Taler spejlet sandt? Er det menneske, der kigger tilbage på en, også det menneske andre ser?

Når Trine Frengler i dag ser sig i spejlet, ser hun ikke med det samme den markante forandring, hun har gennemgået det seneste år. Hun ser i stedet det, der stadig mangler, før hun er tilfreds. Hun ser mindst 15 kilo for meget.

Men når Trine Frenglers venner og familie kigger på hende, ser de med det samme, at der er markant mindre af hende, end der var for to år siden, da hun juleaften meddelte sin familie, at nu var det på tide. At hun ville tage et opgør med et liv med overvægt og dårlige vaner.

Folk omkring hende ser selvfølgelig med det samme, at beslutningen er ført ud i livet. Trine Frengler har tabt 55 kilo på ét år. Og det hænder ofte, at bekendte simpelthen ikke genkender hende. Tænk lige over, om du ikke på et tidspunkt har brugt vendingen "ej, jeg kunne næsten ikke kende dig i det tøj" eller "du er ikke til at kende med den frisure." I Trine Frenglers tilfælde er det rent faktisk det, der sker. Hun passerer folk på gaden, der kender hende, men ikke genkender hende.

På fotografier kan Trine Frengler lettere kende sig selv og se forandringen. Og et billede er også baggrunden for dette interview. Trine Frengler er, som mange læsere vil vide, byrådspolitiker i Skanderborg Kommune og hyppig kilde i dette medie, hvor hun giver svar på ofte kritiske spørgsmål i sin rolle som udvalgsformand for Børne- og Ungdomsudvalget. Tit er der også et billede af Trine Frengler - men de billeder, vi har brugt, er taget før vægttabet. Hun skrev for nylig til SkanderborgLIV og spurgte, om vi ville overveje at tage et nyt billede. Og hun forklarede baggrunden.

Det ville vi gerne, og samtidig spurgte vi Trine Frengler, om hun så ville stille op og fortælle om det seneste år. Det indvilligede hun i, for hun har været åben omkring processen og vil gerne være med til at nedbryde nogle af de tabuer, hun mener der er omkring overvægt.

Pengene var ikke store i Trine Frenglers barndomshjem. Så hendes mor lavede selv Nutella bestående af stegemargerine, flormelis og kakaopulver. Hun voksede ikke op med de gode madvaner og en sund kost, og allerede tidligt i livet blev mad brugt som trøst, når noget var hårdt. Hun vejede for meget som barn, men det var først senere, i starten af 20'erne, at det for alvor tog fart og gik den forkerte vej med vægten.

Gennem årene har Trine Frengler selvfølgelig flere gange forsøgt at tabe sig. Det har også virket. Så røg der lige 10-15-20 kilo. Men et år senere, var de taget på igen. Og med lidt ekstra. Noget, som mange sikkert kan nikke genkendende til.

For et par år siden nåede Trine Frengler altså frem til, at der skulle noget mere til. Noget mere drastisk og uigenkaldeligt. Løsningen blev en Gastric Sleeve Operation, i daglig tale en fedmeoperation, på Steno Diabetes Center Aarhus på Skejby Sygehus.

- Det har bygget sig op over tid inden i mig. Trangen til at gøre noget. Det har handlet meget om mine børnebørn. Jeg ville gerne være aktiv sammen med dem - og jeg vil gerne være her nogle flere år. Når man er så stor, som jeg var blevet, er risikoen for at leve kortere til stede.

For at blive indstillet til operationen fik Trine Frengler af lægerne besked på, at hun skulle tabe sig 13 kilo. Og hun skulle deltage i undervisning om operationen og livet på den anden side sammen med andre overvægtige, der havde samme ønske som hun. Og for Trine Frengler var ønsket og motivationen så stærk, at hun hele sidste efterår levede af grøntsagssuppe i flere måneder i streg.

