Dejlig natur, god infrastruktur, nærhed til Aarhus' kulturliv, gode jobmuligheder og høje lønninger.

Der er mange grunde til at være tilfreds med at bo i Skanderborg Kommune, og nu viser en ny undersøgelse af danskernes livskvalitet, lavet af Realdania, at livskvaliteten er høj netop her.

Særligt på ét parameter scorer Skanderborg særlig højt: Naboaktivitet.

- Vi ved, at relationer i lokalsamfundet og nærhed til natur har en stor betydning. Og det er to parametre, hvor Skanderborg ligger højt, siger Analysechef i Realdania Henrik Mahncke, der står bag undersøgelsen "Vores livskvalitet", som er den største undersøgelse af sin art nogensinde.

Livskvaliteten i Skanderborg er generelt rimelig høj, og kommunen ligger nummer 23 ud af landets 98 kommuner rangeret efter, hvor borgerne oplever højest livskvalitet. Og det taler ind i et større mønster.

Rundt om landets tre største byer - København, Aarhus, Odense - ligger der en zone, hvor man høster det bedste fra nærheden til storbyen, uddannelse, kultur og arbejdspladser, og samtidig får det bedste fra en mindre by: Et aktivt lokalsamfund, hvor folk kender og hilser på hinanden.

Og der ligger Skanderborg.

- Når man ser på byerne rundt om Aarhus, så er der mange postnumre i Østjylland, hvor der er høj nabokontakt - hvilket er vigtigt for livskvaliteten - hvorimod der i selve Aarhus Midtby er meget lav kontakt, forklarer siger Henrik Mahncke.

Netop nabokontakt er det punkt, hvor Skanderborg scorer højest.

Skanderborg ligger nummer to på listen af alle landets kommuner, når det gælder "naboaktivitet", og er placeret som nummer otte på listen over "højest tilfredshed med naboskabet". Naboskab skal i denne sammenhæng forstås i bredere sammenhæng som relationer i lokalsamfundet.

Videre viser undersøgelsen, "at jo flere naboer vi har noget at gøre med, og jo mere tilfredse vi er med naboskabet, jo mere tilfredse er vi med vores liv".

Og måske er der især én faktor, der spiller ind, når man taler om det succesfulde naboskab her i kommunen:

- I Skanderborg har man jo et civilsamfundsmæssigt fyrtårn i form af Smukfest. Det er meget særligt og forgrener sig på mange måder ned i foreningslivet og lokalsamfundet, forklarer han og understreger, at Realdania ikke specifikt har undersøgt Skanderborg, men at han personligt kender en del til området.

At have sådan et samlingspunkt er ekstremt stærkt for et lokalsamfund, forklarer han.

- Det giver nærmest en slags "opsparet livskvalitet," at man for mange år siden skabte en festival, som man har holdt fast i og arbejdet på, og hvor mange i byen møder deres venner og bekendte og skaber nye relationer. Når man er engageret i noget sammen med andre på den måde, så giver det en lokal stolthed.

Dugfriske tal fra DGI og DIF viser da også, at Skanderborg har et virkelig stærkt foreningsliv. Med en vækst på hele 6,3 procent har idrætsforeningerne nu 35.685 medlemmer. Skanderborg har i øvrigt Danmarks femtestørste håndboldklub, og foreningerne har stor succes med at fastholde de unge.

Festivalen og foreningslivet er med til at skabe såkaldte "lette relationer", hvor man hilser, når man passerer hinanden i Adelgade eller mødes i forbifarten i børnenes institution. Og det er en type af relationer, der ofte bliver undervurderet.

- Vi er sociale væsner, og i den sammenhæng tænker de fleste på de nære relationer - venskaber, familie, parforhold - men faktisk viser det sig, at de lette relationer, vi får i vores lokalsamfund - naboer, frisør, forældre til børn i vuggestuen - er ekstremt vigtige.

- Det er relationer, hvor der ikke er så meget på spil. Men til gengæld er de hyppige. Og de er med til at give en slags stedsidentitet. Følelsen af at høre til.

Noget kunne tyde på, at de lette relationer trives endnu bedre i de lidt mindre byer.

I hvert fald har et par skanderborgensiske postnumre sneget sig op på top 10, ud af landets 603 postnumre, over steder med højest naboaktivitet: Galten som nummer fire, og Ry som nummer seks.

I Galten er der 9223 indbyggere , mens der i Ry bor 7.479.

