Når folkene bag det længe ventede og meget omtalte boligbyggeri Lille Nyhavn overdrager nøglerne til de første ejere af af kompleksets 64 lejligheder en spytklat fra Skanderborg Sø, vil det endnu ikke summe af liv i stueetagens butikshotel.

Her er der plads til i omegnen af 20-30 butikker, afhængig af deres individuelle størrelse, men kort før de første beboere flytter ind i lejlighederne ovenover, er der endnu ikke kommet skred i butiksudlejningen.

Det fortæller Allan Iversen, store manager i Lille Nyhavns butikshotel.

- Der er ikke noget hundrede procent på plads endnu, men der er rigtig mange, der har fået kontrakter tilsendt — en 5-10 stykker nu her — som synes, at det er interessant, siger Allan Iversen.

- Vi har et kæmpe arbejde foran os, og det bliver ikke lige i morgen, at vi kan sige, at så kører vi bare. Butikshotellet starter helt fra scratch og er et helt nyt koncept, hvor man skal tænke mange ting ind, som man måske ikke skal, når man laver en almindelig butik, siger Allan Iversen.

Når man kigger på lejlighederne, er der også fortsat et stykke vej til udsolgt. Det oplyser Lars Kromand, administrerende direktør i selskabet bag Lille Nyhavn, Admincom A/S.

- Salget af lejligheder har været meget berørt af de stigende renter og uvisheden omkring de nye ejendomsvurderinger. Som stort set alle andre lejligheder her i Skanderborg er der ikke sket det store det sidste halve år, men det formoder vi vil rette sig, i takt med at renten ser ud til at falde, og der kommer en klarhed over effekten af de nye vurderinger, skriver Lars Kromand i en mail til SkanderborgLIV.

Før nytår krydser direktøren imidlertid fingre for, at der vil blive delt nøgler ud til nye ejere af omtrent 21 af de i alt 64 lejligheder.

- Vi håber på indflytning i ca. 1/3 af lejlighederne nu, og så må vi se hvad der sker i det nye år, skriver Lars Kromand.

Manden bag Lille Nyhavn fortæller samtidig, at situationen med butikshotellet ikke kendetegner situationen med de øvrige erhvervslejemål i byggeriet.

Her er alt nemlig ifølge Lars Kromand udlejet.

- Hvad angår erhvervsarealerne, så er alt udlejet på nuværende tidspunkt, så vi kan love, at der kommer gang i Lille Nyhavn, skriver han.

Indtil videre vil han dog, udover butikshotellet, kun sætte navn på to af lejerne i Lille Nyhavns erhvervslokaler.

- Vi kan desværre ikke løfte sløret for alle lejemål, men der kommer et lille hotel med 15 lejligheder og en restaurant/café med Louise og René Mammen ved roret, skriver Lars Kromand.

Når man tænker på den generelle fortælling om overlevelsesmulighederne for detailhandlen i provinsbyer af Skanderborgs størrelse, kan man få den tanke, at 20 til 30 nye butikker på én gang hører til i kategorien for optimistiske forventninger.

Men faktisk er det ikke først og fremmest vilkårene for at drive forretning i Skanderborg midtby, der er udfordringen, mener butikshotellets store manager, Allan Iversen.

For hotellet er netop designet til at imødekomme folk, der gerne vil prøve kræfter med en fysisk butik, siger han.

- Butikshotellet er et fællesskab på 751 kvadratmeter, hvor vi står for at betale huslejen. Så kan man leje sig ind hos os for en kvadratmeterpris, og der kan man tage alt fra 5 til 150 kvadratmeter, siger Allan Iversen og forklarer, at butiksindehaverne i hotellet slipper for meget af det, man normalt skal tage sig af som forretningsdrivende.

- Vi betaler også forsyning, it, varesikring, inventar, belysning, kasseapparat og betalingsløsninger. Det gør vi for at prøve at ramme små og mellemstore virksomheder, som måske har en webshop, og som godt kunne tænke sig at vise deres varer fysisk, men ikke har så mange penge til opstart af en butik. Der kan de komme ind på f.eks. 50 kvadratmeter, og så kan vi passe butikken for dem, og så kan de se, hvordan det performer i den fysiske verden, siger Allan Iversen.

Butikshotellet fungerer på den måde, at lokalet på de 751 kvadratmeter som udgangspunkt ikke er opdelt af andet end tre søjler til byggeriets opgange. Når der kommer butikker, vil de så vidt muligt blive opdelt i kategorier, men de vil ikke blive afgrænset fra hinanden med fysiske vægge.

