Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken var en af testens flotteste. Foto: Jesper Rehmeier

Her får du Skanderborgs bedste fastelavnsbolle

Nogle arbejdsdage er sjovere end andre. Og de dage, hvor der står ni fastelavnsboller på bordet, er så afgjort blandt de bedre.

Her på SkanderborgLIV har vi påtaget os den tunge opgave at finde frem til, hvor man får den bedste fastelavnsbolle i Skanderborg. Vi har smagt, diskuteret og voteret. Vi var enige om vinderen, og vi var også  enige om, hvor man får mest for pengene.

Hvad vi nåede frem til, finder du i vores store test.

I dette nyhedsbrev kan du også læse historien om et kedeligt hærværk i et naturområde i Gl. Rye. Her havde ukendte gerningsmænd været ude og pille ved en indhegning i et naturområde, og reaktionen på det nummer kan du læse i interviewet med formanden for fonden bag naturområdet.

Du kan også læse om et lokalt arkæologisk fund, der er havnet på Slots- og Kulturstyrelsens liste over sidste års mest opsigtsvækkende fund.

Vi kommer også forbi historien om et lokalt slotshotel, der endnu engang har fået en sur smiley i en kontrolrapport. Du kan også læse om Smukfest seneste regnskab med et mindre overskud end vanligt. Og så runder vi af med et nyhedsoverblik, hvor der blandt andet er nyt om en omstridt lokalplan.

Så der er masser af læsestof at sætte tænderne i. God fornøjelse.

Billede af Jesper Rehmeier
Billede af skribentens underskrift Jesper Rehmeier Journalist
Her er feltet af fastelavnsboller, vi har testet. Den dyreste koster 40 kroner, for den billigste slipper du med seks kroner. Foto: Jesper Rehmeier

Stor test af Skanderborgs fastelavnsboller: Vinderen skiller sig ud på godt håndværk - og på prisen

Vi er godt i gang med fastelavnsbollesæsonen, og det gælder om at fylde maven, inden bagværket ikke længere er i disken. Her på SkanderborgLIV har vi testet ni forskellige fastelavnsboller fra de helt billige til de virkeligt dyre.

Vinderen er en helt fantastisk smagsoplevelse, men går du efter den, hvor du får mest værdi for pengene, får du også noget ud af vores test.

SkanderborgLIV har testet ni af byens fastelavnsboller. Læs dommen her og se, hvor du får mest for pengene.

SkanderborgLIV har taget en for holdet og testet udvalget af fastelavnsboller i Skanderborg. Selv tak 😀. Ni stykker bagværk har vi smagt os igennem, og vi kan afsløre, at der er forskel på både smag, håndværk og æstetik - men selvfølgelig også på prisen.

Og ja, inden vi tager hul på den rangordnede liste, kan vi godt røbe, at testens to dyreste fastelavnsboller også indtager de første pladser på listen. Hvis du virkelig værdsætter håndværk, kreativitet og finesse, så koster det lidt ekstra, og skal du kun spise to fastelavnsboller i år, så kan det måske godt forsvares at bruge lidt ekstra på den bedste oplevelse.

Hvem har testet?

Testpanelet består af redaktionschef på SkanderborgLIV og Århus Stiftstidende Jens W. Møller, journalist på SkanderborgLIV Jesper Rehmeier, dennes hustru Mie Rehmeier samt journalist på SkanderborgLIV Johanne Jedig Wejse og dennes mand Simon Jedig Wejse.

Men vi kan også afsløre, at en af de boller, der klarede sig bedst, også var blandt testens billigste og repræsenterede klart den bedste værdi for pengene.

Der var dog en anden ting, vi blev enige om - nemlig det faktum, at ingen af de fastelavnsboller, vi smagte på, falder helt igennem. Så skal du købe ind til en stor fastelavnsfest, børnefødselsdag eller lignende, så kan også sagtens være bekendt at servere de billigere alternativer.

Alle fastelavnsboller er bedømt ud fra følgende kriterier:

  • Fyld - smager det af noget? Kan man smage vanilje eller hindbær, hvis det er tilfældet? Er der brugt marcipan og ægte vanilje? Er fyldet ordentligt fordelt?
  • Dejen - er dejen bagt tilstrækkeligt og har den god krumme? Er den tør?
  • Æstetik - man smager med øjnene først, så hvordan bagværket overordnet præsenterer sig, er vigtigt.
  • Pris - står prisen mål med det, man det stykke bagværk, man sætter tænderne i? Og hvor får man noget for pengene? 
  • Glasur - Står glasuren skarpt og smager den godt?

