Det kan være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når man har været væk i flere år - og måske ovenikøbet har psykiske udfordringer at kæmpe med.

Derfor har man i Skanderborg lavet en helt ny model, der skal hjælpe dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, med at få en tryg og reel chance.

Med Jobpartner-modellen kommer borgerne i meget skånsomme praktikker hos rigtige virksomheder - frem for et kommunalt tilbud. I virksomheden får de ægte arbejdsopgaver, ægte kolleger og en hverdag, der minder om alle andres, blot på meget få timer. Og det ser ud til at virke.

I dag, halvandet år efter modellen blev taget i brug, samarbejder Skanderborg Kommune med 14 virksomheder. I alt har 30 borgere været i forløb siden starten i 2024 og af dem er 18 i gang lige nu, flere med udsigt til lønnede timer.

En af dem er 25-årige Laura Østergaard Pedersen. Hun møder nu ind to gange om ugen hos Skanderborg-virksomheden Illux, der sælger kunsttryk og indretning online. Og her føler hun sig for første gang som en del af en rigtig arbejdsplads.

Laura Østergaard Pedersen havde længe haft svært ved at finde sin plads i arbejdslivet.

Efter gymnasiet fik hun job på Sølund, men måtte stoppe efter tre måneder på grund af angst og depression. Hun blev sygemeldt og tog selv kontakt til kommunen, hvor hun kom i forskellige kommunale tilbud og for første gang begyndte at trives. Hun fik mentor, bostøtte og blev udredt i psykiatrien. Diagnosen – autisme – blev et vendepunkt.

– Efter jeg har fået diagnosen, har jeg kunnet hvile mere i at være anderledes, siger hun.

I maj begyndte hun i praktik hos den lokale Skanderborg-virksomhed Illux to dage om ugen. Og for Laura, der har svært ved at starte nye steder, var det en tryg opstart: Hun så videoer, besøgte virksomheden og havde kommunens jobpartnerambassadør Stina Boeriis med sig den første dag.

– Jeg kunne mærke, at presset var helt væk. Men det betyder meget at være i en rigtig virksomhed med kolleger og en hverdag, der minder om alle andres, siger Laura Østergaard Pedersen.

Hos Illux er der plads til skånehensyn – hun kan trække sig, hvis hun har sovet dårligt eller har brug for ro. Snart bad hun selv om flere timer. Og for første gang længe føler hun sig som en del af en rigtig arbejdsplads, fortæller hun.

Hos Illux i Skanderborg er Laura Østergaard Pedersen én af seks borgere, der er i praktik gennem Jobpartner-samarbejdet. Virksomheden har 45 ansatte og har været en del af modellen siden begyndelsen for halvandet år siden.

– Vi sagde ja, fordi vi gerne vil tage et socialt ansvar. Men vi gør det ikke kun for praktikanternes skyld – det giver også noget til os, siger direktør Jimmy Rhiger Jensen.

Han oplever, at borgere som Laura bidrager til arbejdsmiljøet og giver perspektiv – og at det skaber værdi, når en praktikant vokser med opgaven.

Men han lægger ikke skjul på, at det kræver noget af virksomheden.

– Det er vigtigt at være klar over, at det tager tid. I starten brugte jeg selv mange timer på det. Der er meget kontakt med kommunen, siger han.

Derfor har Illux ansat Alice Pultz Asmussen i et fleksjob som praktikvejleder. Hun er uddannet mentor, har ansvaret for alle praktikanter og fungerer som bindeled mellem kommune, virksomhed og borger.

Til virksomheder, der overvejer at blive jobpartner, har direktøren en række råd: Det vigtigste er, at man har det rigtige set up og går ind i det med den rette indstilling.

– Man skal ikke gøre det for at få noget ud af det. Man skal gøre det for at hjælpe – og så får man måske noget ud af det på sigt, siger han.

Han understreger, at borgeren ikke behøver være verdensmester. Det vigtigste er, at de vil det.

– Det her skal være en træningsbane. Mange har haft dårlige erfaringer med tidligere praktikker, og her handler det om at bygge op igen. Man skal heller ikke være for afhængig af dem i produktionen. De skal have opgaver, hvor de kan komme og gå.

Ud af de mange praktikanter, Illux har haft, vurderer Jimmy Rhiger Jensen, at omkring en fjerdedel på sigt ender i en eller anden grad af lønnet job – nogle endda i fuldtid. Få har måtte stoppe før tid.

Han opfordrer andre virksomheder til at sige ja - men først når de har gjort sig klart, hvad det kræver.

– Det er ikke noget, man bare gør halvt. Det virker, fordi vi tager det alvorligt.

