Fra den 1. januar i år skal alle kommuner leve op til kravet om minimumsnormeringer.

Om de gør det, ved vi stadig først om lang tid, da tallet skal opgøres som et gennemsnit på tværs af hele kommunen på årsbasis.

Men vi har fået tallene for normeringerne i Skanderborg, inden der var et udtalt krav om minimumsnormeringer.

I 2023 lå gennemsnittet på 2,98 børn til én fuldtidsansat for alderen 0 år-3 år, mens det lå på 5,95 børn per fuldtidsansatte for alderen 3 år-skolestart.

I de opgjorte tal lever kommunen dermed op til kravet for minimumsnormeringer, der lyder på maks. 3 børn per fuldtidsansatte for de 0-3-årige, og maks 6 børn per fuldtidsansatte for de 3-årige til skolestart.

Men selvom gennemsnittet på kommuneplan umiddelbart levede op til minimumsnormeringer, allerede inden kravet trådte i kraft, så er der anseelige forskelle på tværs af institutionerne.

Selvom normeringerne er et øjebliksbillede fra januar, så står det klart, at der i både vuggestuer og børnehaver – i tallene over halvdelen – ikke er nok voksne, hvis man tager udgangspunkt i minimumsnormeringerne.

- Det er et problem, fordi minimumsnormeringerne er jo et absolut minimum, det skal helst være en bund. De er baseret på, at vi gerne vil skabe gode forhold for vores børn, og på den måde skabe kvalitet i vores dagtilbud. Hvordan kan vi sikre det, når normeringerne er forskellige fra institution til institution?

Sådan lyder det fra Anne Deleuran Dahl, der er fællestillidsrepræsentant fra BUPL i Skanderborg Kommune.

Hun påpeger, at flere kommuner, blandt andre Randers Kommune har vedtaget, at man skal opfylde minimumsnormeringerne på institutionsniveau.

Men selvom det ikke er direkte politisk vedtaget, så er det da også en forventning fra politisk hold, at alle institutionerne vil komme op på minimumsnormeringer. Det siger Trine Frengler (S), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune.

- Min forventning er, at når året er gået, så har vi indført minimumsnormeringer på et årligt kommunalt gennemsnit. Jeg vil tro, at det også bliver muligt på institutionsniveau – hvis det bliver muligt at rekruttere. Men det, vi får tildelt penge til, er at leve op til kravene fra statens side, og aftalerne omkring normeringer, siger Trine Frengler.

For hende ligger det altså "fuldstændig implicit", at alle institutioner skal leve op til minimumsnormeringerne. Men hun har en anden bekymring, der er "mindst lige så interessant". For som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, så er under halvdelen af de ansatte i dagtilbuddene uddannede pædagoger.

- Der er ingen tvivl om, at selvom antallet af hænder betyder noget, så er uddannet personale også med til at give kvalitet. Vi skal alle steder arbejde på at rekruttere, tiltrække og tilknytte uddannet personale. Både på kommuneplan og på de enkelte institutioner, siger Trine Frengler.

Det er fællestillidsrepræsentanten Anne Deleuran Dahl enig i. Hun påpeger, at der er ledere ude på institutionerne, der arbejder for at uddanne pædagoger, men at der er knyttet en stor merudgift.

- Pædagogandelen påvirker unægteligt arbejdsmiljøet. Når man er færre om at løfte en større opgave, så er der et større pres og større ansvar for den enkelte pædagog. Det kan betyde, at det bliver sværere at imødekomme børnenes behov. Derfor håber jeg, at man politisk vil prioritere økonomi til en øget andel af pædagoger, siger Anne Deleuran Dahl.

Men så simpelt er det ikke, lyder det fra Trine Frengler. For den helt store udfordring er rekruttering. Så selvom der er et klart politisk ønske om, at andelen af uddannet personale bliver højere, så er det en landsdækkende udfordring at få nok uddannet personale – især i kommuner som Skanderborg, hvor der er vækst.