- Når byen er mindre, bliver man forbundet med den på en anden måde. Hvis du eksempelvis vil gå til yoga eller fodbold, så kommer du nok til at møde nogen af dine naboer, fordi der kun er ét sted at vælge, hvorimod der er måske 20 forskellige steder inde i Aarhus.

- Når der er færre valgmuligheder, så støtter du op om det, der er - og så møder man hinanden.

Ry scorer også højt på et andet parameter. Nemlig når man ser på, hvor borgerne har den "højeste vurdering af sit lokalområde". Her er Ry nummer 6, kun overgået af byer, der er placeret på øer.

Selvom vi ikke kan lide ordlyden af, at penge kan gøre os lykkelige, er der alligevel noget om snakken.

- Der er to myter om penge og lykke. Den ene er, at penge ikke betyder noget - og det er ikke rigtigt. Den anden myte er, at penge er det vigtigste for vores lykke - og det er heller ikke rigtigt. Penge er ikke alt - men det betyder noget, forklarer Henrik Mahncke.

Realdanias undersøgelse viser faktisk, at man skal have en ret høj indkomst, 700.000 kroner årligt, for at penge ikke længere spiller ind på oplevelsen af livskvalitet.

Derudover viser undersøgelsen, at borgerne i de ti mest velstillede kommuner oplever højere livskvalitet, end i de ti mindst velstillede. Og Skanderborg ligger på top ti i den første kategori.

Med en disponibel gennemsnitsindkomst på mere end 361.000 kroner pr. husstand i 2024, har borgerne i Skanderborg faktisk den højeste gennemsnitsindkomst af alle kommuner i Jylland, viser en undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd.

- Men indkomsten er faktisk ikke det vigtigste. Det handler om balance. Om at økonomien kan hænge sammen. Så hvis man har en høj indkomst, men også har en høj gæld, så er det ikke godt. Dårlig økonomi har en meget stor negativ betydning for livskvaliteten.

En sidste ting, der ifølge Henrik Mahncke er værd at fremhæve ved Skanderborg, overrasker nok ikke den lokale læser:

- Der er jo en helt ekstrem smuk natur i Skanderborg-området - det siger de mange steder, hvor jeg kommer, men det er jo virkelig noget særligt omkring Skanderborg. Det kuperede terræn og de mange søer giver mange muligheder for at komme ud og bruge udelivet, siger han og afslutter:

- Vi ved, at det har stor betydning, at folk har adgang til at komme ud. I naturen, i haver, gårdhaver, altaner. For vi kobler af og udenfor er nemmere for os at bevare de lette relationer, som er så gode for os.

Den grønne omstilling er på vej, og Skanderborg Kommune har store ambitioner om at bidrage til den.

Lige nu er kommunen derfor i gang med flere såkaldte dialogprocesser, hvor fem områder er i spil – alle sammen for at leve op til målet om at kommunen bliver selvforsynende med grøn strøm i 2030.

Men især ét spørgsmål bliver ved med at dukke op i debatten: Hvorfor skal natur og marker inddrages til fordel for solcelleparker? Hvorfor ikke bruge tagene i stedet?

Et spørgsmål, der har mange svar. Et af dem har formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget, Claus Leick (SF) bedt kommunens administration om at hjælpe med. Det handler om, hvor der allerede er solceller. Og du kan gå på opdagelse i svaret herunder, der viser de eksisterende solceller på tagene, hvornår de er etableret og hvor mange kvadratmeter det dækker over:

I alt er der 3.500 kvadratmeter med solceller på de kommunale tage. Og så er der en pæn håndfuld på vej.

Men derfra er der to benspænd. Det ene er ude af kommunalpolitikernes hænder: Reglerne på området lyder, at hvis en kommune vil sætte solcelleanlæg op på nogle af sine bygninger, skal kommunen oprette et særskilt selskab til formålet. En regel, der ifølge DR bremser størstedelen af kommunernes opsætning af solpaneler på tagene.

- Reglerne er en hæmsko, og det tror jeg alle er enige om. Det virker jo åndssvagt, at så snart vi sætter flere op, end bygningen selv kan bruge strøm fra, så ville det koste os mellem syv og otte millioner kroner om året i tab – og det kan vi ikke, bare fordi vi synes det er en god idé med solceller, siger Claus Leick.

Men ifølge ham er det ikke den største grund til, at kommunen lige nu er i gang med at afsøge mulighederne for vindmøller og solceller på jorden.

For selv hvis reglerne bliver ændret, så er der det andet benspænd: Hvis der bliver sat så mange solceller op, som tagene kan holde til, så ville det betyde 12.000 kvadratmeter solceller, og det forslår ikke.

