Smukfest er højt rangeret på SkanderborgLIVs magtliste. Foto: Johanne Jedig Wejse/Grafik: jfm

Hvornår bliver magt et problem?

Det er ikke rart at tale om magt.

Så meget er tydeligt i de her dage efter vores magtliste er udkommet.

Og det gør sig både gældende for dem, der har magt, og dem, der ikke har. Derfor er det især spørgsmål om magt, der har fyldt for os i den her uge.

For hvornår er Smukfests magt et problem? Hvis de har den magt, som arbejdet med magtlisten har peget på, hvordan gør den sig så gældende? Og er der plads til at kritisere en festival, som stort set alle er enige om er vital for byen (og kommune)?

Det kigger jeg på i dagens første artikel. Jeg er forresten tilbage fra barsel, klar til at få fingrene ned i alt det spændende, der foregår i vores dejlige lokalområde. Så hvis du har et tip eller en undren, så tøv ikke med at kontakte mig.

I dagens anden artikel kigger vi på, hvornår det er ikke problem ikke at have magt. Særligt én gruppe - der trods alt udgør halvdelen af befolkningen - er nemlig markant underrepræsenteret på magtlisten. Og det er et problem, lyder det.

Hvis du er lidt forvirret på alt den magtsnak, så kan du med fordel læse mine dygtige kollegers store arbejde med SkanderborgLIVs magtliste som det allerførste. Den finder du her.

Her er, hvad vi ellers har med til dig i dag:

📖 Uddannelsessted investerer i bøger for en halv million

🚓 Tyve har været på spil i Skanderborg by

♟️ Unge spillemestre i skak på vej til kommunen

Tak fordi du læser med.

Billede af Johanne Jedig Wejse
Billede af skribentens underskrift Johanne Jedig Wejse Journalist
Der er ingen tvivl om, hvor stor betydning Smukfest har fra Skanderborg, lyder det entydigt. Arkivfoto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Lokal bekymring: Har Smukfest for meget magt?

På især to punkter bør Smukfest begrænses, lyder det fra to, der savner mere plads til også at kritisere festivalen.

På især to punkter bør Smukfest begrænses, lyder det fra to, der savner mere plads til også at kritisere festivalen.

- De har en magtfaktor, og får det stort set som de vil have det. Og det trykker mig. Og det er derfor jeg spørger, hvornår er nok nok?

Sådan siger Aksel Bang, der er nabo til Smukfest, efter festivalen er sat på som en af de mest magtfulde aktører i Skanderborg Kommune.

Det er vi nået frem til i arbejdet med SkanderborgLIVs magtliste, hvortil vi har talt med utallige kilder til baggrund og i samarbejde med et panel kommet frem til en liste på 10 personer, der særligt har indflydelse på Skanderborg.

Gæster på Smukfest i 2025. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

På andenpladsen er der dog ikke en person, men derimod Smukfest som event og dermed Skanderborg Festivalklub, der ejer festivalen. For i arbejdet med magtlisten er vi nået frem til, at personerne kan skiftes ud, men Smukfest og Skanderborg Festivalklub består som en magtfuld og indflydelsesrig organisation.

Savner kritiske røster

Og det er netop den placering, der vækker dyb bekymring hos det nyvalgte byrådsmedlem Frank Rune Kristensen Nielsen (DF). Han understreger, at han ikke er modstander af Smukfest, der er en uundværlig del af Skanderborgs identitet. Men:

- Når jeg hører fra andre byrådskollegaer, så omtaler de Smukfest på en måde, hvor den næsten er guds gave til menneskeligheden. Jeg kunne godt savne flere kritiske røster og fornuft i forhold til, om det er ved at være for stort og ved at brede sig til noget ubehageligt, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.

Om Smukfest og den lokale indflydelse

Bag Smukfest står Skanderborg Festivalklub, der har omkring 17.000 medlemmer – heraf knap 4.000 i Skanderborg Kommune – og dermed er en af de største foreninger i området. Smukfest har været ejet af festivalklubbens medlemmer siden 1980, og adskiller sig dermed fra flere andre danske festivaler, der er ejet af internationale investorer.

Overskuddet fra festivalen bliver delvist ført tilbage til lokalsamfundet. Skanderborg Festivalklub uddeler årligt omkring 200.000 kroner til kulturelle formål i kommunen – fra lokale kor og festivaler til arrangementer på plejecentre og projekter for børn og unge. Samtidig går 20 procent af overskuddet til Smukfonden, mens resten geninvesteres i næste års festival.

Omkring 10 procent af de betalende gæster og cirka 15 procent af de frivillige kommer fra Skanderborg Kommune.

