Det blev heftigt debatteret, da politikerne vedtog, at Skanderborg Kommune skulle forlade det store regionale turistsamarbejde i VisitAarhus for i stedet selv at løfte opgaven med Danmarks Smukkeste.

Nu har den nye turismeindsats haft sin første højsæson og lavet en evaluering på en række målbare parametre som interaktioner på sociale medier, eksponeringer på digitale kampagner og så videre. Og overordnet er det gået godt, mener Hanne Baastrup, som er ansvarlig for turisme i Danmarks Smukkeste.

Det på trods af, at der i 2024 har været færre overnatninger i Skanderborg, end der var året før. I slutningen af oktober har der været lige omkring 100.000 overnatninger i Skanderborg Kommune i 2024.

Sammenligner man årets første 6 måneder med samme periode sidste år, er der en procentvis tilbagegang på 8,3 procent. I den statistik indgår der kun tal fra overnatningssteder med mindst 40 sengepladser. Og her har der i år manglet et af de hyppigt brugte gæstgiverier, nemlig Hotel Ry, der efter den megen omtalte konflikt mellem ejer og forpagtere har været lukket hele sommeren.

- Campingpladserne siger, at det er gået hæderligt, selvom det har været en våd sommer. I vores område er der ikke så frygteligt mange overnatningssteder, men vi har mange dagsturister, og de er langt sværere at tælle. Vi ved, at tæt på 90 procent af overnattende gæster er danskere, men via vores aktører har vi kunnet se, at der har været rigtig mange udlændinge hen over sommeren, siger Hanne Baastrup.

På parkeringspladserne er der spottet mange nummerplader fra Holland, Tyskland, Frankrig og Italien. Og det tyder altså på, at mange af dem har boet andre steder, men er taget på udflugt til Skanderborg, siger Hanne Baastrup. Men hvad de har foretaget sig, hvor de har taget hen, og hvordan de har hørt om, hvad Skanderborg har at byde på, er svært at sige med sikkerhed.

- Vi kan høre fra flere steder, at de har haft godt med besøgende. Vi har bare ikke så mange tal på det. Men vi arbejder på at få en endnu bedre dialog med vores aktører derude, både overnatningssteder og steder, folk besøger, så vi bedre kan få en fornemmelse af, hvor mange gæster de får.

Et argument for at trække sig fra VisitAarhus-samarbejdet var, at de lokale aktører ville opleve en kortere kommandovej med et turistsamarbejde, der styres internt fra Skanderborg Kommune. Og det er der tilsyneladende også blevet. Sådan lyder det i hvert fald fra Museum Skanderborg, der taler i positive vendinger om Danmarks Smukkeste.

- Vi får det, vi havde regnet med - faktisk mere. Og vi har fået et tættere samarbejde og en større synlighed. Og så er det 1000 gange nemmere at ringe til Cecilie (ansat i Danmarks Smukkeste, red.) eller Hanne, end det nogensinde var at ringe til VisitAarhus, siger Charlotte Abildgaard Paulsen
museumsinspektør på Museum Skanderborg.

- De gør alt, hvad de kan for at fremme de lokale initiativer, og næste år bliver det rigtig sjovt, når vi skal fejre 150 års dag for Himmelbjerget, hvor der jo er en masse historie. Men der er selvfølgelig stadig på nogle punkter nogle udfordringer, når man ikke længere er en del af den store, regionale konstellation. Men det er en politisk vedtaget beslutning.

Hos Danhostel Skanderborg har Pernille Elsner, leder af vandrerhjemmet, også flere positive ting at sige om det nye samarbejde.

- Vi har fået meget mere fokus på, hvad Skanderborg kan tilbyde. Der er mere dialog og mere samarbejde, for nu ringer jeg bare og siger det, hvis et kort ikke hænger sammen, og der skal rettes på det. Der er meget mere fokus på det lokale, så i forhold til feriegæster, så synes jeg, det fungerer rigtig godt. Men omvendt kan jeg ikke måle på, om det har givet mig flere gæster. Jeg ved jo ikke, om de folk, der booker hos os, gør det fordi de har set en Instagramvideo fra Danmarks Smukkeste, siger Pernille Elsner.

