Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at episoden foregik i 2019. Det rigtige årstal er dog 2020.

Alarmen er overdøvende. Først kan Keld Pedersen og hans hustru Renée ikke lokalisere, hvor lyden kommer fra. Men så ser de, at der har været et hjertestop i nærheden.

- Jeg opdager, at det kommer fra min Hjerteløber-app, der spørger om jeg kan tage opgaven. Det siger jeg ja til, og så smider vi alt, hvad vi har i hænderne, fortæller Keld Pedersen.

I samme øjeblik løber parret ud af døren, ned af trapperne og over vejen til Røde Kors-butikken. Han river hjertestarteren ud af boksen, og vurderer hurtigt, at han ikke kan vente på, at Renée henter deres bil i p-kælderen. I stedet springer han ind i en bil, der holder i tomgang på Adelgade og næsten råber "der har været et hjertestop, vi skal ud til Væddeløbsbanen. NU!"

Chaufføren i bilen, en kvinde der venter på sin datter, der er inde at hente pizza, bliver helt perpleks. Hun ryster og begynder at græde. Hun har for nylig mistet sin far, viser det sig. Fordi han fik et hjertestop.

- Adrenalinen pumper rundt inden i mig. Det handler jo om liv og død, og det er fuldstændig altafgørende, at jeg når frem.

Bilen standser ved Bøgeskoven og ud løber Keld Pedersen over grus og sand i sine Birkenstock-sandaler, hurtigere end han nogensinde før aldrig har løbet.

Da han når menneskemængden 400 meter væk, bliver hjertestarteren revet ud af hånden på ham.

Keld Pedersen er en af Skanderborgs 854 hjerteløbere, og vi sidder i hans nybyggede hjem i Fruering, da han fortæller om episoden fra 2020.

- Jeg havde næsten lige meldt mig som hjerteløber, så alarmen kom virkelig bag på mig, fortæller Keld Pedersen, der stadig bliver rørt af episoden, når han fortæller om den.

Keld Pedersen havde selv mærket døden ånde ham i nakken nogle år forinden.

- Jeg trænede i et fitnesscenter, da jeg fik følelsen af at gå ekstremt sukkerkoldt. Så meget at jeg hverken kunne stå eller sidde. Så begyndte min højre arm at snurre voldsomt, jeg fik halsbrand og så føltes det fuldstændig - ligesom alle siger - som om der stod en elefant på mit bryst. Og det føltes som om, at det varede i en evighed, fortæller han.

Der gik nok nærmere 10-15 sekunder, før en anden i centret fik ringet 112, og kort efter var professionelle tilstede.

- Først tog de et hjertekardiogram. Men da ambulanceredderen ville lave et ekstra kardiogram, vidste jeg godt, at der var noget helt galt. Så kiggede hun mig i øjnene og sagde: "Keld, du har en akut blodprop i hjertet."

Kort tid efter lå Keld Pedersen på hospitalet i Skejby, hvor han fik en ballonudvidelse og efter få minutter var han udenfor livsfare.

Men selvom han fysisk kom sig hurtigt efter episoden, var noget forandret. Faktisk var verden pludselig et helt anderledes og farligt sted, følte han.

- Jeg blev så angst for at få en blodprop igen, at jeg var bange for alting. Jeg turde ikke at rejse, og jeg var indlagt 117 gange, for hver gang jeg var lidt sukkerkold, ringede jeg 112 af ren frygt.

Han var sygemeldt fra sit arbejde i et halvt år. Han gik hos flere psykologer. Lavede mindfulness i timevis. Han prøvede alt, hvad han kunne finde. Men først da han efter nogle år blev henvist til en psykiater, gav det hele mening.

- Jeg blev diagnosticeret med PTSD. Så kom jeg i eksponeringsterapi, og det tog kun få måneder, før jeg begyndte at blive mig selv og leve mit liv igen. Og så var det, jeg fik behov for at gøre en forskel.

Derfor befandt Keld Pedersen sig på Væddeløbsbanen i Bøgeskoven den sensommerdag i 2020, da en midaldrende mand fik hjertestop under en løbetur med sin løbeklub.

Keld Pedersen var den første hjerteløber til at nå frem til stedet. I de følgende minutter kom mindst fem andre hjerteløbere. Men det lykkedes ikke at få hjertet til at slå. Først da ambulancen kom – måske 15 minutter efter, at alarmen havde lydt på Keld Pedersens telefon – blev han genoplivet.

