En dag cykler Tage Nielsen hjem fra arbejde. En dag som alle andre. Næsten da. For en bil kører forbi ham, stopper pludseligt op og afskærer ham vejen. En mand stiger ud og siger følgende til Tage Nielsen. Ord, han stadig husker i dag, 30 år senere:

- Du er vel godt klar over, at når man cykler hjem, så kan der ske nogle ting med en, som man ikke lige ønsker sig?

Hvad svarer man lige til sådan en slet skjult trussel?

- Narj, det var jeg nu ikke klar over, siger Tage Nielsen.

Da han kommer hjem med den trussel ringende for ørene, kontakter han kommunaldirektøren i det, der dengang var Galten Kommune. For hvis byrådsmedlem Tage Nielsen blev fundet død dagen efter, skulle de lige vide, at der kunne være en sammenhæng. En sammenhæng med de rockere, der stod bag et værtshus på torvet i Galten. Der kunne børn og unge få sig en bajer efter skole, og det vidste Tage Nielsen i kraft af sin rolle som klubleder og tæt på de unge i byen.

Derfor havde han givet sin bekymring til kende, da byrådet skulle godkende alkoholbevillingen til værtshuset. Og det havde rockerne fundet ud af - de var ikke tilfredse, som Tage Nielsen lige skulle have at vide.

Kommunaldirektøren mente nok, at han også skulle kontakte politiet.

Det blev ved truslen. Og efter 36 år i kommunalpolitik står optrinnet tilbage som det mest dramatiske, veteranen fra Radikale Venstre har oplevet. Hændelsen opsummerer også, hvad der altid har drevet Tage Nielsen i det politiske virke, der startede med ungdomspolitik og byrådsarbejde i Salling for et halvt århundrede siden: Passionen for arbejdet med børn og unge - og lysten til at træffe beslutninger og være med til at gøre en forskel.

Det har drevet ham i alle årene, men det slutter om lidt. For til kommunalvalget til november er Tage Nielsens navn for første gang i 40 år ikke at finde på stemmesedlen. Nu er det tid til at træde tilbage.

Forældrene var husmænd. Og Radikale. Der havde Tage Nielsen ingen trang til et oprør. Han blev også Radikal, ligesom den fætter, han så op til. Han var involveret i elevrådsarbejde og ungdomspolitik. Han afviser at have været en duksedreng, men interessen for politik og det at træffe beslutninger har været livslang.

Da han første gang stillede op til et kommunalvalg, i 1985, stod Muren stadig, landets statsminister hed Poul Schlüter, og Danmark var inddelt i et væld af kommuner, sogne og amter. Men Tage Nielsen kunne ikke føre valgkamp, for skæbnen ville, at han i den periode skulle tre måneder til New York som delegeret til FN's generalforsamling i regi af internationale ungdomsforeninger.

Ved næste valg opnåede han vælgernes mandat, og 1. januar 1990 havde han første arbejdsdag i byrådet i Galten Kommune.

- Det var meget, meget mere lokalt dengang. Man kunne gå uden for sin dør, og så mødte man med det samme de folk, hvis liv blev påvirket af de beslutninger, vi traf. I dag har vores beslutninger jo også indflydelse for folk i Skanderborg. Eller Ry eller Voerladegaard. Man kan måske sige, at det var mere personligt dengang.

Personligt kan man også roligt sige, det blev, dengang Tage Nielsen fik post fra en anonym afsender.

- Jeg fik sendt en lort i en kuvert. Det må jo være noget, vi har besluttet i byrådet, som vedkommende ikke brød sig om. Det er sådan noget, man tager meget alvorligt i dag. Det gjorde man ikke rigtigt dengang.

Tage Nielsen medgiver, at man som byrådsmedlem bliver et ansigt på "kommunen", når den gør ondt på folk. Som kommunen jo indimellem gør.

- I dag får man lorten på Facebook i stedet, kan man sige.

Er det bedre eller værre?

