Det er en enestående situation, borgerne i Galten-Skovby befinder sig i.

For når politikerne beslutter sig for at give 50 millioner kroner til et område, er pengene som regel øremærket til et bestemt formål eller projekt. Men det er ikke tilfældet nu, hvor borgere og foreninger har frem til 18. maj til at indsende projektforslag til, hvordan de mange penge kan bruges inden for området for Kultur og fritid.

Det er selvfølgelig dejligt med så frie rammer, særligt når der lægges op til masser af borgerinddragelse. Men risikerer man, at det skaber splid, når forskellige frivillige bestyrelser og projekter skal dyste om de mange penge? Det spørgsmål vender vi tilbage til.

Først kigger vi nærmere på de to projekter, der indtil nu er på banen. Her er det vigtigt at understrege, at der sagtens kan komme andre forslag, for alle borgere og foreninger er velkomne med deres idéer frem til deadline den 18. maj.

Drømmen om en svømmehal i Galten går langt tilbage. Og måske er den drøm tættere på virkelighed end nogensinde, i hvert fald hvis det kommissorium, der skal bestemme hvordan de 50 millioner skal fordeles, vælger at støtte svømmehalsprojektet.

Det er håbet hos Kristian Larsen, tilflytter til byen, der siden 2020 har lagt mange timers frivillige arbejde i bestyrelsen bag svømmehalsprojektet.

- Jeg synes, det kunne være en god løftestang til at skabe mere liv i byen. En svømmehal omfavner alle, i alle faser i livet, både børn, ældre og dem midtimellem.

50 millioner kroner er ikke nok til at bygge en svømmehal. I sidste uge slog Vandvirke, Skanderborgs nye svømmehal, dørene op for første gang, og her har det kostet over 90 millioner kroner at bygge. Men 50 millioner vil være et kæmpestort, altafgørende bidrag, lyder det.

- Vi vil også rigtig gerne have fat i fonde. Der har været interesse fra flere fonde gennem tiden, for vi har jo været i gang siden 2017. Men vi kigger også på andre muligheder for finansiering i forhold til, om vi skal ud og låne penge. Vi havde hele tiden håbet på en kommunegaranti, men det kan vi undgå, hvis vi får de her penge, siger Kristian Larsen.

Det har desuden i flere år været muligt at tilkendegive sin støtte til Klank Svømmehal ved at give et økonomisk bidrag, noget over tusinde borgere har gjort, siger Kristian Larsen fra bestyrelsen.

De unge i Galten mangler et mødested, hvor det er hyggeligt at være, og hvor man har lyst til at opholde sig. Byen mangler rammer, der kan facilitere arrangementer som fællesspisning, og hallen skal kunne rumme endnu flere interesser og grupper.

Sådan opsummeres tankerne om Rumklang af Henriette Ambrosius, der beskriver sig selv som "en helt almindelig mor og borger" og en af de kreative kræfter bag projektet, som vil blive præsenteret for det kommissorium der skal beslutte, hvordan pengene skal bruges.

Med Rumklang lægges der op til, at de eksisterende idrætsfaciliteter i Klang udvides, opskaleres og udvikles, så man kan være relevant for endnu flere forskellige målgrupper. Blandt andet er der skitseret en klatrevæg, en springgrav og bedre cafe og køkkenfaciliteter.

- Jeg har observeret nogle ting, når jeg er med børnene rundt til aktiviteter. Vi mangler noget i forhold til andre byer, eksempelvis muligheden for at købe en kop kaffe, når der er fodboldkamp lørdag formiddag. Og jeg ved fra min teenagedreng, at de unge går lidt rundt uden at have et sted at være. De unge mangler et mødested, hvor det er rart at være og hænge ud, siger Henriette Ambrosius.

Det er foreningen Galten Forenede Sportsklubber, GFS, der står bag projektforslaget Rumklang, et projekt der først blev præsenteret på borgermødet onsdag aften. For næstformand Michael Jensen er det vigtigt at understrege, at Rumklang ikke skal ses som en konkurrent til drømmene om en svømmehal.

- Vi blokerer jo ikke for svømmehallen. Jeg ville elske at få en svømmehal. Men vi skal jo hver i sær komme med forslag, og vi har også drømt om bedre faciliteter i hvert fald 10 år, siger Michael Jensen.

Et eller flere projekter kan altså komme i spil til de mange penge, der i de kommende år skal komme indbyggerne i Galten-Skovby til glæde. Og beslutningen om at gøre processen så åben som muligt får en lidt blandet modtagelse.