- Jeg havde brug for, at det her det var noget, jeg gjorde for mig selv. Besluttet af mig selv. For min egen skyld. Jeg har altid taget mig meget af andre. Nu var tiden inde til, at jeg tog mig af mig selv.

Ifølge Trine Frengler er spejlet en sjov størrelse, for i dag ser hun altså ikke rigtig det vægttab, hun har været igennem. Men inden vægttabet viste spejlet heller ikke for alvor, hvor stor hun var blevet. Gennem hele interviewet fortæller hun åbnet og ærligt og uden tøven, men til spørgsmålet om, hvor meget hun vejede, da hun var størst, mærker man for første gang, at der er noget, hun har svært ved at sige.

- Hvis du havde spurgt mig for tre måneder siden, ville jeg ikke have svaret... Men jeg vejede 153 kilo. I den periode, hvor jeg skulle tabe 13 kilo, smed jeg 24. Jeg var så motiveret og ville have mit navn på ventelisten hurtigst muligt.

Trine Frengler var nemlig blevet advaret om, at der kunne gå op til et halvt år med venteliste inden operationen. En operation, der tager 30 minutter, og hvor mavesækken snørers sammen. Heldigvis for Trine Frengler gik der ikke så lang tid, og selve indgrebet gik godt og gnidningsfrit.

I dag er hendes mavesæk 15 procent af, hvad den var før.

På afdelingen på Skejby Sygehus blev det pludselig tydeligt for Trine Frengler, hvad hun indtil da havde haft svært ved at se og erkende.

- Først blev jeg stillet op på sådan en... nærmest en kreaturvægt og målt og vejet. Det var meget grænseoverskridende. Jeg kom ind på en afdeling, hvor alle stole er halvanden gange bredde i forhold til en almindelig stol. Jeg får helt ondt i maven nu af at tænke på, hvor voldsomt det var at opleve, siger Trine Frengler.

Allerede inden mødet med "kreaturvægten" og de brede stole på Steno Diabets klinikken var Trine Frengler begyndt at se sig selv på andre måder og begyndt at lade sig gå på af ting, som hun tidligere ikke havde taget så tungt.

- Jeg er blevet mødt af misbilligende blikke, hvis jeg for eksempel har gået på gaden og spist en stor is. Og jeg kunne mærke, at der var noget, jeg stoppede med at gøre. Der var ting, jeg pludselig ikke længere gjorde i det offentlige rum, som jeg tidligere har været ligeglad med - for eksempel det at sidde foran Chokoladefabrikken og spise en is. Det er også træls at have behov for et ekstra sikkerhedsbælte, når man skal flyve. Det gik i højere grad op for mig, at jeg blev udstillet på nogle måder.

Trine Frengler har to voksne børn, en søn på 21 og en datter på 30. Der er altså også kommet børnebørn til, og det er også i rollen som bedstemor, at det nye, forbedrede helbred virkelig mærkes.

- Jeg inviterede børn og børnebørn med i bowlinghal til min fødselsdag forleden, hvor der var også et legeland. For halvandet år siden, ville jeg have stået for enden af rutsjebanen og taget imod børnene. Men den dag blev de træt af at rutsje før mig. Pludselig har jeg kondi og bevægelsesfrihed til at kunne køre på rutsjebane - og min bagdel kan rent faktisk være der. Jeg tror ikke, jeg har kørt på rutsjebane med min søn.

Det er selvfølgelig fedt at kunne køre på rutsjebane, men der er også andre fordele ved at have smidt en tredjedel af kropsvægten på et år. Trine Frengler kan selvsagt langt bedre holde til at gå, cykle og er sågar begyndt at løbe. Den daglige motion skal der findes plads til, og familien har indimellem fået at vide, at de må vente.

- Jeg skal røre mig en time hver dag, hvad end det er cykling, gåtur eller motionscenter, og så får de altså at vide, at de må vente. Det er noget andet, end jeg har været vant til.

