Frands Fischer (S) har nu siddet på borgmesterposten i seks år. Først som arvtager, siden som folkevalgt.

I perioden har han sat gang i en historisk mængde byggeri af børnehaver, skoler og plejehjem og kalder velfærdsinvesteringerne sit største aftryk.

Men selv med projekter for en milliard kroner på vej i Hørning, Ry, Galten og Låsby er der stadig huller i fundamentet. Skolerne halter, daginstitutionerne mangler pædagoger, og forsøget på at gøre Skanderborg grønnere med vindmøller og solceller er, som han selv siger, “ikke gået som håbet”. Med ingen nye VE-anlæg på tegnebrættet i fire år er det tæt på et regulært flop.

Samtidig viser en ny Epinion-måling, at kun 43 procent af borgerne er tilfredse med, hvordan kommunen bliver drevet. Så hvorfor skal vælgerne genvælge Frands Fischer til fire år mere på borgmesterkontoret?

- Vi arbejder benhårdt på at gøre det bedre. Jeg tror, borgerne vil kunne se, at mange af de beslutninger, vi har truffet, først begynder at virke nu, siger den 49-årige politiker fra Gl. Rye.

Der var store ambitioner, da Skanderborg Kommune for to år siden satte gang i en helt ny, åben proces for vedvarende energi.

Udviklere og borgere skulle inddrages tidligt, og en ny “Kolding-model” skulle sikre, at både lokale lodsejere og naboer fik reel indflydelse. På tegnebrættet lå 16 projekter - seks solcelleparker, seks vindmølleprojekter og fire kombinerede anlæg - men som dominobrikker faldt de ét efter ét.

- Vi troede, vi kunne kopiere succesen fra Kolding, men det har ikke virket her. Processen blev for løs, og vi har lært, at vi skal styre den langt strammere og være mere tydelige på, hvor vi vil have projekterne, så borgerne ved, hvad de skal tage stilling til, siger Frands Fischer.

I dag står Skanderborg uden ét eneste nyt VE-projekt på vej. Kun et solcelleanlæg ved Låsby, godkendt i både lokal- og kommuneplan, men droppet af udvikleren på grund af elpriser og tilslutningsafgifter.

Byrådet har samtidig sat som mål, at kommunen skal reducere CO₂-udledningen med 70 procent inden 2030. Et mål, der virker stadig mere urealistisk. Ifølge kommunens egne tal halter Skanderborg flere år bagefter reduktionskurven.

Men når intet er bygget - og målet nærmer sig - melder spørgsmålet sig: Skal 2030-målet justeres?

- Vi skal holde fast. Det bliver svært, men ikke nemmere, hvis vi skubber det foran os. Selv hvis vi kun når 80 procent, vil det være et stærkt resultat, siger han og peger på, at kommende projekter bør placeres tættere på motorveje og i områder, hvor landskabet allerede er præget af tekniske anlæg.

Der er både mursten og mennesker på spil, når man taler om skolernes udfordringer. Flere bygninger er slidte, og mistrivsel blandt børn og unge fylder mere end før. Samtidig har Skanderborg Kommune i årevis ligget lavt, når det gælder udgifter pr. elev - nummer 14 fra bunden ifølge de seneste økonominøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Da jeg kom til, lå vi helt nede som nummer fire fra bunden. Senere rykkede vi til nummer syv, og nu er vi nummer 14. Så i det perspektiv har vi faktisk flyttet os, siger Frands Fischer og tilføjer at Skanderborg dermed har overhalet nabokommunerne.

Kommunen har ifølge ham allerede løftet skoleområdet med 38 millioner kroner, heraf 16 millioner direkte til undervisningen. Nu lover han sammen med SF og Radikale Venstre 20 millioner ekstra i næste periode, som skal styrke fællesskab og trivsel.

Men finansieringen er endnu ikke på plads. Så med en kommunekasse i blund, blandt andet på grund af institutionsbyggeri, hvor vil han så finde pengene?

- Midlerne skal findes gennem politiske prioriteringer, præcis som sidst, da vi løftede skolerne. Det handler om at skabe et politisk råderum, siger borgmesteren.

Når Frands Fischer ser frem mod næste valgperiode, handler det først og fremmest om at få velfærden til at følge med væksten.

På ældreområdet fortsætter kommunen udbygningen af kapaciteten. Nye plejepladser er på vej i Galten og Låsby, og et nyt plejecenter planlægges mellem Skanderborg og Stilling. Friplejehjem skal også være et supplement - men ikke en erstatning for den kommunale drift.