- Jeg synes, det er bedre. Så har man en chance for dialogen. Jeg har dialog med mange mennesker på Facebook. Også med folk, der er kritiske. Jeg tager diskussionen op og ser, om man skabe en forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det lykkes engang imellem. Men nogle gange er folk også kun fokuseret på deres eget og vil ikke lytte.

Her på falderebet af sit lokalpolitiske virke har Tage Nielsen sammen med det øvrige byråd arbejder intensivt med de anlæg til vedvarende energi, der skal skubbe til den grønne omstilling i kommunen. Han forstår, at mange er utilfredse, når de bliver naboer til solcelleparker eller vindmøller.

- Det her er en af de sværeste nødder, jeg har været med til at knække. Jeg kan godt lide vindmøller. Jeg synes, de er smukke. Men hvis man bor ved siden af dem, kan jeg godt forstå, man ikke synes, det er behageligt. Utilfredshed er et lod, vi må finde os i, når vi træffer beslutninger på folks vegne og skal kigge ud i fremtiden.

Og i nær fremtid er det ikke længere Tage Nielsen, der skal tage kampene. Det er ikke ham, der har den direkte linje og adgang, hvis hans naboer har noget, de er utilfredse med. Lige nu har han sammen med det øvrige byråd sommerferie fra det politiske arbejde. Men, som han siger:

- Jeg har egentlig aldrig haft rigtig fri fra det her. Der er altid et eller andet, man skal forholde sig til. Når jeg har weekend, har jeg altid et eller andet, jeg skal læse, sætte mig ind i og forholde mig til. Når jeg træder ud af politik, har jeg pludselig ikke det til at hænge over hovedet mere.

Og det bliver måske rart nok at kunne slippe det, erkender han.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvem der bliver valgt ind i det nye byråd. Men mon ikke, bliver valgt en eller to eller lidt flere, der skal tage deres første spæde skridt i lokalpolitik, som Tage Nielsen selv gjorde det 1. januar 1990.

Har du et råd til de nye?

- De skal være tro mod sig selv. De skal ikke gøre noget, der strider mod deres samvittighed.

Har du selv gjort det?

- Ja, det har jeg da nogle gange. Det skal man passe på med, for det bliver man stresset af.

Vil du give nogle eksempler? 

- Det vil jeg helst ikke. Det kan godt give nogle problemer.

Tage Nielsen griner, da han siger det, men vil alligevel ikke gå i detaljer med, hvornår han har følt sig udfordret på sin egen integritet.

Har du så et råd til dem, der ikke er nye?

- Ja. Pas nu godt på Skanderborgmodellen. Den har hele tiden eksisteret her i kommunen. Det indebærer, at man lader dem i marken bestemme, hvad der skal ske uden for meget pres fra centralt hold. Det synes jeg er vigtigt, at man holder fast i. Og at man udfordrer embedsværket og stiller spørgsmål.

Og nu, hvor det er ved at være tid til afsked, er det oplagt at spørge Tage Nielsen, om der er noget han fortryder eller ville ønske, at han havde gjort anderledes.

- Undskyld, hvis jeg lyder lidt selvfed, men jeg er faktisk ret tilfreds med den indsats, jeg har leveret. Jeg synes godt, jeg kan være den bekendt. Men nogle synes sikkert rundt om i kommunen, at det kunne være bedre. Jeg kan mærke, at man mange steder synes, at Skanderborg får alting.

Tage Nielsen bor alene på Bytoften i Galten. Han var i mange år sammen med en kvinde fra byen, men de fik ikke børn. Han har dog familie i Afrika, fortæller han, i Ghana. Der er han nemlig kommet i årtiet og er involveret i arbejdet med en skole i Accra, landets hovedstad. Han indsamler penge til medicin til behandling af kolera og malaria og bor altid hos den samme familie, når han flyver dertil et par gange om året.

Og minutter efter, han har fortalt om det arbejde, ringer telefonen. Tage Nielsen slår over i engelsk.

- Hello Isaac. I can't talk right now, I'm in a meeting. I'll call you back.

Det var Tage Nielsens ghanesiske søn, der ringede for at tale om skolepenge.

