Solens stråler bader den trekantede plads, og lyden af Adelgades biler afløses af råbet fra John Nielsen:

- Friske tulipaner i en flot buket, lyder det fra indehaveren af Johns blomster.

Han passer den ene af de fire boder, der er stillet op på denne torvedag på Mindet. Der står et par folk i kø til Ostemanden, en rullende bod som næsen hurtigt opsnapper indholdet af. Men hos vin- og træsnedkerboden, honningboden og blomsterboden sker der ikke meget denne solrige fredag formiddag.

Bag honningboden sidder biavler Poul Jensen. Det har han gjort hver fredag siden torvedagen flyttede til Mindet fra Kulturtorvet.

- Fordi mine bier laver mere honning end jeg selv kan spise.

Er der skub i salget?

- Næ. Folk er ikke så kvalitetsbevidste, som jeg kunne ønske mig. Men det er blevet en livsstil for mig, og jeg hygger mig med de andre stadeholdere. Jeg skal nok ikke regne timelønnen ud, svarer Poul Jensen.

Han påpeger, at det mest er pensionister, der har mulighed for at komme om fredagen, og han ser mere sit kundesegment som børnefamilier.

- Derfor ville det nok være bedre for mig, hvis det var lørdag i stedet. Men det er mest ost, de vil have her i byen. Der er altid kø hos Ostemanden.

Torveplads-koordinatoren hedder Find Lykkebøe, og han er næstformand i foreningen Skønnest ved Skanderborg. Han er heller ikke i tvivl om, at der ville være mere salg i en torvedag om lørdagen frem for fredag.

- Men magneten Ostemanden står andetsteds om lørdagen, så selvom det nok ville være bedre, så kræver det jo, at der skal være stadeholdere til det. Og der kan en mindre by som Skanderborg ikke konkurrere med de store, jyske torvedage om lørdagen, siger Find Lykkebøe.

Han erkender, at det er en smule op ad bakke med salget på nuværende tidspunkt. En del af forklaringen mener han også er, at Kvickly ved siden af Mindet lukkede. En historie, SkanderborgLIV har dækket her.

- Det gjorde, at vi fik en skævvridning i byen. Det blev nærmest det modsatte af aktivitet i nordbyen, og nu er der ikke det store kundepotentiale, som der har været. Men der kommer andre boller på suppen med Lille Nyhavn, selvom det stadig er en smule forkølet, siger Find Lykkebøe.

Det er også John Nielsen fra Johns Blomsters indtryk. Han står under overdækket med farverige buketter, kranse og potteplanter. Da jeg spørger, om der er skub i salget, kommer svaret prompte:

- Nej, nej uha. Det bliver ringere og ringere. Ingen at sælge til. Jeg står her med alle de varer bare for at glo. Men hvad skulle jeg ellers lave? Jeg lever af at komme til torvedag i morgen i Aarhus. Den eneste, der sælger noget her, er Ostemanden, siger John Nielsen.

Ved siden af Johns Blomster står Svend Erik Nielsen med sin stand med trævarer, hans nabo laver, og biodynamisk vin, som han selv importerer. Det begyndte han med, da han gik på pension, og nu har det grebet om sig.

- Jeg står her kun, når jeg har tid. For jeg kan ikke have vinen ude om vinteren, og trævarerne holder ikke til at blive våde. Men der er heller ikke skub i salget. Jeg er her mest, fordi jeg skaber mere kendskab, og det gør mig glad, at jeg kan give folk en god oplevelse med vin, siger Svend Erik Nielsen.

Den sagnomspundne Ostemand hilser på sine kunder med en smagsprøve. Jeg ville gerne have spurgt ham, hvad han gør rigtigt, siden der hele tiden er kø foran boden. Men efter en rum tids venten på et hul, alt imens køen bare vokser, giver jeg op.

Torvekoordinatoren Find Lykkebøe kan dog fortælle, at Ostemandens omsætning steg med næsten 30 procent, da han begyndte at komme til Torvedagen i Skanderborg.

- Så han klager i hvert fald ikke. Men de andre står der heller ikke kun for hyggen. De står der jo også, fordi de kan tjene lidt penge. Sådan er livet jo i vore dage, siger Find Lykkebøe.

Han er dog klar over, at det er svært for mange at komme ned til torvet på en fredag mellem 9 og 16.

