Et par høretelefoner skærmer mod larmen fra rundsaven, der smidigt glider gennem en planke.

I halvandet år har 22-årige Freja La Cour været fast bruger af det kommunale værkstedstilbud på Danmarksvej, hvor hun har snedkereret fine produkter, der sælges i Lille Nyhavns Butikshotel.

Værkstedet blev hendes redning, da hun efter gymnasiet røg ned i en dyb livskrise og fik diagnoserne autisme og ADHD. Hun var samtidig præget af selvskade og spiseforstyrrelse. I dag er hun i værkstedet fire dage om ugen, og midt mellem træstubbe, værktøj og faste rutiner har hun fundet ro og retning.

– Det har givet mig noget at vågne op til, og de har været gode til at håndtere mine diagnoser. Jeg er et helt andet sted i dag, og nu drømmer jeg om at blive snedker, fortæller hun.

Men nu risikerer det kommunale værksted at lukke. Regeringens store beskæftigelsesreform kræver milliardbesparelser og lukning af kommunale jobindsatser. I Skanderborg skal der spares 27 millioner kroner årligt, når besparelserne er fuldt indfaset - og værkstedet er, sammen med Café Flok, i spil.

Værkstedet, der i øjeblikket bruges af 38 borgere, er for borgerne længst væk fra arbejdsmarkedet og er første skridt mod praktik eller anden jobafklaring. Medarbejderne frygter, at brugere med tunge diagnoser vil miste den støtte og struktur, som værkstedet giver dem.

Men i ledelsen ser man også muligheder.

Siden 2024 har man i Skanderborg Kommune arbejdet med en ny model for praktik.

Under navnet Jobpartner samarbejder kommunen med lokale virksomheder, som tilbyder skånsomme praktikker til borgere med komplekse udfordringer. Her kan de langsomt vænne sig til arbejdsmarkedet. Modellen favner borgere, der tidligere ikke kunne placeres i almindelig praktik, men som nu får en reel chance.

– Der har været så stor interesse fra erhvervslivet, at vi har måttet sige nej til nogle. Det har været helt overvældende, siger Jobpartnerambassadør Stina Boeriis, der har arbejdet på den nye beskæftigelsesindsats fra begyndelsen.

Sidste år havde de tre jobpartnere – i dag er tallet 13, herunder Illux, Stark, jem&fix og Kvickly i Ry.

Til forskel fra værkstedet kan Jobpartner føre til lønnet arbejde efterfølgende.

– Det er ikke bare praktik for praktikkens skyld. Målet er, at nogle kan få lønnede timer eller fleksjob. Og det lykkes allerede flere steder, siger Afdelingsleder Niels Højer.

Stina Boeriis er selv med ude ved opstarten, så det bliver en reel gevinst for virksomhederne. Hun fylder varer på hylder eller tømmer opvaskemaskiner sammen med borgeren, og følger op, hvis nogen ikke møder op.

Desuden er der langt mere diversitet i de tilbud, der opstår via jobpartner-modellen, både geografisk og arbejdsmæssigt.

– Vi oplever, at det for nogle er så besværligt at komme ind til værkstedet – hvis de skal køre en time i bus – at de slet ikke dukker op. Og selvom værkstedet passer godt til nogle, kan andre slet ikke se sig selv i det, siger Stina Boerriis.

Alligevel understreger lederne, at modellen ikke kan erstatte værkstedet fuldt ud.

– Der vil altid være borgere, som har brug for et andet skridt, før de kan komme ud i en virksomhed. Men med den nye model har det lykkedes for langt flere, end det gjorde før, siger Niels Højer.

Selvom 22-årige Freja La Cour snart skal videre fra værkstedet, er hun bekymret for dets fremtid.

- Det vil være meget ærgerligt, hvis værkstedet lukker. For det har hjulpet mange mennesker, og jeg tror, der er nogle, der ikke kan få anden hjælp - ligesom mig, siger Freja La Cour.

Debatten om værkstedet i Skanderborg er ikke enestående. Lige nu står alle kommuner landet over med samme udfordring. Reformen skal gøre op med bureaukrati og kontrol og give kommunerne større selvbestemmelse. Det betyder blandt andet, at udsatte borgere ikke længere skal tvinges i aktivering eller samtaler.

