Siden ejendomsudvikler Finn Damgaard i 2019 præsenterede offentligheden for sin ambitiøse udviklingsplan for et stort, nyt boligområde imellem Adelgade, Dagmarcentret og Sygehusvej, har han haft utallige kaffemøder med investorer omkring Kirkegaards Baghave. Et nyt boligområde med over 200 lejligheder i midtbyen.

-Hver gang ender det med, at de nærmest skal have projektet forærende. Det er jeg selvfølgelig ikke interesseret i, så nu bliver det Plan B. Jeg tager den lange tur selv, siger han.

Plan B er alt andet end lille.

Igennem de næste ti år frem mod sin 70-års fødselsdag har Finn Damgaard tænkt sig at bygge over 200 nye midtbylejligheder, og der er byggestart på de første i foråret.

Lukker huller i Adelgade

Her begynder byggeriet af den første og mindste af de fire etaper i Kirkegårds Baghave. Det har front ud mod Adelgade 75–79, hvor facadebygningen bliver bevaret og fem lejligheder renoveret. Derefter bliver baghuset revet ned og genopført i tre etager med udvidede butikslokaler i stueplan og otte nye lejligheder på de to resterende etager.

På opfordring fra kommunen bliver der desuden etableret et lille nyt bytorv ved Dagmarpassagen, som støder op til baghusets nybyggede café. Den skal ifølge Finn Damgaard drives af Reeses Vin og have udeservering på én af de mest solrige og vindstille placeringer i midtbyen.

Når byggeriet står færdigt i 2027, rykker Finn Damgaard lidt længere ned ad Adelgade med sine maskiner. Her lukker han hullet imellem Adelgade og indkørslen til Bloms Butikker og etablerer 16 store, nye lejligheder og 3- 4 nye butikslokaler i et andet af hans længe ventede projekter, som allerede er lokalplangodkendt: Munkegården.

6000 kvadratmeter ad gangen

Når Munkegården står færdig, nærmer vi os 2030.

Det giver Finn Damgaard tid til at få lavet lokalplanen og rejst de nødvendige midler til at gennemføre den sidste, store del af Kirkegårds Baghave frem mod 2036.

Det lyder mere end dyrt. Hvordan får du råd til det?

-Jeg er stille og roligt gået i gang med at sælge ud af mine andre ejendomme. Jeg kan ikke gå i banken og bede om et lån på 400 millioner for at bygge alt i én pærevælling. Men når jeg bygger 6000 kvadratmeter ad gangen, kan jeg få det til at hænge sammen, siger Finn Damgaard.

Han er blandt de største ejendomsejere i byen.

Alligevel er han ikke bleg for at indrømme, at han havde håbet på at lande en aftale med en kapitalstærk investor med større muskler end ham. Ifølge ham er det kombinationen af økonomisk afmatning, usikre renter, kommunens krav om, at der skal etableres parkering under jorden, stigende materialepriser og højere profitkrav, som har fået de store investorer til at trække følehornene til sig.

-Jeg ville selvfølgelig gerne have haft en partner, men ikke for enhver pris, siger Finn Damgaard.

Organiseret efterspørgsel

Han er i modsætning til investorerne ikke et sekund i tvivl om, at efterspørgslen efter den type lejligheder, som han vil bygge over 200 af er til stede i Skanderborg.

-Jeg har været udlejer i 33 år, så folk ringer til mig, når de er på jagt efter en bolig. I øjeblikket får jeg mindst fem opkald om ugen. 90-95 procent af dem, der henvender sig, er seniorer. De vil bo tæt på alt i en lejlighed, som de ikke selv skal vedligeholde, og der skal være elevator, siger han.

Flere af dem har ifølge ham allerede organiseret sig i grupper, inden de ringer med deres ønsker om bynære lejligheder, som de sammen kan flytte ind i, når de er klar til at skille sig af med parcelhuset og nyde seniorlivet i midtbyen om 3-4 år.

Det bekræfter Finn Damgaard i, at retningen på hans omfattende byggeplaner er rigtig: Lejligheder tæt på byliv, sundhedshus, butikker og kulturhus er noget, mange søger i den fase af livet. Sådan har han det også selv.

-Når jeg er på den anden side af 10 travle år, flytter jeg ind i min egen taglejlighed med kæmpe terrasse lige her midt i Kirkegaards baghave, siger han og peger på illustrationen af hans livs største og sidste udviklingsplan.