Og lad os så komme i gang.

1: Testvinderen er den dyreste - men hold da op, den smager af noget!

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er ikke bare testens mest velsmagende, men også en af de flotteste. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Chokoladefabrikken på Adelgade.

Pris: 40 kroner.

Lad os tage elefanten i rummet først: 40 kroner er meget for en fastelavnsbolle. Men skal du kun servere én fastelavnsbolle for dine gæster i år, og går du virkelig op i kvalitet, håndværk, smag og æstetik, så er der altså fuld plade med fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken.

- Den dufter simpelthen af hjemmebag, lyder det med det samme og med begejstring fra en af testdeltagerne.

Fastelavnsbollen fra Chokoladefabrikken er rund, og det er panelet enige om er et plus, og den scorer generelt højt på æstetikken med en fin klat glasur, ikke for stor, ikke for lille.

Bollen er en tung krabat med både remonce og vaniljecreme med masser af vaniljekorn og i begge dele er der mange smagsnoter. Testpanelet ville godt se den mand/kvinde, der kan spise mere end én af Chokoladefabrikkens fastelavnsboller, for det er en tilfredsstillende og mættende omgang i en lækker og luftig bolle, der fylder godt i maven.

Og med den pris er det også fint, der ikke skal mere end én til at mætte. Så er du på udkig efter den ultimative fastelavnsbolleoplevelse i Skanderborg, så er det altså Chokoladefabrikkens bud, du skal sætte tænderne i. 

Det skal nævnes, at der i sortimentet også indgår varianter med smag af abrikos og appelsin og en med smag af solbær. De smager også godt og tager sig endnu flottere ud end den "klassiske", vi her bedømmer.

- Men jeg ville ikke turde fortælle min kone, hvor meget jeg har betalt for den, konkluderer et medlem af testpanelet.

Chokoladefabrikken gør på Facebook opmærksom på, at de kun bager fastelavnsboller torsdag, fredag og lørdag, så det skal du have med i din planlægning.

2: Her bliver man altså overrasket!

Fastelavnsbolle fra HM Bakery på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: HM Bakery.

Pris: 35 kroner.

- Okay, så skal du kun købe to fastelavnsboller i år, så skal det her altså være nummer to.

Det er der enighed om i testpanelet, da vi har smagt det modige og overraskende bud på en fastelavnsbolle, som HM Bakery har kreeret. SkanderborgLIV har tidligere tegnet et portræt af bageriet på Adelgade, og der gjorde ejeren det også klart, at man gerne twister klassikerne lidt. Det er også tilfældet her.

Først og fremmest består "glasuren" på toppen af mørk chokolade og dækker nærmest hele den runde bolle. Det ser flot ud, men smagen af den mørke chokolade er mere bitter end glasur, så allerede her brydes der med traditionerne. Fastelavnsbollen har både vaniljecreme og remonce, og chokoladen truer faktisk med at overdøve smagene fra det ellers lækre fyld en smule, men resultatet er en velsmagende og anderledes oplevelse.

Bollen både dufter og smager af kardemomme, og det begejstrer flere deltagere af testpanelet og bidrager til en følelse af håndværk - og det afspejler sig da også i prisen, som så afgjort er i den høje ende.

- Men det er en rigtig pæn bolle. En Instagram-bolle. Den kan man lægge op uden at skamme sig, lyder vurderingen.

3: Klart mest værdi for pengene

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen i Stilling som får brød fra Bagergården i Saksild. Denne bolle er efter panelets mening den bedste til prisen. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Brugsen i Stilling - som får deres fastelavnsboller fra Bagergården i Saksild.

Pris: 12 kroner.

- Den smager meget bedre, end den ser ud - for den er altså lidt kedelig at se på.

Med hensyn til fastelavnsboller er det heldigvis det indre, der tæller, og der gør fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling det godt. Der er udsolgt af den almindelige variant af vaniljecreme, og derfor må vi smage den med hindbær, og den er god.

Fyldet rammer en fin balance mellem det frugtige og det søde, og fastelavnsbollen fra Stilling er en af de boller i testen, hvor fyldet er fordelt allermest jævnt. Bollen er hævet med fine luftlommer og velsmagende. Men den scorer til gengæld ikke mange point for glasuren, som er "skødesløst kastet på og uden smag", som det blandt andet kommer frem i vurderingen.

