Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
I årevis har Keld Pedersen tænkt på manden på løbebanen i Bøgeskoven, som han løb med en hjertestarter for at redde. I dag mødes de, begge overlevere af hjerterelaterede nærdødsoplevelser, og er helt enige om, hvad oplevelsen har gjort ved dem.
onsdag 28. maj 2025 kl. 13:43
Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
I årevis har Keld Pedersen tænkt på manden på løbebanen i Bøgeskoven, som han løb med en hjertestarter for at redde. I dag mødes de, begge overlevere af hjerterelaterede nærdødsoplevelser, og er helt enige om, hvad oplevelsen har gjort ved dem.
Det næsten sitrer i luften, da de to mænd giver hinanden hånden. De ser hinanden dybt i øjnene.
De har begge været næsten eller helt døde. Og den ene spiller en væsentlig rolle i den andens overlevelse.
- Det er stort, det her. Jeg har tænkt på det i så mange år, siger den ene og fortsætter:
- Det hele giver bare mening for mig nu. Det var så stor en befrielse, da jeg fandt ud af, at du var i live. Og når jeg møder dig nu, falder alting bare på plads, siger Keld Pedersen til den anden mand.
For nylig fortalte Keld Pedersen om sin historie til SkanderborgLIV. Selv havde han næsten mistet livet på grund af en akut blodprop i hjertet, der havde ført til årelange følger med PTSD. Efterfølgende havde han meldt sig som hjerteløber for at hjælpe andre.
I 2020 løb han for første gang og nåede frem til ulykkesstedet med sin hjertestarter som den første. Men da han så patienten blive kørt væk med ambulancen uden at vide, om denne var levende eller død, genantændte angsten og tankerne. Siden har Keld Pedersen ikke kunne slippe tanken om den midaldrende mand, der fik hjertestop på løbebanen i Dyrehaven. Og han troede aldrig, at han skulle få vished i sagen.
For på baggrund af artiklen kontaktede flere kilder SkanderborgLIV med beskeden om, at patienten var overlevet. En af dem var ham selv. Den i dag 55-årige Jacob Skovsby Toft, som denne aften møder Keld Pedersen på Kafé K i Skanderborg.
- Jeg er virkelig glad for at møde Keld. Jeg synes, det er så fantastisk, at der findes mennesker, som reagerer på den måde. Kaster alt fra sig for at hjælpe andre.
Et hjertestop midt i løbeklubben
Den 25. august 2020 var Jacob Skovsby Toft afsted med løbeklubben som sædvanligt. Han har hele sit liv været fysisk aktiv med især løb og fodbold, og aldrig haft helbredsproblemer der skulle indikere et problem. Derfor kom det som et lyn fra en klar himmel, da han midt på fodboldbanen falder pladask på jorden.
- Jeg husker intet. Ikke engang, at det bliver sort. Jeg er bare helt væk, fortæller Jacob Skovsby Toft.
I samme øjeblik begynder en voldsom alarm at lyde på Keld Pedersens Hjerteløber-app i Adelgade, cirka to kilometer væk. Han spæner ud af døren, ned af trapperne og over vejen til Røde Kors-butikken. Han river hjertestarteren ud af boksen, og springer ind i en bil, der holder i tomgang på Adelgade og råber "der har været et hjertestop, vi skal ud til stadion. NU!"
- Adrenalinen pumper rundt inden i mig. Det handler jo om liv og død, og det er fuldstændig altafgørende, at jeg når frem.
Bilen standser ved Bøgeskoven og ud løber Keld Pedersen over grus og sand i sine Birkenstock-sandaler, hurtigere end han nogensinde før har løbet.
Da han når menneskemængden 400 meter væk, bliver hjertestarteren revet ud af hånden på ham.
70 km i klipklapper
Den, der river hjertestarteren ud af Keld Pedersens hænder, viser sig at være Jacob Skovsby Tofts hustru. Sammen med flere andre hjælpere fra løbeklubben har de hurtigt iværksat førstehjælp og ringet 112, og lige efter Keld Pedersen og flere andre hjerteløbere, kommer også ambulancen.
Jacob Skovsby Toft har fået et hjertestop, og trods en kæmpeindsats fra løbekollegerne, der inkluderer brækkede ribben som en del af hjerte-lunge massagen, er det først, da ambulancefolkene får hjertestarter på, at det lykkedes at få liv i Jacob.