Noget andet, der har ændret sig, er tøjindkøb. Det siger næsten sig selv, at der har skullet en ny garderobe til efter operationen, og tøj købes i andre butikker end før.

- Det er fedt at gå ind i en tøjbutik nu. Før gik jeg i butikker til store damer og tog den største størrelse. Nu går jeg i "almindelige" butikker og tager den største størrelse, men må simpelthen gå ud og finde noget, der er et nummer mindre. Den følelse... det er helt ubeskriveligt. Og jeg kan stadig ikke finde ud af det.

Mad skal Trine Frengler jo stadig have. Men hvad hun spiser, og særligt måden hun spiser, har ændret sig enormt meget som en konsekvens af operationen. Med en markant mindre mavesæk er måltiderne små, og derfor skal hun spise hyppigt. Seks måltider om dagen, og i den første tid efter operationen var det decideret skemalagt, hvornår og hvor meget, hun skulle spise. Og stadig i dag er måltiderne en del af den daglige planlægning og tilrettelæggelse af hverdagen.

- Er vi inviteret i byen til klokken seks, så ved jeg, at jeg skal spise klokken 16, ellers er jeg for sulten. Er vi på krophold, har jeg en køleboks med med skyr, rugbrød, ost og så videre. De andre spiser måske godt til morgenmaden, og så behøver de måske ikke noget igen før eftermiddagskaffen. Men der skal jeg altså spise to gange mere, fordi jeg ikke kan have ret meget mad i maven. Jeg skal helst have seks måltider om dagen. Jeg drikker og spiser heller ikke sammen. Der er ikke plads i maven. Og jeg har brug for at udnytte den mad, jeg får ned, maksimalt. Et kvarter inden mad stopper jeg med at drikke og drikker først en halv time efter maden. Sådan går hele dagen.

Det lyder måske ikke så sjovt. Men det bliver lidt som at trække vejret, siger Trine Frengler. Men, der er også ulemper, hvor mad og måltider er også en social konstruktion og noget, som Trine Frengler og hendes mand altid har nydt at være fælles om. Det er de i mindre grad nu, siger hun.

- Vi havde et gavekort på et gourmetophold liggende, og der tog min mand af sted med min bedste veninde - og det var altså på min opfordring. Hvad er der ved at tage mig med til 5-6 retter med vinmenu, og jeg så sidder der og stikker til maden. Vi kan godt tage ud at spise, men så er det lidt mindre, typisk bare en ret.

Trine Frengler har haft et blødt punkt for store, mørke øl, men en belgisk klosterøl fylder jo nærmest som et helt rugbrød i maven, og netop de mørke øl og det sociale i at nyde øl sammen med andre bruger Trine Frengler som endnu et eksempel på, hvordan livet har ændret sig.

- Jeg har skullet gentænke mig selv lidt på nogle måder. Hvordan er jeg mig selv, når jeg ikke kan sidde som midtpunkt i flokken med de store mørke øl? Så der er selvfølgelig dage, hvor det er lidt træls. Men alt i alt opvejer de gode ting selvfølgelig de mindre gode.

Trine Frengler har valgt at være åben omkring sit vægttab og beslutningen om at vælge en fedmeoperation. Hun mener, at der er mange tabuer omkring overvægt, selvom en stor del af den danske befolkning er overvægtige.

Der er også en anden grund til, at hun har valgt at fortælle åbent om det og dele opdateringer på Facebook.

- Når man er i gennem et stort vægttab kan man nemt tænke "er hun syg?". Så er det bedre bare at komme og tale med mig. Og det har også været motiverende at få et skulderklap fra folk der siger godt klaret. Det har hjulpet de dage, hvor det har været hårdt, for sådan nogle dage har der selvfølgelig også været. Men hvis jeg med min historie kan være med til at motivere andre til at tabe sig, så vil jeg rigtig gerne det.

Ønsket var en permanent metode, og derfor drømte Trine Frengler om en operation frem for midler som Wegovy eller lignende.