Så kørte ambulancen væk med patienten og hans kone, mens Keld og Renée Pedersen kørte hjem og satte sig i sofaen.

- Det var helt vildt bare at sidde der. Jeg havde sådan en wow-følelse og det var jo fedt. Men også ekstremt hårdt.

Det blev nok en slags retraumatisering, indskyder hustruen Renée Pedersen.

I hvert fald gik der mere end to år, før Keld Pedersen var klar til at geninstallere Hjerteløber-app'en. Og han slettede den flere gange, fordi han frygtede, at den ringede igen.

Og så nager det Keld Pedersen, at han aldrig fandt ud af, hvad der skete med patienten.

- Jeg hørte aldrig mere om, hvad der skete. Om han rent faktisk faktisk overlevede. Jeg aner ikke, om jeg gjorde en forskel og jeg tror faktisk, at det havde stor betydning for, at det tog mig så lang tid at komme over episoden, siger Keld Pedersen og fortsætter.

- Jeg har tænkt så meget på ham. Og jeg har tænkt, at hvis han er overlevet, så forstår jeg jo om nogen, hvad han er gået i gennem. Så måske kunne jeg rent faktisk hjælpe ham.

Alligevel er Keld Pedersen stadig hjerteløber i dag og stor fortaler for ordningen. Han vil anbefale alle, der føler modet til det, til at melde sig – selvom det kan være hårdt.

- I dag er app'en altid aktiv, og jeg tænker slet ikke over det. Hvis den ringer, ved jeg, at jeg vil smide alt, hvad jeg har i hænderne for at redde et andet menneske. Ligesom der engang var en fremmed, der gjorde for mig.

Påskeliljerne har blomstret i ugevis og de små lysegrønne knopper er begyndt at titte frem på hække og træer. Foråret er over os og med børnene hjemme og energi, der skal bruges her i påskeferien, er det oplagt at komme ud i Danmarks måske smukkeste natur, som angiveligt finder her i området.

For her er rig mulighed for både vandring, cykelture og sejlads.

Vi har forsøgt at opdrive nogle af de bedste naturoplevelser i Skanderborg og omegn, hvor du sammen med dine børn eller børnebørn kan nyde det spirende forår.

Trænger du til en at komme på en anden legeplads, end den I altid besøger, kan du også læse eller genlæse denne artikel fra SkanderborgLIV.

Påsken er nærmest en højtid for at kigge på ny bolig.

Sådan lyder det på Boligsiden, og det bekræfter indehaver af EDC i Skanderborg-Hørning Brian Svit.

- Det er som om, folk begynder at kigge heromkring, hvor det hele springer ud og ser dejligt ud, og så køber de i maj-juni, som er vores absolut travleste måneder.

Derfor holdes der også mange åbent hus-arrangementer i påsken, særligt påske søndag og anden påskedag.

- Vi kan se i vores system, at mange sidder og kigger på boliger derhjemme på fridagene torsdag og fredag. Og så søndag og mandag vil de gerne på husbesøg.

Derfor er der også mange, der beder om en vurdering er op til påske, fortæller han.

Generelt går det bare opad på Skanderborgs boligmarked, forklarer han. Og det skyldes flere ting.

- Der er virkelig godt gang i salget lige nu og det ser ud til at fortsætte, fortæller Brian Svith.

Hos EDC Skanderborg-Hørning har de indtil videre underskrevet 35 aftaler i år, til sammenligning med 27 på samme tidspunkt sidste år. Det han kalder for indeks 111. Derfor ender flere og flere boliger også i budrunde.

Det stigende antal salg skyldes blandt andet boligmarkedet i Aarhus.

Sidste år var det i lang tid næsten umuligt at sælge lejligheder i Aarhus, fordi udbuddet, også af lejeboliger, var så stort. Det havde den dominoeffekt i Skanderborg, at færre flyttede ud af byen og tilflytningen i en periode stagnerede. Men den tid er forbi.

- Der kommer rigtig rigtig mange inde fra Aarhus - og nogle fra København.

Brian Svit spår ikke et rekordår, men bedre end middel. Især for én type af boliger.