Derfor er det heller ikke nødvendigt for Skanderborg – lovgivningsmæssigt – at have tilbud som værkstedet.

Men ifølge Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet, er det langt fra risikofrit at skære i tilbud som værkstedet.

- Hvis et tilbud faktisk har hjulpet borgere tættere på arbejdsmarkedet, er det problematisk at fjerne det. Så overlader man nogle borgere til et liv på kontanthjælp uden indsats, og i værste fald bevæger de sig længere væk fra arbejdsmarkedet, siger han.

Han advarer mod, at nogle borgere risikerer at ende i et tomrum uden hverken tilbud, førtidspension eller fremtidsperspektiv.

- Min bekymring er, at nogen ender i et limbo på kontanthjælp eller sygedagpenge. Nogle af deres udfordringer kan faktisk forværres ved at blive efterladt til sig selv.

Den bekymring deler Anja Nørby Sørensen, der er chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune. Selvom hun fremhæver succesen med Jobpartner-modellen, er hun bekymret for, at især de mest udsatte risikerer at falde igennem, når der ikke stilles krav.

– Jeg kan være bekymret for, at det især går ud over dem, der har allermest brug for os. Det er gjort i en god mening – at jobcentret ikke skal jage dem – men vores oplevelse er faktisk, at de gerne vil kontakten, og at de er glade for den, siger hun.

På bare få år er Normal vokset med raketfart.

I 2019 åbnede virksomheden sit nuværende hovedkvarter på Godthåbsvej i Skanderborg. Dengang havde kæden omkring 100 butikker i Danmark og var begyndt sin ekspansion i udlandet. I dag er Normal en international milliardforretning med 850 butikker fordelt over ti europæiske lande – og det kræver mere plads.

Derfor vil virksomheden bygge et nyt, spektakulært hovedkvarter på Vroldvej ved den sydlige indkørsel fra motorvejen til Skanderborg.

Foruden hovedkontor vil der være hotel, idrætsfaciliteter og konferencecenter på størrelse med en mindre landsby. Hele 44.000 kvadratmeter fordelt på op til 24 bygninger skal samle virksomhedens globale aktiviteter og sætte Skanderborg på landkortet.

- Når du kommer sydfra på motorvejen, vil du først se "Kærligheden." Og så vil du kunne se det nye hovedkvarter. Det vil være et visuelt varetegn for hele byen, siger borgmester Frands Fischer (S).

- Hvis det bliver, som man har tegnet det, er det en kæmpe succes. Så er det noget, man godt kan være stolt af i Skanderborg.

Planerne for det nye hovedsæde er intet mindre end ambitiøse.

På en 145.000 kvadratmeter stor grund ved Vroldvej skal Normal opføre op til 24 sammenhængende bygninger i op til 4,5 etager og 24 meters højde.

Arkitekturen er udviklet af C.F. Møller Arkitekter og trækker inspiration fra gamle danske landsbyer med saddeltage, små stiforbindelser og grønne fællesarealer, der skal skabe en campus-lignende stemning midt i erhvervsområdet.

Bygningerne opføres i tegl og træ i røde og brune nuancer, og der er åbnet mulighed for både solceller og grønne tage. Det hele skal spille sammen med den landsbyinspirerede arkitektur og bebyggelsens tilpasning til terrænet.

Byggeriet kommer til at ske i etaper. Første fase omfatter 17.000 kvadratmeter og en parkeringskælder med plads til 200 biler. Her skal de første 500 medarbejdere have deres daglige gang fra 2027.

Når hele området står færdigt, vil det samle koncernens globale funktioner med op mod 2.200 medarbejdere og i alt 870 parkeringspladser. Ud over kontorer skal hovedkvarteret også rumme hotel, konferencecenter og undervisningsfaciliteter.

Af de i alt 2.200 ansatte får kun omkring 40 procent adgang til en p-plads. Resten skal komme med cykel, bus eller shuttlebus.

Normal forventer, at en stor del af medarbejderne vil benytte kollektiv transport til det nye hovedsæde. Derfor planlægger virksomheden at indsætte egne shuttlebusser, der skal køre mellem Skanderborg Station og kontorkomplekset ved Vroldvej. Kommunen ser ikke transporten som en barriere for projektets realisering. Som borgmesteren udtrykker det: "Busserne er det mindste problem."

