De lysegrønne bøgeblade blafrer i forårssolen, hvor Rasses Skovpølser igen har slået lugerne op til en ny sæson i Dyrehaven. Den ikoniske grillbar med det græsbeklædte tag begyndte som en lille pølsehytte i 1962 og er siden blevet landskendt for sin prisvindende bøfsandwich.

Da Lars Andersen og Jakob Hjulmand overtog stedet i 2023, lovede de ikke at lave “en McDonalds ud af Rasses”, men at bevare stedets særlige sjæl.

Døren går konstant op og i, og det overrasker os, at her er så travlt til frokost på en ganske almindelig tirsdag.

Men snart forstår vi præcist hvorfor.

Det er altid en fryd at overvære arbejdet i køkkenet. På Rasses arbejder personalet hurtigt, men med overskud og smil på de rene og ordentlige borde.

Menukortet frister med hotdogs toppet med alt fra purløgsaioli til puffede flæskesvær, men vi ender med en bøfsandwich - den må jo afprøves - og en såkaldt øf med svær, altså en flæskestegsburger.

Vi tripper, da vi spotter Frems hindbærbus og abrikossodavand samt Hancocks Sport-Cola. Et nostalgisk udvalg, der spiller perfekt sammen med den historiske institution, vi befinder os i.

Bøfsandwichen er en mastodont. Simpelthen. Udover toppingen i form af hjemmelavede ristede løg, kan man faktisk ikke se, hvad der egentlig gemmer sig under den brune sovs.

Det er ikke en spise for dem, der hader fedtede fingre eller nervøst tørrer sig om munden mellem hver bid. Sovsen finder vej til mundvigene, og hænderne bliver hurtigt klistrede. Men det er fuldstændig ligegyldigt, for bøfsandwichen er fremragende.

Min medspiser griner, mens hun kæmper for at holde sammen på den sovsede mastodont. Da den dybe, kraftige sovs rammer tungen, smager det af juleaften. Gammeldags på den helt rigtige måde. Den mediumstegte bøf er perfekt rosa og stadig saftig.

Konklusionen fra min medspiser er klokkeklar: Det er den bedste bøfsandwich, hun nogensinde har fået. Og hun har spist en del af dem rundt i hele landet.

Flæskestegsburger er en simpel anretning og ofte med cirka de samme ingredienser. Men den er uhyre svær at ramme lige i skabet. Sværene skal være sprøde, kødet saftigt og mængderne nøje afmålt.

Hos Rasses mestrer de alle dele.

Man kan næsten ikke høre sine egne tanker for de knasende svær, der får min mave til at råbe efter mere. Hvordan får de dem mon så sprøde, debatterer vi. Er de friturestegt? Men sådan kan de vel ikke have holdt kødet så saftigt? De tre tynde skiver sikrer, at der er fyld i hvert bid.

Desværre er en fjerdedel af bollen blevet gennemblødt af den hjemmesyltede rødkål.

Og fritterne?

Wow, var det første ord, der blev udbrudt. Hvad der lignede tarvelige frysepommes viser sig at være antageligt hjemmeskårne og rent faktisk med en smag af kartoffel.

Efter 30 minutter er de stadig ligeså sprøde, og mens jeg kæmper mig igennem næsten alle fritterne, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, står min medspisers og griner lidt af hendes fyldte mave.

Ligesom de mange andre hjemmelavede ingredienser er der ægte purløg i mayonnaisen. Det sætter to streger under indtrykket af, at det hele er gennemført.

Rasses Skovpølser er ikke bare en grillbar. Det er meget mere. En gourmet gastrogrill, der formår at være to mod det traditionelle danske køkken, men fusioneret med nutidens higen efter kvalitet og gode råvarer.

Det er ikke ufortjent, at Rasses har vundet både priser og er blevet en institution i byen.

Vi går mætte derfra. Meget mætte. Mens vi vralter gennem bøgeskoven taler vi om, hvornår vi skal tilbage og prøve resten af menukortet.

Du er hoppet i badetøjet og er på vej mod Skanderborg Sø. Solen skinner, vandet ligger stille, og sommeren føles tæt på.

Men ved bredden stopper lysten til at hoppe i vandet brat.

Søen er grøn og uklar. De blågrønne alger er kommet usædvanligt tidligt i år, og du må gå skuffet hjem igen.

Netop dét forsøger forskere og politikere nu at finde en løsning på.