Så hvis du har besluttet dig for, at du skal have et par fastelavnsboller med hjem fra indkøbsturen, så skal du købe dine gulerødder og skyllemiddel i Superbrugsen i Stilling.

4: En, måske lidt overvældende, smagsbombe

Fastelavnsbolle fra Lagkagehuset. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lagkagehuset i Meny

Pris: 23 kroner - 3 for 55 kroner. 

- Forventer man en klassisk gammeldags fastelavnsbolle, så bliver man overrasket. Det svarer lidt til at købe en øl i forventning om at få en pilsner og så i stedet få en porter.

Fastelavnsbollen fra Lagkagehuset delte testpanelet. Den runde bolle tager sig pænt ud, men smagen er en smule overvældende. Foruden at bestå af en god og velsmagende, cremet remonce, byder bollen fra Lagkagehuset nemlig også på chokoladestykker, og resultatet er en mættende, i flere munde overmættende, omgang kagesmovs.

Selve bollen er tydeligvis smørbagt og gylden og præsenterer sig godt, og de medlemmer af testpanelet, der ikke fandt kombinationen af remonce og chokoladestykker for overvældende, syntes også, der var tale om udmærkede smæk for skillingen med en pris på 23 kroner.   

- Men heldigvis er den jo ikke så stor, så det gør ikke noget, at den er mættende, lyder vurderingen fra en af dem, der er på ja-holdet i forhold til Lagkagehusets fastelavnsbolle. 

5: Sidste års vinder er stadig god, men i år er andre bedre

Fastelavnsbolle fra Superbrugsen på Adelgade. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Superbrugsen på Adelgade.

Pris: 14 kroner. 

Sidste år var det faktisk fastelavnsbollen fra Superbrugsen og Brødcooperativet, der løb med førstepladsen. Når det ikke sker i år, skyldes det i høj grad, at niveauet simpelthen er tårnhøjt i år, for fastelavnsbollen fra Superbrugsen er stadig bundsolid og bestemt ikke urimeligt dyr. 

- Mmm, der sker noget her. Det dufter jo af marcipan, bliver det med det samme konstateret.

Og fyldet i fastelavnsbollen fra Brødcooperativet har en god smag af marcipan, som man ikke i samme grad finder i de andre fastelavnsboller i samme prisklasse. Men, er testpanelet også enige om, det er ikke en fastelavnsbolle, man serverer, når man for alvor vil imponere sine kaffegæster. Dertil ser den for "masseproduceret" ud, som det bliver bemærket. 

Men er du på indkøb i Superbrugsen, og får du pludselig lyst til en fastelavnsbolle til aftenskaffen, så kan du roligt købe et par stykker med hjem. Testpanelet er også enige om, at melder den samme trang sig på den anden side af gaden, når du er i Føtex, så er du bedre tjent med lige at krydse over Adelgade og købe Superbrugsens. 

6: Flot ser den ud, men smagen ...

Fastelavnsbolle fra Bagværk fra Meyers, sælges hos Q8. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Q8, som får deres fastelavnsboller fra Bagværk fra Meyers.

Pris: 24 kroner. 2 for 39 kroner. 

Her har vi en af de fastelavnsboller, der skiller sig ud fra mængden. Blandt andet fordi fastelavnsbollen fra Bagværk fra Meyers ikke syner af gærdej, men af wienerdej. 

Fastelavnsbollen tager sig godt ud ved første øjekast - i hvert fald hvis man ikke lader sig afskrække af farven på glasuren, som beskrives som både "flot" og "sygelig" i testpanelet. Enige var i hvert fald om, at glasuren er hvinende sød og sukret. 

Når man sætter tænderne i et stykke bagværk af wienerdej forventer man, at brødet skal bestå af sprøde flager, men det er ikke tilfældet med fastelavnsbollen her, der er mere bastant end "flaky". Desuden er fyldet så dårligt fordelt, at man må tygge sig gennem flere tørre bidder.  

7: Luftig dej, men cremen er klæg

Fastelavnsbolle fra Føtex. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Føtex

Pris: 10 kroner, 4 for 30 kroner. 

Testpanelet er enige om, at de sidste tre fastelavnsboller i testen kan sættes lidt i samme kasse, men der er dog forskelle, og bollen fra Føtex klarer sig bedre end de andre to. 