I 2025 viser regnskabet en rekordomsætning på 306 millioner kroner og et resultat før skat på 5 millioner kroner.

Ifølge en analyse fra Rambøll har Smukfest også en betydelig økonomisk effekt på lokalområdet. I 2016 skabte festivalen en lokal omsætning på omkring 48,4 millioner kroner og yderligere 22,1 millioner regionalt. Det svarer til en samlet beskæftigelseseffekt på knap 80 personer, når både afledte og direkte jobs tælles med.

Kilde: Smukfest.dk

Det billede genkender nabo til Smukfest Aksel Bang. Han lægger ligesom Frank Rune Kristensen Nielsen vægt på, at Smukfest er god for Skanderborg, og at festivalen jo opererer indenfor de rammer, der bliver udstukket. Han savner, at der bliver sat flere grænser for festivalen.

- Jeg er ambivalent, og Smukfest må gerne være der. Men du ved sikkert også som medie, at de fleste borgere holder deres kæft, for man får skæld ud, hvis man udtaler sig – og det er en dårlig start på dialog. Det er svært at blive konkret; og det vil jeg ikke. Selvom det sikkert også siger noget i sig selv, siger Aksel Bang.

Savner kritiske røster

Han peger på, at presset blandt andet skyldes, at festivalen fungerer som indtægtskilde for en lang række lokale foreninger. Klubber som blandt andre FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold og mindre idrætsforeninger stiller frivillige til rådighed for opgaver som oprydning og vagttjeneste. Det har gennem årene givet millionindtægter til det lokale foreningsliv. Dertil kommer indtægter fra boder og servicefunktioner, som flere foreninger selv driver under festivalen.

Frank Rune Kristensen Nielsen var den yngste spidskandidat i Skanderborg Kommune. Den 25-årige DF'er bor i Hylke hos sin far, men er på udkig efter sit eget hus i byen. Arkivfoto: Jesper Rehmeier

Og det medvirker til, at festivalen har en stor lokal magt, som er svær at ændre på, lyder det fra Frank Rune Kristensen Nielsen.

- Når en festival rangeres højere i indflydelse end både folkevalgte udvalgsformænd og den øverste administrative ledelse, bør de demokratiske alarmklokker ringe. For de kan skiftes ud, hvis borgerne er utilfredse. Men det svært for borgerne at præge festivalens udvikling; og jeg synes politikerne har haft en tendens til at mere eller mindre blindt følge festivalens anvisninger, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.

Han tilføjer:

- Man mister fornemmelsen med borgerne. For jeg har talt med mange, både her i Hylke og lokalt i Skanderborg by, der er utilfredse og kæmper for at få ferie i festivalugen – ikke for at tage med, men for at flygte væk fra Skanderborg.

Aftale mellem byrådet og Skanderborg Festivalklub

Festivalklubbens lån af Dyrehaven er reguleret af en 10-årig aftale fra 2020-2029, men det er vedtaget, at parterne mindst én gang i hver byrådsperiode vurderer behovet for evt. justeringer af aftalen "for at sikre en fleksibilitet i vilkårene og en løbende dialog om Festivalklubbens behov for udvikling."

Den seneste ændring blev vedtaget af byrådet i marts 2023. Den gik bl.a. ud på:

  • Festivalens opbygning blev udvidet fra 6 til 7 uger.
  • Allerede 8 uger før festivalen kan der køres materiel ind og påbegyndes opsætning af hegn, teknikby og Bøgescenen.
  • Overdragelse af området sker senest 9 uger før festivalen.

Et par andre punkter, der blev diskuteret, handler om:

  • Oprydning skal som udgangspunkt være afsluttet senest 14 dage efter.
  • Kommunen fører tilsyn med området, indtil skoven er afleveret.
  • Fristen kan forlænges ved fx dårligt vejr for at undgå skader på naturen.
  • Kommune og festivalklub aftaler hvert år, hvordan skoven skal forynges i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
  • De dele af skoven, der ikke er berørt af festivalopbygning, skal være åbne for offentligheden – også i opbygningsperioden.
  • Nye aktiviteter eller ændringer kræver dialog med kommunen.
  • Festivalklubben skal informere tydeligere om borgernes adgang til skoven og tilbyde rundvisninger under opbygningen.
Kilde: Skanderborg Kommune

En af dem er Aksel Bang, der også har svært ved at vide, hvordan borgerne kan præge udviklingen. Han undrer sig over, hvordan aftalen mellem byrådet og Smukfest i praksis bliver brugt.