Søhøjlandet åbner sig foran bilens motorhjelm. Hjulene glider let over den våde asfalt, og gennem forruden kan jeg skimme konturerne af Himmelbjerget i tågen, mens skovene ligger sig i lag bagved tårnet, sådan som guldaldermaleren Vilhelm Kyhn plejede at male dem.

Bilen summer som et lille rumskib, sådan som elbiler gør, da jeg triller ind på parkeringspladsen ved Siimtoften og med lethed tilkobler den lille Renault Zoe til ladestanderen.

Jeg er netop vendt hjem fra min første tur i Rys nye delebil. Og turen har besvaret de spørgsmål, jeg havde forinden: Er det ikke alt for besværligt at hente en bil i bymidten? Eller kan den grønne delebil være et reelt alternativ til en ekstra bil og manglende busser?

Turen begynder allerede tre dage forinden. Jeg klikker mig nysgerrigt ind på Byensbil.dk og bliver overrasket over, at det findes i hele 38 forskellige byer.

Man kan tilvælge, at det skal være en elbil, at man har brug for anhængertræk eller plads til fem - man skal dog oprette en profil, før man kan søge. Det er heldigvis let.

Til min store skuffelse, er bilen ikke ledig. Øv. Jeg sender alligevel en forespørgsel, og allerede få timer senere modtager jeg en mail om, at det kan det! Sikke en service. De kører simpelthen en ekstra bil helt til Ry, alene fordi jeg har brug for den.

Ved Siimtoften finder jeg nøglen i en nøgleboks, og bilen låser automatisk op, da jeg nærmer mig med nøglen. Den er fuld opladt og kan køre knap 300 km, afslører instrumentbrættet.

Jeg sætter mig ind i den desværre ikke så rene, men dog behagelige lille bil, og får let tilkoblet min smartphone til skærmen via bluetooth til at kunne afspille lyd. Mindre godt går det med at navigere fra min telefon - heldigvis er gps'en på skærmen ret idiotsikker.

Første stop er Fælleden i Skanderborg, 14 kilometer. Og selvom bilen ikke virker helt ny, kører den fantastisk. Automatgear, fartpilot, hurtig acceleration og alt det andet man kan forvente af en elbil. Endnu bedre bliver det, da jeg ankommer ved Fælleden, hvor mange parkeringspladser er optaget. Men med denne lille bybil er det let at parkere.

Jeg fortsætter efterfølgende turen videre mod kontoret og senere hjem.

Tilbage i Ry skal bilen nu sættes til opladning. Jeg bakser lidt med at få åbnet el-stik-dækslet og opdager en lille knap inde i bilen til venstre for brættet. Men så snart jeg har sat strømkablet til, er det let at få den til at lade.

Få dage senere modtager jeg en kvittering. Jeg har ved booking betalt 200 kroner i depositum, og jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af, om man egentlig kan afbestille og om man i så fald får depositummet igen.

For turen til Skanderborg og retur har jeg betalt 165 kroner. De 65 er timeprisen for fem timer - 13 kroner pr. time - og 100 kroner for de 32 kilometer kilometer.

Sammenlignet med at tage toget (det koster mellem 75-85 kroner retur fra Skanderborg til Ry afhængig af tidspunktet) er det jo en dyrere fornøjelse. Til gengæld kunne jeg køre både helt til Fælleden og vores kontor i ByMakers uden at skulle tage bybussen eller gå. Og så var jeg i øvrigt ikke afhængig af en tidsplan.

Man kan også indvende, at det er langt billigere at køre de 32 kilometer i sin egen bil, uanset om man kører el og benzin. Men - og det her er vigtigt - hvis man ser på delebilen som et alternativ til en bil nummer to, tror jeg alligevel, der er meget at spare.

For når man tæller kilometerpenge for egen bil, skal alt fra slid og afbetaling på lån til forsikringer, service, hjulskifte og skader tælles med - og selvfølgelig bilens pris. Her betaler du kun for de timer og kilometer du reelt bruger og så er forsikring, strøm og alt andet inkluderet. Desuden sparer du med delebilen en masse CO2.

Så hvad giver dig mest reel frihed: At eje en bil, der altid står klar, men også koster dig dyrt hver eneste måned? Eller at dele en bil, som du skal booke på forhånd, men kun betaler for, når du faktisk bruger den?

Efter at have afprøvet delebilen undrer det mig oprigtigt, at der ikke kører langt flere delebiler på vejene og holder færre ekstrabiler hjemme i garagerne. Jeg har allerede lavet fire nye bookinger.