- Og så er der flere områder, der ser på os og siger, at vi godt nok har brugt mange penge på børneområdet i de seneste år, om ikke det snart er deres tur? Det ville være fantastisk, hvis vi både kunne give flere penge og finde det uddannede personale vi har brug for, men det, vi kan gøre nu, er at glæde os over, at vi har øget budgettet på daginstitutioner på 37 millioner. Alt andet lige må det kunne mærkes, siger Trine Frengler.

Børne- og Ungdomsudvalget er netop blevet præsenteret for en analyse af den forventede effekt af minimumsnormeringerne, der skulle afgøre, om minimumsnormeringerne kunne medføre et besparelsespotentiale på andre områder.

Der var dog ikke klare besparelsesmuligheder, og ifølge Trine Frengler vandt de mulige besparelser på børneområdet ikke genklang i udvalget.

- Jeg er glad for, at man ikke tager det som en anledning til at spare på et andet område. For fra BUPLs side ser vi minimumsnormeringerne som en genopretning; der har været sparet på dagtilbud i 15-20 år, så nu kommer man endelig op på det absolutte minimum, siger Anne Deleuran Dahl.

SkanderborgLIV har kontaktet forældrerepræsentanter fra Skanderborg Forældreorganisation, men det har ikke været muligt at få dem til at medvirke i artiklen.

SAMFUND: Ifølge fødselsattesten er Sabine Rosenlunds lillebror, Morten, 34 år. I virkeligheden er han mentalt nærmere de to år.

- Han er en kærlig og dejlig fyr. Han er glad for at hygge sig og sidde i sofaen og få fodmassage for eksempel, forklarer hun.

Hun er to år ældre end sin bror, og de er vokset op sammen med deres forældre i Hørning. En dejlig og tryg barndom, fortæller Sabine. Men med en lillebror, der ikke var som de andre.

Da han var knapt et år, fandt de ud af, at der var noget galt, da han blev ramt af epileptisk anfald, og sproget ikke udviklede sig i takt med alderen, selvom han hurtigt var på størrelse med sin storesøster.

Alligevel var han lige så irriterende som så mange andre små brødre, fortæller Sabine Rosenlund.

Kort før nytår sidste år blev Sabine Rosenlund ringet op med en foruroligende besked.

Hendes bror var blevet udsat for vold af en mandlig ansat omsorgsperson på bostedet Sølund i Skanderborg, hvor han har boet, siden han var 20 år.

I en periode på 20-30 minutter har den nu tidligere ansatte slået og trampet på hendes bror og presset hans hoved ned mod gulvet, mens han gik til og fra det. Sabine Rosenlunds bror sad i skrædderstilling på gulvet, mens overgrebet stod på, og prikkede sig på næsen for at indikere, han var utryg.

Det blev observeret af andre ansatte, som forsøgte at stoppe kollegaen.

Men de var nyansatte og så derfor kollegaen som en autoritet, og han blev ifølge deres vidneudsagn i retten ved med at pointere, at det var vigtigt, at man var klar i kommunikationen over for Sabines bror, og de turde ikke sige ham imod.

Men noget tyder på, at han var for klar.

Episoden satte sig i en af de nyansatte, der var til stede, og det blev ved med at pusle i hans bevidsthed. Derfor fortalte han dagen om episoden til en anden kollega, som ikke var i tvivl om, at det var en sag for ledelsen. De tog en snak med den 57-årige, som blev hjemsendt og ikke kom tilbage siden.

Han blev politianmeldt, og i sidste uge faldt der dom i sagen. Han fik 60 dages ubetinget fængsel ved Retten i Horsens, hvor Sabine var til stede.

- Det var skidehårdt at høre alle detaljerne. Det var jeg selvfølgelig forberedt på, men jeg var ikke forberedt på, at der ville sidde én på den anden side og få det til at lyde, som om det ikke var så slemt, siger hun med henvisning til mandens forsvar.

Den dømtes forklaring var, at han fik et blackout, som varede til dagen efter, så han ikke kunne huske, hvad der var sket.