- Vi stritter lidt ud. Det er klart, at hvis vi kunne få ændret åbningstiderne til 12-18, så ville det arbejdende folk også kunne komme forbi. Men det er svært indenfor arbejdstidsreglerne for torveholderne. Vi prøver dog at lave åbningstiden om til julemarkedet den 13. december. Så må vi se, siger Find Lykkebøe, og tilføjer:

- Vi gør hele tiden hvad vi kan indenfor de muliges grænser, men en ændring af torvedagen er nok ikke lige på trapperne. Det har også i alle 100 år været om fredagen, mig bekendt.

I Aarhus Stiftstidendes arkiv fremgår Torvedag første gang den 17. december 1834, hvor den daværende byfoged Jens Ditlev Blichfeldt proklamerer, at der tirsdag i hver uge af året (foruden helligdage) vil være autoriseret torvedag.

Sådan fortsatte det i en del år, men et sted mellem 1900 og 1921 bliver torvedag rykket til fredag. Her kan man læse i Stiften, at Skanderborg Husmoderforening ønskede Torvedagen flyttet til lørdag – et ønske, der ikke blev imødekommet.

Torvedagen fortsætter selv når sommervejret er forbi, og næste gang er fredag den 18. oktober.

Hvis du er bekymret for et barns eller en ung persons udvikling og trivsel, bør du underrette kommunen.

Det siger lovgivningen, og det er opfordringen fra flere børnefaglige organisationer.

En opfordring, der ser ud til at blive fulgt. Der har aldrig været indgivet så mange underretninger til Skanderborg Kommune, som der blev i 2023.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

1.476 underretninger kom ind på kommunens børn og unge i 2023, hvilket er en fordobling fra 2015, hvor Danmarks Statistik først opgjorde tallene.

Det betyder, at kommunen har fået en underretning på fem procent af børnene, der bor i Skanderborg Kommune.

Selvom andelen er den højeste i alle år, tallene er blevet opgjort, så ligger kommunen stadig meget lavt. Kun fire af 98 kommuner har en lavere andel end Skanderborg.

En underretning er dog langt fra ensbetydende med, at barnet bliver fjernet, da der blot er 92 anbragte børn fra Skanderborg Kommune.

Skoler og sundhedsvæsen står for halvdelen af underretningerne, og ifølge Dan Gjerrild Søgaard, skoleleder på Morten Børup Skolen i Skanderborg, peger stigningen på en bekymrende udvikling indenfor børns trivsel.

- Når antallet er steget, tror jeg, der er et element af en oplevelse af, at flere børn er i mistrivsel end tidligere. Samtidig med en bekymring for, hvem der egentlig tager sig af de børn, der er i mistrivsel.

For Dan Gjerrild Søgaard og skolens personale fylder arbejdet med underretninger i hverdagen:

- Der er næsten ikke en dag i ugen, hvor der ikke enten er et netværksmøde, et møde med en sagsbehandler, eller en underretning, der skal laves. Så på en stor skole fylder det rimelig meget, siger Dan Gjerrild Søgaard.

Han har været skoleleder på forskellige skoler i Østjylland siden 2008, og ser også stigningen som et udtryk for en ændret tankegang hos skolerne.

- Når vi laver underretninger, så er det fordi, vi er bekymrede for et barns trivsel og udvikling. Tidligere har man nok tænkt, at man skulle vente lidt og se, hvordan det gik, men i dag er vi mere tilbøjelige til at sige, at er vi bekymrede, så er vi bekymrede. Det er også blevet indskærpet overfor os, siger Dan Gjerrild Søgaard.

For Dan Gjerrild Søgaard kan skolevægring (det vil sige fravær) skabe bekymring, men også at et barn virker mere trist og ked af det, og fortæller at de har det svært.

- Tidligere, for 15-20 år siden, ville vi nok have kigget mere på, hvad vi kunne gøre først. Vi gør stadig noget, men sender også en underretning af sted, for vores muligheder som skole er jo begrænset til skoletiden, og vi har hverken socialrådgivere eller psykologer til rådighed, siger Dan Gjerrild Søgaard.

Ifølge Dan Gjerrild Søgaard laver skolen meget sjældent underretninger uden et samarbejde med forældrene – eller i det mindste at have orienteret forældrene. Den eneste undtagelse er sager om vold og overgreb.

Men skolen oplever, at sager tager meget lang tid, når de laver en underretning.

- Der, hvor vi måske synes, at der er behov for en indsats, sker det meget langsomt eller slet ikke. Men omvendt ved vi jo ikke, hvad der er på færde i den sammenhæng, eller hvad der bliver gjort. Vores medarbejdere giver ofte udtryk for, at det er svært at finde ud af vores rolle, siger Dan Gjerrild Søgaard.

Han beskriver, at de befinder sig i to forskellige systemer; socialforvaltningen hos kommunen er indenfor deres eget område og lovgivning. Derfor kan det være en udfordring for skolen at se, hvad der egentlig bliver sat i gang.