For 20 år siden var Højvangen i Skanderborg et udsat boligområde og stod på den såkaldte ghettoliste. Der var indbrud og bilafbrændinger og beboere følte sig ikke trygge.

Når man besøger området i dag, kunne det næsten ikke være mere anderledes.

Som en anden Bulderby løber børnene rundt blandt de mange legeområder, og beboerne mødes i fælleshaverne eller til fællesspisning i orangeriet. Der er endda blevet venteliste til at få en bolig - og flere og flere af tilflytterne er ressourcestærke.

Nu skal det succesfulde arbejde videreføres til tre andre kommunale boligområder: Ryparken, Vestervang og Gyvelparken i Ry.

- Arbejdet i Højvangen har været en kæmpe succes, og nu skal vi se, hvordan vi kan folde de gode erfaringer ud i andre boligområder, der kæmper med nogle af de samme problemer, siger Borgmester Frands Fischer (S).

I flere boligområder er der en høj andel af unge under 30 år, og mange familier har sociale eller økonomiske problemer.

Desuden bor 43 procent af børnene i Højvangen med en enlig forælder mod 12 procent i resten af kommunen, mens karaktergennemsnittet i 9. klasse er lavere.

Derfor retter helhedsplanen sig igen mod tre områder: uddannelse og livschancer, beskæftigelse og sundhed samt medborgerskab og sammenhængskraft.

- Vi kan se, at beboere i almene boligområder er dårligere stillet, hvad angår psykiske lidelser, kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Derfor rykker vi indsatsen tættere på borgerne og giver mulighed for eksempelvis kurser og træning, forklarer Charlotte Strandgaard, der er leder af helhedsplanen og arbejdet i Højvangen.

- Det giver så god mening at være med til at skabe både mental og fysisk trivsel for mennesker. Og det er en god investering for samfundet.

Helt konkrete forandringer

Charlotte Strandgaard beskriver flere tydelige resultater i Højvangen:

- 29 unge har i dag lommepengejob, mens 50 børn og unge lige nu har fået fritidspas og er dermed kommet i gang i en fritidsaktivitet. Det betyder alt for deres trivsel at have en aktiv fritid og være en del af et fælleskab, og det smitter af på hele familien, siger hun.

Desuden har 70 familier gennemført familiekurser og fået netværk og værktøjer til at skabe forandring i deres eget liv.

Der bliver i praksis kun ansat én ekstra medarbejder i forhold til i dag, men ifølge borgmesteren er det “et symbol på, at man faktisk er nået langt i forhold til at gøre Højvangen til et trygt og godt sted at bo, og derfor nu også kan bruge nogle af kræfterne på det boligsociale arbejde i nogle af de andre områder.”

Der har cirkuleret en misforståelse om, at indsatsen helt forsvinder ud af Højvangen, når sekretariatet skal dække flere områder. Det afviser Charlotte Strandgaard:

- Nogle beboere har været nervøse for, at vi forsvinder ud af Højvangen. Det gør vi ikke. Højvangen er stadig vores største område med 1200 beboere.

Så hvordan kommer man reelt til at kunne mærke forskellen i Ryparken, Vestervang og Gyvelparken?

- Indsatserne bliver gradvist opbygget. Vi starter med at være mere til stede og skaber faste ugerytmer, som vi også har i Højvangen med eksempelvis ungecafé hver mandag, fortæller Charlotte Strandgaard.

Og så er det afgørende med stærke samarbejder med skoler, daginstitutioner og det lokale erhvervsliv. De relationer skal bygges op fra bunden i de nye områder.

- Aktive medborgere starter her. Det vigtigste er at få folk til at opdage de ressourcer, de allerede har, og hjælpe dem med at sætte dem i spil i deres familie og lokalområde. At folk opdager, at de selv kan lave forandring, er nok den største forandring.

Fra 25. til 28. februar kan gæster i Skanderborg få en anderledes spiseoplevelse, når Restaurant Postyr forvandles til midlertidig kro med klassiske retter og fri bar.

I fire dage bliver det slut med små anretninger og pincetter i køkkenet hos Restaurant Postyr i Skanderborg. I stedet overtages gryderne af Umut Sakarya-Havshøj - vinder af MasterChef og kendt YouTuber - som med hjælp fra michelinkokken og ejer René Mammen forvandler stedet til en midlertidig kro.