- Jeg havde nok fundet på en bedre forklaring, eller han kunne have nægtet at udtale sig. Det er påfaldende, det er der, han får sit livs eneste blackout. Jeg følte, vi blev gjort til grin, fortæller Sabine.

Selve straffen er sådan set ikke så vigtig for Sabine, det kunne være 60 dage eller 12 måneder.

Det, der falder hende for brystet, er, at retten ikke imødekom anklagemyndighedens påstand om at fratage ham retten til at arbejde som pædagog eller på institutioner, opholdssteder eller lignende med den samme målgruppe.

- Jeg havde antaget, at blev man dømt for vold, så fik man partout et forbud mod at arbejde med den målgruppe. Det er det, der krænker min retsfølelse allermest. Men man ser det som en enlig svale og antager, at det ikke sker igen. Der vendte det sig i mig, fortæller Sabine Rosenlund.

For at gnide salt i såret, forklarede den nu dømte ifølge Sabine Rosenlund i retten, at han i dag arbejder på et bosted i Vejle Kommune med en lignende målgruppe, og det, at han var i arbejde, var noget af det, retten lagde vægt på, da man ikke fratog ham retten til at arbejde med målgruppen.

Det kom meget bag på hende og hendes familie, som havde behov for at sikre sig, at han ikke ville kunne arbejde med den målgruppe igen.

Igen og igen understreger hun, at hun ikke har noget at udsætte på Sølund, de øvrige ansatte eller håndteringen af sagen. Den har Sabine og hendes familie været glade for.

- Det er ikke et generelt billede af Sølund eller bo-enheden. Hvis vi ikke var tilfredse, havde vi lavet noget larm. Det handler om den dømte og selve overfaldet, understreger hun.

Hun arbejder selv på et ungeherberg som socialrådgiver til dagligt og har derfor et indgående kendskab til socialområdet.

Den dømte havde været ansat på Sølund i tre år og kendte Morten godt, da hændelsen skete, og det kan godt tage lidt tid at lære ham at kende. Han var ikke udadreagerende i situationen, men han kan godt være stædig, beskriver Sabine Rosenlund.

Overgrebet fandt ifølge vidneudsagnene og anklageskriftet sted i 20-30 minutter. Her gik den nu tidligere medarbejder lidt til og fra Sabines bror og satte sig i mellemtiden på en stol, mens han fortsatte overgrebet.

- Jeg kan forstå, at man kan komme til at handle i affekt og frustration, men det med at gå frem og tilbage … det er det, man har valgt at gøre. Og så sad han på en stol og forklarede de unge gutter, det er vigtigt med klare rammer, og at der skal tales direkte til ham. Det skal der også, men det her er jo vold, konstaterer Sabine Rosenlund.

Det var 29. december, det skete, og derfor var der mange, der havde julefri. Alligevel rykkede bostedet hurtigt og tog hændelsen meget alvorligt og politianmeldte den.

- Det er vi glade for, at de gjorde. Det siger meget, at de aktivt vælger at gøre det, fordi det ikke er i orden. Vi er meget glade for den måde, de har håndteret det på især de unge gutter. De var meget berørte af situationen, siger Sabine Rosenlund.

Hun fortæller, at hun under hele forløbet og i retten har følt sig taget seriøst. Selve skyldsspørgsmålet var der ifølge hende heller ikke tvivl om, selvom den 57-årige erklærede sig ikke skyldig.

Det er første gang, der er en hændelse af denne slags på Sølund.

Bostedet Sølund har sendt et skriftligt svar og oplyser til Stiften, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men at man som på mange andre offentlige arbejdspladser har en praksis for at indhente referencer og straffeattester ved ansættelse af fast personale.

- Mennesker, som bor på botilbud, er afhængige af den omsorg og de rammer, de gives på botilbuddet. Personalets faglighed og værdier er afgørende. Derfor påhviler det alle botilbud at være grundige i ansættelsesprocessen, da tidligere voldsomme hændelser ikke nødvendigvis medfører fratagelse af retten til at arbejde inden for området, siger Sølunds leder, Anne-Marie Kruse, i sit skriftlige svar.