Hos bestyrelsen i Klank Svømmehal medgiver Kristian Larsen, at beslutningen kan ende med at skabe splid, når to foreninger gerne vil have en så stor bid af kagen som muligt.

- Man kan jo være bange for, at det kan skabe splittelse, når man smider 50 millioner kroner ind og siger "så find ud af, hvad I gerne vil". Vi får jo ikke lov at bestemme, men vi skal tro, at vi bestemmer, siger han.

Hos folkene bag det andet projektforslag er man klar over, at svømmehallen nyder stor lokal opbakning.

- Der er nogle, der har kæmpet for svømmehallen i mange år, og det er nu, de har chancen. Og jeg kan da godt forstå, at det vil give noget skuffelse, hvis så andre kommer og får en bid af kagen, siger Henriette Ambrosius.

- Men jeg forstår ikke, at det skaber splid, lyder det fra Michael Jensen, næstformand i GFS.

- Det er jo fordi, folk er så passionerede, vurderer Henriette Ambrosius.

Til TV2 Østjylland erkender Radikale Venstres Anne Heeager, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, da også, at den unikke chance for at få støtte til det projekt, man har arbejdet på i årevis, kan skabe splittelse.

- Politik er kampen om knappe ressourcer. Så den del kan vi jo ikke komme væk fra. Det gælder også, når vi kigger på tværs af vores velfærdsområder, siger Anne Heeager til TV2 Østjylland.

Skanderborg Kommune holder en gratis workshop i fundraising, noget som begge projektforslag uden tvivl vil få brug for. Det foregår den 9. april. 

De seneste år har vi her på SkanderborgLIV testet revl og krat, når det kommer til udvalget af fastelavnsboller i byen. Denne gang har vi begrænset os en smule og udeladt supermarkedernes fastelavnsboller for i stedet at koncentrere os om det bagværk, der bærer mere præg af ægte håndværk.

Vi har smagt på to fastelavnsboller fra henholdsvis HM Bakery og Chokoladefabrikken på Adelgade. Og ja, deres fastelavnsboller er dyrere end dem, man finder hos SuperBrugsen eller Føtex. Men skal du give den lidt ekstra og imponere dine kaffegæster, så går du ikke galt i byen med nogen af de fire boller, vi har testet.

Vi starter med den bedste fastelavnsbolle, Skanderborg har at byde på. Og her var vi helt enige.

Chokoladefabrikkens fastelavnsbolle med creme, remonce og rabarber kan noget ekstra

Pris: 40 kroner.

Chokoladefabrikken er ikke nærige med fyldet. Der er både creme og remonce i begge deres fastelavnsboller, og der er ikke sparet på noget. I begge dele er smagen af vanilje markant, og kornene synlige i cremen. Det er en lækker, men også virkelig intens bid.

Forskellen på de to fastelavnsboller fra Chokoladefabrikken er altså tilføjelsen af rabarber i den ene. Og det var vi glade for, da det tilføjer en tiltrængt syre og friskhed til det søde fyld. Faktisk blev vi enige om, at mere rabarber og mindre creme og remonce ikke havde gjort noget.

Glasuren på toppen er ligeledes med rabarber, smager hammergodt og ser smuk ud. Her er en fastelavnsbolle, der imponerer på tallerkenen og glæder i munden.

Pris: 40 kroner.

Vi starter med det absolut bedste ved denne fastelavnsbolle og faktisk det, som vi anser som testens absolutte højdepunkt: Chokoladen på toppen af den klassiske fastelavnsbolle fra Chokoladefabrikken. Det bør ikke overraske at netop den forretning har styr på chokoladen. Det er lækkert og går fantastisk godt sammen med både bolle og fyld.

Som allerede nævnt er Chokoladefabrikken rundhåndet med fyld. Er du typen, der ikke kan få nok af creme og remonce, vil du elske det. Men vi var altså enige om, at det blev en smule for overvældende, og at man sagtens kunne dele en fastelavnsbolle uden at føle sig snydt.

- Jeg kommer altså til at gå lidt uden om cremen her i de sidste bidder, bliver det faktisk sagt hen mod slutningen.

Men håndværket er i top, og fastelavnsbollen er enormt flot, gylden og dejlig blød.

Pris: 35 kroner.

Fastelavnsbollen fra HM Bakery ligner den, bageriet på Adelgade havde på hylderne sidste år. Og det er ikke dårligt, for den smager godt skiller sig også lidt ud fra det brede felt af fastelavnsboller.