- Hvorfor er borgeren ikke en større magtfaktor end Smukfest? Kunne det være fordi, vi kun høres hvert fjerde år, og ingen lokalpolitiker tør/vil inddrage Smukfest i valgkampen, så hellere tie. I den tiårige periode kan aftalen ændres og bliver ændret, hvis Smukfest ønsker det – uden oplysning til borgeren, siger Aksel Bang.

Mærkbare konsekvenser

Konkret peger både Frank Rune Kristensen Nielsen og Aksel Bang på høj musik i de sene nattetimer samt hvordan det store antal gæster (cirka 60.000 om dagen) påvirker skoven og dens natur. Her savner de indflydelse og et større fokus fra kommunens side på at sætte grænser for festivalen.

- Jeg er 100 procent for festivalen, men jeg synes der skal være et større hensyn til de faste borgere og bylivet. I Hylke, som trods alt er 4-5 kilometer fra scenerne, overdøver lyden fra natlige dj's mit fjernsyn, selv med lukkede døre og vinduer. Og når så mange mennesker skal gå rundt, vil det jo altid have en mærkbar konsekvens for skoven og området.

Der kan være gang i begge Bøgescener både aften og nat. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Den måde, magten udøves på, eller dog ikke altid synlig. Det forklarer Roger Buch, kommunalekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

- Dem, der har magt, er tit meget usynlige i det daglige og i medierne. Og magten er stadig noget, de tager på de indre linjer, mens de holder sig ude af søgelyset. Tit vil de meget synlige netop være synlige, fordi de ikke har magt, men håber på at få det, siger Roger Buch.

Smukfest har ingen kommentarer til hverken denne artikel eller placeringen på magtlisten.

Anne Heeager er både byrådsmedlem, forperson for Kultur- og Fritidsudvalget og landsforperson for Radikale Venstre - og den eneste kvinde på vores magtliste. Foto: Robert Wengler

Hvorfor er der så få kvinder i magttoppen i Skanderborg? Her er fem forklaringer

Kun én kvinde er med på SkanderborgLIVs liste over byens mest magtfulde personer. Det er ikke en tilfældighed, men et mønster, der går igen - især lokalt. Forskning peger på netværk, kultur og familieliv som centrale forklaringer.

Kun én kvinde er med på SkanderborgLIVs liste over byens mest magtfulde personer. Det er ikke en tilfældighed, men et mønster, der går igen - især lokalt. Forskning peger på netværk, kultur og - især - familieliv som centrale forklaringer.

Der er en velkendt saying, at der er flere topchefer – og magtpersoner – der hedder Lars og Peter, end der er kvinder på posterne. Og det er ikke en eller anden metafor, det er hardcore data.

Reglen bliver bekræftet på SkanderborgLIVs magtliste, hvor der er hele tre personer ved navn Lars eller Peter – og kun en enkelt kvinde.

- Det overrasker mig ikke. Men det gør mig ærgerlig, siger listens eneste kvinde, byrådsmedlem og landsforperson for Radikale Venstre, Anne Heeager.

Manglen på kvinder er et decideret demokratisk problem i forhold til at have en legitim og repræsentativ magtelite, forklarer magtelite-forsker Sarah Steinitz.

- Kvinder udgør halvdelen af befolkningen. Når man vokser op som kvinde, får man andre livserfaringer og horisonter end mænd. Det er vigtigt, at det blik er til stede i det rum, hvor beslutningerne bliver truffet. Hvem er det, vi tager beslutninger på vegne af?

Tilbageslag på ligestilling lokalt

Ligestillingen i toppen af samfundet går fremad, men udviklingen er skæv, forklarer Sarah Steinitz.

- På den nationale scene går det fremad. Men der langt færre kvinder i byråd og på borgmesterposter end i folketinget.

I det nye folketing består 48 procent af folketinget af kvinder, den højeste andel nogensinde. I Skanderborg gik det den modsatte vej til kommunalvalget. Her faldt antallet af kvinder i byrådet fra 11 i sidste periode til 7 i denne.

Kvinder og magt

  • Kun 31 % af magteliten er kvinder: Den nyeste danske magtkortlægning viser, at kvinder stadig er markant underrepræsenterede i toppen af samfundet.
  • Ligestillingen går hurtigere frem nationalt end lokalt: Kvinder udgør omkring 48 % af Folketinget, mens andelen ofte er lavere i byråd og på borgmesterposter.
  • Kvinder bruger mere tid på hjemmet: Ifølge Rockwool fondens seneste måling bruger i gennemsnit ca. én time mere om dagen på husligt arbejde end mænd svarende til 7 timer om ugen. Det giver langt mindre tid til topposter.
  • Barsel og deltid påvirker karrieren: En central forklaring handler om, at kvinder fortsat tager størstedelen af barslen og arbejder oftere deltid. Når de senere søger mere højtstående jobs er de sat cirka fem år tilbage sammenlignet med mandelige konkurrenter om posterne.
  • Netværk spiller en afgørende rolle: Magt koncentreres i netværk, hvor dem, der allerede har indflydelse, ofte rekrutterer hinanden – og det fastholder skævheden
Kilde: DJØF, Rockwool fonden, Sarah Steinitz

Alligevel er der én positiv ting.

