Der er så smukt ved Skanderborg Sø på denne tid af året, men for nylig blev Karstens Baatrups syn spoleret, da han gik en tur langs bredden.

Søens normalt så blanke overflade blev brudt af en stor plet af diesel, der spredte sig. Og det fik Karsten Baastrup til at ringe til alarmcentralen.

- Jeg ringede igen til alarmcentralen efter en halv time time, da jeg kunne se, der ikke skete noget. Nu er dieselen drevet ind mellem sivene ved Lille Nyhavn og det lugter af diesel i området. Søfuglene bliver smurt ind i diesel, skrev Karstens Baatrup til SkanderborgLIV.

- Jeg ringede igen til alarmcentralen efter halvanden time, men jeg tror desværre ikke der bliver gjort mere.

Beredskabsstyrelsen var dog et smut forbi, men der var en god grund til, at der ikke blev gjort noget for at opsamle den diesel, Karsten Baatrup havde set. Alligevel gjorde han det helt rigtige ved at reagere, bekræfter Skanderborgs miljøchef.

Den løsslupne diesel viste sig at komme fra M/S Dagmar, der i øjeblikket er ved at blive klargjort til årets sejlads.

- Det skete, da en medarbejdere skulle rengøre maskinrummet og skulle skaffe sig af med vand, der var forurenet med diesel. Han sugede det op med en slags "stor støvsuger", og da han bagefter skulle hælde det forurenede vand over i en anden dunk, spildte han noget af det undervejs, fortæller Minna Trøllund, der er formidlingsansvarlig hos FjordTours.

Den driftsansvarlige på Dagmar, Peter Bøgh, kontaktede Beredskabsstyrelsen, som dukkede op og vurderede, at mængden var for lille til, at man kunne gøre noget.

Det bekræfter chef for Plan, Teknik og Miljø Karen Margrethe Høj Madsen:

- Østjyllands Brandvæsen har kontaktet Skanderborg Kommune, som har besigtiget forholdet, og konstateret at der var tale om små mængder, vurderet til cirka en halv liter diesel. Den lille mængde olie var så spredt, at opsamling umiddelbart ikke var mulig. Diesel spreder sig øjeblikkeligt, når det lander på en vandoverflade, så det er gået meget stærkt.

- Olien fylder derfor meget visuelt, selvom der er tale om små mængder. Når der er tale om små mængder, som her, vil olien fordampe relativt hurtigt, fortæller Karen Margrethe Høj Madsen og tilføjer, at oliens hastighed blandt andet afgøres af temperaturforhold.

Hos Dagmar forsikrer man, at man gør hvad man kan for at undgå, at noget lignende sker igen.

- Vi har selvfølgelig taget en grundig snak med den pågældende medarbejder og sat ham bedre ind i, hvordan man undgår, at diesel og lignende ryger ud i søen, så det ikke sker igen, siger formidlingsansvarlig Minna Trøllund.

Vi har spurgt Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Plan, Teknik og Miljø, hvad man egentlig skal gøre, hvis man - som læseren Karsten Baatrup - oplever en olieudslip i søen samt hvordan og hvornår, olie bliver fjernet.

Proceduren, som borgeren har fulgt, er rigtig nok, forklarer hun.

- Ring 112 og så vurderer beredskabet behovet for at aktivere miljøvagten, som i vores tilfælde Akut Miljøservice.

Mere konkret kan man se, hvad man skal gøre på hjemmesiden: Akut miljøberedskab

Hvad gør Skanderborg Kommune og hvor meget skal der til, for at man gør noget?

- Hvis vi modtager en henvendelse, kontakter vi også Akut Miljøservice og Østjyllands Brandvæsen, og tager typisk med ud for at besigtige hændelsen. Men det er Akut Miljøservice, der har ekspertisen til at vurdere indsatsbehovet.

Hvordan fjerner man olie fra en sø?

- Når der som her er tale om flygtigt brændstof, hvad enten det er benzin eller dieselolie, forsøger man typisk at lægge en absorberende strømpe - en oliesugende strømpe - hvis der er tale om eksempelvis et udløb, hvor forureningen kommer fra. Når det ligger så spredt som det ser ud til at gøre her (som kan ses på billederne her i artiklen, red.), så er mulighederne desværre begrænsede for at samle op, og man afventer at det forsvinder af sig selv/fordamper.

Hvor ofte er der udslip i Skanderborg Sø? 