Sabines bror er fortsat på Sølund, og familien er helt trygge ved stedet. Hændelsen har ud fra Sabine og hendes families vurdering ikke sat alvorligt spor i Morten. Det, der har manglet, var afklaring, og det har de fået.

Vejle Kommune ønsker ikke at be- eller afkræfte, om den dømte nu er ansat der eller at kommentere på den konkrete sag og procedurer.

Det er 500 år siden, at der sidst blev bygget en ny kirke i Skanderborg, men den første søndag i advent sker det. Højvangen Kirke slår dørene op for gudstjenester – og klokketårnet skal kime til både julefest og hverdag.

Du kan læse SkanderborgLIVs portræt af den kommende kirke her.

Det er ikke til vide, hvordan skanderborgenserne for 500 år siden tog imod nyheden om, at de fik en ny, kimende nabo, men i Højvangen ærgrer flere naboer sig over de kommende kirkeklokker.

- Det er virkelig spændende, og selvfølgelig skal kirken bygges. Men vi har fra starten spurgt, om ikke vi kunne tale om klokkerne? Det betyder ikke, at de ikke skal sætte klokker op, eller at de ikke skal ringe. Men behøver det være klokken 7 om morgenen? Kunne vi snakke om, hvor højt de skal ringe?

Det siger Rune Kier, der er en af naboerne til Højvangen Kirke. Han påpeger, at Højvangen Kirke bliver bygget i et etableret boligkvarter, hvor der normalt er grænser for, hvor meget noget må støje. Grænser, klokkerne i et kirketårn ikke skal leve op til.

Nabogruppen har stået for en spørgeskemaundersøgelse til alle, der bor indenfor 250 meter af den nye Højvangen Kirke. Den blev sendt ud til 235 husstande, hvoraf 41 husstande svarede. Af dem havde 35 en eller flere bekymringer omkring de kommende kirkeklokker. Det er 70 pct. af respondenterne.

- Vi havde et møde med kirken, hvor de gjorde klart at de ikke vil ændre noget. Vi synes det er en underlig måde at etablere en kirke som et center for næstekærlighed, at man tromler over naboerne, siger Rune Kier, og fortsætter:

- Man kunne jo sætte et støjværn op omkring klokkerne, så de ikke larmer så meget. Eller lade være med at ringe helt så tidligt morgen og aften. Men nu står vi bare med et menighedsråd, der ikke lytter, ikke svarer, og ikke fortæller, hvad de har tænkt sig.

Den oplevelse deler Anny D. Jessen ikke. Hun er formand for menighedsrådet i Skanderborg Sogn, der står bag byggeriet af Højvangen Kirke.

- Jeg synes ikke, vi kan inddrage mere, end vi har gjort. Vi har været lydhøre og svaret i den omfattende korrespondance, og vi har holdt et møde. Her foreslog en af naboerne, at når kirkeklokkerne er i gang, så kan vi indkalde til borgermøde tre måneder efter, hvor vi så kan tale om, hvordan det har været, siger Anny D. Jessen.

Hun fortæller, at de aldrig har oplevet kritik af kirkeklokkerne fra de to eksisterende kirker i Skanderborg, og at hun selv som beboer i området sjældent møder kritik af de kommende klokker i Højvangen.

- Jeg tror på, at det her nok skal ende rigtig fint, og at borgermødet efter klokkerne er i gang, kommer til at vise, at det ikke er så slemt. Det giver ikke mening at gå i gang med at ændre i det, inden man overhovedet ved, om bekymringerne er forgæves, siger Anny D. Jessen.

Tager du ikke bekymringerne på forskud, inden du ved hvordan det bliver med klokketårn som nabo?