- I sidste byrådsperiode var det kun Trine Frengler, der var udvalgsformand. Nu har jeg også fået en formandspost, hvor man qua rollen både bliver kontaktet mere og får større honorar - og dermed også bedre mulighed for at bruge tiden på at søge indflydelse, siger Anne Heeager.

Men magt handler ikke kun om titler. Det handler også om, hvordan man bruger sin position. Og her peger Anne Heeager på en forskel i måden at arbejde på.

- Jeg vil hellere påvirke ting i det lange, seje træk end at være konfrontatorisk. Jeg er ikke særlig konfrontatorisk, men jeg er heller ikke bange for at sige min mening, siger hun, hvilket flugter fuldstændig med den måde, vores kilder bag magtlisten har beskrevet hende.

Hun understreger, at den type indflydelse ikke kun gælder kvinder.

- Der er også mænd, der arbejder sådan. Men jeg oplever, at det oftere gælder for kvinder at arbejde lidt "blødere", og så bliver magten måske lidt mere usynlig.

Gennem 10 år har Sarah Steinitz forsket i samfundets magt- og netværksstrukturer og skrevet bogen "ravnemødre og rollemodeller" omkring kvinder og magt. Foto: presse

Så kunne man få flere kvinder med, hvis man målte magten anderledes? Nej, det ville ikke være retvisende, mener Steinitz.

- Der er masser af kvinder, der gør et stort stykke arbejde. Men man er nødt til at se på, hvem der reelt sætter retningen. Hvem lægger linjen? Hvem kan trumfe? Det er dem, der bliver inviteret ind i de strategiske rum - og det er stadig dem, der har magten.

Isdronning kontra mor

Den vigtigste kilde til de manglende kvinder i topjobs handler ifølge Sarah Steinitz om, hvordan kvinder bliver bedømt - både af sig selv og af andre.

- Som kvinde i magteliten bliver man en slags linedanser. Er du for hård som leder, bliver du opfattet som en isdronning. Er du for blød, bliver du placeret i en morrolle. Og du har ikke lyst til at være nogen af dem.

Ligeledes gælder det for politik:

- Politik er et hårdere sted for kvinder. Sproglige angreb mod kvinder går oftere på deres køn og deres person. For mænd bliver det i højere grad bundet til holdningen, siger Steinitz.

Anne Heeager er strøget helt til tops i Radikale Venstre, kun overgået af den politiske leder Martin Lidegaard. Foto: Pressefoto

Også hjemmefronten gælder de stærke normer. For mænd er det mere accepteret at være væk fra hjemmet, mens kvinder ofte skal forklare det.

- Kvinder bliver vurderet hårdere – og vurderer sig selv hårdere – i deres rolle som mor. Der er stærke forestillinger om, hvornår man er en god nok. Om man henter tidligt, får lavet legeaftaler og har styr på hjemmet. Meget af det arbejde ligger stadig hos kvinderne, siger Sarah Steinitz.

Den forklaring genkender Anne Heeager. Da hun begyndte i politik, var hendes yngste barn fire år.

- Det sværeste for mig har været, at jeg har været væk så mange aftener. Man bliver nødt til at forene sig med, at man ikke er den mor, der altid kan komme med hjemmebag. De ting tror jeg ikke, havde været ligeså svært for en mand, heller ikke for min egen.

- Men jeg mener også, det er vigtigt at være en rollemodel. Jeg synes, mine børn skal se, at man kan få indflydelse, hvis man kæmper for det, siger Anne Heeager.

Nye bøger er på vej ind i klasselokalerne på SCU i Skanderborg, hvor en investering på over en halv million kroner skal styrke elevernes læselyst.

SCU køber bøger for en halv million: Vil vække unges læselyst

SCU investerer over en halv million kroner i fysiske bøger til undervisningen. Målet er at få flere elever til at læse i en hverdag, hvor skærmen fylder stadig mere.

I dag foregår en stor del af gymnasieelevers liv digitalt. Både privat og i undervisningen.

Netop derfor er hylderne på Campus Skanderborg ved at blive fyldt op med nye bøger.