- Mine medarbejdere kender kun til ganske få udløb. Det sker heldigvis sjældent, men det skete blandt andet i 2024, hvor en havareret bus på Jernbanevej fik lækket olie i regnvandssystemet, som blev ledt ud i søen. Her lagde beredskabet en strømpe ud, for at suge så meget af dieselolien som muligt op. Men de kunne ikke få alt med.

Hvilket ansvar har dem, der står for udslippet, og hvilket ansvar har kommunen?

- Udlederen har selvfølgelig ansvaret jævnfør Miljøbeskyttelseslovens paragraf 27, men ofte er udlederen desværre ukendt. Det vil sige, hvis vi som myndighed får en regning fra Østjyllands Brandvæsen i forbindelse med den slags uheld, så betaler kommunen – det vil sige skatteyderne. Er udlederen kendt, så kan vi gøre krav gældende overfor vedkommende med loven i hånden, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Mens rapsmarkerne står smukt i flor omkring Danmarks højeste højderyg ved Yding Skovhøj, lurer en gennemgående forandring af landskabet i horisonten.

Tre vindmøller, der måler 150 meter til toppen af vingespidsen – altså højere end det nye Lighthouse på Aarhus Havn - er nemlig på tegnebrættet.

Drømmen for energiselskabet NRGi og en lokal lodsejer er at rejse tre vindmøller og 20 hektar solceller, som sammen skal producere 56.000.000 kWh, svarende til 13.000 husstandes årlige forbrug. Planen er en del af Skanderborgs ambitioner om at blive selvforsynende med energi i 2030.

Mens områdets traner, havørne, tudser og andre levende væsner er ganske uvidende om de potentielle forandringer, skaber møllerne utryghed blandt lokalbefolkningen, der frygter at miste millioner i ejendomsværdi. Dét - og flere andre ting - vækker bekymring.

- Tre så store vindmøller griber rigtig meget ind i et område som det her. For man vil kunne se dem alle steder fra og vi taler om et område, hvor biodiversiteten allerede trives - og det er altså også en vigtig dagsorden, fortæller Lars Brunsø, der er lokal beboer i Alken.

- Vi vil også gerne den grønne dagsorden, men ikke hvor lokalbefolkningen bliver tromlet og på bekostning af naturen, siger Lars Brunsø.

Over 200 personer i det relativt lille område omkring Alken, Boes, Svejstrup og Bjedstrup har protesteret mod projektet og dannet borgergruppen Sol & Natur ved Emborgvej. Sammen har gruppen har udviklet en alternativ grøn løsning for området uden vindmøller, men med flere solceller og mere fokus på biodiversitet.

Som det typisk er i sager om vedvarende energianlæg, er der mennesker, der må bringe ofre, for at det kan komme til live. Og de skæbner fortæller Lars Brunsø om, mens han giver en rundtur i området.

- Huset på venstre side af vejen har fået tilbudt en købsoption, mens dem på højre side ikke har, men i stedet risikerer at blive så forgældede, at de blive stavnsbundet til huset, når det falder 50 procent i værdi, som ejendomsmægleren har vurderet. Der er 20 meter mellem husene - kan det virkelig være rimeligt? Spørger Lars Brunsø retorisk.

Undervejs møder vi Keld Langballe. Han bor også på den forkerte side af grænsen for at blive tilbudt en købsoption. I stedet vil han, efter møllerne er sat op, få en kompensation. Men denne står ikke nødvendigvis mål med det tab, der er i huset, indvender lokale.

- Jeg har for nylig fået vurderet mit hus inklusiv jorden omkring til 6 millioner kroner. Hvis møllerne kommer op, falder det mindst 2 millioner kroner i værdi, har en ejendomsmægler vurderet, fortæller Keld Langballe, der bor i bunden af Svejbæk Enge og vil få frit udsyn til møllerne 800 meter væk.

Lars Brunsø peger på et andet hus, vi passerer på vejen. Der bor Robert Buitenwerf og Ashley Pearcy Buitenwerf, hvis hus er beliggende så tæt på møllerne, at de ikke kan blive boende og frygter derfor at blive eksproprieret.

Det har kommunen dog indtil videre afvist, og parret skulle efter sigende have fået tilbudt et lukrativt tilbud af NRGi for deres hus på flere millioner over den pris, de selv har betalt, men har ifølge  rundviserne takket nej til tilbuddet. Projektet kan nemlig ikke blive til virkelighed, så længe familien Buitenwerf ikke vil flytte.

- Der hersker en kæmpe solidaritet herude. Og lige nu er det, det eneste vi har at kæmpe i mod med. At vi ikke lader hinanden i stikken. Men det er jo også et ekstremt pres at lægge på en familie, siger Lars Brunsø.

