Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
Vil man vide, hvad der rører sig indenfor musikken, så tag på årets Smukfestival. Sådan lyder det fra musikkritiker Sune Anderberg, der roser årets Smukfest for at ramme tidsånden med sin parade af danske navne - og dermed overhale Roskilde festival indenom.
fredag 1. aug. 2025 kl. 09:00
Maria Neergaard Lorentsen manlo@jfm.dk
Vil man vide, hvad der rører sig indenfor musikken, så tag på årets Smukfestival. Sådan lyder det fra musikkritiker Sune Anderberg, der roser årets Smukfest for at ramme tidsånden med sin parade af danske navne - og dermed overhale Roskilde festival indenom.
Anika, Aphaca, Mumle, Lis Sørensen, Aqua, Peter Sommer.
Listen over danske kunstnere, der skal spille på årets Smukfest, synes næsten at kunne fortsætte i det uendelige. Det gælder både nye, unge og helt aktuelle artister og gamle kendinge.
På den måde ligner Smukfests musikprogram egentlig sig selv, som man kender det.
Men når man ser det i en større sammenhæng med landets andre store festivaler – og i lyset af danskernes musikvaner – springer programmet i Sune Anderbergs øjne.
– Smukfest gør sådan set ikke så meget anderledes, end de plejer. Men fordi publikums lyttevaner er blevet helt forandret på bare få år, rammer Smukfest tidsånden spot on. Hvis man skal se, hvad der er de helt store trends inden for musikken lige nu, så skal man se på Smukfestival, siger han.
Sune Anderberg er musikjournalist og kritiker for Weekendavisen. Og ifølge ham er magtforholdet til Roskilde Festival, hvor Smukfest altid er blevet set som lillebroren, under forandring.
– Det er Smukfest, der svinger taktstokken lige nu. Den er trådt ud af lillebror-rollen i forhold til Roskilde, for det er i den danske musik, man skal orientere sig, hvis man vil forstå, hvad der rører sig.
Dansk musik hitter
Hitlisterne taler deres tydelige sprog: Danske kunstnere som Annika, Aphaca, Lamin, Mumle og Gilli – alle sammen musikere, der kan høres på dette års Smukfest – fylder nu næsten hele top-40.
Sidste år på dette tidspunkt lå 15 udenlandske sange i top-40 på singlehitlisten herhjemme. I år er tallet tre.
Selvom vi aldrig har haft lettere adgang til musik fra hele verden, vælger lytterne det nære og genkendelige. Det er ikke bare en tendens, men et markant kursskifte i, hvad vi orienterer os mod, mener Sune Anderberg:
– Siden corona har vi lyttet mere og mere til dansk musik og til kunstnere, der er tæt på os. I modsætning til internationale kunstnere, man lytter til online eller med års mellemrum til kæmpestor koncert, kan man tage til koncerter og høre de danske kunstnere hele sommeren.
– Med de danske kunstnere bliver vi i højere grad en del af et fællesskab – og kunstnerne er gode til at dyrke det. Musikere som Anika og Aphaca kommunikerer direkte med publikum. Der er ikke den samme distance, som man oplever med udenlandske stjerner.
Det kiksede er blevet trendy
Smukfest har aldrig været bange for det brede, det folkelige eller det kommercielle, og det er netop dét, der gør festivalen tidssvarende i dag, mener Sune Anderberg.
- Det, man tidligere har vrænget på næsen af – coverbands, Medina, Aqua – det bliver taget alvorligt nu. Smukfest har været ligeglade med, hvad der blev anset som god smag, og det er det, der gør dem interessante. Man går ikke længere på Smuk og føler, man bare får ‘billige danske kunstnere’. Tværtimod – i år rammer festivalen tidsånden lige på kornet.
Også publikum har ændret holdning. Musik, der før blev afskrevet som “dårlig smag” eller for kommerciel, nyder i dag ny respekt.
- Et navn som Medina nyder langt større respekt nu end i hendes storhedstid for ti år siden. Det siger noget om, hvordan vi ser på musik i dag.
Mange af tidens unge kunstnere trækker samtidig på lyde og udtryk fra tidligere årtier. Aphacas baslinjer leder tankerne hen på Dodo & The Dodos, Zao Paulo er inspireret af TV-2, og genopblomstringen af navne som Lis Sørensen og Thomas Helmig viser, at det velkendte og nostalgiske igen har kulturel værdi, også hos de unge.
Det er med til at få den nye musik til at række på tværs af generationer.
– Dansk musik har i mange år været præget af pop-rap-genren og autotune, som hovedsageligt har ramt den yngre målgruppe. Nu er det blevet meget mere rendyrket pop, som Mumle, Mille og Anika, og det har en meget bredere appel.
En ny trendsetter
De ændrede musikvaner giver ifølge musikkritikeren Smukfest en ny position i forhold til Danmarks største festival, Roskilde.
Mens blot 20 procent af Roskildes program består af danske navne, gælder det for 70 procent af Smukfest.
– Roskilde henvender sig først og fremmest til folk, der vil opdage nyt, selvom den gruppe bliver mindre og mindre. Smukfest går i højere grad efter fællesskab – også på tværs af generationer. De bygger bro, hvor Roskilde i højere grad taler til de helt unge. Og måske er det netop dér, Smukfest har fat i noget vigtigt – for det er i mødet mellem generationer, at musikken og traditionerne bliver givet videre.
Man ser det også på billetsalget. Mens Roskilde Festival i år, for første gang i ti år, åbnede med partoutbilletter tilovers, var den samme billettype til årets Smukfest udsolgt efter bare få timer.
– Roskilde er ikke længere en vigtigere festival end Smuk – nærmere tværtimod. Roskilde er nødt til på en helt anden måde at regne den danske musik ind i regnestykket, ligesom Smukfest har gjort i mange år, siger han.