- Vi er spændte på, hvordan de unge tager imod de mange nye bøger. Om vi kan skubbe til deres læselyst og læseglæde, siger uddannelseschef Else Krog, der er tovholder på bogindkøbet på SCU i en pressemeddelelse.

SCU har nemlig fået over 500.000 fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til kvalitetsudvikling på de gymnasiale uddannelser, der er øremærket til at købe skønlitteratur fra en statslig pulje til kvalitetsudvikling i gymnasiet og skal bruges på klassesæt til undervisningen på både HHX, EUX, HTX og HF.

Lærerne har selv peget på, hvilke bøger de ønsker.

- Dansklærerne på skolen har budt ind med, hvilke klassesæt de godt kunne tænke sig, og det er jo bare fedt at kunne opfylde alle deres ønsker, siger Else Krog.

Det er både klassikere og nyere danske forfattere, der nu rykker ind i klasselokalerne, med blandt andre Karen Blixen, Michael Strunge, Helle Helle, Thomas Korsgaard og Martha Flyvholm Tode. Samtidig bliver der købt ind til den nye litteraturkanon i danskfaget.

Med flere titler på hylderne håber skolen, at flere elever finder noget, der fanger dem.

- Nu bliver det i hvert fald nemmere for dem at få adgang til bøger, samtidig med at der bliver endnu flere værker at vælge imellem, siger hun.

Arkivfoto: Michael Bager

Tyve på spil i Skanderborg: Hus lænset for designmøbler

Det har krævet en bil af en vis størrelse at komme væk med udbyttet efter et indbrud på Vestergade i Skanderborg søndag kl. 4.22.

Derfor appellerer vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, Sydøstjyllands Politi, til, at man giver politiet et ring, hvis man har bemærket noget usædvanligt i området.

Under indbruddet, hvor gerningsmanden kom ind ved at knuse ruden i hoveddøren, blev der stjålet tre designlænestole, en designpendel, en designbordlampe samt en skrivebordslampe, oplyser politiet.

Da ruden blev knust, blev alarmen aktiveret, men tyven nåede altså at slippe væk med det stjålne gods.

På den nærliggende Adelgade blev der også stjålet en designlampe under et indbrud i samme tidsrum, oplyser politiet.

Det skete mellem lørdag kl. 23 til søndag kl. 7.30. Her brød gerningsmændene et vindue op for at skaffe sig adgang til boligen.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på tlf. 114.

De unge spillemestre kan give kærligheden til skakspillet videre. Foto: Dansk Skoleskak

Unge ildsjæle uddannes til spillemestre i skak

Dansk Skoleskaks kursus kommer til Stilling Skole. Her deltager 20 unge i alderen 10-15 år.

Én ting er at spille skak. Noget andet er at arrangere skak for en hel skoleklasse.

Det ansvar har en gruppe unge taget på sig.

For den 16. april skal 20 unge på mellem 10 og 15 år lære at arrangere frikvartersskak og hjælpe til på eksempelvis Skolernes Skakdag, hvor mange unge tager deres første skaktræk.

Det skriver Dansk Skoleskak i en pressemeddelelse.

På spillemester-kurset bliver de unge hurtigt sat på arbejde, da de får ansvar for en hel lektion i en indskolingsklasse.

- Vi ser, at de unge spillemestre vokser en halv meter på en formiddag, når de lærer metoder og minigames, der bidrager til en mere spændende skoledag på tværs af alder og kultur på deres egne skoler. Skolerne er selvsagt glade for de dygtige spillemestre, der gør det lidt sjovere at gå i skole, siger David Christophersen, læringskonsulent i Dansk Skoleskak, i pressemeddelelsen.

Det lokale spillemester-kursus afholdes på Stilling Skole med støtte fra STIBO-Fonden og andre lokale fonde.

Om Dansk Skoleskak

Dansk Skoleskak er en NGO, der hjælper børn og unge med at spille hjernen stærk og udvikle sig fagligt, socialt og mentalt via skoleskak. Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk læringsmetode bl.a. via tre evidensbaserede læringsprogrammer: SKAK+MAT®, hvis læringseffekter i matematik er undersøgt og formidlet internationalt, SFA - Skoleskak For Alle® målrettet elever med ADHD, autisme og indlæringsvanskeligheder og HPS - hjernen på skemaet®, der styrker elevernes mentale trivsel og øger tro på egne evner. Dansk Skoleskak står også bl.a. bag Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, Skolernes Skakdag - hjernens motionsdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler, elever og familier med skakmaterialer.

Kilde: Dansk Skoleskak