- Nogle sager kører jo i årevis, og vi laver underretning på underretning, der kan lægge sig i bunken. Det kan jo også sætte sig i antallet af underretninger, uden det nødvendigvis betyder, at det fordeler sig på flere børn, siger Dan Gjerrild Søgaard.

Derfor ville han ønske, at socialrådgiverne på skoleområdet var mere direkte knyttet på de enkelte skoler, og måske havde faste mødedage på skolerne. Men han er også klar over, at det ville kræve en anden organisering end den nuværende.

- Det er rigtig mange forskellige mennesker, vi støder på lige nu, og det skifter meget. Det kan også være medvirkende til, at lærerne kan have en oplevelse af, om der sker noget, når vi underretter. Men det er vi nødt til at gøre, siger Dan Gjerrild Søgaard.

På børne- og ungeområdet i Skanderborg Kommune er Dorte Petersen chef for Myndighed og Foranstaltning, der blandt andet har med børnefaglige undersøgelser og underretninger at gøre.

Hun skriver i et svar til SkanderborgLIV:

- Når vi i Myndighed modtager en underretning fra en skole, er vores tilgang, så vidt det er muligt, at inddrage skolen sammen med barnet/den unge og familie og myndighed, for i fællesskab at finde de bedste løsninger for barnet/den unge. Der kan være tale om komplekse problemstillinger, hvorfor der også er risiko for, at der kan opstå misforståelser eller undring i forbindelse med sagsbehandlingen hos de implicerede parter. Her er det vigtigt, at vi rækker ud til hinanden, så vi får afklaret det der udforer og beholder fokus på barnet/den unge, skriver hun, og understreger:

- Vi er optaget af, at sagsbehandlingen sker så hurtigt som muligt og indenfor lovgivningens rammer.

På et møde i august behandlede Børne- og Ungdomsudvalget en sag om, at Familierådgivningen gennem en periode har været presset, hvilket resulterede i at tidsfrister for børnefaglige undersøgelser (der oftest bliver indledt efter en underretning) blev overskredet.

Det betød, at der var flere måneder, hvor tidsfristerne blev overskredet i mellem 10 og 20 procent af sagerne, og flere måneder overskred Familierådgivningen tidsfristerne uden gyldig grund i halvdelen af de færdiggjorte undersøgelser.

I den forbindelse skrev Dorte Petersen til SkanderborgLIV, at de overskredne tidsfrister blandt andet skyldes implementering af ny lovgivning fra januar, samt at Familierådgivningen har gennemgået omorganiseringer for at tilpasse sig den nye lovgivning.

- Dette har sammen med nogle sygemeldinger beklageligvis ført til, at vi ikke har kunnet overholde tidsfristerne, skrev Dorte Petersen.

Familierådgivningen har dog været fuldtallig siden midten af august, og forventer at kunne indhente efterslæbet.

- Det er da lidt tosset! Men det tossede er også det, vi søger. Det er næsten det største kompliment, man kan få, når nogen siger “nå, er du en af tosserne, der løber ultraløb?” En af freaksene. Det er da tosset, det er da åndssvagt, det vi gør, ja! Men det er også fedt.

Bjarne Lei Andersen er helt bevidst om, hvordan omverdenen typisk reagerer på folk, der løber flere hundrede kilometer over flere dage. Ultraløberne er en særlig flok med en tillært evne til at lukke smerten ude og fortsætter løbet, selvom kroppen skriger på hvile, det erkender de selv.

I denne weekend indtager 110 af disse dedikerede vanvidsmennesker Dyrehaven i Skanderborg ved stadion, hvor der for andet år i træk afholdes Skanderborg ultraløb. Sammen med Casper Johnny Poulsen har Bjarne Lei Andersen arrangeret opfølgeren til det ultraløb, der i 2023 på alle måder var ekstremt, da de godt 50 deltagere løb i årets værste storm.

I år har meteorologerne bedre nyt til Casper, Bjarne og feltet af løbere. 14-15 grader, ikke så meget vind og endda solskin er, hvad der er i vente. Casper Johnny Poulsen håber, at det kan lokke flere borgere i Skanderborg til at tage en tur i Dyrehaven og kigge lidt på.

- Sidste år var der omkring 500 forbi og kigge i løbet af weekenden. Og det var altså på trods af stormen. Vi håber, vi får noget mere travlt i år, og hele området omkring stadion bliver lavet rigtig fedt med vinbar fra La Klas og pandekagebod, lyder det fra Casper Johnny Poulsen, som til hverdag driver CP Fysiotreatment i Skanderborg.