- Måske – men det bliver svært at ændre noget, når først klokkerne kimer. I vores snak med menighedsrådet bliver vi mødt med, at man kunne have læst lokalplanen, hvor der har stået de sidste 40 år – ja, det kunne vi, men faktum er, at det tænker man ikke over, når man køber hus i et etableret boligkvarter. Og nej, vi ved ikke, hvor højt det bliver. Men Skanderup Kirkes klokker ringer dobbelt så højt volumenmæssigt i decibel (65 decibel), som ellers er tilladt i et boligkvarter (35 decibel), siger Rune Kier og tilføjer:

- Det ville være rart, hvis menighedsråd og naboer kunne snakke sammen og finde et kompromis før klokkerne begyndte at ringe.

Anny D. Jessen holder dog fast på, at de vil vente til naboerne selv kan høre, hvordan det bliver.

- Kirkeklokkerne hører jo naturligt med til en kirke, og vi går ud fra, at det bliver samme ringetider og lydniveau som nede i byen. Det er udgangspunktet. Så har vi lovet naboerne, at vi holder et møde efter klokkerne er begyndt at ringe. Hvis det viser sig at være et problem, så må vi vende det i menighedsrådet igen, og så har vi forskellige handlemuligheder, fortæller Anny D. Jessen.

Højvangen Kirke hører under Aarhus Stift, og biskoppen for stiftet har tidligere indstillet de daglige ringetider i en kirke på grund af naboklager, skriver Kristeligt Dagblad. Men Aarhus Stift oplyser til os, at der ikke er andre eksempler i stiftet.

SkanderborgLIV har spurgt biskop Henrik Wigh-Poulsen, om han ser det som en mulighed at stoppe de daglige ringninger i Højvangen Kirke.

- Byggeriet af Højvangen Kirke har være planlagt i mere end 40 år, og jeg ved, at menighedsrådet i Skanderborg Sogn er i god dialog med naboerne om byggeriet af kirken og om den fremtidige klokkeringning. Hvis jeg skal træde ind i sager om klokkeringning, bliver det på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag, lyder det fra Henrik Wigh-Poulsen, der er biskop i Aarhus Stift.

- Nu har du mulighed for at få indflydelse på, hvordan fremtidens Skanderborg Kommune skal se ud.

Sådan lyder det i den digitale indbakke hos borgerne i Skanderborg Kommune i denne uge.

Afsenderen er Plan, Teknik og Miljø, og formålet med undersøgelsen er at blive klogere på borgernes syn på handelslivet og bymidterne, står der i indbydelsen til spørgeskemaundersøgelsen.

Kommunen ønsker med undersøgelsen at få inputs til bymidterne i både Skanderborg, Galten, Hørning, Ry, Låsby og Stilling. I besvarelsen skal man derfor vælge, hvilken af de seks byer, man bor i eller tættest på.Med undersøgelsen slår Skanderborg Kommune i virkeligheden to fluer med et smæk. Dels er kommunen i gang med at forberede kommunalplanen 2025, hvor detailhandelsplanlægning er en del af opgaven. Og dels er kommunen i gang med den såkaldte strategiske midtbyplanlægning, hvor de også skal bruge svar fra borgerne.

Det fortæller Inger Espersen, der er byplanlægger i Skanderborg Kommune og kommunens ansvarlige for spørgeskemaundersøgelsen.

- Det handler både om at få indhentet kundeoplevelser i forhold til butikkerne, og generelt hvad der betyder noget for borgerne, når de besøger vores midtbyer. Betyder det noget, at der er en midtby, eller kunne man lige så godt bo i en forstad til Aarhus? siger Inger Espersen.

Derfor spørger undersøgelsen ind til, hvor du oftest handler tøj og sko, og hvor ofte du kommer i en af bymidterne – samt i Aarhus, Silkeborg og Horsens.

Dernæst dykker undersøgelsen ned den bymidte, hvor man selv bor. For denne journalist er det Skanderborg, og derfor handler resten af undersøgelsen om Skanderborg Midtby. Den beskriver kort Adelgade Syd, samt at man skal tage udgangspunkt i de nuværende forhold, så det kan sammenlignes efter forvandlingerne i Adelgade Syd.

