Status efter 36 år i politik: En svær politisk nød, en lort i en konvolut og et godt råd til de nye
Tage Nielsen, veteran i Radikale Venstre, reflekterer over sine 36 år i lokalpolitik og sin passion for at støtte unge mennesker og skabe fællesskaber, især i Galten.
Han deler oplevelser fra sin politiske karriere, herunder trusler og udfordringer, men også stolthed over sin indsats for samfundet.
En dag cykler Tage Nielsen hjem fra arbejde. En dag som alle andre. Næsten da. For en bil kører forbi ham, stopper pludseligt op og afskærer ham vejen. En mand stiger ud og siger følgende til Tage Nielsen. Ord, han stadig husker i dag, 30 år senere:
- Du er vel godt klar over, at når man cykler hjem, så kan der ske nogle ting med en, som man ikke lige ønsker sig?
Hvad svarer man lige til sådan en slet skjult trussel?
- Narj, det var jeg nu ikke klar over, siger Tage Nielsen.
Tage Nielsen
Medlem af Radikale Venstre i 54 år.
Har i denne periode været formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Skanderborg Kommune.
Blev første gang valgt til byrådet ved valget i 1989.
Var i 39 år klubleder i den selvejende institution Galten Junior- og Ungdomsklub S/I.
Viceborgmester fra 2010-2013.
Bor i Galten.
Da han kommer hjem med den trussel ringende for ørene, kontakter han kommunaldirektøren i det, der dengang var Galten Kommune. For hvis byrådsmedlem Tage Nielsen blev fundet død dagen efter, skulle de lige vide, at der kunne være en sammenhæng. En sammenhæng med de rockere, der stod bag et værtshus på torvet i Galten. Der kunne børn og unge få sig en bajer efter skole, og det vidste Tage Nielsen i kraft af sin rolle som klubleder og tæt på de unge i byen.
Derfor havde han givet sin bekymring til kende, da byrådet skulle godkende alkoholbevillingen til værtshuset. Og det havde rockerne fundet ud af - de var ikke tilfredse, som Tage Nielsen lige skulle have at vide.
Kommunaldirektøren mente nok, at han også skulle kontakte politiet.
Det blev ved truslen. Og efter 36 år i kommunalpolitik står optrinnet tilbage som det mest dramatiske, veteranen fra Radikale Venstre har oplevet. Hændelsen opsummerer også, hvad der altid har drevet Tage Nielsen i det politiske virke, der startede med ungdomspolitik og byrådsarbejde i Salling for et halvt århundrede siden: Passionen for arbejdet med børn og unge - og lysten til at træffe beslutninger og være med til at gøre en forskel.
Det har drevet ham i alle årene, men det slutter om lidt. For til kommunalvalget til november er Tage Nielsens navn for første gang i 40 år ikke at finde på stemmesedlen. Nu er det tid til at træde tilbage.
- I dag får man lorten på Facebook
Forældrene var husmænd. Og Radikale. Der havde Tage Nielsen ingen trang til et oprør. Han blev også Radikal, ligesom den fætter, han så op til. Han var involveret i elevrådsarbejde og ungdomspolitik. Han afviser at have været en duksedreng, men interessen for politik og det at træffe beslutninger har været livslang.
Da han første gang stillede op til et kommunalvalg, i 1985, stod Muren stadig, landets statsminister hed Poul Schlüter, og Danmark var inddelt i et væld af kommuner, sogne og amter. Men Tage Nielsen kunne ikke føre valgkamp, for skæbnen ville, at han i den periode skulle tre måneder til New York som delegeret til FN's generalforsamling i regi af internationale ungdomsforeninger.
Ved næste valg opnåede han vælgernes mandat, og 1. januar 1990 havde han første arbejdsdag i byrådet i Galten Kommune.
- Det var meget, meget mere lokalt dengang. Man kunne gå uden for sin dør, og så mødte man med det samme de folk, hvis liv blev påvirket af de beslutninger, vi traf. I dag har vores beslutninger jo også indflydelse for folk i Skanderborg. Eller Ry eller Voerladegaard. Man kan måske sige, at det var mere personligt dengang.
Personligt kan man også roligt sige, det blev, dengang Tage Nielsen fik post fra en anonym afsender.
- Jeg fik sendt en lort i en kuvert. Det må jo være noget, vi har besluttet i byrådet, som vedkommende ikke brød sig om. Det er sådan noget, man tager meget alvorligt i dag. Det gjorde man ikke rigtigt dengang.
Tage Nielsen medgiver, at man som byrådsmedlem bliver et ansigt på "kommunen", når den gør ondt på folk. Som kommunen jo indimellem gør.
- I dag får man lorten på Facebook i stedet, kan man sige.
Er det bedre eller værre?
- Jeg synes, det er bedre. Så har man en chance for dialogen. Jeg har dialog med mange mennesker på Facebook. Også med folk, der er kritiske. Jeg tager diskussionen op og ser, om man skabe en forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det lykkes engang imellem. Men nogle gange er folk også kun fokuseret på deres eget og vil ikke lytte.