- Nogle tror, det er den nemme løsning. "Hvorfor bliver du opereret? Kan du ikke bare lukke munden og lette røven?". Men det er faktisk ikke den nemme løsning, jeg vil sige, det er en af de svære, fordi det ændrer så meget i forhold til, hvordan jeg skal spise og leve, og det er hver dag.

Du siger, du før har prøvet at tabe dig, men så har taget på igen, og det sker også, at folk, der har fået en fedmeoperation ender i overvægt igen. Er du bange for, at det samme kan ske for dig? 

- Nej. Beslutsomheden er indgroet. Jeg kan mærke, at jeg ikke kommer til at give slip på det her. Allerede i det efterår, hvor jeg spiste grøntsagssuppe i flere måneder fortog trangen til at spise, når jeg bliver presset eller ked af, sig. Og det har ellers altid været mit store problem. Så har jeg spist. Det har været min måde at passe på mig selv, selvom det har været en bjørnetjeneste.

I uge 8 i det nye år åbner et nyt apotek i Skanderborg.

Det får navnet Højvang Apotek Skanderborg, og skal ligge i samme bygning som Dayny Marked og Restaurant i Højvangen Centret.

Det bekræfter farmaceut og stedfortræder for apotekeren, Joanna Rustam, overfor SkanderborgLIV, efter det i første omgang blev annonceret på Facebook.

Apoteket bliver en filial af Aarhus City Vest Apotek, der allerede har filialerne Brabrand Apotek og Langenæs Apotek. Apotekeren bag hedder Fahad Yeser Al-Gezi.

Han har ikke haft mulighed for at tale med SkanderborgLIV, men har altså i stedet sendt Joanna Rustam.

- Der ligger rigtig meget arbejde bag, og det bliver godt at få et apotek til Højvangen i Skanderborg. Apotekeren lægger vægt på, hvor der er gode muligheder, og det er altså ikke kun placeringen, der betyder noget, siger Joanna Rustam.

I tiden frem til uge 8 kommer håndværkere til at arbejde på stedet, men så står der altså et splinternyt apotek klar til at tage imod Skanderborgs apotekskunder.

- Apoteket kommer til at indeholde en apoteksrobot, som man kan trække medicinen fra. Derfor kommer ekspeditionerne til at gå hurtigere, frem for hvis man fysisk skal hente medicin fra reolen, fortæller Joanna Rustam.

Hun understreger, at placeringen ved Dayny Marked kommer til at passe godt til det nye apotek, også selvom det ikke bliver så stort.

- Vi kommer til at have et apotek med alt det faste sortiment, så vi går ikke på kompromis med varerne. Det bliver bare bygget på en måde, så vi ikke kommer til at mangle noget. Jeg har set meget mindre apoteker, og det kan godt lade sig gøre, siger Joanna Rustam.

2024 har ellers været en anelse turbulent for apotekskunder i Skanderborg, hvor apotekeren ved Skanderborg Apoteks dødsfald har betydet lukning af Lillesø apotek og et stop for medicin-produktion.

På en seddel ved apoteket i Bloms står der for tiden, at Lillesø apotek kommer til at åbne igen – men det understreges, at det er midlertidigt.

Der er nemlig stadig ikke fundet en ny apoteker til at overtage Skanderborg Apotek, som foruden Lillesø Apotek også har filialerne Ry Apotek, Hørning Apotek og Kridthøj Apotek. Det bliver derfor kørt videre af boet efter den afdøde apoteker for nuværende.

Især efter Lillesø Apotek lukkede har der ad flere omgang på Facebook været kritik af lange køer i apoteket i Bloms, og der er derfor også glæde at spore blandt kommentarsporet til Højvangen Apoteks opslag om den snarlige åbning.

En skriver eksempelvis:

- Tænker det vil være fint med lidt konkurrence til det kø-helvede, man har fået skabt i Bloms.