- Vi sælger af alle slags boliger lige nu, men det der er lettest at få solgt, er dem der er indflytningsklare, hvor køberen bare kan flytte ind, og ikke så meget håndværkertilbuddene.

- Så det kan helt klart betale sig som sælger at gøre sig umage og sætte det i stand.

Der er især gang i Højvangen, Gram, Skanderborg Midtby og Vrold. Faktisk er der gang i markedet i langt det mest af byen, forklarer han. I flere områder såsom Højvangen og Skanderborg Bakker er udfordringen, at der ikke er nok til salg.

Det lade altså ikke til, at verdens uroligheder, såsom toldafgifter og faldende aktiekurser, holder folk tilbage.

- Det er noget folk taler om, men det lader ikke til at have en effekt. Måske er det fordi, vi ikke mærker det i vores hverdag, siger Brian Svit.

- Folk er bare glade for, at renten falder, og det sætter gang i salget. Det ligger indbygget i os, at vi i et halvt år har hørt at renten ville falde, og det overstiger frygten. Renten mærker man jo nu og her på sin privatøkonomi.

Med stråhat på hovedet, regnjakke over armen og vandresko på fødderne, begiver jeg mig mod Skanderborg Lystbådehavn.

- Du er ikke vant til at sejle, hva’? spørger Lasse Grarup, da jeg hopper – eller rettere forsigtigt træder – ned i båden.

Han er indehaver af Skanderborg Bådudlejning, og min kompagnon på dagens tur. Vi skal nemlig på ø-hop i Skanderborg Sø.

Der er fire øer i søen. Sct. Thomas, den mest tydelige fra byen, Æbelø ud for Dyrehaven, Sct. Helene bag jernbanedæmningen og Kalvø i den sydøstlige ende.

I en lille elektrisk motorbåd skal Lasse Grarup og jeg besøge de to øer, der har badebroer og er åbne for offentlig adgang.

- Skal vi starte med at have redningsvest på så? spørger jeg.

- Altså, det er ikke lovpligtigt at have den på, men du må da gerne, svarer Lasse Grarup.

Jeg tager den på, mens han løsner fortøjningerne.

Han fungerer som min gæst og guide på båden, og jeg er altså ikke hans passager. Alligevel beder jeg ham føre båden; for nej, jeg er bestemt ikke vant til at sejle.

Det er Lasse Grarup til gengæld. Han vurderer, at han nok er ude på søen mellem 50 og 100 gange på en sæson, enten for at fiske eller bare nyde turen. Og båden, han lejer ud, er langt fra hans eneste.

- Nogle samler på sko, andre samler på både, som han siger.

- Jeg har haft egen båd i cirka 25 år, men været bruger af søen de sidste 40 år. Helt fra barnsben har jeg siddet på badebroerne og fisket, siger Lasse Grarup.

Vi er hurtigt ude på søen, og inden længe er vi ved Sct. Thomas. En kunstig ø, der ifølge Skanderborg Leksikon er skabt i begyndelsen af 1800-tallet af bagermester Thomas Brædstrup, der boede Adelgade 52-54.

Han udgravede sin gårdsplads og planerede arealet ned mod søen, og på dage, hvor isen kunne bære, kørte han jordfyldet ud på søen, hvor der med tiden dannedes en lille ø. Da vandstanden i søen blev sænket ad to omgange, voksede øen i størrelse.

Jeg har været i kontakt med den nuværende ejer af Sct. Thomas, der fortæller at han ikke bruger den til noget, og egentlig ikke har noget imod, hvis man besøger den.

Men:

- Sct. Thomas skal man bare lade være, for der er så lidt grund, at det hurtigt ville erodere jorden, hvis der begynder at gå mennesker. Den skal bare blive til gavn for dyrene og insekterne, mener min tour-guide Lasse Grarup.

Og med det sejler vi videre på søen. På Sct. Thomas’ bagside påpeger Lasse Grarup en skarv-koloni på øens eneste døde træ.

- De har bogstavelig talt skidt den ihjel. Ja, man burde …, men de er jo desværre fredede, siger Lasse Grarup.

Han spejder ud over vandet.

- Tit observerer jeg havørne, fiskeørne eller røde glenter, når jeg er ude og sejle. Isfugle er der også en del af, de er jo meget sjældne, men jeg ved hvor de er – jeg vil bare ikke fortælle det.