Den har det masseproducerede, firkantede bake off-look, som også afspejler sig i prisen, men dejen er faktisk fint hævet og relativt luftig, men uden at gøre stort indtryk.

Desværre er fyldet klæg i smagen og ikke specielt godt fordelt i bollen. 

- Det er som om, man har forsøgt at lave remonce, men det smager altså mere af maizena, lyder dommen blandt andet fra testpanelet. 

8: Glasuren er en god, men hvor er cremen?

Fastelavnsbolle fra Rema 1000. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Rema 1000.

Pris: 10 kroner. 

Der er forskel på, hvordan bagværket præsenterer sig i de forskellige butikker, og det står altså bare skidt til hos Rema 1000, hvor vi får fat i de sidste to fastelavnsboller. Det ligner, at den ene har fået et ordentligt tryk, og resultatet er en glasur, der er splattet helt ud. Det giver ikke et godt førstehåndsindtryk. En skam, for glasuren smager faktisk godt.

Fastelavnsbollerne fra Rema kunne godt have brugt lidt mere fyld, for i den ene bolle er der nærmest ikke noget, og resultatet bliver en halvtør mundfuld.

Der er andre fastelavnsboller til samme pris, der klarer sig meget bedre. 

9: Kedelig, flad og forglemmelig - men helt ærligt, den koster seks kroner

Fastelavnsbolle fra Lidl. Foto: Jesper Rehmeier

Købt hos: Lidl

Pris: 6 kroner, 4 for 20 kroner.

Der går seks og en smule fastelavnsbolle fra Lidl på én af fastelavnsbollerne fra Chokoladefabrikken. Så skal du bespise en stor flok af ikke alt for krævende gæster, kan du gøre det med fastelavnsboller fra Lidl uden at skulle ud og optage lån. 

Og hvad får man så for seks kroner? Ikke alverden. Men forventer nogen det? Bollen fra Lidl har for lidt creme, der smager for meget af vaniljeekstrakt og en lille, kedelig klat hvid glasur på toppen. 

Men der er så sandelig fremskridt i forhold til sidste år, hvor Lidls bud på en fastelavnsbolle faldt helt ved siden af. Det er ikke tilfældet i år. Men panelet ville hellere betale dobbelt så meget for fastelavnsbollen fra Superbrugsen i Stilling, eller er fire kroner mere for den fra Føtex, hvis det skal være en fastelavnsbolle i den billige ende. 

Billedet her viser helt tydeligt, at det strømførende hegn er blevet klippet over. Det er sket tre steder, og Skanderborg Kommune har været nødt til at reparere hegnet. Foto: Lærke Frost

Indhegning til geder i naturområde udsat for hærværk: - Det er tåbeligt og uforstandigt

Formanden for lokal naturfond er overrasket og trist over, at ukendte gerningsmænd har klippet de strømførende ledninger, der holder en flok geder lukket inde på naturområdet Lyngbakken i Gl. Rye.

- Jeg tænker, at der er nogen, der ikke forstår, hvad det er for et arbejde, der bliver gjort, og hvorfor, lyder det fra formanden.

Naturfond Gl. Rye forsøger at skabe bedre levevilkår for udsatte dyrearter, og en flok geder i Lyngbakkerne spiller en afgørende rolle. Men projektet møder modstand fra folk, der fodrer gederne og nu også klipper de strømførende ledninger over, så dyrene kan slippe ud. Det er tåbeligt og et udtryk for mangel på forståelse, mener formanden for Naturfond Gl. Rye.

Der tikkede en træls besked ind hos Lærke Frost tirsdag eftermiddag. Her fik hun nemlig nyheden om, at det strømførende hegn, der holder en flok geder indhegnet i det bakkede landskab ved Lyngbakkerne i Gl. Rye, var klippet over, så strømmen var afbrudt. Der gik da heller ikke lang tid, før et opslag i den lokale Facebookgruppe fortalte, at en af gederne var på springtur uden for indhegningen.

Det var dyrenes ejer, der var ude og se til bakkegederne, og da han ville måle strømmen i hegnet, kunne han konstatere, at der ikke var elektrisk spænding. Han undrede sig og undersøgte sagen og kunne konstatere, at de strømførende tråde var klippet ved tre klaplåger til indhegningen.