I daginstitutionerne er presset stadig stort, og manglen på pædagoger påpeges igen og igen. Det samme gælder for ældreområdet, hvor der også er udfordringer med at rekruttere personale.

- Vi kan ikke trylle flere medarbejdere frem, men vi har sikret økonomien til at ansætte dem, når hænderne er der, siger han.

Samtidig skal Skanderborg Sø og de øvrige søer igen have højere prioritet. Efter flere års stilstand skal nye indsatser mod fosforudledning og dårlig vandkvalitet sættes i gang. Blandt løsninger nævner han muligheden for at kombinere minivådområder, lavbundsprojekter og samarbejde med lodsejere og naturforeninger, så søen bliver et grønt symbol for byen.

De store anlægsprojekter - Fælleden, broen til Kulturhuset og udviklingen af Adelgade - skal føres til dørs, mens pengene til de planlagte institutioner skal findes. For Fischer handler den næste periode mere om at færdiggøre end at starte nyt.

Og hvorfor skal vælgerne så give ham fire år mere på borgmesterkontoret?

- Jeg står for stabilitet og samarbejde. Vi har gang i en udvikling, som jeg gerne vil gøre færdig. Det handler om at løfte i fællesskab. Ikke rive det, vi har bygget, ned, siger Frands Fischer.

Hvis Jens Szabo får borgmesterkæden om halsen, lover han mærkbare resultater allerede efter et år.

Byggesager skal afgøres på dage i stedet for måneder, og borgere, der søger hjælp, skal have hurtigere svar.

Selvom Ry-manden har siddet 24 år i byrådet, er gejsten ikke forsvundet. Tværtimod, for der er masser at arbejde på endnu, mener han.

For Venstres borgmesterkandidat handler det om at skære bureaukratiet væk og give beslutningerne tilbage til dem, der møder borgerne i hverdagen. Det er kernen i Szabos lille kommunale revolution.

Når Jens Szabo taler om et kursskifte, mener han, at beslutningerne skal flyttes derud, hvor hverdagen leves.

- Vi tror på vores medarbejdere. Den enkelte hjemmehjælper eller pædagog ved bedst, hvad der skal til hos borgeren. Det er kernen i Skanderborg-modellen, siger han.

Som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget har han været med til at frisætte området:

- Der er kun tre lovpligtige kvalitetsstandarder tilbage. Resten har vi ophævet.

Men han lytter til borgerne, understreger han. Og derfor har han opfanget, at der er steder, hvor driften kan gøres bedre.

- På ældreområdet er vi ikke gode nok til at sikre, at der er tilstrækkeligt med personale om aftenen. Det er jo den enkelte plejehjemsleder, der skal disponere midlerne, men generelt kan jeg høre, at vi skal kigge på aftennomeringen. Det kan være, vi skal flytte nogle fra daghold eller tilføre ekstra ressourcer.

Hvis du blander dig i det, fjerner du så ikke noget af den magt, du gerne vil give lokalt?

- Jo. Men når jeg hører, at noget ikke fungerer, er jeg nødt til at sende et hyrdebrev,  og det har jeg gjort gennem vores ældrechef.

- Der er ikke sket en skid.

Sådan opsummerer Jens Szabo de sidste fire år på klimaområdet i Skanderborg Kommune.

- Kun én solcellepark er blevet til noget. Resten er strandet, fordi der ikke har været politisk enighed eller lokal opbakning, siger han.

Da jeg spørger hvordan han konkret vil få gang i den grønne omstilling, når det ikke er lykkedes indtil nu, peger han på sin gamle mærkesag: solceller på kommunale tage.

- Det har jeg presset på for siden 2021. Vi skal ikke bygge en eneste ny kommunal bygning uden at forberede taget til solceller. Loven har hidtil forhindret det, men den er på vej til at blive ændret, og vi skal være klar.

Men solceller på tagene er overhovedet er nok til at nå Skanderborgs klimamål om CO₂-neutralitet i 2030. Hvad vil du mere gøre?

- Nej, selvfølgelig ikke. Det kan bidrage, men det kan ikke stå alene. Vi skal bruge alle midler, vindmøller, lokale energifællesskaber og ny teknologi. Men det skal gro nedefra, ikke presses ud over folk.

Skal Skanderborg holde fast i 2030-målet?

- Det er helt urealistisk. Måske kan vi blive selvforsynende i 2040. Vi skal have delmål, der faktisk kan nås, det nytter ikke at opstille mål, som alle ved, vi ikke kan leve op til.