Nu ligger en ny rapport fra Aarhus Universitet på bordet med de hidtil mest konkrete bud på, hvordan Skanderborg Sø kan blive renere igen. Rapporten blev bestilt efter sidste års ophedede valgdebat om de grønne søer. Men som SkanderborgLIV kunne fortælle i sidste uge, mangler politikerne stadig at finde pengene til de mange indsatser.

For selv om det kan lyde nærliggende bare at “rense søen”, er virkeligheden mere kompliceret.

- Man skal først standse ulykken. Hvis der hele tiden bliver ved med at komme fosfor ud i søen, så kommer problemet bare igen, siger seniorforsker Hans Estrup Andersen fra Aarhus Universitet.

Og her er den store udfordring. For fosforen kommer fra mange forskellige steder omkring søen – og flere af løsningerne bliver både dyre og langsommelige.

Fosfor fungerer som gødning for algerne i søen. Med mængden af fosfor, stiger risikoen for blågrønalger.

- Hvis vi kan nedsætte mængden af fosfor, så kan vi simpelthen sulte algerne ud, siger Hans Estrup Andersen.

Problemet i Skanderborg Sø skyldes især to ting: fortidens forurening og den fosfor, der stadig løbende bliver tilført søen fra spildevand, landbrug og naturen selv.

Ifølge forskeren er problemet ikke unikt for Skanderborg. Mange danske søer kæmper med for meget fosfor og algevækst.

Men Skanderborg Sø er en særlig vanskelig opgave, fordi den er så stor.

Det spørgsmål sidder politikerne i Skanderborg Kommune nu med. For rapporten peger godt på flere mulige løsninger - men ikke på, hvordan regningen skal betales.

Blandt løsninger peger han især på mini-vådområder, Grøn Trepart-projekter og træer langs vandløb som de mest lovende løsninger.

Mini-vådområder vurderes at kunne give den hurtigste effekt. Problemet er prisen. Ét anlæg koster omkring 600.000 kroner, og der kan være behov for op mod 50-100 anlæg i oplandet til Skanderborg Sø. Altså op i mod svimlende 60 millioner kroner.

Det kan nok næppe findes i den allerede tømte kommunekasse, og derfor afhænger flere af løsningerne af kommende statslige støtteordninger og midler fra Grøn Trepart-aftalen.

Hvis man ser på effekt i forhold til pris, peger forskeren især på træer langs vandløb som en af de bedste løsninger.

Men løsninger kan ikke bare købes. Det kræver samarbejde med lodsejere og landmænd, fordi det er dem, der ejer jorden omkring søen og vandløbene. Ifølge forskeren har landbruget dog indtil videre været positivt indstillet og allerede vist interesse for pilotprojekter.

Men selv hvis arbejdet går i gang hurtigt, kommer resultaterne dog ikke fra den ene sommer til den anden.

Der går mindst 10 år, før badegæsterne vil kunne mærke en tydelig forskel, fordi store mængder fosfor stadig ligger bundet i søbunden. Derfor forstår forskeren godt, at de store investeringer ikke er et tillokkende emne for politikerne, når der hverken kan ses i denne eller kommende valgperiode.

- Det er det ansvarlige valg er at gøre noget nu. Og hvis man stopper tilførslen, så begynder søen faktisk selv at fikse sig selv, siger Hans Estrup Andersen.

Mormorsysler, print t-shirts og saltkar med keramik-bryster.

De næste måneder er der mere at se på, når torvet foran Lille Nyhavn danner ramme om en torvedag.

- Det er jo hyggeligt, at der sker noget, og så håber vi, at byen også drager nytte af, at vi laver ting. For liv skaber liv, og vi vil gerne bidrage og bakke op, siger Susanne Byskov Holm, der er ansat i Butik Lille Nyhavn.

Butikken organiserer torveholderne og viser dem på plads, men ellers står de selv for salg og betjening.

På den måde adskiller oplevelsen som standholder sig markant fra butiksfællesskabet inden for, hvor de forskellige indehavere blot skal sørge for, at der er varer nok, mens butikspersonalet står for alt service og betjening.

Alligevel giver det mening at lægge torvedagen ved butikken, lyder det:

- Vi samler det, så folk ved, hvor de skal gå hen. Vi har også mange, der kommer udefra, og det kan også være med til, at de får øjnene op for Skanderborg, siger Susanne Byskov Holm.

Der er allerede en torvedag fredag på Mindet, tæt på Lille Nyhavn. Da SkanderborgLIV skrev om dagen, fortalte både arrangør og torveholdere om sløv aktivitet. De nævnte blandt andet, at den nordlige del af byen har manglet aktivitet de seneste år, men håbede, at Lille Nyhavn kunne hjælpe på det.