- Hvis man regner ud, hvad det svarer til, så er det omkring én procent af kommunens mål om at være selvforsynende med grøn energi. I bedste fald to procent. Det vil sige, at vi alligevel skal gå ud og finde andre måder at få de sidste 98 procent af den grønne energi, siger Claus Leick.

Han understreger, at det ikke betyder, at kommunen ikke vil arbejde hårdt for at sætte solcellerne op på tagene, og få ændret reglerne. Det gør den blandt andet ved at forberede alle nye kommunale bygninger til at kunne have solceller på taget.

- Men jeg tror, at folk derude tror, at solceller på de kommunale tage kan give mere, end det i virkeligheden kan. For virkeligheden er, at det stadig er en nødvendighed med den proces, vi er i gang med nu, siger Claus Leick.

Et andet punkt omkring solceller på tagene, der ofte bliver fremhævet i debatten, er erhvervslivets tage. Og ifølge Claus Leick ville det da også have en klar betydning, hvis alle erhvervsvirksomheder satte solceller på taget.

- Men det kan vi bare ikke beslutte, at andre skal gøre. Vi har ikke muligheder for at kræve solceller på tagene i lokalplaner – ligesom vi ikke kan bestemme, at nyt byggeri skal bruge genbrugsmaterialer, siger Claus Leick.

Han fremhæver AVK i Galten som en erhvervsvirksomhed, der har valgt at sætte solpaneler på tagene, og opfordrer flere til at benytte sig af muligheden.

- Det er der heldigvis nogen, der gør, men der er jo rigtig mange, der ikke gør – fordi sådan som reglerne er, så skal du sælge strømmen billigt og købe den dyrt. Så det kommer meget hurtigt til at være en økonomisk underskudsforretning. Det er jo det, der styrer det, siger Claus Leick, og tilføjer:

- Derfor kan man håbe, at de nuværende regler bliver ændret, så man kunne gøre det attraktivt for erhvervslivet og landbruget at sætte op – og på den måde kunne man sætte færre solceller op i landskabet eller færre møller.

Et forslag til en ny vejlov, der netop har været i høring, frygtes at få fatale konsekvenser for omdannelsen af Skanderborg midtby. Det er essensen i en række debatindlæg på byens forskellige medier for tiden.

Flere opfordrer kommunen til at sætte projektet i stå for ikke at spilde en masse penge på noget, som måske skal føres tilbage.

Men nu peger et svar fra Transportminister Thomas Danielsen til SkanderborgLIV imidlertid i den modsatte retning. For loven har ikke til formål at ramme større anlægsprojekter, forklarer ministeren.

Lovforslaget, som har til formål at fjerne bureaukrati og lette politiets arbejde, vil i praksis betyde, at kommunen får mere råderum til at bestemme over en del af kommunens små veje - men til gengæld bliver begrænset i bestemmelse over større veje.

Størrelsen defineres af trafikmængden. Kommunerne må ikke - hvis loven vedtages - beslutte og gennemføre hastighedsnedsættelser på veje, hvor der kører mere end 4000 biler i døgnet og må ikke ensrette veje, hvor der kører over 1000 biler i døgnet.

Netop derfor burde Adelgade blive ramt. Ifølge en måling af Vej og Trafik i Skanderborg Kommune kører der nemlig 4787 gennem Adelgade på en almindelig hverdag. Loven vil derfor ramme planerne for Adelgade, hvor en vigtig forandring vil være ensretningen af trafikken fra Ole Lund Kirkegaards Stræde og frem til Alléen.

Men alligevel bør omdannelsen af Adelgade ikke blive berørt af loven:

- Forslaget omfatter ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene, skriver transportminister Thomas Danielsen i et svar til SkanderborgLIV.

Selvom ministeriet endnu ikke kan garantere, at loven ikke får betydning for projektet i Skanderborg, er det altså ikke sådanne anlægsprojekter, den er tiltænkt. Det handler i stedet om, at man som kommune ikke "bare" gennem skiltning kan nedsætte fartgrænsen eller ensrette en en vej, hvor trafikken overskrider ovennævnte værdier.

I Din Avis Skanderborg fremgik det i sidste uge, at man vil kunne søge dispensation for loven i forbindelse med hastighedsnedsættelse og ensretning samt at loven kan få virkning med tilbagevirkende kraft.

Det ville i praksis betyde, ifølge Din Avis, at Skanderborg - hvis man ikke får en dispensation - risikerer at skulle ændre vejomlægninger tilbage til det oprindelige.