- Jeg tog mig af en dreng, Isaac, som var på skolen. Jeg har hjulpet ham til at få en uddannelse som mekaniker, og ham og hans kone og deres to børn bor jeg hos, når jeg er der. Han er som en søn for mig, og hans børn er som børnebørn.

Så Tage Nielsen har gennem sit lokalpolitiske liv arbejdet med det nære. Men han har også altid haft et globalt perspektiv og rejst meget gennem sit arbejde med internationale ungdomsorganisationer.

- Jeg var med til at arrangere den internationale ungdomsfestival i Moskva i 1985. Jeg har trykket Gorbatjovs hånd.

- Men man må jo ikke rejse mere, udbryder Tage Nielsen.

Det er tydeligt, at han, selvom han er medlem af den gamle garde, også kerer sig om Radikale Venstres klimadagsorden. Men det bliver lidt for frelst i partiet indimellem, mener han.

- Jeg flyver altså til Ghana. Det er jeg nødt til, der for langt at køre.

Sidste år blev der sat rekord i Skanderborg, da ejendomsmæglerkæden Home solgte en villa på Oddervej for 16,6 millioner kroner. Den højeste pris nogensinde for et hus ned til Skanderborg Sø.

Men selv samme mægler kan muligvis slå den rekord - med en hel del endda. For en liebhavervilla på Alleen i Skanderborg er netop blevet sat til salg for 16,9 millioner kroner. Et hus fra 2012 med 1100 kvadratmeter grund og over 300 kvadratmeter bolig.

- Det er et spændende hus. Søvillaerne i Skanderborg har tidligere ligget i et prisleje på omkring 12 millioner kroner, men der har heller ikke været tale om nybyg. Kan man kombinere det at få et nyt, velbygget hus, som mange drømmer om, med klasse a-beliggenhed, så kommer prisen derop, siger Morten Elmgaard, indehaver og ejendomsmægler i Home Skanderborg.

Det siger selv, at man skal formuende for at købe et hus til 17 millioner, og målgruppen, som Morten Elmgaard kan sælge til, er smal. Men hvem er i den målgruppe?

- Det kan for eksempel være velhavere, der flytter ud af Aarhus. Det kan sagtens være yngre mennesker, måske en børnefamilie, der også kigger i Marselisborg i Aarhus, i Risskov på første række og i den dyre del af Skåde og Højbjerg, vurderer Morten Elmgaard.

Det tog ham halvandet år at sælge den villa på Oddervej, der sidste år satte rekord.

- Den type liebhaverbolig i dette segment kan blive solgt på en uge, når den rette køber er der. Men det kan også sagtens tage længere tid, siger Morten Elmgaard.

Han ser frem til udfordringen, fordi salget potentielt kan være med til at danne præcedens for området.

- Ingen mægler har solgt et nybygget hus helt ned søen. Så det bliver interessant at trykprøve det på markedet.

2025 har indtil nu været et godt år for Home Skanderborg, fortæller indehaver Morten Elmgaard. Han har også en ejendomsmæglerbutik i Aarhus, og der mærker man, at renten har været faldende i et stykke tid.

- Vi sælger godt med lejligheder i Aarhus, og det er med til at bidrage til boligmarkedet her i byen. Rigtig mange købere til de mere almindelige boliger i klassiske kvarterer i Vrold og Højvangen er folk, der har solgt en lejlighed i Aarhus eller bare skal ud på markedet og købe det første hus.

Og at der er en sammenhæng mellem salg af lejligheder i Aarhus og køb her i kommunen, ser han meget direkte.

- Jeg kan se, at når vi har mange handler i Aarhus en måned, så har vi det måneden efter i Skanderborg og Ry.

Hvis du klikker på linket herunder, kan du gå på opdagelse i villaen på Alleen.

"En offentlig hemmelighed."

Sådan beskrev vi her på SkanderborgLIV det faktum, at der i her i Skanderborg ikke er ansat en kommunal parkeringsvagt, og at man risikofrit kan parkere på de kommunale parkeringspladser uden at stille skiven og i længere tid, end begrænsningen egentlig tillader.