- På nogle punkter er vi bundet af planloven, eksempelvis når vi afgrænser midtbyerne og sætter grænser for midtbyerne. Men forudsætningerne for, hvordan vi gør det, kan vi kun få ud af at høre fra dem, der bruger det, siger Inger Espersen, og fortsætter:

- Vi har jo lavet meget borgerinddragelse om Skanderborg Midtby på det seneste, men det er sjældent vi skriver ud til alle, og her har vi skrevet til alle borgere over 15 år – så vi får også fat på nogle unge brugere af bymidterne, siger Inger Espersen.

Hun fortæller, at cirka 50.000 borgere har modtaget et spørgeskema, og at det lige nu "strømmer ind" med besvarelser.

Blandt de mange besvarelser har hun også modtaget e-mails, der klager over enkeltheden i spørgsmålene, og efterlyser at det går mere ned i detaljerne.

- Det er fordi de skal kunne læses af alle og sammenlignes med dem, der tidligere er sendt ud. Cowi, der udfører undersøgelsen, laver de her undersøgelser i hele landet, og derfor skal der også være mulighed for, at de kan sammenligne, siger Inger Espersen.

Hun uddyber, at Cowi også udfører interviewundersøgelser henover sommeren, hvor der er mulighed for bedre at forklare og folde de enkelte elementer ud. De kommer til at foregå i alle seks byer, og håbet er, at de også kan møde nogle turister.

- Alt det, vi laver nu, er dataindsamling. Det kommer vi så til at bearbejde henover sommerferien, hvorefter det skal indgå i arbejdet med kommuneplanen. Så vil der komme noget op i vores hjemmeside, så vi kan bruge det som udgangspunkt til den første dialog om kommuneplanen, siger Inger Espersen.

Spørgeskemaet er anonymt, og kan besvares indtil 1. juli 2024.

Snart bliver de fleste skolebørn sendt på ferie, mens de flestes forældre ikke har samme lange sommerferie.

Derfor kan børnene få brug for underholdning, og der er et tilbud i Skanderborg Kommune: Sommerferie Camps, der løber af stablen i uge 27.

Den store Kulturcamp, som museet, kulturskolen, biblioteket og Kulturhuset Skanderborg står bag, løber over fire dage fra 1.-4. juli, mens Ungdomsskolen hver dag har enkeltdagsforløb. Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Begge tilbud går til de 10-15-årige i kommunen, og giver børn og unge mulighed for at deltage i et væld af kreative aktiviteter.

Kulturcamp løber af stablen for blot anden gang, efter en fin start med 66 deltagere i 2023. Her vil der være seks workshops at vælge imellem: Drama-camp, Band-camp, Designer-camp, Museums-camp, Tegneserie-camp eller Journalist-camp.

Alle workshops foregår i og omkring kulturhuset, biblioteket og Byparken i Skanderborg, og alle forløber de over de fire dage fra 1.-4. juli kl. 10-15. Campen begynder hver dag med fælles morgensang og indspark fra de forskellige camps, før deltagerne i de kreative værksteder vil møde professionelle fageksperter. Den sidste dag afsluttes med fælles, festligt event, hvor alle fremviser ugens produktioner.

Der er stadig plads, og børnene kan tilmeldes Kulturcamp her. Hele forløbet koster 450 kroner.

Hvis man vil prøve noget forskelligt fra dag til dag, byder Ungdomsskolen på Finlandsvej 5 på Sommercamp med forskellige workshops.

Der er mange forskellige workshops at vælge imellem i løbet af ugen. Alt fra keramik, makramé, akvarel og farvelære til træværksted, smykkeworkshop og robotsumo.

Hver dag starter med fælles morgenmad og herefter følger seks timers workshop.

Du kan få et overblik over de forskellige tilbud, og tilmelde børnene på en af de ledige workshops her. Det koster 50 kroner per dag.