Det gør den mest af alt ved at være dækket af et lag chokoladeganache. Sidste år var fastelavnsbollen i vores test beklædt med et tykkere lag, og det klæder fastelavnsbollen fra HM Bakery anno 2026, at chokoladen på toppen altså er smurt knapt så tykt på.

Smagen er klassisk og kunne måske godt have brugt lidt mere fyld ud fra midten, da den faktisk var en smule tør i kanten. Men alt i alt en sikker og velsmagende fastelavnsbolle.

Pris: 30 kroner

HM Bakery har endnu et bud på en fastelavnsbolle, og det er en åben en af slagsen. En wienerdej med blåbærkompot og med knas i form af saltet hasselnød.

Den er så afgjort et alternativ den klassiske gammeldags fastelavnsbolle, og faktisk er vi enige om, at den sagtens kunne sælges året rundt som et stykke wienerbrød, for den leder ikke tankerne i retning af en fastelavnsbolle.

Vi er særlige glade for de saltede hasselnødder, der giver et fint modspil til det søde blåbærfyld.

Det er koldt med frostgrader døgnet rundt, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig lige med det første.

En læser har skrevet og spurgt os, hvor tyk isen er på Skanderborgs søer og om man må skøjte på søerne.

Vi har taget spørgsmålet med til Skanderborg Kommu ne. Og her er svaret nedslående, i hvert fald hvis man bor tæt på Skanderborg Sø, Mossø, Stilling Sø eller Knudsø.

Vedrørende de søer skriver Skanderborg Kommune nemlig:

Her har vi observeret pakis med åbne vandflader, så her frarådes al færdsel på isen.

Bedre ser det ud i Låsby og Galten. Ved Låsby Søpark og bassinet ved Østergårdsstien i Galten, som begge er betydeligt mindre end ovennævnte søer, er isen stærkere.

Her er der 14-15 centimeter is, så her er det muligt at færdes på isen, men det er altid på eget ansvar.

Skanderborg Kommune må også have fået flere henvendelser, for kommunen er selv ude med en tekst på hjemmesiden med regler for færdsel på isen. Her står der blandt andet:

- Hvis isen måles til mere end 13 cm tyk, opsætter vi tydelige skilte på de udvalgte steder, der viser, at isen nu er målt til over 13 cm.

Det er altså vigtigt at holde øje med skiltene.

- Det er vigtigt at forstå, at der IKKE opsættes forbudsskilte ved vores søer. Det er kun i tilfælde af at, vi tillader færdsel på isen, at vi skilter. Og kun på udvalgte steder.

Og en gang til for Prins Knud: Det er på eget ansvar.

- Tilladelse til færdsel på isen gælder der, hvor vi skilter. Og husk at al færdsel på isen er på eget ansvar.

Første spadestik er taget til et nyt mødested i Voerladegård, hvor mere end 600 nye kvadratmeter skal samle skole, foreninger og lokalsamfund i fælles rammer for læring og fællesskab.

Det skriver Skanderborg Kommune i forbindelse med, at Frands Fischer har taget det første spadestik.

Byggeriet bliver en udvidelse af Landsbyordningen og skal rumme blandt andet hjerterum, madværksted, musiklokale, fitness og nye faglokaler.

Lokalerne skal om dagen bruges til undervisning og foreningsliv og aktiviteter om aftenen. Borgmester Frands Fischer kaldte det ”hele byens byggeri”.

Projektet drives af foreningen Multisal med støtte fra lokale og nationale bidragydere, herunder Gl. Skanderborg Fonden, som har givet 1 mio. kr.

Landsbyordningen rummer børnehus og skole til 0.-6. klasse, som samtidig ombygges og renoveres. Byggeriet opføres i to etaper og forventes færdigt frem mod sommeren 2027.

Torsdag aften er en lastbil kørt gennem et autoværn på motorvejen mellem <52> Skanderborg V og <51> Skanderborg N.

Det skriver P4 Trafik.

Uheldet er sket i nordgående retning ved 20.30-tiden, og ved 23-tiden oplyser Vejdirektoratet, at der fortsat ikke er ryddet op efter uheldet.

Både politi og redning blev tilkaldt til stedet, og aftenen igennem har to ud af tre spor været spærret.

Vejdirektoratets forventning er, at alle spor igen er åbne "sidst på aftenen", fremgår det via deres trafikkort.