Det er også en vigtig pointe for kommunens jobpartnerambassadør Stina Boeriis, at virksomhederne ved, hvad de siger ja til. Jobpartner er ikke bare et match mellem to parter – det er et fælles forløb, som kræver både tid, ressourcer og forståelse.

– Virksomheden skal have overskud og vide, hvad de går ind til. Hvis det ikke fungerer, risikerer vi at gøre det endnu værre for borgeren. Så skal de starte helt forfra, og det kan være et meget stort nederlag, siger hun.

Hun understreger, at medarbejderne i virksomhederne skal være klædt godt på, og at det ikke handler om at “redde” nogen, men om at give plads, tillid og tydelighed.

Samtidig er det helt afgørende, at praktikken foregår i en rigtig virksomhed. Ikke i et lukket kommunalt miljø, men et sted med kolleger, frokostpauser og hverdag.

– Det er udsatte mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet. For nogen er det en sejr bare at møde op, siger Stina Boeriis.

Hvad er det, Illux er særligt gode til?

– Det er rummeligt, der er højt til loftet, og de er gode til at finde løsninger, der passer til den enkelte.

I produktionen står Laura Østergaard Pedersen ved arbejdsbordet og hamrer sømmene i en træramme, der snart skal omkranse et kunsttryk. Hænderne arbejder roligt, og der er koncentration i blikket.

– Laura er et fantastisk eksempel på, hvad der kan ske, når man giver folk tid og plads, siger praktikvejleder Alice Pultz Asmussen.

– Hun vil virkelig gerne, og det kan man mærke.

Ugen startede dramatisk på UCS10 Uddannelsescenter i Skanderborg, da en 16-årig dreng mandag formiddag stak en klassekammerat tre gange med en kniv.

Allerede tirsdag var sagen for Retten i Horsens, hvor gerningsmanden fik en straksdom og 10 måneders fængsel. I retten forklarede den 16-årige, at han var blevet mobbet af en gruppe drenge i klassen på det sociale medie Snapchat, og at han var så vred og frustreret, at han gik til angreb på en af drengene.

Men ifølge Ungdomsskoleleder Knud Stange fra USC10 er skolens opfattelse en anden.

Baseret på oplysninger, som skolen har fået af politiet samt forældrene til de drenge, der stod på den anden side i konflikten, mener skolen ikke, at der har været tale om en gruppe elever, der mobbede en anden elev.

- Det er forældrenes synspunkt - og det vil jeg godt bakke op om - at der er tale om en konflikt som er eskaleret fuldstændig på de sociale medier.

- Det er noget, der har stået på i kun en uge, og at kalde det decideret mobning ... Jeg vil ikke bruge det udtryk. Her er der blevet givet igen fra begge sider i en konflikt, siger Knud Stange.

Da sagen blev afgjort på bare én retsdag, blev der ikke mulighed for at høre fra den anden part - ofret - i retten. Og det har ifølge skoleleder Knud Stange, og flere forældre til børn i klassen, som han har været i dialog med, givet et forvrænget billede af sagen.

- Mange, der ser situationen udefra, mener at skolen skal slå hårdt ned på mobning, og at dem der har "mobbet" - heriblandt ofret for knivstikkeriet - skal smides ud af skolen, siger Knud Stange.

- Men der er også en anden side af sagen, og det tyder faktisk ikke på, at der reelt er tale om mobning. Forældrene til den drengegruppe mener derimod, at deres børn er blevet udstillet i pressen, ved at de fremstilles som onde.

Allerede mandag eftermiddag, inden sagen havde været for retten, kunne chokerede øjenvidner til overfaldet fortælle SkanderborgLIV, at der havde været en konflikt i en lukket gruppe på Snapchat. I retten fremviste den nu dømte 16-årige billeder af beskeder, hvor de andre drenge kaldte ham for "perker", og skrev, at hans mor var "en luder".

Ifølge Knud Stanges oplysninger er den hårde tone dog gået begge veje, og gerningsmanden har eftersigende skrevet trusler til de andre drenge - men det blev ikke fremvist i retten. Dermed er der tale om påstand mod påstand.

Sagen blev diskuteret på et forældremøde på skolen onsdag.

- Ifølge politiet findes gerningsmandens beskeder ikke. De er slettet. Hvorimod det, der er skrevet fra den anden part, kan læses. Og det er sandsynligvis ikke rar læsning. Men med mit kendskab til sådan noget her, så har de været lige gode om det på begge sider. Derfor har vi valgt officielt fra skolens side at sige, at vi ikke har belæg for at kalde det mobning.

Så det får konsekvenser for dem, der har skrevet hårde ting til den dømte?