Og torvedagen i Lille Nyhavn skal da heller ikke ses som en udfordrer til torvemarkedet på Mindet.

- De fokuserer jo mest på fødevarer og blomster, mens vi har flere håndlavede unikavarer. Og jo mere aktivitet vi har her i området, jo bedre, lyder det fra Susanne Byskov Holm.

Billetterne til sommerens musikfestival Smukfest er for længst udsolgt, men en hjemmeside har i flere tilfælde været brugt til at snyde billetkøbere med falske billetter.

Hjemmesiden har domænenavnet "smuk-shoppen.dk", mens den officielle salgsside hos Smukfest hedder "smukshop.dk".

Det skriver mediet TjekDet.

Den falske hjemmeside har været aktiv siden 22. april 2026 og retter sig mod købere, der ønsker at købe billetter til den udsolgte festival i Skanderborg.

Derudover ligner den falske hjemmeside den officielle side med samme adresser, det ægte Smukfest-logo og en forsikring om, at købsprocessen er sikker.

Smukfest er bekendt med sagen og advarer gæsterne om svindelnumrene.

/ritzau/

Årets udgave af Spot Festival er flere steder blevet fremhævet som en af de allerbedste. En mulighed for at se alt det der rører sig på den skandinaviske musikscene.

For nogle af musikerne blev festivalen lige en tand bedre fredag formiddag, hvor Smukfest kunne fortælle, at de havde hentet fire navne fra Spot-plakaten til sommerens festival i Bøgeskoven.

Under overskriften 'Tak Spot' fortæller bookerne, at de blev så begejstret for fire musikeres optræden, at de strøg direkte ind i kalenderen.

Det drejer sig om Carlina de Place, Cevil, Jonathan og Wesmo.

- Hvert eneste år besøger vi Spot for at blive inspirerede og snuppe et par artister med hjem til skoven - sidste weekend var ingen undtagelse. Vi forelskede os i fire fantastiske artister, som nu har fået plads på plakaten til Smukfest 2026, skriver Smukfest på sin instagramprofil.

Cevil og Wesmo skal spille fredag, mens Carlina de Place og Jonathan får plads lørdag.

Årets udgave af Smukfest finder sted 2. til 9. august.

Vær doven med god samvittighed. Det kunne være sloganet for en ny kampagne fra Renosyd. Men faktisk hedder kampagnen "Pas på de vilde dyr".

I stedet for at læsse haveaffaldet op på en trailer og køre det på genbrugspladsen, så lad det blive hjemme i haven til gavn for små og lidt større dyr, hedder det i kampagnen.

Blade og afklip fra hækken kan placeres ved stenbunker, gamle træstubbe og dødt ved. Så bliver det et populært sted for dyrelivet.

De to genbrugspladser i Odder og Skanderborg modtager hvert år så meget haveaffald, at det kræver 1000 lastvognstog med anhænger at køre det væk.

Hvis affaldet får lov at blive i haverne, kan det give levesteder for "vilde" dyr som mariehøns, sommerfugle, myrer, bier og pindsvin.

- Vi redder ikke biodiversiteten og de sjældne arter alene ved at lade haveaffald blive hjemme. Men vilde haver og haveaffald er fantastisk til at passe på vores mere almindelige arter. Kvashegn og bunker med haveaffald er gode levesteder, siger Henry Lind.

Han er næstformand i DN Odder og bakker op om en ny kampagne fra Renosyd. I sin egen have har Henry Lind registreret over 400 forskellige arter.

Grene, blade og andet fra haven er den affaldsfraktion, som Renosyd modtager mest af. Det koster penge og udleder CO2, når det skal håndteres.

- Haveaffald fylder meget hos os. Men vi ved også, at det kan skabe værdi i haven og styrke biodiversiteten lokalt, siger Karen Run Morthorst, der er projektleder i Renosyd.

På genbrugspladserne og på Renosyds Facebookside kan man finde tips til at lave haveaffald om til levesteder. Det er en del af kampagnen, der begynder 11. maj.

Renosyds direktør Henrik Müller understreger, at kampagnen er en invitation, ikke en begrænsning.

- Man er altid velkommen på genbrugspladsen med sit haveaffald. Men vi håber at kunne inspirere folk til at overveje, om noget af deres affald i stedet kunne skabe værdi i haven, siger han.