Men der er også malurt i bægeret set fra vandrerhjemmets perspektiv. En stor del af dets forretning består af erhvervsturisme, altså gæster der besøger Danhostel Skanderborg på kursus, teambuilding og lignende. Og konkrete målrettede initiativer vedrørende erhvervsturisme var ikke tænkt ind i Danmarks Smukkeste, da parterne første gang mødtes. Afskeden med VisitAarhus betyder blandt andet også, at Pernille Elsner og Danhostel Skanderborg ikke længere har adgang til en række netværk, som har haft værdi for for vandrerhjemmet.

Hos Danmarks Smukkeste erkender Hanne Baastrup, at det er svært at tilbyde det samme som de netværk, der er samlet under VisitAarhus.

- Men vi kan prøve at gøre nogle andre ting. Vi vil gerne arbejder mere for at få folk sat sammen, så virksomheder der arrangerer teambuilding får øjnene op for eksempelvis Danhostel Skanderborg. Vi kan ikke gøre helt det samme som VisitAarhus, men vi tror på, at vi kan gøre mere, og det kommer vi også til at arbejde med.

Det er dog ikke kun et mål for Danmarks Smukkeste at tiltrække turister fra andre lande eller landsdele. Der arbejdes også på flere initiativer, der skal komme borgere i Skanderborg Kommune til gavn, fortæller Hanne Baastrup. Der arbejder Danmarks Smukkeste med tre kategorier, de friluftsaktive, naturnyderne og kulturudforskerne. Og den første gruppe kan se frem til flere spændende ting i den kommende tid. Eksempelvis arbejder man på at få lavet opdateret kort over de mange nye mountainbikespor, der anlægges omkring det nye trailcenter.

- Det er der mange lokale, der kan bruge, slår Hanne Baastrup fast.

Hun fortæller også, at Danmarks Smukkeste vil understøtte dem, der vil arrangere såkaldte "gravel and social"-cykelture. Gravel henviser til en type landvejscykel med bredere dæk som både kan begå sig på asfalt og på skovstier, social-elementet kommer i form af en kop kaffe og noget at spise på en cafe - eller en øl på Skanderborg Bryghus eksempelvis. Den type arrangementer finder sted landet over og er meget populære.

- Med den måde, vores byer er indrettet i kommunen, hvor by og natur nærmest smelter sammen, er det helt oplagt, og vi ved, det er noget, der er efterspurgt, og her kan vi hjælpe aktørerne med at formidle deres ture og arbejdet med at tiltrække de interesserede, siger Hanne Baastrup.

Desuden kommer der til at køre en julekampagne, hvor Danmarks Smukkeste blandt andet samler et overblik over, hvor man kan hente juletræ, og hvor der holdes julemarkeder. Det kan du læse mere om her.

Onsdag aften vedtog byrådspolitikerne i Skanderborg Kommune en arkitekturpolitik og følger dermed i fodsporene på adskillige andre kommuner, der har vedtaget en politik for byernes udvikling.

Og det er en god idé, selvom man ikke kommer til at se udbyttet af politikken i løbet af de første par år. Det mener Kristine Leth Juul, rektor på Arkitektskolen Aarhus, hvor fremtidens arkitekter og byplanlæggere uddannes.

- Jeg synes, det er rigtig klogt og vigtigt, at politikerne ønsker at sætte en retning og at have klare visioner for den udvikling, man ønsker. Og vi må også sige, at det er noget, der optager borgerne rigtig meget. Det fylder noget for både borgere og tilflyttere, at de kan se, at der er tale om en by med ambitioner, og hvor man kerer sig om kvalitet, siger Kristine Leth Juul.

Ifølge rektoren kom borgernes interesse i arkitektur og byplanlægning blandt andet til udtryk ved det seneste kommunalvalg, hvor byfortætning i mange kommuner var et hedt debatteret emne.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at der er mange, der interesserer sig for det. Og det er godt at have en fælles vedtaget ambition, som man kan bruge til at lave forventningsafstemning.