Den anden store bekymring for beboerne handler om naturen i området.

- For få år siden var der rent faktisk en stork herude i nogle dage. Det er ekstremt sjældent, fortæller Lars Brunsø.

Og naturen i området er da også særlig. Skov, sø, eng og meget mere. Noget af naturen er fredet gennem Mossøfredningen, noget er Natura 2000-beskyttet, andet er §3-beskyttet natur, mens Biodiversitetsrådet har peget på det som et "source-område", som er værd at passe på.

Tre store vindmøller vil sandsynligvis kunne påvirke biodiversiteten og naturen i området. Derfor er naturen det centrale element i lokalbefolkningens alternative forslag til et VE-anlæg, hvor vedvarende energi kan sameksistere med naturen og samtidig skabe nye muligheder for biodiversitet gennem beplantning. En del af forslaget er også at udvide solparken væsentligt på nabobondens mark. 

Men et spørgsmål hænger i luften, når vi taler om deres tilsyneladende gennemtænkte plan: Den solcellepark, beboerne foreslår, vil ikke kunne producere nær den mængde af energi, som vindmøllerne vil kunne. Hvordan skal man så finde den grønne energi?

- Vi mener, man burde stille solcellerne ude ved motorvejen, hvor der ikke er nogen, der bliver generet. Men vi mener heller ikke, det er vores opgave at løse spørgsmålet om økonomi og energi, siger Lars Brunsø og fortsætter.

Sol & Natur ved Emborgvej kan ikke svare på, hvor meget energi, solcelleparken i deres nye plan kommer til at ville producere.

- Det vi kæmper for, er retfærdighed for naturen og de mennesker, der bor her.

Lodsejerne, Karl Ole Jokumsen og hans kone Bente Andersen, der ejer området, afviser dog borgergruppens forslag.

- De rådgivere, vi arbejder sammen med om projektet, siger, at vindmøllerne er nødvendige for økonomien i projektet. Det handler også om, at tilslutningsomkostningerne i det pågældende område er store, har Bente Andersen fortalt til DitRy.

Et andet argument for lodsejerne er, at der er få steder i kommunen, det er muligt at rejse vindmøller.

Opstanden mod projektet har dog gjort indtryk på politikerne, og én udtrykker, at man som politiker ikke har nok informationer omkring VE-projekter, når byrådet skal beslutte, hvor de skal placeres.

- Jeg synes faktisk ikke, at vi er klædt ordentligt på i forhold til de konsekvenser, vores beslutninger kan få for nogle af vores borgere, siger Martin Frausing Poulsen (DD) til DitRy.

- Vi vil rigtig gerne være grønne herude. Virkelig gerne. Og det er derfor vi er kommet med en alternativ plan for området, hvor vi viser, at grøn energi og biodiversitet kan sameksistere med de menneskers liv, som der leves her. Så vi håber virkelig, at politikerne vil lytte, siger den lokale beboer Lars Brunsø.

Politikerne skal senere i år tage stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet.

Der var mange spekulationer omkring Lille Nyhavn, da byggeriet stod på. Vil det ødelægge udsynet? Kan man overhovedet sælge sådanne liebhaver-lejligheder i Skanderborg? Og hvad vil stedet egentlig betyde for byen?

Nu er det et år siden den officielle åbning af butikshotellet, restaurant Postyr og vinbaren La Klas. Og selvom en del lejligheder måtte lejes ud, fordi de ikke kunne sælges, og butikshotellet i begyndelsen kæmpede med at komme på benene, som vi kunne fortælle i denne artikel, kan man i dag nok alligevel konkludere, at det er en succes.

Inden åbning var næsten alle lejlighederne er beboede, efter et halvt år var butikshotellet også fyldt op - og med mange lokale sælgere i blandt. Både restaurant Postyr og vinbaren La Klas kører på skinner, mens de 15 hotellejligheder med i alt 78 sengepladser var fuldt booket til Smukfestival.

Ligesom Lille Nyhavn har præget udsigten i bybilledet, har byggeriet også præget mange af vores nyhedsbreve. På SkanderborgLIV har vi skrevet mindst 25 artikler om spektakulære byggeri (og mange flere, hvori Lille Nyhavn er nævnt). Vi har samlet en liste over de bedste artikler om Lille Nyhavn det seneste år.

Vejdirektoratets entreprenør skal i maj, juni og juli etablere de nye til- og frakørsler ved rastepladserne Ejer Bavnehøj Vest og Ejer Bavnehøj Øst.