Lyngbakkerne er et naturområde bestående af hede, og Lærke Frost er formand for Naturfond Gl. Rye, der arbejder for at fremme levevilkårene for en række truede arter i området, blandt andet grønt markfirben og sommerfuglen brun pletvinge. Og i det arbejde spiller gederne en afgørende rolle. De æder bestemte planter og græsser og sørger for, at arealerne er lysåbne og sikrer levesteder for de sarte arter.

Lyngbakkerne

Lyngbakkerne udgør et småkuperet og højtliggende istidslandskab på kanten af Gudenådalen. 

Det højeste punkt er Galgebakken, hvis top ligger 101 meter over havet. 

Hovedparten af projektområdet er dækket af lynghede.

Foruden geder udfører også heste naturpleje i området, og en del naturpleje foretages også af menneskehænder. 

Kilde: Naturfond Gl. Rye

Ifølge Lærke Frost hersker der ingen tvivl om, at klipningen af de strømførende tråde var gjort forsætligt, og det var også vurderingen fra Skanderborg Kommune, som udbedrede skaderne på hegnet.

- Jeg tænker, at der er nogen, der ikke forstår, hvad det er for et arbejde, der bliver gjort, og hvorfor. Når man fodrer dyr, der udfører naturpleje som her, så modarbejder man arbejde, fordi dyrene så ikke spiser det, de skal. Og det er klart, at når man så sørger for, at de ikke bliver derinde, så er det da til fare for både dyr og billister. Det er jo tåbeligt, siger Lærke Frost.

Det er tåbeligt?

- Ja, det synes jeg. Det er uforstandigt, hvis jeg skal sige det pænt. I mine øjne handles der på et ikke oplyst grundlag. Forstod man sammenhængen, ville man jo ikke gøre det, lyder det fra Lærke Frost.

Hun oplyser, at det er første gang, der er problemer ved Lyngbakken. Men gedernes ejere har også dyr, som udfører naturpleje andre steder, og der har man oplevet problemer med, at folk fodrer dyrene som tidligere opslag i den lokale Facebookgruppe vidner om.

SkanderborgLIV har bedt ejeren af dyrene om et interview, men han har ikke ønsket at medvirke.

Lærke Frost lavede dette opslag, da hun konstaterede, at strømmen til indhegningen var klippet. Screenshot

- Det modarbejder det, vi prøver at lave

At husdyr i naturen fodres, er ikke noget nyt fænomen. På Mols har forskellige dyreværnsgrupper i årevis ulovligt fodret de heste, som Molslaboratoriet har sat ud som et såkaldt Rewildingprojekt, hvilket vores søstermedie SyddjursLIV skrev en del om. I en artikel i Danmarks Radio sidste år kunne man læse, at flere naturplejere oplever, hvad de opfatter som chikane fra forskellige aktivister.

Lærke Frost understreger, at der er forskel på projektet i Mols og på det i Gl. Rye ved Lyngbakkerne.

- Her går dyrene i et fredet område, og der må man ikke tilskudsfodre. Så hvis dyrejeren vurderer, at dyrene får for lidt at æde, så bliver de taget hjem og får noget mere foder. Man tilskudsfordrer ikke på arealerne, og bliver dyrene for tynde, så bliver de taget hjem. Det er en afgørende forskel. Der bliver holdt øje med dyrene dagligt, og alle gederne i Lyngbakkerne er i god huld, siger Lærke Frost.

Sommerfuglen Brun Pletvinge er en af de arter, man forsøger at skabe gode levevilkår for på Lyngbakken i Gl. Rye. Foto: Jørgen Axelsen

I sit Facebookopslag skriver Lærke Frost, at "embedsdyrlægen var på kontrol for små to uger siden, og alle dyr er i god huld, uden skader, skuret er ok, og der var 0 anmærkninger."

Derfor overrasker det overklippede hegn hende også.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle chikaneres på den måde. Det har kostet lidt arbejdstimer at reparere hegnet, og tak til Skanderborg Kommune for det. Det er jo ikke noget, der på den måde fælder benene under os. Men det er da klart, at det modarbejder det arbejde, vi laver derovre. Vi er aldrig stødt på modvind på den måde før, og Naturfond Gl. Rye blev oprettet i sin tid ved, at man samlede en kvart million kroner ind i Gl. Rye til at oprette fonden og købe arealerne. Så folk har et lokalt ejerskab.

Skal hændelsen politianmeldes, eller har I tænkt jer at sætte ind med andre tiltag?