Postyrkroen, som projektet kaldes, serverer stegt flæsk, tarteletter og kolde øl. Ifølge et opslag på Umut Sakarya-Havshøjs Instagram er både mad og drikke inkluderet i billetten, og man spiser og drikker, til man er mæt og ikke tørstig længere.

- Portionerne skal ikke bestemmes af en vægt ude i køkkenet, men af gæsten selv, lyder det i opslaget, hvor det også fremgår, at Postyrkroen kun eksisterer den ene uge.

René Mammen beskriver det som "modigt (eller dumdristigt)". Halvdelen af pladserne er ifølge opslaget allerede reserveret af Mammens familie.

Billetterne sælges via Restaurant Postyrs hjemmeside, og arrangørerne opfordrer til hurtig tilmelding, da pladserne “forsvinder hurtigere end sms’er fra statsministerens telefon”.

Billetter kan findes her.

Dette medie har i løbet af 2025 skrevet om flere opsigtsvækkende huse på Skanderborgs boligmarked. For et par måneder siden blev der slået rekord for dyreste bolig i Skanderborg, og en historisk grund med et håndværkertilbud på skiftede hænder for "mellem 10 og 15 millioner" som ejendomsmægleren udtrykte det.

De fleste af os er nysgerrige på de boliger, der skifter hænder for tocifrede millionbeløb, og er her lan du se de tre dyreste boliger i Skanderborg lige nu.

1: Endnu en megavilla på Oddervej

Pris: 15,9 millioner kroner.

Oddervej er en af de vildeste lokationer i Skanderborg. Man er lidt væk fra byen, men stadig tæt på, og man har det smukke kig ind over byen. Sidste år blev en villa på Oddervej solgt for 16,6 millioner kroner, og det fornævnte håndværkertilbud var også på Oddervej.

Og nu er der endnu en liebhaverejendom til salg på vejen. 255 kvadratmeter fordelt på 9 rum, og huset er opført i 1963 af en lokal muremester og byder på en vild udsigt over Skanderborg Sø og byen. Der er selvfølgelig egen badebro og 2642 kvadratmeter grund.

2: I hjertet af byen og ned til søen

Pris: 11,9 millioner kroner.

I Skanderborg bliver området ikke meget mere attraktivt end Nørregade. Her bor man lige ned til søen, og denne villa har selvfølgelig også egen badebro. Boligen er 169 kvadratmeter og bygget i 1918 i klassisk muremesterstil. 169 kvadratmeter lyder måske ikke meget af, når man trods alt skal slippe små 12 millioner, men der følger også 82 kvadratmeter kælder.

Grunden er på 920 kvadratmeter, og huset er gennem renoveret løbende gennem årene.

3: Arkitekttegnet villa med første parket

Pris: 9,9 millioner kroner

Hvis man vil op i de højere luftlag, er Sarabjerg en god adresse. Her har man en enestående udsigt over søen, og vil man købe sig ind der, kan man jo kigge på denne arkitekttegnede villa på små 300 kvadratmeter fordelt over flere etager.

Der er dobbeltgarage, 1000 kvadratmeter grund og et stort køkkenalrum, hvor udsigten over Skanderborg Sø selvfølgelig er i centrum. Gå på opdagelse i huset ved at følge linket herunder.

Skanderborg er blandt de 31 kommuner, miljøminister Magnus Heunicke (S) har meldt til Ankestyrelsen for ikke at forbyde sprøjtemidler i boringsnære områder.

Kommunerne skulle nemlig have forbudt sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder senest 1. marts. Det skriver Din Avis Skanderborg.

Miljøministeriet placerer Skanderborg i kategorien, hvor kun 20-49 procent af områderne er sikret.

- Det er uacceptabelt, at det her ikke bliver taget mere alvorligt. Der har fra starten været fuld finansiering, og nu har kommunerne haft god tid til at løse en lovpligtig kerneopgave. Det er ikke til diskussion, skriver Ministeren i en pressemeddelelse.

Men ifølge formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget er kritikken forfejlet.

- Vi har indgået aftaler med 15 af 20 lodsejere og mangler kun underskrifter på to. Det er overraskende at ende på listen, for vi har bestemt ikke sovet i timen, siger Claus Leick (SF) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Ifølge Leick skyldes det, at kommunen først nu har tilpasset sin registreringspraksis til andres. Aktuelt er 75 procent af BNBO’erne på plads, og kommunen forventer at være færdig inden sommeren 2026.