- Det vil det ikke umiddelbart gøre. Hvis vi får kendskab til noget, hvis politiet nævner en bekymring, så tager vi det alvorligt. Hvis det viser sig, at der er nogen, der er specielt fremtrædende, så beder vi elever og forældre og komme til samtale, så vi med en højt løftet pegefinger kan sige, at det ikke er sådan, man skal opføre sig. Men lige nu er er ikke noget, der vil føre til bortvisning eller noget i den stil.

Hvordan definerer du mobning?

- Mobning er et gruppefænomen, hvor man styrker sig selv ved at være efter én anden person. Der har måske været en grad af det i denne sag. Men det er vigtigt at spørge, hvad ved vi, og hvad vi ikke ved.

- Vi har kun beskederne fra den ene part. Vi kan se, at der er nogle, der ikke opfører sig pænt på den ene side, men det er ikke det samme som at sige, at den anden har opført sig pænt.

I kølvandet på hændelsen sætter skolen nu, i samarbejde med SSP, gang i flere initiativer.

Det drejer sig om en forstærket indsats omkring brugen af sociale medier, men på et planlagt møde mellem skole og SSP i næste uge er der også kommet et nyt punkt på.

- Vi kommer til at have et punkt om vold med kniv. Det kommer ikke til at være det vigtigste, men på baggrund af den her sag, er vi nødt til at have tema om det, og hvad konsekvenserne kan være.

Digital dannelse har været på skoleskemaet i mange år, men nu sættes der endnu mere fokus på det, forsikrer Knud Stange.

- Hver enkelt klasse skal udarbejde deres egne regler for, hvordan de skal opføre sig over for hinanden. Vi kommer som noget nyt til at drage SSP ind i arbejdet, de har mere viden, end vi har, og tanken er, at de skal holde et oplæg i alle klasser.

Men, understreger skolelederen, forældrene er bestemt ikke uden ansvar, når det gælder de unge og deres brug af sociale medier. Og Knud Stange beder forældre om at stå ved det ansvar.

- Jeg oplever, at der er en overdreven respekt for de unges ret til privatliv. Men det kan være en misforstået respekt for sit barns personlige grænser at holde sig for meget i baggrunden. Det er 16-årige, og som forældre har man krav på at vide, hvad der foregår. Ikke alting, men i de tilfælde, hvor man har en fornemmelse af, at noget er ved at eskalere og noget ikke er godt.

Her nævner Knud Stange også, at man i samarbejde med SSP skal diskutere muligheden for at oprette en whistleblowerordning på skolen.

- De unge kan have svært ved at stå frem med noget. De er bange for at være "stikkere". Havde man en anonym tjeneste, ville det give andre muligheder. Forældre kan også være bekymrede på deres børns vegne. Hvis børnene har sagt noget til forældrene, og de går videre til os, kommer børnene så i fedtefadet? Måske kunne man løse noget af det med en anonym tjeneste, siger Knud Stange.

Forestil dig, at du skal bygge et nyt hus. Foran dig har du en bunke penge. Så og så meget til badeværelser. Til soveværelser, bryggers, opholdsstue og så videre. Og så er der køkkenet, husets vel nok vigtigste rum. Forestil dig, at du har en tilpas stor bunke penge til at give den gas og vælge lige den løsning, du har drømt om. Hvad løber regningen mon op i?

For sælgerne af ejendommen Fæstibakke 3 et stenkast fra Gl. Rye kostede køkkenet en lille million. Men der er også tale om et køkken for feinschmeckere fra Vipp i pulverlakeret stå og med rustfri stålbordplade.

- Det har virkelig noget kant, og der er kun én montør, der er godkendt til at montere køkkener for Vipp. Er det så pengene værd? Det er det jo for nogen. Men det er også et køkken, der passer til her rum. Et hvidt køkken fra HTH uden greb ville være for kedeligt, siger Morten Elmgaard, indehaver i Home i Skanderborg og Ry.

Det er ham, der har til opgave af sælge boligen på 285 kvadratmeter, der er udbudt til 15 millioner kroner. Rummet, som det opsigtsvækkende køkken skal passe i, er en gigantisk sal af et køkkenalrum med syv meter til loftet og med kæmpestore vinduespartier. Det er ret langt fra en typehusløsning, og ifølge mægleren har huset kostet et tocifret millionbeløb at bygge og givet arkitekter og ingeniører hovedbrud.

- Men det har også noget, jeg kun har set få gange i min karriere som ejendomsmægler. I et rum som det her dropper jeg sniksnak, som vi mæglere ellers er glade for, og lader bare folk suge det ind og sige wow.