I et af de tomme butikslokaler på Adelgade, nemlig nummer 102A, er der ikke tomt for tiden.

I stedet er væggene prydet med farverige malerier, linoleumstryk og enkelte skulpturer.

For tiden danner lokalet nemlig ramme om Værkstedsgalleriets pop-up butik, der lejer sig kortvarigt ind i det tomme butikslokale.

- Vi ville gerne herop for at skabe lidt liv i gaden. Når folk går forbi, så er det bedre at kigge ind på det her i stedet for nogle plader for vinduerne og store "til leje-skilte", siger René Fuhlendorff, der er en af kunstnerne i Værkstedsgalleriet.

Som et særligt greb for at skabe opmærksomhed omkring den nye pop-up butik har kunstnerne valgt at forære et portræt til borgmester Frands Fischer (S) i Skanderborg Kommune.

Han er derfor mødt op til afsløringen af portrættet, som den erfarne portrætkunstner Birgit Lanng har arbejdet på i flere uger.

- Adelgade kan godt virke lidt forladt. Og når man laver kunst, er det rart at få det ud og være med til at skabe lidt liv, siger Birgit Lanng.

Klædet bliver løftet af portrættet til klapsalver, og bagefter takker borgmesteren.

- Jeg kan nemt genkende mig selv, og det er rigtig flot. Især min mimik har hun formået at portrættere, så det i den grad er genkendeligt, siger Frands Fischer.

Han fortæller, at det ikke krævede betænkningstid, da kunstnerne kontaktede ham med deres idé. Politikerne har nemlig tidligere talt om, at det kunne være en god idé med kunst i nogle af de tomme butiksvinduer langs Adelgade.

- Vi har jo haft en periode med en del tomme vinduer i Adelgade, så da de kom med samme idé og tilmed tilbød et portræt, syntes jeg det ville være sjovt at være med, siger Frands Fischer, og fortsætter:

- Midtbyerne i alle byer er udfordrede på detailhandlen – der synes jeg, at vi med sådan noget som det her kan være med til at gøre noget andet.

Og for kunstnerne byder det også på en ekstra mulighed for at skabe opmærksomhed omkring deres kunst.

- Det er da bedre at komme op på hovedgaden end at stå i en baggård, som vi normalt gør, siger kunstneren René Fuhlendorff, der fortæller, at de seks udstillere fra Værkstedsgalleriet har arbejdet sammen siden år 2000.

Lastbilerne må være kørt i nærmest rutefart over grænsen for at fragte de enorme mængder hash og kokain til Danmark.

To ton hash og 40 kilo kokain.

Det er, hvad i alt fire personer er sigtet for at få smuglet til og solgt i landet.

Onsdag formiddag sad fire af de fem på anklagebænken ved Retten i Aarhus.

Der var tale om modne herrer på henholdsvis 41, 50, 60 og 69 år. Mændene kommer ifølge politiet fra forskellige steder i henholdsvis Øst- og Midtjylland.

Ud over de fire mænd er også en 48-årig kvinde sigtet i sagen. Hun var dog ikke fremstillet ved onsdagens grundlovsforhør.

- I to skal stoppe med at snakke, sagde en af de mange civilklædte betjente til to af mændene, før retsmødet gik i gang klokken 9.30.

- Nå nåååh, sagde den ene mand, den 60-årige, forurettet.

Han er en halvskaldet mand med et skævt smil og grålige stænk i det karseklippede år.

Den landsdækkende politienhed, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), har tilsyneladende længe holdt et vågent øje med de fire mænd.

Det kom frem, da sagens anklager læste sigtelsen op onsdag formiddag.

Det viser sig, at tre af mændene - den 50-årige, den 60-årige og den 69-årige - sammen og hver for sig siden april har været på spil i fire forskellige industriområder.

Der er tale om adresser og parkeringspladser i Hørning, Stilling, Hinnerup og Them syd for Silkeborg.