Men det er altså ikke rigtigt, skrev her et hav af læsere i debattråden på Facebook. For de har da prøvet at få indtil flere parkeringsbøder, blandt andet for at parkeret ved Brugsen på Adelgade.

Her er det måske rettidigt at minde om, at der findes to slags parkeringspladser i byen. De kommunale og de private. Og det er altså kun de kommunale, hvor vagterne ikke huserer. De private udbydere af parkeringspladser har vagter til at gå rundt, så her skal skiven stilles, hvis ikke der skal havne en hilsen i forruden. Denne journalist har selv prøvet at finde en gul lap i forruden efter et kort stop uden p-skive på Brugsens parkeringsplads.

De kommunale parkeringspladser i Skanderborg inkluderer:

• Pladserne ved Kulturhuset.
• Pladserne på Sygehusvej.
• Pladserne på Møllegade.
• Pladserne ved Mindet.
• Pladserne ved Krøyer Kielbergs Vej.

Og så er der de private parkeringspladser, hvor du altså skal passe noget mere på:

• Pladserne ved SuperBrugsen på Adelgade.
• Pladserne i Bloms Butikker.
• Pladserne ved Lille Nyhavn ved siden af den gamle Kvickly butik.

Det er dejligt at tage på ferie, og som regel er det også skønt igen. Men forestil dig lige, at du kommer hjem til et endevendt hus, hvor indbrudstyve er stukket af med smykker, elektronik, lamper, racercykler og andre ting, som man slider og slæber for at anskaffe sig.

Det sker desværre for mange danskere hvert eneste år, for ferieperioden er en travl tid for indbrudstyve, der selvfølgelig udnytter det faktum, at folk er væk hjemmefra. Sydøstjyllands Politi har udsendt en pressemeddelelse med råd til, hvordan man relativt nemt kan gøre sit hjem så uappetitligt som muligt for forbrydere.

Og det første råd er så simpelt, at det kan føles helt fjollet at skrive det. Men husk nu at låse døre og vinduer.

- Det kan lyde banalt, men erfaringen siger os, at åbne vinduer og ulåste døre er en af de ting, som folk kan komme til at glemme, inden de tager hjemmefra. Det kan af tyven tolkes som en åben invitation. Derfor vil vi gerne komme med en klar opfordring til at huske de gode råd - herunder at låse døre og vinduer - i forbindelse med sommerferien, siger politikommissær Jesper Julian Christensen.

Her er de andre gode råd fra Sydøstjyllands Politi:

• Hjælp hinanden: Lav en aftale med naboerne om, at I holder øje med hinandens huse, parkerer i indkørslen og tømmer skraldespand og postkasse.
• Brug timere til at tænde og slukke lyset inde i huset, så huset virker beboet.
• Klip hækken og installér udendørs sensorlys, så tyven ikke kan arbejde uforstyrret.
• Lås dit skur, så indbrudstyven ikke kan få fat i værktøj eller lignede, der kan gøre det nemmere at bryde ind.
• Skjul eventuelt værdifulde genstande, så de ikke kan ses ude fra.
• Hvis du har overvågningskameraer, så tjek om de er fri for spindelsvæv, bevoksning og andet, der kan blokere udsynet.
• Hjælp politiet med at stoppe indbrudstyve: Ring 1-1-2, hvis du ser et igangværende indbrud. Ring 1-1-4, hvis du ser mistænkelige personer, der lusker rundt i nabolaget.

Hvem har den største formue stående i mursten i Skanderborg?

Fra godsejer til mediesky millionærer og flere af Skanderborg mest prominente navne inden for byudviklingen har vi set nærmere på privatpersonerne, der har den største værdi i ejendomme i Skanderborg Kommune.

Listens topscorer ejer ejendomme for knap en halv milliard, og det er et konservativt estimat, da det er baseret på de offentlige ejendomsvurderinger.

Analysen, som du kan læse herunder, er lavet via data fra ejendomsdataselskabet Resights.