Det er gratis at kigge på.

Til Skanderborg Ultraløb er deltagerne meldt til 12, 24 eller 48 timers kategorien og løber rundt og rundt på den samme 1000 meter lange rute. Nu tænker flere læsere måske, at det kun er de allermest fysisk hårdføre med perfekt helbred, der kan deltage i den slags strabadser.

Men der er Bjarne Bødker ikke helt enig. Han lider nemlig af lungesarkoidose og har svært ved at trække vejret. Alligevel skal han deltage i ultraløbet, og målet er nå 60 kilometer på 12 timer. En del af tiden kommer han til at gå, men det er om løb eller gang, er ikke så vigtigt. Det vigtigste er den velvære og livskvalitet, han får ud af at bevæge sig, selvom en tur i løbeskoene ikke var hans første handling, da han fik konstateret en lungesygdom.

- Min sygdom giver mig en følelse af, at lungerne sander til, og det bliver sværere at få vejret. Men når jeg bevæger mig, får jeg åbnet op. Jeg træner også hos Casper med henblik på at styrke de muskler, vi trækker vejret med og bygge muskelmasse og kondition på. Det gør en verden til forskel. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere med lungesygdomme, der gør sådan noget her, siger Bjarne Bødker.

Casper Johnny Poulsen arbejder med flere lungepatienter, og han slår fast, at det selvfølgelig ikke er alle, der kan gøre det, Bjarne Bødker kan. Men han mener, det i hvert fald er en skrøne, at man ikke kan bevæge sig, hvis man har en lungesygdom. Bjarne Bødker siger selv, at han ikke er nær så hårdt ramt som mange andre med lungeproblemer, men også at sygdommen er blevet lettere at leve med, efter han gik i gang med at træne.

- Da jeg fik sygdommen, begyndte jeg at sidde stille, og jeg fik et arbejde, hvor jeg ikke skulle bevæge mig. Det er det dummeste, man kan gøre. Hvis der før i tiden var en vejrudsigt med 85 procent luftfugtighed, så lagde jeg mig ind på sofaen. Nu skal der gå 14 dage med den slags vejr, før jeg kan mærke det. Det giver mig så meget livskvalitet, siger Bjarne Bødker.

Casper og Bjarne håber, at folk i Skanderborg vil kigge forbi og få et indblik i det særlige, som ultraløb kan. Det gælder ikke om at tilbagelægge en bestemt distance på kortest tid og om at slå sin udmagrede modstander i en spurt på målstregen. I stedet hepper man på hinanden og dyster allermest med sig selv i sin egen viljestyrke.

- Man er nødt til at skubbe lidt til grænserne for ens formåen. Hvis man løber i 48 timer, bliver altså der bliver pillet en masse af, og til sidst er man helt rå. Der er intet at skjule sig bag, man mangler søvn, og man mangler mad og er udmattet. Og alligevel fortsætter man. Man kan se folk sidde og småsove i en stol efter 36 timer, og efter fem minutters pause er de i gang igen, siger Bjarne Lei Andersen, der selv tidligere har deltaget i seksdagsløb.

Sidste år nåede den løber, der tilbagelagde den længste distance på 48 timer, at løbe 280 kilometer. I år bliver det, takket være det gode vejr, til noget mere, forudser både Bjarne Lei Andersen og Casper Johnny Poulsen. Med SkanderborgLIV som vinde vædder de makkerparret et par nye løbesko om den vindende distance. Casper tipper 317 kilometer, mens Bjarne, der træner flere af løberne og dermed ifølge Casper har uretfærdig insiderviden, spår 351 kilometer.

Casper Johnny Poulsen har planer med Skanderborg Ultraløb og ambitioner om at gøre Skanderborg til et centrum for den specielle gren af ekstremsport. Han vil godt garantere, at verdensmesterskaberne i ultraløb på et tidspunkt kommer til Skanderborg, muligvis allerede i 2026.

Et andet ambitiøst mål er at vække helt almindelige skanderborgenseres interesse og nysgerrighed for de tossestreger, løberne over en weekend begiver sig ud i.

- Vi vil gerne skabe en ting, der bliver kultur og tradition i Skanderborg, og som byen bliver kendt for. Smukfest er selvfølgelig en smuk ting, der virkelig sætter Skanderborg på kortet, men tænk, hvis vi bliver kendt som stedet, hvor man virkelig dyrker ekstremsport. Og står der nogen hernede og kigger, som bliver inspireret og får lov til selv at prøve kræfter med det, er det jo superfedt, siger Casper Johnny Poulsen.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.