Altså er tanken, at der skal være et åbent butiksmiljø, hvor man uhindret kan bevæge sig fra den ene butik til den anden, lidt som man kender det fra Salling og Magasin.

Med den model er Allan Iversen overbevist om, at der nok skal komme skred i lejemålene, når først de første er kommet med ombord, fordi det alt andet lige er lettere at slutte sig til et allerede eksisterende miljø, end at være den første butik på det åbne gulv.

- Vi har mange spændende forhandlinger, og når først man får hul på bylden, tror jeg også der kommer flere, siger Allan Iversen, der tidligere har drevet den nu forhenværende Sportmaster i Skanderborg gennem en længere årrække.

Men har I udfordringer med at finde butikker, der vil leje sig ind?

- Jeg ved ikke, om vi har udfordringer, og det er stadig en spæd opstart. Mange synes, at det er meget spændende, men derfra til underskriften er der også et stykke vej. Her i starten har jeg haft meget fat i mit netværk med mine mange år i detailhandlen, og de har vist interesse, siger Allan Iversen.

Men er det lidt satset at gå efter at tiltrække 20-30 butikker til et butikshotel i en by, hvor vi godt ved, at butiksindehaverne har haft det lettere, end de har det i dag?

- Jo, selvfølgelig er det da spændende og måske lidt et sats. Jeg synes måske også, at detailhandlen har brug for noget, hvor det ikke koster en million at starte en butik, men man kan prøve noget af for lidt færre penge. Mit håb er måske at finde 3-4 lidt større butikker, som er fast inventar i butiksfællesskabet, og så skal vi måske finde 10-15 mindre butikker, der kan være i rotation, siger Allan Iversen.

- Der bliver arbejdet rigtig hårdt på at få alle ender til at nå sammen, siger han.

Grå skyer, spandevis af regn og blæst i de nøgne trækroner. Det danske efterår viser sig fra sin mindre charmerende side i disse dage.

Nætterne og morgenerne bliver koldere og koldere efterhånden som vi nærmer os den 1. december, og hvis du ikke allerede har tændt for varmen, er det nok snart tid til at gøre det.

I Skanderborg er der fem fjernvarmeværker, der forsyner forbrugerne med varme. Vi har her samlet et overblik over priserne resten af året, nu hvor fyringssæsonen står for døren. Flere steder kan kunderne se frem til dyrere fjernvarme, men nogle kan også se frem til en lille rabat.

Der er blevet gravet, gravet og gravet i Skovby, Stjær og Storring det sidste års tid.

Området, der indtil nu hovedsageligt er blevet opvarmet med naturgas, har nemlig fået mulighed for at konvertere til fjernvarme, og det har medført et større anlægsarbejde, som forventes at tage et stykke tid endnu.

Nogle boliger har dog allerede fået mulighed for at åbne for fjernvarmehanen, og de kan forvente en prisstigning i det kommende år. Det oplyser Kredsløb, som leverer fjernevarme til området, på deres hjemmeside.

Beboere i et standardparcelhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatt-time kan forvente en stigning på 3.300 kroner om året, fra knap 12.200 kroner om året i 2023 til 15.572 kroner om året i 2024.

Stigningen skyldes en vavere pris på salg af el og dyrere brændsel, oplyser Kredsløb på deres hjemmeside.

Kredsløb producerer udover fjernevarme også el. Det sker i Energipark Lisbjerg. Den strøm sælger virksomheden videre.

- Sidste år betød en ekstraordinær stor indtjening på el bl.a., at fjernvarmeprisen kunne holdes i ro på trods af stigende priser på brændsel.

- Det kan vi desværre ikke i år, da el-prisen har været lavere og træpillerne dyrere, skriver Kredsløb på deres hjemmeside.

Mindre prisstigninger i Skanderborg-Hørning

Modtager du fjernvarme fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme kan du også se frem til en lille prisstigning. Det forklarer selskabets direktør Peter Jensen.

- Vi regner med, at prisen kommer til at stige lidt. Vi har ikke fået de endelige priser endnu, men det ser ud at vi stiger lige under 10 procent.

Værket på Danmarksvej i Skanderborg fyrer med biomasse. Den forventede prisstigning i 2024 skyldes, at brændslet er blevet dyrere, forklarer Peter Jensen, som endnu ikke kan sætte et præcist tal i kroner og øre på prisstigningen.

- Vi har kæmpet med det. Med de stigninger vi ser ind i nu, kan vi klare os med lige knap under 10 procent.