- Vi ser, om ikke det var en enlig svale. Bliver der et mønster i det, må vi jo tage det op til overvejelse. Men det håber jeg da ikke, at der gør. Langt de fleste opfører sig jo virkelig fornuftigt, når de går rundt i området.

Sophiendal Slotshotel i Veng har for anden gang i streg fået en sur smiley i en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen. Den daglige leder lover, at der bliver rettet op på det. Foto: Sophiendal Slotshotel

Andet kontrolbesøg med sur smiley til slotshotel: Vi knokler for at komme i mål

Sophiendal Slotshotel i Veng har modtaget en sur smiley fra Fødevarestyrelsen for andet kontrolbesøg i træk, hvor der blev påpeget rengøringsproblemer i produktionskøkkenet.

Den daglige leder, Kate Gundersen, understreger, at hotellet arbejder hårdt på at rette op på de påviste fejl og mener, at rapporten kan virke mere dramatisk end virkeligheden.

Sophiendal Slotshotel i Veng har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen for andet besøg i træk. Den daglige leder mener, at nogle ting i rapporten lyder mere voldsomt, end det. - Men der skal selvfølgelig være styr på det, og det bliver der

For andet kontrolbesøg i træk blev der givet en sur smiley til Sophiendal Slotshotel.

Det fremgår af kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen.

I rapporten står der blandt andet, at der under kontrolbesøget i produktionskøkkenet blev fundet "massive sorte belægninger" flere steder, og at der blandt andet også er konstateret "gule og brune belægninger på et rullebord".

Virksomheden havde også kontrolbesøg i november. Også ved den lejlighed blev der givet en sur smiley.

- Vi syntes selv ved den sidste kontrol, at vi var nået i mål med rigtig mange ting. Det her har så været det sidste, vi har manglet. Og så synes jeg, at når man får en kontrolrapport, så virker det ret voldsomt, det, der står skrevet. Det går blandt andet på, at vores rulleborde trængte til at blive udskiftet - og det har vi selvfølgelig gjort. Der har været rust på gulvene et par steder, hvor der har været stålkanter, og det har vi været ved at rette op på og udskifte, siger Kate Gundersen, daglig leder på Sophiendal Slotshotel.

Kate Gundersen kan nu se frem til et endnu et opfølgende besøg, og man arbejder på at få alt i orden til det besøg, forsikrer den daglige leder.

- Jeg synes personligt, det her småting, som vi selvfølgelig skal have styr på. Men jeg synes, vi er ved at være i mål. Vi har indført nye procedurer i forhold til rengøring, så der kommer til at være styr på det.

Det smukke fund fra pløjemarken ved Boes er med på listen over årets bedste arkæologiske fund. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen

Den lokale fyrstes guldsmykke er blandt årets største arkæologiske opdagelser i Danmark

To amatørarkæologer fandt et guldvedhæng og flere genstande på en pløjemark ved Boes, som nu er udnævnt til et af de 10 største arkæologiske fund i Danmark i 2024.

Museum Skanderborg foretog en skattefundsudgravning med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og opdagede genstande fra en mulig fyrstebegravelse.

Slots- og Kulturstyrelsen har sammen med de danske museer kåret de 10 største arkæologiske fund i 2024. Og her er et fund fra Boes med på listen.

To amatørarkæologer var afsindigt heldige, da de sidste efterår gik en tur på en pløjemark ved Boes med deres metaldetektorer. I den pløjede muld fandt de nemlig et smukt guldvedhæng og flere andre genstande. Det fund var faktisk så godt, at det er med på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de 10 bedste arkæologiske fund i 2024. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

De to mænd kontaktede Museum Skanderborg, og med penge bevilliget fra Slots- og Kulturstyrelsen foretog museet en skattefundsudgravning og en mindre forundersøgelse på marken. Skattefundsgravningen afslørede, at genstandene stammede fra en lille nedgravning, hvori der stadig lå genstande i deres oprindelige placering.

I pressemeddelelsen beskrives fundet som lidt af et lykketræf, da genstandene formentlig var kommet op mod overfladen som et resultat af efterårspløjningen på marken. Det vurderes, at de efter et par sæsoner mere sandsynligvis ville være gået tabt som resultat af markarbejde.