Det sker ikke så ofte, at et hus i Skanderborg Kommune kommer på markedet med et prismærke som dette. Men der er heller ikke sparet på noget i forhold til valg af materiale og løsninger. Der er brede egetræsplanker i hele huset, en indbygget pejseindsats, seks terrasser beklædt med ædeltræ samt tredobbelt garage til bilflåden.

Og så er der det der med beliggenheden. Huset på Fæstibakke ligger i naturskønne og meget rolige omgivelser, og det betyder meget. Grunden er på seks hektar,  siger Morten Elmgaard. Han har tidligere været med i Hammerslag på DR, og der taler mæglerne som bekendt altid om beliggenheden.

- Det er en femmer, det her. Og det er lidt atypisk at sige det, når vi ikke står og kigger ud over vandet. Men det skyldes, at naturen herude er så speciel og herlig, og at der er så få huse i området. Det er grunden til, at det er fem og ikke fire.

Morten Elmgaard har haft en del fremvisninger, og blandt de interesserede har der været både børnefamilier og folk, fra det lidt mere modne publikum.

- Det er selvfølgelig folk, der har ressourcer og som søger naturen. Det taler nok også til folk, der ofte arbejder hjemmefra. Det bliver ikke meget bedre end at sidde her og arbejde og kunne kigge ud på skoven. Folk er helt oppe at ringe over noget nybygget i det her område, at det er et moderne træhus, og at man er i naturen.

Hvad kunderne til liebhaveri efterspørger, skifter med tiden. Og et hus som dette, der er opført i træ, er virkelig på ønskesedlen lige nu, fortæller Morten Elmgaard.

- For 20 år siden havde jeg svært ved at sælge træhuse, men det er køberne klar til nu, hvor det også er meget mere "politiske korrekt" med træhuse.

Vil du se flere billeder af huset, findes de på Homes hjemmeside.

Intet er så svært at spå om som fremtiden. Men hos Danmarks Statistik forsøger man alligevel på netop det, blandt andet ved at komme med kvalificerede bud på, hvordan befolkningerne i landets kommuner vokser de kommende år.

Og Skanderborg er på 12. pladsen over de kommuner, der procentmæssigt kommer til at vokse mest de næste 12 år, skriver Horsens Folkeblad.

1. januar 2025 boede der 65.760 borgere i Skanderborg Kommune. I 2050 vil det tal, jævnfør befolkningsfremskrivningen, være vokset til 73.294. Det er en vækst på 11 procent.

Listen toppes af Brøndby Kommune, hvis indbyggertal kommer til at vokse med 26 procent. Silkeborg Kommune er nummer to på listen med 24 procent, mens Horsens er nummer tre med 23 procents befolkningsvækst. Aarhus Kommune vokser med 17 procent, hvilket rækker til en sjette plads, mens Odder Kommune er nummer otte med 16 procents vækst.

Mandag den 26. august indleder Skanderborg Forsyning en større renovering af kloakken under Ladegårdsbakken, Jernbanevej, Skanderborgvej og ned ad Vroldvej til renseanlægget på Døjsøvej.

Det skriver Skanderborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Arbejdet varer fire uger og omfatter ca. 1,5 km kloakrør, som midlertidigt lægges over jorden – nogle steder i op til fem meters højde.

Røret leder dagligt spildevand fra blandt andet Mesing, Stilling og Skanderborg N til renseanlægget, men er nedslidt og skal fornyes. I stedet for at grave rørene op benytter forsyningen metoden strømpeforing, hvor en plaststrømpe danner en ny inderside. Det reducerer både tidsforbrug og trafikale gener.

Helt uden påvirkning bliver det dog ikke. Den ene vejbane inddrages som arbejdsområde, og hastigheden sænkes til 50 km/t. På grund af trafikmængden udføres dele af arbejdet også om aftenen.

For at sikre afløb under renoveringen etableres et midlertidigt kloakrør langs cykelstien. Ved bl.a. Oddervej og Banegårdsvej føres det over vejen i fem meters højde, mens det ved Nørregade føres gennem cykeltunnellen.

Den 16-årige dreng, der mandag stak en jævnaldrende klassekammerat på UCS10 i Skanderborg, afsoner sin straksdom på en ungdomsinstitution.

Ved Retten i Horsens blev han tirsdag idømt ti måneders fængsel, efter at han erkendte at have stukket sin klassekammerat tre gange med en kniv. Baggrunden var ifølge drengen længere tids mobning i en Snapchat-gruppe.

Oprindeligt lød det i retten, at han skulle placeres i et mindre fængsel, men ifølge forsvarer Jørn Brandenhoff Schmidt blev der samme dag fundet plads på en ungdomsinstitution.

Offeret er uden for livsfare og har det efter omstændighederne godt.