Det seneste år har fjernvarmeprisen ligget på 455 kroner pr. megawatt-time. Med en stigning på lidt under 10 procent vil den sandsynligvis komme til at ligge omkring 500 kroner pr. megawatt-time.

Et standardparcelhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18,1 megawatt-timer kan således forvente at betale omkring 9.050 kroner om året. Effektbidrag og andre eventuelle omkostninger vil dog gøre beløbet højere i sidste ende.

I Galten falder prisen

Hvis du har fjernvarme og bor i Galten, så kan du se frem til at betale mindre i 2024 end i 2023.

Det skyldes faldende produktionsomkostninger fortæller Finn G. Sørensen, driftsleder på Galten Varmeværk.

- Vi sætter prisen ned. Vi er begyndt at arbejde sammen med Kredsløb, så vi skal levere fjernvarme for dem i Skovby, Stjær og Storring. Det betyder, at vi får en bedre udnyttelse af vores anlæg.

- Før havde vi kun 50 procent belastning på vores anlæg. Nu er belastningen tættere på 100 procent, og det betyder, at vi kan spare penge, forklarer Finn G. Sørensen og uddyber med et eksempel.

- En taxa er også bedre forrentet, hvis den kører hele tiden.

Samarbejdet med Kredsløb betyder, at Galten Varmeværk går fra at levere fjernvarme til 2500 leveringspunkter til 4300. Anlægget kører på varmepumper og flis.

Ifølge Finn G. Sørensen kan beboerne i et standardhus på 130 kvadratmeter forvente at se frem til en årlig varmepris på 9.800 kroner. 

Ry-fusion giver områdets varmeværker flere strenge at spille på

I Ry-området er fjernvarmen ved at gennemgå en større forandringsproces.

En otte kilometer lang transitledning er ved at blive lagt mellem Ry Varmeværk og Rye Kraftvarmeværk i Gl. Rye, og når den står færdig i foråret 2024, forener de to værker produktionen.

Ry Varmeværk skal sende varmt vand til Rye Kraftvarmeværk, og det betyder, at værket i Gl. Rye kan skubbe naturgassen ud af deres drift. Dermed kan andelshaverne i Ry-området snart åbne hanerne for billigere og grønnere fjernvarme.

- Det vand, vi sender derud, skubber naturgassen ud af deres varmeværk, så de udelukkende kører på solfanger, varmepumper og træflisvarme, forklarer Flemming Skjødt, driftschef hos Ry Varmeværk.

Hos Ry Varmeværk bliver energien også grønnere i 2024. Lige nu producerer værket varme med en elkedel og ved at brænde flis, men til næste år bliver det suppleret af en varmepumpe med en effekt omkring 10 megawatt-timer.

- Hvis alt går vel, så er det meningen, at vi skal stoppe vores fliskedler hele sommeren og kun producerer på varmepumpe, forklarer Flemming Skjødt og uddyber.

- Vi er i forvejen bæredygtige. Vi tager elkedlen i brug, når el-prisen er lavere end produktionsprisen på flis. Og når el-prisen er lav, så er det jo fordi solen skinner eller vinden blæser, og så er den grønne strøm , vi putter i fjernvarmen. Og når varmepumpen bliver taget i brug, så kan vi gøre det endnu mere bæredygtigt.

Fusionen i Ry-området betyder, at der skal indlemmes lidt over 400 nye andelshavere fra Gl. Rye i selskabet. De kan se frem til en lavere pris på fjernvarmen.

- Formået med fusionen var blandt andet at normalisere fjernvarmeprisen i Gl. Rye, og når den nye ledning tages i brug, får de samme priser som andelshaverne i Ry, forklarer Flemming Skjødt.

Han kan endnu ikke give et eksakt tal for fjernvarmeprisen i 2024, da den først ligger fast i begyndelsen af december. Han giver dog et fingerpeg.

- Som det ser ud nu, har vi en forventning om at 2023- prisen i Ry fortsætter til næste år. Prisen for et standardhus i 2023 er 13.245 kroner.

I Gl. Rye bliver den årlige pris lidt højere, da andelshaverne i Gl. Rye har et gældsudligningstillæg på deres pris. Det har de 2900 andelshavere i Ry også, men da der er færre andelshavere i Gl. Rye, lidt over 400, er deres gældsudligningstillæg proportionelt højere.

Derfor bliver den forventede 2024-pris for et standardhus på 130 kvadratmeter i Gl. Rye omkring 17.845 kroner, ifølge Flemming Skjødt. Det giver et fald på 1500-1600 kroner om året i forhold til den nuværende pris, vurderer han.

ㅤㅤㅤㅤㅤ