Lokal bekymring: Har Smukfest for meget magt?
På især to punkter bør Smukfest begrænses, lyder det fra to, der savner mere plads til også at kritisere festivalen.
- De har en magtfaktor, og får det stort set som de vil have det. Og det trykker mig. Og det er derfor jeg spørger, hvornår er nok nok?
Sådan siger Aksel Bang, der er nabo til Smukfest, efter festivalen er sat på som en af de mest magtfulde aktører i Skanderborg Kommune.
Det er vi nået frem til i arbejdet med SkanderborgLIVs magtliste, hvortil vi har talt med utallige kilder til baggrund og i samarbejde med et panel kommet frem til en liste på 10 personer, der særligt har indflydelse på Skanderborg.
På andenpladsen er der dog ikke en person, men derimod Smukfest som event og dermed Skanderborg Festivalklub, der ejer festivalen. For i arbejdet med magtlisten er vi nået frem til, at personerne kan skiftes ud, men Smukfest og Skanderborg Festivalklub består som en magtfuld og indflydelsesrig organisation.
Savner kritiske røster
Og det er netop den placering, der vækker dyb bekymring hos det nyvalgte byrådsmedlem Frank Rune Kristensen Nielsen (DF). Han understreger, at han ikke er modstander af Smukfest, der er en uundværlig del af Skanderborgs identitet. Men:
- Når jeg hører fra andre byrådskollegaer, så omtaler de Smukfest på en måde, hvor den næsten er guds gave til menneskeligheden. Jeg kunne godt savne flere kritiske røster og fornuft i forhold til, om det er ved at være for stort og ved at brede sig til noget ubehageligt, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.
Om Smukfest og den lokale indflydelse
Bag Smukfest står Skanderborg Festivalklub, der har omkring 17.000 medlemmer – heraf knap 4.000 i Skanderborg Kommune – og dermed er en af de største foreninger i området. Smukfest har været ejet af festivalklubbens medlemmer siden 1980, og adskiller sig dermed fra flere andre danske festivaler, der er ejet af internationale investorer.
Overskuddet fra festivalen bliver delvist ført tilbage til lokalsamfundet. Skanderborg Festivalklub uddeler årligt omkring 200.000 kroner til kulturelle formål i kommunen – fra lokale kor og festivaler til arrangementer på plejecentre og projekter for børn og unge. Samtidig går 20 procent af overskuddet til Smukfonden, mens resten geninvesteres i næste års festival.
Omkring 10 procent af de betalende gæster og cirka 15 procent af de frivillige kommer fra Skanderborg Kommune.
I 2025 viser regnskabet en rekordomsætning på 306 millioner kroner og et resultat før skat på 5 millioner kroner.
Ifølge en analyse fra Rambøll har Smukfest også en betydelig økonomisk effekt på lokalområdet. I 2016 skabte festivalen en lokal omsætning på omkring 48,4 millioner kroner og yderligere 22,1 millioner regionalt. Det svarer til en samlet beskæftigelseseffekt på knap 80 personer, når både afledte og direkte jobs tælles med.
Det billede genkender nabo til Smukfest Aksel Bang. Han lægger ligesom Frank Rune Kristensen Nielsen vægt på, at Smukfest er god for Skanderborg, og at festivalen jo opererer indenfor de rammer, der bliver udstukket. Han savner, at der bliver sat flere grænser for festivalen.
- Jeg er ambivalent, og Smukfest må gerne være der. Men du ved sikkert også som medie, at de fleste borgere holder deres kæft, for man får skæld ud, hvis man udtaler sig – og det er en dårlig start på dialog. Det er svært at blive konkret; og det vil jeg ikke. Selvom det sikkert også siger noget i sig selv, siger Aksel Bang.
Savner kritiske røster
Han peger på, at presset blandt andet skyldes, at festivalen fungerer som indtægtskilde for en lang række lokale foreninger. Klubber som blandt andre FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold og mindre idrætsforeninger stiller frivillige til rådighed for opgaver som oprydning og vagttjeneste. Det har gennem årene givet millionindtægter til det lokale foreningsliv. Dertil kommer indtægter fra boder og servicefunktioner, som flere foreninger selv driver under festivalen.