De genstande, der kom ud af selve skattefundsudgravningen, dateres ligesom amatørarkæologernes fund til 70-175 efter Kristus – den sene del af ældre romerske jernalder. Under udgravningen blev der fundet fødder fra to sølvbægre, fragmenter af to pragtfibler i sølv med guldindlægning, en sølvfingerring med indfatning, mindst to bennåle samt cirka 250 gram dråber af smeltet sølv.

Da skattene er fundet på gravpladsen kunne det tyde på, at der er tale om rester fra en fyrstebegravelse, hvor selve gravlæggelsen er pløjet væk, mens gravgaverne er rodet rundt i pløjemulden.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens bidrager fundet med væsentlige oplysninger om en hidtil ukendt og rig, østjysk fyrsteslægt - en fyrsteslægt med gode sydlandske forbindelser i romersk jernalder.

Zara Larsson på Bøgescenen til Skanderborg Smukfest 2024. Foto: Johanne Jedig Wejse

Overskuddet fra sidste års Smukfest var markant mindre

Overskuddet fra Smukfest 2024 var omtrent halvt så stort som året før, trods en rekordomsætning på 282,5 millioner kroner. 
Festivalen har oplevet stigende omkostninger, især til kunstnerhonorarer og personale, hvilket påvirker overskuddet negativt.

Smukfest lavede masser af penge i 2024 - men det er blevet dyrere at afvikle festival. Det går ud over overskuddet.

Overskuddet for Smukfest i 2024 var omkring halvt så stort som året før. Det skriver Din Avis Skanderborg.

Smukfest opnåede i 2024 en omsætning på rekordstore 282,5 millioner kroner, hvilket var en stigning på 8,4 millioner i forhold til 2023.

Men festivalen har også set en markant stigning i omkostningerne, især hvad angår kunstnerhonorarer, opbygning af festivalpladsen og løn- samt personaleudgifter.

Disse stigninger har resulteret i et overskud på 7,4 millioner kroner, hvilket er 8,4 millioner lavere end året før. Trods de øgede udgifter forbliver festivalen optimistisk.

- Vi har – også økonomisk – haft et godt festivalår i 2024. Prisstigninger over hele linjen, lige fra musikken til søm og skruer, afspejles i vores udgifter. Det koster mange penge at lave en Smukfest. Vi har også haft en flot omsætning, dog med et mindre overskud end i 2023 grundet de her prisstigninger, siger økonomichef i Smukfest Hanne Aabo til Din Avis Skanderborg.

Igen i år udbyder Home deres såkaldte "præriehytter" til Smukfest. Foto: Home

Kort nyt: Omstridt lokalplan i høring. Levedygtig blomsterhandler. Nye menuer på Hotel Birkesø.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.

Hotel Birkesø løfter sløret for nye menukort - her kan de fleste være med

Hotel Birkesø er klar med ny menu og nyt bookingsystem. Foto: Jesper Rehmeier

Hotel Birkesø, som er det nye navn, det tidligere Hotel Ry nu går under, er endelig oppe at køre med ny hjemmeside - og nok så interessant et nyt menukort for stedets to restauranter. 

Både Birkesø Gastrobar og Restaurant Rytteriet er på plads med nye spisekort. Birksø GastroBar er en kombination af en café, restaurant og en bar, og her er der åbent hver dag med lettere retter med priser der spænder fra 120 kroner for en sandwich med fritter til frokost og til små 250 kroner for en hovedret om aftenen. Du kan nærstudere menukortet her.

Rytteriet er den finere spiseoplevelse, hvor der serveres menuer med tre eller fem serveringer. Her er der åbent fra manddag til og med lørdag, men kun om aftenen. Tre retter koster 418, mens man må slippe 588 for fem retter. Du kan se menuerne her.  

2024 blev et år med modvind for hotellet i Ry, da forpagterparret pludselig med 14 dages varsel meldte, at hotellet ville lukke. Efter lidt juridisk tovtrækkeri kom en ny forpagter på plads, og hotellet fik altså sit nye navn.

Blomsterværkstedet i Skanderborg fylder 40

Blomsterværkstedet i Skanderborg havde i denne uge 40 års jubilæum. Foto: Blomsterværkstedet

40 år et skarpt hjørne at runde, og det gjorde Blomsterværkstedet i Skanderborg i denne uge. 

I 1985 åbnede Kirsten Hansen og Jørn Jensen deres egen blomsterbutik på Adelgade i Skanderborg. I et jubilæumsinterview med Din Avis Skanderborg mindes de den tid således:

- Det var det rene Korsbæk. Man var Des med de fine fruer, og der var bankdirektører, man havde stor respekt for.