Så sent som tirsdag morgen i denne uge blev den 50-årige taget på Sønderskovvej i Hørning med knap et kilo kokain.

Den 41-årige derimod har tilsyneladende været sagens bagmand. Han var mødt op i retssal 13 i dynejakke og med tatoveringer langt op på sit skaldede hoved.

Ifølge politiet er den 41-årige tilknyttet bandemiljøet, og han har angiveligt været den, der skulle aftage en hel del af den store mængde indsmuglede hash - hvilket han faktisk også erkendte sig delvist skyldig i under onsdagens grundlovsforhør.

To af de andre valgte da også at erkende sig delvist skyldige i deres andel af sigtelserne. Den tredje, den 60-årige, ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til sigtelsen, oplyste hans forsvarer i retten.

Mere fik offentligheden ikke at vide under onsdagens grundlovsforhør.

Af hensyn til sagens videre efterforskning valgte rettens dommer nemlig at lukke dørene til retssalen, således at pressens udsendte og de små to håndfulde tilhørere måtte tage deres ting og forlade lokalet.

- På grund af sagens karakter, og da der menes at være medgerningsmænd på fri fod, er det af afgørende betydning for sagens oplysning, at dørene lukkes, sagde retsformanden.

- Pffft, lød det irriteret fra en af tilhørerne bagerst i lokalet.

NSK oplyste i en pressemeddelelse onsdag formiddag, at der i forbindelse med sagen er sket ransagninger på en række adresser i Øst- og Midtjylland samt i Kroatien.

På adresserne i Danmark er der fundet mere end halvandet kilo kokain og mindst 200 kilo hash - foruden flere hundredtusinder af kroner i kontanter.

Politiet har undervejs beslaglagt en lang række værdier i både Danmark og Kroatien, blandt andet kontanter, aktiver i fast ejendom og flere biler og motorcykler.

Grundlovsforhøret blev ifølge en pressemedarbejder hos NSK klaret på et par timer.

Normalt går det sådan, at samtlige sigtede i sådan en sag bliver varetægtsfængslet, men således gik det ikke helt i denne sag.

Det viser sig, at den 41-årige mand, Rasmus Kylling, fik en straksdom på halvandet års fængsel.

Han blev fundet skyldig i besiddelse af 88,5 kilo hash, en strømpistol, to pebersprays samt en hel del ulovlige dopingmidler.

For de tre andre mænd gik det dog ikke helt så let.

De må alle tre tilbringe julen og nytåret bag tremmer - de blev således varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, oplyser NSK.

Brøruphus Efterskole, der ligger syd for Skanderborg, skal have en ny, særlig spisesal. Det skriver JD Byg Enterprise, der skal opføre spisesalen, i en pressemeddelelse.

Byggeriet kommer til at omfatte kantine, produktionskøkken, velfærdslokaler og en sammenbygning med de eksisterende bygninger.

Efterskolen havde inden de sendte opgaven i udbud en klar retning for, hvordan den nye spisesals arkitektoniske udtryk skulle være: En bygning i stil med en lade.

Derfor er projektet blevet døbt "Laden".

Torben Molme, der er direktør i JD Byg Entreprise udtaler:

- Vi ser frem til den lidt specielle opgave, hvor bygningen er baseret på en konstruktion af limtræsspær med en træbeklædt facade. Men med egen tømrerafdeling passer opgaven rigtig fint til os, siger Torben Molme.

Brøruphus Efterskole har 185 elever, og foruden 9. klasse er der også både en normal og en alternativ 10. klasse på efterskolen. Den har et grundtvig-koldsk fundament, hvilket betyder at undervisningen bygger på N.F.S. Grundtvigs menneskesyn og Christen Kolds skolesyn.

Efterskolens nye spisesal er et større projekt, der foruden JD Byg Entreprise også har Jesper Thyge Brøgger, Graa Arkitekter og Archiwoo arkitekter tilknyttet. Derudover er Henry Jensen tilknyttet som ingeniør.