Og det medvirker til, at festivalen har en stor lokal magt, som er svær at ændre på, lyder det fra Frank Rune Kristensen Nielsen.
- Når en festival rangeres højere i indflydelse end både folkevalgte udvalgsformænd og den øverste administrative ledelse, bør de demokratiske alarmklokker ringe. For de kan skiftes ud, hvis borgerne er utilfredse. Men det svært for borgerne at præge festivalens udvikling; og jeg synes politikerne har haft en tendens til at mere eller mindre blindt følge festivalens anvisninger, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.
Han tilføjer:
- Man mister fornemmelsen med borgerne. For jeg har talt med mange, både her i Hylke og lokalt i Skanderborg by, der er utilfredse og kæmper for at få ferie i festivalugen – ikke for at tage med, men for at flygte væk fra Skanderborg.
Aftale mellem byrådet og Skanderborg Festivalklub
Festivalklubbens lån af Dyrehaven er reguleret af en 10-årig aftale fra 2020-2029, men det er vedtaget, at parterne mindst én gang i hver byrådsperiode vurderer behovet for evt. justeringer af aftalen "for at sikre en fleksibilitet i vilkårene og en løbende dialog om Festivalklubbens behov for udvikling."
Den seneste ændring blev vedtaget af byrådet i marts 2023. Den gik bl.a. ud på:
- Festivalens opbygning blev udvidet fra 6 til 7 uger.
- Allerede 8 uger før festivalen kan der køres materiel ind og påbegyndes opsætning af hegn, teknikby og Bøgescenen.
- Overdragelse af området sker senest 9 uger før festivalen.
Et par andre punkter, der blev diskuteret, handler om:
- Oprydning skal som udgangspunkt være afsluttet senest 14 dage efter.
- Kommunen fører tilsyn med området, indtil skoven er afleveret.
- Fristen kan forlænges ved fx dårligt vejr for at undgå skader på naturen.
- Kommune og festivalklub aftaler hvert år, hvordan skoven skal forynges i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
- De dele af skoven, der ikke er berørt af festivalopbygning, skal være åbne for offentligheden – også i opbygningsperioden.
- Nye aktiviteter eller ændringer kræver dialog med kommunen.
- Festivalklubben skal informere tydeligere om borgernes adgang til skoven og tilbyde rundvisninger under opbygningen.
En af dem er Aksel Bang, der også har svært ved at vide, hvordan borgerne kan præge udviklingen. Han undrer sig over, hvordan aftalen mellem byrådet og Smukfest i praksis bliver brugt.
- Hvorfor er borgeren ikke en større magtfaktor end Smukfest? Kunne det være fordi, vi kun høres hvert fjerde år, og ingen lokalpolitiker tør/vil inddrage Smukfest i valgkampen, så hellere tie. I den tiårige periode kan aftalen ændres og bliver ændret, hvis Smukfest ønsker det – uden oplysning til borgeren, siger Aksel Bang.
Mærkbare konsekvenser
Konkret peger både Frank Rune Kristensen Nielsen og Aksel Bang på høj musik i de sene nattetimer samt hvordan det store antal gæster (cirka 60.000 om dagen) påvirker skoven og dens natur. Her savner de indflydelse og et større fokus fra kommunens side på at sætte grænser for festivalen.
- Jeg er 100 procent for festivalen, men jeg synes der skal være et større hensyn til de faste borgere og bylivet. I Hylke, som trods alt er 4-5 kilometer fra scenerne, overdøver lyden fra natlige dj's mit fjernsyn, selv med lukkede døre og vinduer. Og når så mange mennesker skal gå rundt, vil det jo altid have en mærkbar konsekvens for skoven og området.
Den måde, magten udøves på, eller dog ikke altid synlig. Det forklarer Roger Buch, kommunalekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
- Dem, der har magt, er tit meget usynlige i det daglige og i medierne. Og magten er stadig noget, de tager på de indre linjer, mens de holder sig ude af søgelyset. Tit vil de meget synlige netop være synlige, fordi de ikke har magt, men håber på at få det, siger Roger Buch.
Smukfest har ingen kommentarer til hverken denne artikel eller placeringen på magtlisten.