De mange hundrede mand på gigantopgaven med at udvide E45 omkring Horsens kan nu sætte flueben ud for etapen fra afkørsel 53 Skanderborg S til lidt syd for afkørsel 54 Ejer Bavnehøj.

Natten til tirsdag blev de seks nyasfalterede spor - tre i hvert retning - taget i brug over en strækning på cirka seks kilometer.

Der er tale om den nordligste etape i udvidelsen mellem Vejle N og Skanderborg S.

- Entreprenørens fremdrift gør, at vi også har kunnet lægge slidlaget, fortæller Vejdirektoratets projektchef John Kjærsgaard.

Den tilladte maksimalhastighed er på strækningen sat op fra 80 km/t til 110 km/t.

I alt er der syv etaper, der skal udvides over samlet 38 kilometer, og også i syd er der som tidligere omtalt i Folkebladet sket meget.

Først blev cirka seks kilometer fra afkørsel 59 Hornstrup i retning Hedensted opgraderet til seks spor og taget i brug medio oktober, og natten til tirsdag blev så yderligere knap to kilometer færdig - sådan da.

Tre spor er farbare i sydgående retning, og der må man nu køre maksimalt 110 km/t over alle seks kilometer, oplyser John Kjærsgaard.

I nordgående retning er til- og frakørsler klaret, men kun to spor er farbare på de sidste par kilometer hen mod afkørsel 58 Hedensted. Her er der fortsat hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

- Den sidste del af udbygningen laves til næste år, og så bliver det tilladt at køre op til 130 km/t, siger John Kjærsgaard.

Mellem Hornstrup og Hedensted mangler fortsat et slidlag. Også det klares i 2026.

Som før fortalt her i spalterne er det gået meget hurtigere end projekteret med de første etaper.

- Der er flere forklaringer på det. Men den vigtigste er, at der har været længere tørre periode i anlægsperioden, og det er vigtigt for anlægsarbejderne. Samtidig har vi haft et rigtig godt samarbejde med entreprenøren, der har været indstillet på at få arbejdet fremmet så meget som muligt, sagde John Kjærsgaard til avisen tilbage i oktober.

De resterende fem etaper omkring Horsens skal alle være færdige inden udgangen af næste år.

Dog skal der lægges slidlag på de sidste strækninger i 2027.

Eksisterer mirakler?

Spørger du en troende, vil han svare ja. Spørger du en realist, ryster han på hovedet af dig.

I Skanderborg AGF's European League-gruppespil var der tirsdag aften ved at udspille sig et større mirakel.

Men det opstod bare aldrig.

Og dermed 1-0 til realisterne.

Skanderborg AGF havde allerede sikret sig videre avancement til mellemrunden i den næstbedste europæiske klubturnering. Men der var en teoretisk chance for at få fire point med videre i næste fase, hvilket er en gigantisk fordel.

Det krævede en sejr for Skanderborg AGF i Ljubljana mod det enormt ærgerrige og efterhånden pænt pengestærke RD Slovan-hold. 37-30, nærmest cruise control til tider.

Job done.

Skanderborg AGF viste endnu engang, hvor brede de er. Ni forskellige spillere kom på måltavlen i en kamp, hvor stjernespilleren Kristjan Örn Kristjansson ikke engang var med, og hvor det næsten kun var højrehænder, der spillede i bagkæden.

Og så krævede det at Minaur Baia Mare, rumænerne, der var så uduelige mod Skanderborg AGF, at deres egen borgmester næsten bedyrede en lokal sorg, skulle vinde mod puljens på papiret stærkeste mandskab fra Granollers. I Spanien.

Noget, der aldrig burde ske, men Baia Mare var pludselig i første halvleg foran med seks. Var i gang med et chok.

Og så skete der det, som der også skete i begge kampe mod Skanderborg AGF. De løb tør for kræfter.

Fire mål i de sidste 15 minutter, Granollers kom tilbage, vandt og går derfor med videre i mellemrunden.

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at Skanderborg AGF i sidste weekend smed en vaskeægte drømmesituation væk ved at spille en dårlig hjemmekamp mod selvsamme Granollers.

For det var den kamp, der gjorde udfaldet, og som nu gør, at begge hold har to point med til mellemrunden.

Her venter portugisiske Porto og norske Elverum, som også kommer med over med to point hver.

Man møder de to nye hold i den nye pulje. Og efter det går førstepladsen direkte videre til kvartfinalen og får pludselig en ret god vej frem mod Final Four.