Når Jens Szabo taler om forandring, handler det om at give kommunen mere fart - også i mødet med borgerne.

Han nævner Kvik-service, hvor borgere hurtigt kan få hjælpemidler som rollatorer og badestole uden lang sagsbehandling. Samme tankegang vil han overføre til byggesager og erhverv.

- I Odder klarer de halvdelen af sagerne samme dag. Det burde vi også kunne, siger han.

Hvis det skal gå så hurtigt, er der så ikke en risiko for, at der laves fejl?

- Ja, der kan ske fejl, men så må vi lære af dem. Det vigtigste er, at vi ikke får en kultur, hvor man ikke tør handle. Jeg har aldrig jagtet nogen for at lave fejl.

Også politisk mener Szabo, at Skanderborg trænger til en kulturændring. Han vil have magten tilbage til byrådet og beslutningerne tættere på borgerne.

- Politik skal ikke kræve en jurauddannelse, som han siger. Og sagsfremstillinger skal være så klare, at enhver borger kan forstå dem og de politiske beslutninger, der træffes. Intet skal være gemt væk i et bilag.

Dermed står Venstres borgmesterkandidat med et løfte, der spænder fra det helt nære til det systemiske: en kommune med fart på, mindre bureaukrati og mere tillid. Om Skanderborg er klar til det kursskifte, bliver afgjort den 18. november.

Christian Wibe-Marker lover ikke for meget som konservativ borgmesterkandidat. Fire år i byrådet har nemlig lært ham, at politik handler om samarbejde, kompromiser - og om der er penge i kassen.

Sådan er politik også, og der er nødt til at være ansvarlighed, siger Christian Wibe-Marker.

- Vi har investeret massivt i byggeri, så den økonomiske ansvarlighed er det vigtigste. Nogle lover gratis offentlig transport. Nogle vil have cykelstier til alle landsbyer. Der er nødt til at være penge til det, og vi skal holde snuden i det økonomiske spor, særligt når vi også gerne vil løfte folkeskolen og så videre.

Det kunne ellers være fristende at lokke vælgerne med løfter om et andet, for i meningsmålingerne står Konservative til blot 4,9 procent af stemmerne. Det var sjovere i 2021, hvor partiet fik 12 procent af stemmerne og fire mandater i byrådet, deriblandt Wibe-Marker, der blev valgt ind i første forsøg.

- Jeg havde gættet på, at vi stod til omkring otte procent af stemmerne. Jeg havde forestillet mig, at vi ville gå tilbage, men ikke så meget. Men jeg synes faktisk heller ikke, det er helt fair, for vi har arbejdet hårdt.

Efter at have sundet sig over de 4,9 procent i 3 minutter, var det op på hesten igen og tilbage til at fokusere på at lave politik for borgerne, siger borgmesterkandidaten fra Vrold.

Han erkender, at skolerne har brug for et økonomisk løft, udover de ekstra 18 millioner kroner som byrådet blev enige om at afsætte sidste år.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF lover yderligere 20 millioner til skolerne.

- Jeg vil gerne finde flere penge til skolerne, det vil jeg arbejde for, men jeg lover ikke 20 millioner, hvis vi ikke kan finde dem i budgettet.

Christian Wibe-Marker mener, at kommunen generelt er veldrevet, selvom der er plads til forbedringer. Derfor overrasker det ham også at høre, at kun 43 procent af de adspurgte i en undersøgelse fra Epinion er tilfredse med den måde kommunen er blevet drevet på de seneste fire år.

- Skanderborg Kommune er en ressourcestærk kommune, og i og med, at man har en høj indtægt, man betaler meget i skat og har høj kommuneskat, så forventer man at få meget tilbage. Og det er ikke sikkert, at kommunen for alle kan leve op til de forventninger, særligt når udligningsreformen rammer os rigtig hårdt.

Den grønne omstilling er en vigtig opgave de næste år. Arbejdet med at bane vejen for solceller og vindmøller har mødt store problemer. Derfor må man tilbage til tegnebrættet.

Ifølge Wibe-Maker skal man holde fast i målsætningen om 70% reduktion af CO2 i 2030 i Skanderborg Kommune. Men kommunen og politikerne skal i højere grad tage ansvar.