I sidste uge sagde Claus Leick (SF), formand for Klima, Plan- og Miljøudvalget, at der med arkitekturpolitikken skal sikres en mere gennemgående og sammenhængende udvikling i Skanderborg og i kommunens øvrige byer. Ifølge udvalgsformanden har man været for hurtig til at godkende projektforslag uden at gøre de nødvendige overvejelser om, hvordan projektet passer ind i helheden, og det skal der altså laves om på arkitekturpolitikken.

Kristine Leth Juul, rektor på Arkitektskolen Aarhus, minder om, at byudvikling ofte er en langsommelig proces, og at man skal regne med, at der vil gå nogle år, før man begynder at se visioner og intentioner i en arkitekturpolitik udmøntet. Her fremhæver hun Aalborg Kommunes langvarige arbejde med en arkitekturpolitik.

- Jeg er fagdommer i deres årlige arkitekturpræmiering, og vi har præmieret et projekt, som går helt tilbage til dengang, de begyndte at arbejde med en arkitekturpolitik, og det er måske 10-15 år siden.

Og det har krævet vedholdende politisk arbejde - som er fortsat selvom sammensætningen af byrådet har ændret sig.

- Som med alt anden strategi og planlægning, så er der en fare for, at også en arkitekturpolitik kan blive et skuffedokument. Det kræver politisk prioritering og et vedholdende arbejde med at sikre et politisk ejerskab over den, så der også kommer handling bag visionerne, siger Kristine Leth Juul.

Som beskrevet i SkanderborgLIV i sidste uge er arkitekturpolitikken mest af alt tænkt som et værktøj, som forvaltningen skal bruge i dialogen med projektudviklere. Som udvalgsformand Claus Leick understregede, er det i sidste ende bygherren, der betaler gildet, men arkitekturpolitikken bliver administrationens mandat til at tale på politikernes vegne i mødet.

I politikken indgår der tre arkitekturfaglige temaer, hvoraf "stedet og helheden" er et af temaerne. Set fra det arkitektfaglige perspektiv er det et meget vigtigt tema at arbejde med.

- Det er godt at få beskrevet, hvad særkendet er i Skanderborg og få det indarbejdet i arkitekturen og byudviklingen. Og Skanderborg er et populært område med en fin vækst og bosætning, så politikerne står på et godt fundament, når de går ud og stiller krav til, at udviklerne bygger med kvalitet og områdets særpræg for øje, mener Kristine Leth Juul fra Arkitektskolen Aarhus.

Skanderborg Kommune har i arbejdet med arkitekturpolitikken udpeget en række eksempler på god arkitektur. Vi har samlet nogle af eksemplerne i en overbliksartikel, som du kan læse ved at klikke her.

Forestil dig, at du har brug for at ringe efter en ambulance. Og det skal være lige nu! Du tager din mobiltelefon frem og taster 1-1-2. Men opkaldet går ikke igennem, fordi der ikke er forbindelse.

Det er desværre den virkelighed, borgere i områder med dårligt mobilsignal lever i. Og ikke kun, når der er akut behov for hjælp, er det surt med huller i forbindelsen. Det fortalte Maja Døvling, der bor i Brørup 12 kilometer syd for Skanderborg, til SkanderborgLIV for to år siden.

Landsbyen Javngyde tæt på Ry har haft det samme problem, men der er nu udsigt til bedring, for Skanderborg Kommune har givet tilladelse til, at der opsættes en 48 meter høj mobilmast i landsbyen.

Til det lokale medie Dit Ry fortæller en tilfreds borger i Javngyde:

- Der bor en del ældre mennesker i byen, som har behov for at have kontakt med omverdenen, og det kan de ikke altid, som det er nu. Det gælder også deres pårørende, når de kommer på besøg. Så jo, det her er virkelig en god nyhed.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg i en uge, hvor der er blevet taget at par vigtige første spadestik.