En af de sværeste nødder at knække
Her på falderebet af sit lokalpolitiske virke har Tage Nielsen sammen med det øvrige byråd arbejder intensivt med de anlæg til vedvarende energi, der skal skubbe til den grønne omstilling i kommunen. Han forstår, at mange er utilfredse, når de bliver naboer til solcelleparker eller vindmøller.
- Det her er en af de sværeste nødder, jeg har været med til at knække. Jeg kan godt lide vindmøller. Jeg synes, de er smukke. Men hvis man bor ved siden af dem, kan jeg godt forstå, man ikke synes, det er behageligt. Utilfredshed er et lod, vi må finde os i, når vi træffer beslutninger på folks vegne og skal kigge ud i fremtiden.
Og i nær fremtid er det ikke længere Tage Nielsen, der skal tage kampene. Det er ikke ham, der har den direkte linje og adgang, hvis hans naboer har noget, de er utilfredse med. Lige nu har han sammen med det øvrige byråd sommerferie fra det politiske arbejde. Men, som han siger:
- Jeg har egentlig aldrig haft rigtig fri fra det her. Der er altid et eller andet, man skal forholde sig til. Når jeg har weekend, har jeg altid et eller andet, jeg skal læse, sætte mig ind i og forholde mig til. Når jeg træder ud af politik, har jeg pludselig ikke det til at hænge over hovedet mere.
Og det bliver måske rart nok at kunne slippe det, erkender han.
Råd til både nye og gamle
Vi ved selvfølgelig ikke, hvem der bliver valgt ind i det nye byråd. Men mon ikke, bliver valgt en eller to eller lidt flere, der skal tage deres første spæde skridt i lokalpolitik, som Tage Nielsen selv gjorde det 1. januar 1990.
Har du et råd til de nye?
- De skal være tro mod sig selv. De skal ikke gøre noget, der strider mod deres samvittighed.
Har du selv gjort det?
- Ja, det har jeg da nogle gange. Det skal man passe på med, for det bliver man stresset af.
Vil du give nogle eksempler?
- Det vil jeg helst ikke. Det kan godt give nogle problemer.
Tage Nielsen griner, da han siger det, men vil alligevel ikke gå i detaljer med, hvornår han har følt sig udfordret på sin egen integritet.
Har du så et råd til dem, der ikke er nye?
- Ja. Pas nu godt på Skanderborgmodellen. Den har hele tiden eksisteret her i kommunen. Det indebærer, at man lader dem i marken bestemme, hvad der skal ske uden for meget pres fra centralt hold. Det synes jeg er vigtigt, at man holder fast i. Og at man udfordrer embedsværket og stiller spørgsmål.
Og nu, hvor det er ved at være tid til afsked, er det oplagt at spørge Tage Nielsen, om der er noget han fortryder eller ville ønske, at han havde gjort anderledes.
- Undskyld, hvis jeg lyder lidt selvfed, men jeg er faktisk ret tilfreds med den indsats, jeg har leveret. Jeg synes godt, jeg kan være den bekendt. Men nogle synes sikkert rundt om i kommunen, at det kunne være bedre. Jeg kan mærke, at man mange steder synes, at Skanderborg får alting.
- Jeg flyver altså til Ghana
Tage Nielsen bor alene på Bytoften i Galten. Han var i mange år sammen med en kvinde fra byen, men de fik ikke børn. Han har dog familie i Afrika, fortæller han, i Ghana. Der er han nemlig kommet i årtiet og er involveret i arbejdet med en skole i Accra, landets hovedstad. Han indsamler penge til medicin til behandling af kolera og malaria og bor altid hos den samme familie, når han flyver dertil et par gange om året.
Og minutter efter, han har fortalt om det arbejde, ringer telefonen. Tage Nielsen slår over i engelsk.
- Hello Isaac. I can't talk right now, I'm in a meeting. I'll call you back.
Det var Tage Nielsens ghanesiske søn, der ringede for at tale om skolepenge.
- Jeg tog mig af en dreng, Isaac, som var på skolen. Jeg har hjulpet ham til at få en uddannelse som mekaniker, og ham og hans kone og deres to børn bor jeg hos, når jeg er der. Han er som en søn for mig, og hans børn er som børnebørn.
Så Tage Nielsen har gennem sit lokalpolitiske liv arbejdet med det nære. Men han har også altid haft et globalt perspektiv og rejst meget gennem sit arbejde med internationale ungdomsorganisationer.
- Jeg var med til at arrangere den internationale ungdomsfestival i Moskva i 1985. Jeg har trykket Gorbatjovs hånd.
- Men man må jo ikke rejse mere, udbryder Tage Nielsen.
Det er tydeligt, at han, selvom han er medlem af den gamle garde, også kerer sig om Radikale Venstres klimadagsorden. Men det bliver lidt for frelst i partiet indimellem, mener han.
- Jeg flyver altså til Ghana. Det er jeg nødt til, der for langt at køre.