Det er forventningen, at første spadestik tages til foråret, og bygningen forventes at stå færdig i starten af 2026.

Jeg er nødt til at indlede denne artikel med en bekendelse: Jeg køber aldrig noget i genbrugsbutikker. Den vestlige verdens forbrugermentalitet med al dens køb og smid ud-frås er dybt rodfæstet i mig. Det er (endnu) ikke en del af mit mindset at tjekke min lokale genbrugsbutik for haveredskaber, inden jeg køber dem til overpris i Bauhaus.

Derfor er jeg selvfølgelig den rette til at skrive historien om en vaskeægte lokal genbrugssucces - for det er lige præcis, hvad Værdicentralen i Skanderborg er blevet på 9 år. Charlotte Bartels, daglig leder af Værdicentralen, fortæller flere gange i løbet af den times tid, vi bruger sammen, at målet med Værdicentralen er at inspirere borgerne til mere genbrug. Og inspireret bliver jeg også - for den butik, eller central, som Charlotte Bartels gerne vil kalde stedet, er et inspirerende eksempel på, at virkelyst og ambitioner kan resultere i noget, der skaber glæde for mange.

Hver dag modtager Værdicentralen, som er en del af affaldsselskabet Renosyd, omkring to tons varer fra kommunens genbrugspladser - varer, der kommer på hylderne i den store butik på industrikvarteret på Danmarksvej i Skanderborg og i rigtig mange tilfælde får nyt liv i andre hjem.

- Man kunne se, også fra politisk side, at der var potentiale for meget mere genbrug end det, de frivillige organisationer kunne aftage. Så man besluttede sig for at lave en genbrugsbutik inspirereret af den, man havde haft i over 30 år i Hjørring. Og nu er vi altså blevet en af dem, andre skeler til, og den her type butikker knopskyder over det hele, siger Charlotte Bartels.

Folk kender efterhånden Værdicentralen - det er vist ikke en overdrivelse. Da vi her på SkanderborgLIV for et par måneder siden bad læserne anbefale os interessante butikker i området, var Værdicentralen en af dem, der gik igen.

På tværs af Instagram og Facebook har Værdicentralen over 10.000 følgere, der kigger med, når Charlotte lægger billeder og videoer af både dagligdagen og nye varer på de sociale medier.

Når dønrene til butikken åbnes klokken 13, står kunderne klar. Inden da har de ansatte, som tæller en blanding af fastansatte, ungarbejdere, ansatte i praktikforløb samt flexjobbere, haft travlt med at sortere de store mængder varer fra genbrugspladserne. Da der dagligt ankommer en mængde varer svarende til indholdet i en skibscontainer, er der altid noget nyt på hylderne.

Og kunderne er nærmest lige så forskellige som varerne. Der er alt fra klassisk "nips" til service, bøger, legetøj, tøj, møbler, elektronik, værktøj, og så videre. Ting, der fortjener en chance mere.

- Det har aldrig været mere in og mere trendy at købe genbrug, end det er nu, lyder det fra Christina Lynge, der er fastansat i butikken.

- Vi har alt fra de unge kvinder, der kører på loppetur fra Aarhus til pensionisten, der kommer hver eneste dag til en kop kaffe og en sludder. Vi prøver at være et sted, hvor man kan få en hyggelig oplevelse. Det skal være et levende hus.

På kommunens genbrugspladser har man en fraktion, der hedder "til genbrug", og det er varer fra den, der dagligt bliver kørt til Værdicentralen. Men det er også ting og sager, som de opmærksomme pladsmænd observerer i containere, hvor tingene ville gå til genanvendelse - ikke genbrug. Charlotte Bartels forklarer kort og godt forskellen.