Forude dukker Æbelø op. Den er adskilt fra fastlandet af et lille bælte vand, og min guide pointerer, at man sagtens kan både svømme og gå ud til øen.

- Dybere er det ikke.

Det ændrer dog ikke på, at vi sagtens kan sejle igennem bæltet. Det gør M/S Dagmar også, som vi tilfældigvis møder, netop som vi er kommet om på den anden side.

Bådebroen ligger på den vestlige side af øen, og er anlagt af sejl- og motorbådsklubben. Her fortøjer Lasse Grarup vores lille elbåd.

For enden af bådebroen er der både grill, skraldespand og bordebænkesæt. Resten af øen er overraskende kuperet, og dækket af bøgetræer. Lidt inde i skoven ligger et lille, ramponeret skur, som Lasse Grarup mener engang har været toilet.

Der er ikke en oplagt sti, men man kan alligevel godt se, at vi ikke er de første, der prøver at gå øen rundt.

Der er ifølge Skanderborg Leksikon gjort fund fra stenalderen på Æbelø, og den optræder blandt andet i Christian 4.s breve og et digt af St. St. Blicher.

Da vi når om på den anden side af øen, går det op for mig, at redningsvesten nok godt kunne være blevet på båden. Den hjælper i hvert fald ikke på sommervarmen.

Den tidligere antydning af en sti er efterhånden helt væk.

- Vi er sgu kommet på arbejde her, hva’? spørger Lasse Grarup, og fortsætter:

- Den er heldigvis ikke så stor, så vi skal nok finde båden inden solen går ned, bemærker han tørt.

Efter et kvarters kuperet vandretur er vi tilbage ved lysningen, og vi har nu været Æbelø rundt. Næste stop er Kalvø, og da båden er kommet mere ud på det åbne vand, spørger Lasse Grarup:

- Og du tænker ikke, at du også skal sejle lidt?

Jo, det kunne jeg nok godt. Jeg kommer bag rattet, og med lidt hjælp er jeg på vej.

- Du må gerne sejle mere udad. Mere, mere, mere, udbryder han, og må gribe fat i rattet for at rette båden op.

- Der skal større ratudsving på end i en bil, siger han, og jeg kan godt høre, at han har sagt det før.

Men det går da, og inden længe kan vi se Kalvø.

Vi kommer til bådebroen, og han siger:

- Der sidder skarven igen, det møgkræ. Og mågerne. Lad os få skræmt de fugle væk. Skal jeg lægge til?

- Det ligner da, at den er sunket lidt, badebroen derhenne, siger jeg, mens han fortøjer båden.

Da båden er bundet fast, kommer vi hen og kan se, at hele den første del af broen er sunket i vandet. I stedet flyder et tyndt bræt.

Han får våde sko, da han prøver at løbe over brættet, og jeg vurderer at mine sko ville have bedst af at undgå samme behandling.

- Det er en hel overlevelsestur, bemærker han, mens jeg binder snørebåndene op og forsøger at undgå at glide på det våde træ.

Kalvø består mest af en stor, helt bar eng, og træer langs vandkanten. Øen er privatejet, og Lasse Grarup fortæller, at ejeren har får til at gå herude – men vi møder dem ikke. Det er også på grund af fårene, at man ikke må overnatte her, siger Lasse Grarup.

Ifølge Skanderborg Leksikon var Kalvø beboet i jægerstenalderen, og i 1100-tallet slog benediktinermunke sig ned på øen og byggede kloster og havn. Senere flyttede cisterciensermunke til øen, hvor de boede i fire år, inden de flyttede til Øm.

Nu er der ikke meget at se på øen, men som på Æbelø er her et par borde-bænkesæt og en grillplads, og jeg er ikke i tvivl om, at en picnic med på øen ville være rigtig hyggelig.

Vandet er pænt og rent, men lidt koldt for tæerne, da jeg skal tilbage til vores båd.

- Men du har aldrig været på søen før? spørger han, og jeg må indrømme, at det nærmeste jeg kan prale med, er en kanotur på Gudenåen for mange år tilbage.

Det er jeg nu ikke ene om, siger Lasse Grarup.

Han startede Skanderborg Bådudlejning op sidste år, og er blevet overrasket over, at det klart mest er skanderborgensere, der lejer både af ham.