- Jeg er så taknemmelig for mine venner fra løbeklubben, som holdt mig i live indtil ambulancen kom. Det er ekstremt hårdt arbejde og det er helt sikkert det, der har gjort forskellen, fortæller han.
Han var efterfølgende indlagt i syv uger, hvor han blandt andet fik en hjerteoperation grundet en medfødt hjertefejl, der viste til at være skyld i hjertestoppet. Men allerede fra første dag nægtede Jacob Skovsby Toft at forblive passiv i sin sygeseng.
- Hver dag gik jeg 10 runder rundt om atriumgården. Jeg har regnet mig frem til, at jeg samlet set har gået 70 kilometer i klipklapper, siger Jacob Skovsby Toft med et smil.
En særlig tak
Efter et halvt år var han fuldt tilbage på arbejde. Episoden har givet tanker efterfølgende, men særligt ved én situation har han været påvirket af episoden, fortæller han.
Da han knap et år senere sad foran skærmen sammen med resten af Danmark og så landsholdsspilleren Christian Eriksen falde omkuld - og samme sted, på fodboldbanen.
I dag er han tilbage i både løbeklubben og på fodboldbanen.
- Det var et langt og hårdt forløb efter hjertestoppet, men jeg er helt ude på den anden side i dag. Det var vigtigt for mig, at det ikke skulle styre mit liv og jeg besluttede med det samme, at jeg skulle tilbage igen - også på løbebanen, hvor det skete.
Og så var der ét sted, der især var vigtig for ham at besøge:
- Det var vigtigt for mig at dukke op nede i løbeklubben, så snart jeg var udskrevet. Både så jeg kunne takke dem alle for at have været med til at redde mig og fordi jeg kunne mærke på dem, at det gjorde en forskel for dem at se mig i live. Det var først der, de kunne ånde lettet op.
Altid en flaske bobler i køleskabet
- Jeg dukkede op til vores aftale i aften af to grunde, siger Jacob Skovsby Toft.
- For det første for at sige tak til Keld for hans indsats som hjerteløber. Godt nok var det ambulancefolkenes hjertestarter der fik mig i gang igen, men Kelds indsats som hjerteløber er alligevel dybt prisværdig. Det er fantastisk, at der findes sådanne mennesker.
- For det andet for at vise Keld, at jeg ikke bare har overlevet, men også er kommet godt videre på den anden side. Det vil jeg gerne fortælle Keld – og andre hjerteløbere. Måske er det nemmere for mig at tale om, netop fordi det endte godt.
Har oplevelsen ændret jeres liv?
– Ja, på en helt konkret måde. Nu forstår jeg virkelig, at døden kan ramme alle når som helst. Og af den grund går jeg meget op i at leve nu og her og at man skal nyde livet hver dag. Derfor har vi altid en flaske bobler i køleskabet, så vi kan fejre, hvis der er anledning. Fejringer skal man ikke udskyde, siger Jacob Skovsby Toft.
Keld Pedersen smiler og svarer:
– Man kan sætte lighedstegn mellem din tilgang og min på det punkt. Jeg kommer ofte hjem med en flaske, hvor min hustru virker uforstående. Men jeg insisterer på at fejre selv de små ting såsom en sejr på arbejdet. Omvendt har jeg også fået enormt svært ved at holde ud, når folk brokker sig over småting. Oplevelsen her har lært mig, hvad der virkelig betyder noget.
Efter Keld Pedersen havde suset tværs gennem Skanderborg med en hjertestarter for at redde Jacob Skovsby Tofts liv, havde han fået en kraftig psykisk reaktion. Og ifølge ham selv skyldtes det især, at han ikke fandt ud af, hvad der egentlig skete med patienten. Altså med Jacob Skovsby Toft.
Har det gjort en forskel for din oplevelse af at være hjerteløber, at du nu har mødt Jacob, Keld?
- Ja. For det her bekræfter bare, at det nytter noget, siger han.
- Hvis ikke jeg - og de andre - var kommet den dag, er det ikke sikkert, Jacob havde siddet her i dag. Dét er jo grund nok til at åbne en flaske bobler.