Da Ejer Bavnehøj er en kombineret rasteplads og til- og frakørsel, må trafikanter derfor i perioder benytte andre til- og frakørsler samt finde alternative rastemuligheder.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet foregår som følger:

Ejer Bavnehøj Vest: Til- og frakørslerne ved afkørsel 54 Ejer Bavnehøj Vest-rastepladsen i sydgående retning lukker først. Her vil ramperne være spærret fra søndag 11. maj til søndag 15. juni.

Ejer Bavnehøj Øst: På østsiden af motorvejen i nordgående retning lukker frakørselsrampen fra søndag aften 1. juni til torsdag 10. juli.

Tilkørslen til E45 vil være lukket fra søndag aften 15. juni til torsdag 10. juli, lyder det fra direktoratet.

Her er alternativerne

Trafikanter kan i de nævnte perioder benytte andre rastepladser langs E45.

For trafikanter i sydgående retning gælder det for eksempel Pedersminde ved Aarhus eller Skærup syd for Vejle.

For trafikanter i nordgående retning er det ligeledes muligt at benytte rastepladsen ved Skærup samt Blankhøj ved Aarhus og Nørremark rasteplads nord for Hedensted.

Benyt andre ramper

Vejdirektoratet lister også alternative til- og frakørsler op:

I sydgående retning kan du benytte frakørsel 53 Skanderborg S. I stedet for at benytte tilkørsel 54 Ejer Bavnehøj skilter Vejdirektoratet med omkørsel til 55 Horsens N via rute 170 Horsensvej.

I nordgående retning er det omvendt. Her kan du køre fra ved 55 Horsens N og køre videre mod nord ad rute 170 i stedet. Som tilkørsel anbefaler Vejdirektoratet, at du benytter 53 Skanderborg S - der vil være skiltet med omkørsler.

I januar blev tre arkitektfirmaer bedt om at komme med et bud på et nyt kajanlæg og marina ved Julsø. Onsdag aften kunne et enigt Byråd så godkende vinderprojektet, som det rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma Sweco står bag.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Projektet Himmelbroen skaber en spændende og moderne ankomstoplevelse for de mange gæster, der hvert år besøger Himmelbjerget med turbåd, kano eller kajak. Det er enkelt og har en stærk designmæssige identitet, lyder det blandt andet fra bedømmelseskomitéen, der har indstillet projektet.

Komitéen består af politiske repræsentanter fra styregruppen for Himmelbjerget, lokale aktører fra Hjejleselskabet og Hotel Julsø samt fagdommer Karsten Thorborg fra SLA Landskabsarkitekter.

Der er sat 11 millioner kroner af til anlægget, der kommer fra overskuddet efter opløsningen af selskabet Kildebjerg Ry A/S. De er tidligere blevet øremærket til at føre helhedsplanen for Himmelbjerget ud i livet, blandt andet ved strategisk jordkøb.

Det nye kajanlæg skal bygges i forlængelse af den eksisterende kaj og vil blandt andet rumme møbler til ophold, siddeplateauer og en trappe, der fører op til et overdækket udsigtspunkt. På siden kommer der en flydebro med anløbspladser til både kanoer og sejlbåde. Hele anlægget får et grønt præg med plantebede, og der lægges vægt på at integrere det i omgivelserne.

I samme omgang har Byrådet også godkendt en bevilling til opsætning af et permanent lysanlæg til Himmelbjergtårnet. Anlægget skal være med til at markere tårnets 150-års jubilæum, der fejres den 6. juni 2025, men skal også fremadrettet bruges til at skabe stemning og markere begivenheder året rundt.

Det er Tårnkomiteen, som har søgt midlerne til lysanlægget, der skal være en "fødselsdagsgave" til tårnet og dets mange besøgende. Der er afsat 165.000 kroner til projektet fra kommunens årlige budget til udvikling af området.

Helhedsplanen for Himmelbjerget er fra 2021 og blev lavet i et samarbejde mellem Tårnkomiteen, Naturstyrelsen, Realdania og Skanderborg Kommune. Hvert år besøger mellem 200.000 og 300.000 gæster området, og det er deres oplevelse samt formidlingen af stedets demokratihistorie, der skal styrkes med planen.

Byrådet har besluttet, at de involverede aktører nu inddrages i en arbejdsgruppe, der skal sikre en bred involvering i den videre bearbejdning og realisering af projekt-Himmelbroen.

ㅤㅤㅤㅤㅤ