Begge dele er dog ifølge Transportministeriet en misforståelse.

Loven betyder, at Transportministeriet overtager rollen som ansvarlig myndighed for de veje, kommunen ikke selv bestemmer over. Tidligere lå denne myndighed hos politiet, hvor kommunen kunne søge om tilladelse til at ændre eksempelvis fartgrænser.

I første udkast til lovforslaget er det dog ikke en mulighed, at man kan søge dispensation for loven hos ministeriet.

Men da Adelgade-projektet som beskrevet ikke umiddelbart er genstand for loven, er der ingen grund til at standse planerne, der skal begynde til maj.

For at loven kan få virkning med tilbagevirkende kraft er ligeledes, ifølge Transportministeriet, målrettet de "skiltede" hastighedsnedsættelser og ensretninger, og ikke tiltænkt større anlægsprojekter som i Adelgade.

- Et helt unikt museum med en helt unik placering.

Sådan beskriver borgmester Frands Fischer (S) det nye museum, der lige nu skyder i vejret på Skanderborg Station.

Museet, der går under navnet Perron1, har været undervejs siden efteråret 2024, og SkanderborgLIV var med til rejsegildet, der markerer at den bærende konstruktion er færdig.

Her fejrede museet sammen med blandt andet håndværkere, arkitekterne fra Pax, foreningen Realdania og politikere, at man nu kan ane konturerne af den nye "kulturelle ventesal" på stationen, og at tidsplanen ser ud til at holde.

Det betyder, at museet stadig ser ud til at kunne slå dørene op i efteråret 2026. Slutresultatet står til at blive verdens eneste perronmuseum, hvor museets entre og rum for de første udstillinger, samt museumsbutik og café, bygges i tillæg til stationens ankomsthal og ventesal. Håbet og drømmen fra museets side er, at det skal være gratis.

Alt det kan du læse meget mere om i vores artikel om byggeriet her.

- Vi står med det, der kan blive til en byport for Skanderborg, sagde borgmesteren til rejsegildet, mens en kvindestemme i en skrattende højtaler på stationen i baggrunden informerede om en sporændring.

Rejsegildet betød også, at der kortvarigt blev lettet på afspærringen for byggeriet – og du kan komme med ind og se billederne af, hvordan byggeriet skrider frem her:

Om politiets talrige advarsler mod at udlevere kontooplysninger, betalingskort og pinkoder til ukendte personer har givet pote, er ikke til at vide.

Men torsdag modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelser fra to ældre herrer fra Skanderborg, der begge var forsøgt snydt af falske bankmænd, men ikke hoppede på den.

Det fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, der roser borgerne for at bevare deres sunde skepsis og ikke lade sig narre.

Han fortæller, at en 79-årig mand fra Skovbrynet blev ringet op torsdag kl. 14.37 af en "bankansat", der fortalte, at nogle var i færd med at overføre penge fra hans konto.

- Den hoppede han ikke på. Han var så snarrådig, at han kontaktede sin bank fra en anden telefon, mens manden var i røret. Da gerningsmanden fandt ud af det, lagde han på, og det blev ikke til yderligere, oplyser Finn Ellesgaard.

Samme historie om, at der var gang i en overførsel af penge fra hans konto, fik en 82-årig mand fra Langkær, da han blev ringet op en halv time før, kl. 14.06 af en falsk bankmand.

Også her forsøgte gerningsmanden at lokke kontooplysninger ud af den ældre mand, der imidlertid holdt stand og smækkede røret på.

- Det er rigtig fint, at de ikke hoppede på den, pointerer Finn Ellesgaard.

De to eksempler på, at falske bankmænd heldigvis ikke altid har held med deres kriminelle forehavende, kommer efter en stime af kontaktbedragerier  mod ældre medborgere i blandt andet Skanderborgområdet.

Det gik senest ud over en 84-årig kvinde fra Vrold, der onsdag i sidste uge blev 15.000 kroner fattigere, da hun udleverede sit betalingskort til et venligt bankbud.

Søndag fortalte 78-årige Svend Aage Andersen fra Brabrand til Aarhus Stiftstidende, hvordan han med åbne øjne lukkede "bankbuddet" ind i sit hjem og efterfølgende fik hævet penge.

Men, som politiet gentagne gange har pointeret:  Hverken bank, politi eller andre myndigheder beder borgere om at udlevere betalingskort og pinkode.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

ㅤㅤㅤㅤㅤ