- Hvis en porcelænskop afleveres til genbrug, bliver den hos os solgt som en kop og genbrugt som det. Alternativet er, at den bliver knust og lavet til vejfyld. Så genbrug er et skridt højere oppe i hierarkiet. Jo højere op, vi når i hierarkiet, jo bedre er det for miljøet.

Siden starten i Skanderborg, er der også åbnet en Værdicentral i Odder, som også er en del af Renosyds domæne.

Da den daværende bestyrelse for Renosyd, en bestyrelse, som tæller flere medlemmer af Skanderborg byråd, besluttede at starte Værdicentralen, var der et andet mål end bare at øge mængden af genbrug. Der skulle være en social profil og en social bæredygtighed, som Charlotte Bartels forklarer.

- I begyndelsen målte vi os på, hvordan mange vi havde i praktikforløb. Men vi har bevæget os hen imod i stedet at måle kvaliteten af forløbene. Vi lægger meget arbejde i, at det skal være godt at være i praktik her, og at man skal flytte sig, når man er i praktik.

Værdicentralen i Skanderborg tæller 14 ansatte. Og flere af de ansatte er ansat i en flexjob på mellem 6 timer og 15 timer - og flere af dem er startet i et praktikforløb og "blevet hængende".

- Vi har haft praktikanter, hvor det måske ikke på papiret har været det bedste match, men hvor vi bare har set dem blomstre. Vi har oplevet folk ankomme med hævede skuldre, angst og social fobi, og inden de har været færdige i et praktikforløb, har de kunnet stå ved kassen og betjene kunder. Jeg får helt gåsehud over at tænke på det. Det er bare fedt. Og det kan lykkes her, fordi der er rummelighed og respekt for forskellighed, siger Christina Lynge.

Værdicentralen omsatte sidste år for 3 millioner kroner. Og hvad går pengene så til? De går til at gøre  Værdicentralen bedre.

Da butikken blev født, var det med det benspænd, at det ikke skulle koste borgerne noget - Værdicentralen skulle altså ikke resultere i en højere forbrugertakst til Renosyd. Stedet hviler så at sige i sig selv. Når der er overskud, hyres der ekstra mandskab, og resten går til driften af butikken.

Der føres nøje regnskab med, hvor mange varer, Værdicentralen modtager, og hvor mange varer, der forlader butikken i kundernes indkøbsnet. Men ikke alt, Værdicentralen modtager, kan sælges  - et vilkår på lige fod med stort set alle andre butikker i verden. Varerne får seks uger på hylderne, og de ansatte har forskellige kneb, de kan prøve af for at få skudt en Steltonkande eller en blå lænestol af sted. Man arbejder meget med indretning og brugen af podier, hvor man i bedste Ikea-stil indretter et helt værelse med ting fra genbrugsstationerne.

I den seneste tid har Christina Lynge haft et samarbejde med den lokale ungdomsskole i et forsøg på at gentænke måden, legetøj præsenteres for kunderne. Det handler i høj grad om at ændre vaner og opfattelser hos de voksne - og så skal det nok komme helt af sig selv til børnene.

- Der kommer meget mere legetøj ind, end vi kan afsætte. Vi skal flytte forældre, og bedsteforældre, hen til at tænke, at det er legalt at købe brugt legetøj. Det er slet ikke færdigt med at blive leget med, og ungerne er ligeglade, siger Charlotte Bartels.

Og giver man børnene en god oplevelse med genbrug helt fra start, kan man være med til at rykke noget, supplerer Christina Lynge.

- Vi skal oplyse. Vi har en helt ny generation, hvor vi har et ansvar for, at de får en god oplevelse med genbrug helt fra starten. Og at de tænker, det er en naturlig ting, at man kan købe ting på genbrug.

Denne journalist vil i hvert fald gøre et oprigtigt forsøg på at tænke mere på mulighederne for at bruge en genbrugsbutik som Værdicentralen.

Således inspireret.

Her får du et nyhedsoverblik fra Skanderborg.