betyder meget, når man bor til leje, og der kan Udsigten levere. Stationen er virkelig byens puls og sindssygt vigtig, lyder vurderingen.

Men hensyn til behovet for lejeboliger henviser Martin Stær til et projekt i Virring, hvor en udvikler opførte 41 rækkehuse. Da vi talte med udvikleren om byggeriet, kunne han fortælle, at boligerne faktisk blev udlejet, inden soklen var støbt.

- Inden projektet gik i gang, ringede han til mig og spurgte, om man kan leje noget ud i Virring. Det kunne jeg ikke svare ham på, for det havde ingen prøvet før. Men det tror jeg, du kan, sagde jeg til ham. Og de blev simpelthen revet væk. Det siger noget om, hvor meget vi mangler lejeboliger her i området, siger Martin Stær fra Nybolig Skanderborg-Ry.

Siden efteråret 2024 har beboere på fire bosteder i Skanderborg haft besøg af musikere, som sang sammen med dem i hyggelige, uformelle rammer. Nu udvides projektet "Sangglæde for alle" til også at omfatte bosteder i Odder og Aarhus Kommuner.

Målet er at modvirke ensomhed og skabe nærvær i hverdagen for personer med udviklingshandicap. Ifølge Skanderborg Synger, som står bag, viser erfaringerne, at fællessang styrker både selvtillid og sociale relationer.

Med støtte fra Gl. Skanderborg Fonden, Østifterne og Velliv Foreningen kan projektet nu udfoldes over det næste år med månedlige besøg fra lokale sangere og musikere.

Ifølge projektleder Alice Vestergaard har det været afgørende, at sangen bringes helt ud til bostederne.

- Det har været vigtigt for os, at det også er tilgængeligt for borgere, der ikke er så mobile, fortæller hun i pressemeddelelsen.

Socialchef i Odder Kommune, Britta Kempel, bakker op:

- Ved at bringe sangen helt ud på bostederne gør vi fællesskabet tilgængeligt for alle.

Der er også mulighed for at mødes på tværs af bostederne et par gange om året, hvis institutionerne ønsker det. Ifølge Sangkraft Aarhus, som er partner i projektet, blomstrer deltagerne op, efterhånden som de synger sammen.

Projektet foregår i samarbejde med Odder Musikskole og Sangkraft Aarhus, og bygger videre på erfaringer fra blandt andet bostederne Bavnebjerg, Solsikken og Firkløvervej i Skanderborg.

🌟 Lucia, sang og decemberoplevelser

Lørdag den 6. december kl. 14 kan du opleve årets store Luciafest i Skanderborg. Børne- og ungdomskorene synger julen ind og går luciaoptog gennem en mørklagt sal. Entré: 85 kr.

På Klostermølle kan du senere på ugen møde Lucia i en mere historisk, nytænkende og eftertænksom version med musik, oplæsning og et stemningsfuldt optog. Arrangementet er gratis.

🎄 Julemarkeder og hyggelige udendørsstemninger

Vestermølle Julemarked fylder weekenden 6. og 7. december kl. 10-16 med over 70 stande, ponyridning, pandekager over bål, smedje og masser af julestemning.

Jul på Gården i Højvangen finder sted søndag den 14. december kl. 13-15 med julemand, dans om juletræet, slikposer til børnene og salg af juletræer.

🎨 Kreativ fordybelse og kunstpauser

Søndag formiddag byder på en workshop i monotopi og køkkenlitografi på Eskebæk fra 9.30–13. En eksperimenterende og rolig formiddag for 395 kr.

Samtidig holder Keramikværkstedet på Vestermølle åbent for dig, der vil arbejde i ler i eget tempo.

🍺 Smag på december

Onsdag den 10. december kl. 18-21 inviterer Skanderborg Bryghus til ølsmagning med smørrebrød - fem øl, tre stykker smørrebrød og fortællinger om bryggeriet. Pris: 349 kr.

🚀 Iværksætter? Kom godt fra start

Onsdag den 10. december kl. 18-20.30 kan du på biblioteket få et gratis boost til opstarten af din virksomhed med konkrete værktøjer og hjælp til at finde den rette viden.