- Ideen var fuld åbenhed, men der var nærmest tale om ansvarsfraskrivelse, når vi lagde det hele ud til udviklerne. Vi skal stadig være åbne. Men for at komme i mål skal vi i højere grad tage politisk ansvar og gå ind og pege på områder og sige her, her og her og kigge nøgtern og databaseret på, hvor det er bedst at placere anlæg. Så må vi finde en løsning sammen med borgerne, men vi skal også understøtte de områder, hvor borgerne faktisk gerne selv vil fremlægge lokale løsninger.

Skanderborg Sø og vandkvaliteten er blevet hedt debatstof, men Christian Wibe-Marker ikke fan af hurtige lappeløsninger for at komme de forhadte blågrønne alger til livs. Fosfortilførslen til søen skal stoppes, og derfor er beskeden til de borgere, der kræver en ren sø og badeture i sensommeren klar.

- De må vente nogle år. For det kommer til at tage tid.

For Christian Wibe-Marker handler det om at have en pragmatisk tilgang til at få tingene gjort. Han beskriver sig som "socialkonservativ" og citerer Poul Schlüters berømte ord om, at "idelogi er noget bras".

Lykkes det ikke for Wibe-Marker at blive borgmester, så man partiet søge indflydelse på andre måder.

- Vi takkede nej til en formandspost sidst, og det har vi nok fortrudt. Denne gang går vi benhårdt efter en formandspost. Selvfølgelig først og fremmest efter borgmesterposten, men vi arbejder med mange planer.

Hvordan det kommer til at gå for Konservative med at søge indflydelse, finder vi ud af, når der er valg 18. november. 

En læser skrev og spurgte os, hvordan valgdeltagelsen i Skanderborg har udviklet sig over de seneste år. Både i forhold til kommunalvalg, men også folketingsvalg og Europaparlamentsvalg.

Og Skanderborgenserne er flittige til at stemme er den helt klare konklusion. Ved alle valg ligger valgdeltagelsen over det nationale gennemsnit.

Men kigger vi på de tre seneste kommunalvalg har stemmeprocenten også i Skanderborg været faldende. Det kan heller ikke udelukkes, at valgdeltagelsen ved dette valg blive lavere end ved de forudgående, siger eksperter til TV2.

Her har vi samlet et overblik over valgdeltagelsen for de seneste valg. Tallet i parentes er landsgennemsnittet.

2021: 74,3 procent (67 procent)

2017: 77,8 procent (70 procent)

2013: 78,4 procent (72 procent)

2009: 70,8 procent. Dette var det første valg efter den seneste store kommunesammenlægning, og her var valgdeltagelsen generelt lav på tværs af kommuner. (65 procent)

2022: 89 procent (84,2 procent)

2019: 88,9 procent (84 procent)

2015: 89,6 procent (85,9 procent)

2011: 90,4 procent (87,7 procent)

2024: 65,8 procent (58,2 procent)

2019: 73,1 procent (66,1 procent)

2014: 61,8 procent (56,3 procent)

2009: 65,9 procent (59,5 procent)

På tværs af vælgermøder, debatter i radio og tv og selvfølgelig i læserbreve og interviews, blandt andet her i SkanderborgLIV, har kandidater til kommunalvalget diskuteret de vigtigste emner i valgkampen. De ting, de vil arbejde for i de næste fire år, og som kommer til at betyde noget for borgerne.

Vi kigger lidt nærmere på holdningerne til tre af de temaer, der har fyldt mest.

Hvad er der på spil? Skanderborg Kommune er en af de kommuner, der bruger færrest penge per elev i folkeskolen. Forældre, forældrebestyrelser og sågar også byrådspolitikere mener, at emnet har været underprioriteret i årevis.

Folkeskolerne er det vigtigste emne for borgerne i Skanderborg. Det viser en stor undersøgelse fra Epinion. Og skolernes trængsler har også været et af valgkampens centrale emner.

Og selvom kommunen er rykket nogle placeringer frem i løbet af de seneste fire år, er de fleste kandidater enige om, at det ikke er nok. Der skal flere penge til skolerne.

Hvad mener de forskellige? Socialdemokratiet, Radikale og SF vil helt konkret tilføre yderligere 20 millioner kroner til Skanderborgs folkeskoler.

Christian Wibe-Marker, borgmesterkandidat for Konservative siger, at han også vil arbejde for et løft til folkeskolerne, men han vil ikke sætte et konkret beløb på.

Venstres Jens Szabo er dog knapt så lun på idéen om flere penge til folkeskolerne. For hvor skal pengene komme fra, spørger han. Han henviser til kommunens pressede økonomi, hvor store investeringer i byggeri af plejecentre, daginstitutioner og ja, folkeskoler, lægger bånd på det økonomiske råderum.