En anden- og tredjeplads skal ud i en ottendedelsfinale, hvor der pludselig kommer hold som Flensburg-Handewitt eller THW Kiel i spil. Og så er legen reelt set slut der.

Kan man være skuffet?

Nej, slet ikke. At Skanderborg AGF går videre fra puljen var målsætningen. At man kunne vinde ude mod Granollers og to gange mod Slovan er i ultimativ grad at leve op til forventningerne.

Og at man taber en kamp til Granollers er i det store hele okay.

Men det gør også det hele lidt bøvlet om lidt.

For Porto kommer i mellemrunden til at være storfavorit til førstepladsen. Især når nu alle fire hold har lige vilkår.

Porto er den største ikke-tyske favorit til at vinde turneringen. De har flere helt igennem formidable spillere.

Skanderborg AGF har formentlig nok kvaliteten til at ende i mellemrundens top tre og er nok stærkere end norske Elverum. Men at glide sig med videre til ottendedelsfinalen bliver pludselig en meget vanskelig situation alligevel på grund af mødet derefter med de førnævnte tyske hold.

Nederlaget mod Granollers gjorde Skanderborg AGF's vej meget sværere.

Og mirakler eksisterer jo ikke. Det fik vi opklaret tirsdag aften.

Nu venter fire ligakampe og en pokalkvartfinale mod GOG før en velfortjent EM-pause.

For anden gang nogensinde afholder Danish Boxing Promotion stævne. Det bliver 24. januar i Skanderborg, hvor organisationen også i foråret var i aktion for første gang med et velbesøgt stævne.

Her var der ifølge en pressemeddelelse fra Danish Boxing Promotion udsolgt flere dage før stævnestarten.

- Vi har glædet os til at kunne offentliggøre stævnet med meldingen om, at vi vender tilbage til byen med endnu en Fight Night. Vi håber at kunne gentage succesen fra sidst.

- Rammerne er i hvert fald sat i Kulturhuset Skanderborg. Jeg ved også, at bokserne er klar til at fremvise seværdig og medrivende topboksning for alle danske boksefans, siger promotor Lars Kristensen.

Det er endnu ikke slået fast, hvilke boksere, der er på kortet i Skanderborg, men boksesitet knock-out.dk vurderer, at århusianeren Nikki Møller Nielsen (3-1) kommer til at være et af navnene, der skal i aktion i Skanderborg.

I den kommende uge er det jul på skemaet, når man ser på byens mange events.

Hvis du er til jul på messing, så kig forbi Ry på onsdag den 10. december kl. 16, hvor Kulturskolens Young Brass giver en hyggelig ladekoncert på Kielsgårdvej. De små og store blæsere tager deres juleklassikere med ud af øvelokalet – charmende skæve toner og alt det gode følger med.

Lørdag er der flere steder at lægge vejen forbi. På Walthers kan du få en solid dosis julejazz, når Uffe Steen, Jens Jefsen og John Riddell spiller op, inden lokale musikere tager over til jam. Entréen er bare 30 kroner, og første drik er med. Samme dag er der også bogbyttedag i bibliotekets foyer fra kl. 10–12 – kom og byt, aflever eller tag bøger med hjem helt uden krav.

Og hvis du drømmer om duften af gran, halmballer og gløgg, så åbner Vestermølle dørene til det store julemarked hele 6. og 7. december kl. 10–16. Her finder du omkring 70 boder, julegodter, smedje, mølle, legeplads for børn og hesteridning om lørdagen. Vil du have det mere lokalt og udendørs, så holder FLOK samtidig julemarked, hvor Den Rullende Butik har åben, bålet er tændt til snobrød, og børn kan lave julekreationer i teltet.

Har du brug for et roligt frirum, så er der Mindful Yoga for pårørende lørdag den 6. december kl. 10–11.30. Det er gratis, og alle kan være med – et pusterum for dig, der står tæt på en med psykisk sygdom.

Og trænger du bare til et stille øjeblik midt i alt decemberhalløjet, kan du hele ugen slå vejen forbi Galleri Art Expo i Hørning, hvor 76 kunstnere og 2.500 værker giver et gratis og varmt åndehul.

Søndag den 14. december kl. 11 kan du synge julen ind i Højvangen Kirke sammen med The Voices of Skanderborg. Det bliver en formiddag fyldt med gospel, julesange og fællesskab - en af de koncerter, der sender folk hjem med lys i øjnene.