Projektet indebærer desuden en ny adgangsvej med rundkørsel og cykelsti fra Vroldvej. Det er Normal selv, der står for finansieringen af anlægget, mens kommunen forventer senere investeringer i kollektiv trafik og infrastruktur i området.

For at skærme hovedkvarteret mod trafikstøj fra motorvejen etableres en 140 meter lang og seks meter høj støjskærm. Derudover stilles krav om støjafskærmning mod de nærliggende boliger på Vestermosevej.

Hvis alt går som planlagt, kan byggeriet – efter den politiske godkendelse – starte sidst i 2025. Hele projektet behandles samlet i én plan, så man undgår forsinkelser mellem etaperne.

Kommunen har netop sendt lokalplanen i høring, og et borgermøde er planlagt til den 20. august.

Det har længe været et ønske, at bringe by og natur tættere sammen, og nu har politikerne taget næste skridt.

En ny bro hen over Skanderborg Sø rykker tættere på virkeligheden og går nu ind i planlægningsfasen. Broen skal forbinde Bybadet med Lille Nyhavn og styrke forbindelsen mellem midtbyen og Skanderborg Sø.

– Søbroen skal være med til at binde byens rum bedre sammen – både fysisk og oplevelsesmæssigt, siger borgmester Frands Fischer (S).

Broen er en del af midtbypolitikken Heslig Smuk fra 2016 og blev allerede skitseret i 2023.

I en tidlig borgerdialog har 21 borgere og foreninger sendt bemærkninger til projektet.

Flertallet bakker op om broen og ser den som en mulighed for at binde byen bedre sammen og skabe nyt liv ved søen. Flere foreslår justeringer i designet – som at bevare sivskov og den “spanske trappe” ved Lille Nyhavn eller at bygge broen længere ude i søen. Enkelte naboer udtrykker bekymring for indbliksgener, fald i ejendomsværdi og manglende inddragelse. Der opfordres også til, at kommunen sikrer rengøring og vedligehold og tænker i billigere, mere bæredygtige løsninger.

Ifølge borgmester Frands Fischer arbejder kommunen på at finde den rette balance mellem broens placering, naturhensyn og naboernes ønsker.

- Vi kigger på, hvor langt broen skal ligge fra bredden, og undersøger søbunden for at se, hvad der teknisk og økonomisk kan lade sig gøre, siger han.

Flere lodsejere har bådepladser på søsiden, og dem skal der tages hensyn til, tilføjer han.

Ønsket fra enkelte borgere om at ophæve søbeskyttelseslinjen afviser han:

- Det har vi som kommune ikke mulighed for at gøre. Men vi kan tilpasse broens linjeføring inden for de rammer, vi har.

Prisen for projektet er foreløbig sat til 17 millioner kroner, men finansieringen er ikke på plads. Kommunen vil forsøge at finde fonde og sponsorer, der kan bidrage. Der planlægges endnu et borgermøde, når projektet når frem til en ny offentlig høring

Søbroen er ikke alene i kommunens planer for Skanderborg midtby. Den indgår som en del af næste etape af midtbyfornyelsen, Adelgade Nord, hvor området omkring Kvickly, Mindet og rutebilstationen skal gentænkes og bindes bedre sammen med resten af byen. Her er der afsat 10 millioner kroner til at udvikle nye byrum og forbindelser.

Samtidig igangsættes næste etape af områdefornyelsen i Adelgade Syd, hvor Kulturtorvet skal opgraderes for 10 millioner kroner. Her skal pladsen gøres mere brugbar med niveaudeling, bedre adgang og mulighed for eksempelvis café eller markedsaktiviteter. Derudover er der afsat tre millioner kroner til at forbedre forbindelserne i byens sydlige del, blandt andet til Borgergade, Netto, skoven, rutebilstationen og sygehuset.

Søbroen skal spille sammen med begge bydele og skabe en ny akse mellem Bybadet, midtbyen og stationen.

Her bringer vi dig et par korte nyheder fra Skanderborg og omegn.