SF har nævnt, at pengene til et løft af folkeskolerne kan findes ved at hæve kommuneskatten, mens Radikale Venstre har snakket om "omprioriteringer".

Hvad er løsningsforslag? I debatten har der blandt andet fra flere skolebestyrelser været udtrykt et ønske om to-voksenordninger og differentieret undervisning, mens også skolerne fysiske rammer og generelle forfatning har været på dagsordenen, som du kan læse i dette interview med en utilfreds far på Morten Børup Skolen.

Hvad er der på spil: Skanderborg Kommune har en ambition om at reducere CO2 udledningen med 70 procent inden 2030, hvilket kræver vindmøller og solceller. Men i de seneste fire år er der ikke bygget et eneste nyt anlæg til vedvarende energi.

Har byrådets indsats for nå det 2030-klimamålet været et flop? Det bliver nok ikke nemt at få politikerne til at bruge det ord. Men faktum er, at langt de fleste af de foreslåede projekter af forskellige årsager er kuldsejlet. Kommunen har i denne byrådsperiode åbnet op for projektforslag fra interesserede udviklere, men der er ikke udsigt til hverken nye vindmøller eller solcelleanlæg inden for en overskuelig fremtid.

Hvad mener de forskellige? I byrådet er der uenighed om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at arbejde videre med den målsætning eller ej. Det nye byråd skal i hvert fald tilbage til tegnebrættet og prøve forfra.

Borgmester Frands Fischer (S) mener, at man skal holde fast i målsætningen.

- Det bliver svært, men det bliver ikke nemmere, hvis vi skubber det foran os. Selv hvis vi kun når 80 procent, vil det være et stærkt resultat, siger Frands Fischer i vores store interview med borgmesteren, du kan læse her.

Hos Konservative bakker Christian Wibe-Marker op om, at man skal holde fast i målsætningen, men begge mener, at man skal vælge en mere styret tilgang, knapt så åben som den metode man valgte, da man inviterede udviklerne til at byde ind. Christian Wibe-Marker kalder tilgangen for "næsten ansvarsfraskrivende".

I et læsebrev i Din Avis skriver Martin Frausing Poulsen, der har været en markant stemme i debatten om de vedvarende energianlæg, at.. "jeg har også argumenteret for, at målsætningen bør justeres, for lad os være ærlige: Ingen i byrådet tror vel længere på, at den nuværende målsætning kan nås inden for den fastsatte tidsramme."

Jens Szabo, som går efter borgmesterposten, siger det kort og godt, når han opsummerer kommunens fremskridt op området i de forgangne fire år.

- Der er ikke sket en skid.

Venstre har talt meget for solceller på tagene på alle kommunale bygninger, men Jens Szabo erkender også, at det i sig selv ikke kan stå alene.

Hvad er der på spil: De seneste år har kommunens søer, og særligt Skanderborg Sø, været ramt af algevækst i de lune sensomre. Det skyldes store mængder fosfor i søen, der blandt andet stammer fra spildevand og landbruget, der finder vej til vandløb som ender i søen.

Alle kandidater og partier er enige om, at Skanderborg sø, byens varetegn, skal have førstehjælp for at komme de bålgrønne alger til livs. Så selvom det er et emne, der har fyldt i debatter og læserbreve, så er der faktisk ikke uenighed: Søen skal være ren, men vejen dertil er ikke helt klar.

Og desværre findes der ikke nogen hurtig og nem løsning.

"Blødningen skal stoppes" fortalte SF's Claus Leick, formand for Klima, Miljø og Planudvalget til SkanderborgLIV i sidste uge. Der skal sættes en stopper for forsfortilførelsen til søen. Derefter findes der en bred vifte af tiltag, politikerne kan sætte i gang for at forbedre søens økologiske tilstand. Han regner med, at der inden længe bliver bestilt en rapport fra Aarhus Universitet som skal klæde politikerne i det kommende byråd på til at handle.

I TV2 Østjyllands valgdebat blev kandidaterne spurgt om, hvor mange penge, de vil bruge på at få renset Skanderborg Sø. Det ville ingen af dem sætte et konkret beløb på. Men det kommer til at tage år, før badegæsterne i Skanderborg har en ren sø at hoppe i, lød det fra de fleste.

Husk, at du også kan læse eller genlæse vores interview med de tre borgmesterkandidater:

Socialdemokratiets Frands Fischer.

Venstres Jens Szabo.

Konservatives Christian Wibe-Marker.