Ifølge artiklen blev parrets butik ikke spået de store overlevelseschancer, da der allerede var flere blomsterbutikker i byen. De forudsigelser gjorde de altså til skamme, må man sige. 

Stor lokalplan for boligområde i Ry er nu i høring

Det er dette område, den nye lokalplan omhandler. Foto: Skanderborg Kommune

Et forsalg til en lokalplan for et nyt boligområde på Brunhøjvej i Ry er sendt i høring efter byrådsmødet i tirsdags. 

Men det var ikke et enigt byråd, der sendte planen for etagebyggeri med op mod 100 boliger i op til fire etager i seks ugers høring. Hos SF stemte både Claus Leick og Charlotte Vindeløv imod, da de mener, at maksimalt 3 etage er højt nok. 

Nye Borgerliges Karina Kirk, Mira Issa Bloch fra Alternativet og Venstres stedfortræder Anders Laugesen var også imod højden, og flere af dem havde også bekymringer vedrørende trafikken. 

Der har været arbejdet på planen for boligområdet i flere år, og nu skal seks ugers høringsfase vise, hvad borgerne siger til projektet. 

Sikkert er det i hvert fald, at det har givet en del snak i området. Som Birte M. Madsen fra Venstre sagde:

- Det er meget sjældent, at man på min arbejdsplads taler om lokalplaner, men lige netop den her, den har man talt om, og folk har spurgt mig om den. Det siger mig, at vi har ramt noget rigtigt, sagde Birte M. Andersen.

Home og Smukfest går igen sammen om boliger

Ejendomsmæglerkæden Home tilbyder igen i år indkvartering på festivalspladsen. Foto: Home

Ejendomsmæglerkæden Home gør sig vittig i den pressemeddelelse, hvor den oplyser, at den igen i år har et samarbejde med Smukfest om indkvarteringsmuligheder under festivalen. 

For mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Skanderborg er på over 20.000 kroner, slipper man med 1125 kroner per kvadratmeter, hvis man lejer en af Homes bittesmå "præriehytter" i Skovlunden fra 5. august. 4400 kroner koster en hytte med plads til to personer. 

Hytterne bliver sat til leje 4. februar, og Home skriver, at de forventer, at "de 80 hytter bliver revet væk". Det er fjerde år, Home og Smukfest arbejder sammen.  

Der er otte supermarkeder fordelt på tre lokationer i Skanderborg by. Kort: Johanne Jedig Wejse/Datawrapper

Afstemning: Hvor er Skanderborgs bedste supermarked?

Skanderborg by huser otte supermarkeder, som spiller en central rolle i de fleste af byens beboeres hverdag.

Derfor fokuserer vi på kvaliteten af de eksisterende supermarkeder, og spørger jer, hvilket der er bedst.

Der er otte supermarkeder i Skanderborg by. Men hvilket er dit foretrukne?

Hvis du bor eller arbejder i Skanderborg, er det svært at komme udenom et af byens supermarkeder. De otte butikker i Skanderborg by er en fast del af vores hverdag, og du har garanteret dine favoritter, mens du tilfældigvis eller bevidst fravælger andre.

Så spørgsmålet er: Hvilket foretrækker du – og hvorfor?

Da vi i denne uge kan fortælle, at muligheden for endnu et supermarked (denne gang i Skanderborg Bakker) endeligt ser ud til at forsvinde med den nye kommuneplan, ser vi det som en god anledning til at sætte fokus på oplevelsen i de eksisterende supermarkeder.

Derfor vil vi gerne spørge jer læsere: Hvilket af de otte supermarkeder er bedst?

Altså, hvor foretrækker du at handle i Skanderborg by?

Vi er godt klar over, at kriterierne for det bedste supermarked kan være vidt forskelligt fra person til person. Derfor må du meget gerne uddybe i kommentarerne, eller via vores spørgeformular: Hvorfor har du svaret som du har?

Er det supermarkedet, som altid er rent? Er der altid god service og et smil bag kassen? Er det et stort udvalg af ekstra nedsatte datovarer, mange økologiske alternativer, eller ekstra gode tilbud? Eller er det det nemmeste at parkere ved? Det bedste at have børn med i? Det med de korteste køer? Eller er det simpelthen det billigste? Eller ...??