- Jeg tænker jo lidt, at man som skanderborgenser har haft rig mulighed for at komme ud på søen – så jeg havde troet, det ville være turister. Men det passer mig rigtig godt.

Han startede Skanderborg Bådudlejning, fordi han sidder i bestyrelsen i bådklubben og oplevede, at de trængte til mere liv på havnen.

- Det er blevet populært i år, der er godt gang i bookingerne. Men det afhænger meget af vejret. For mig er det en nebengeschæft, og jeg vil egentlig bare gerne give folk muligheden for at hygge sig og komme ud på søen – og at jeg måske engang kan få tjent det hjem, jeg har brugt på båden, siger Lasse Grarup.

Jeg er ved at sejle galt igen, da jeg overtager rattet. Vinden er blæst op og er kraftig, og han tager ret hurtigt over igen for at lede os væk fra bølgerne.

- Jeg er altid i byen, når nogen lejer båden, så man kan kontakte mig, hvis der er brug for hjælp. Men i den lille andedam, vi har her, der sker ikke noget, fortæller Lasse Grarup.

Han fortæller, at han har mange børnefamilier som kunder. Han har planer om at få en anden båd på vandet, der er større og mere oplagt at fiske fra. Den forestiller han kommer til at række ud til et andet klientel.

Jeg har sejlet et pænt stykke tid nu, langs med Oddervej.

- Nu begynder du at have styr på det, siger Lasse Grarup.

- Ja, det synes jeg også, jeg sad lige og tænkte på det, svarer jeg.

På venstre hånd – tværs bagbord, har jeg lært – dukker Bybadet og Lille Nyhavn op.

- Jeg håber, at nu hvor vi har fået Lille Nyhavn og trukket os ud af VisitAarhus for at få vores egen turismeindsats, at det kan skabe mere turisme – og få flere folk ud på søen. For det er bemærkelsesværdigt, hvor få der bruger søen, siger Lasse Grarup, og tilføjer:

- Men vi mangler en bro ved Lille Nyhavn, så man kan lægge til og lige få en bid mad på Postyr eller købe forsyninger til turen i butikken.

- Nu er vi ved at være et sted, hvor jeg kan sejle ind i noget, siger jeg.

- Så må du jo lade være med det, svarer Lasse Grarup.

Så det gør jeg. Vi når i land, halvdelen af os er endda tørskoede, og jeg lægger redningsvesten fra mig. Med en rimelig vished om, at der ikke skal gå for længe, inden jeg får en redningsvest på igen.

Alleen 52, 8660 Skanderborg. Det er adressen på den dyreste villa, der blev solgt sidste år i Skanderborg Kommune.

Handlen blev indgået 7. august til den nette sum af 10,3 millioner kroner for huset, der ligger i første parket til Skanderborg Sø.

Det gør det altså til det dyreste af alle de 606 villaer, der i 2024 blev solgt i Skanderborg Kommune.

Det viser boligstatistik fra Boliga.dk.

Huset på Alleen 52 har et boligareal på 170 kvadratmeter, foruden en kælder på 77 kvadratmeter, som er indrettet og godkendt til beboelse. Grunden, som ejendommen ligger på, er 857 kvadratmeter. Det fremgår af oplysninger fra Tinglysning.dk.

Det er bygget i 1992, og har indtil videre ifølge boligejernes oplysninger til BBR ikke været ombygget væsentligt.

De fem dyreste villaer, der blev handlet i 2024, har alle én særlig ting til fælles. De ligger tæt på en af Skanderborg Kommunes mange søer, enten med udsigt eller direkte egen søadgang.

På det punkt skiller de sig ud fra de dyreste handler i kommunen overhovedet, nemlig en række landejendomme med store grunde. De to dyreste salg var begge landejendomme i Stilling, og begge blev solgt for 18 millioner.

For alle handlerne gør det sig gældende, at de ligger et pænt stykke over den gennemsnitlige kvadratmeterpris i kommunen – selvom priserne ifølge en pressemeddelelse fra Nybolig i Skanderborg og Ry i november var steget med 5,7 procent på tværs af kommunen på ét år.

Én kvadratmeter rækkehus eller villa i kommunen koster altså nu mere end 20.700 kroner – et pænt stykke fra den vægtede kvadratmeterpris på Alleen 52, der lå på 54.787 kroner.