Hvem skal tage prisen som hele Skanderborg Kommunes bedste is? Foto: Christian Bæk Lindtoft.

☀️🍦 Finalist: Jeg er håndværker, jeg er artisan - ikke købmand.

Vi er nået til vejs ende i vores præsentation af de tre finalister i den store iskonkurrence, hvor vi skal ende med at besvare spørgsmålet: Hvem laver hele Skanderborg Kommunes allerbedste is?

I dag skal vi til Ry, hvor vi finder Pasquale Ceravolo i Restaurant Lakeside, hvor der også er iskiosk.

Han er oprindeligt fra Italien, og når det handler om Pasquales isproduktion, beskriver han sig selv som artisan - håndværker - og han sætter en dyd i at eksperimentere med smagssammensætninger.

I artiklen om Pasquale Ceravolo kan du lægge din stemme på ham, hvis du synes, det er isen fra Lakeside i Ry, der skal vinde vores konkurrence. Og du kan selvfølgelig også stemme på de to andre kandidater:

  • Astrid og Susanne Munk Matthiesen fra Kandis i Ry
  • Jens Juhl fra Chokolade-Fabrikken i Skanderborg

Sommerferien er for vores vedkommende ved at gå på hæld, og før vi åbner det sidste halvår i 2023, vil vi gerne (sammen med jer) se tilbage på nogle af de bedste SkanderborgLIV-historier fra det første halvår.

Du finder et sammenkog med artikler, som fortjener et gensyn - og som virkelig fortjener lidt tid foran dine øjne, hvis ikke du fangede dem i farten.

Husk også vores sommeranbefalinger til aktiviteter i og omkring Skanderborg! ☀️

Rigtig god læselyst.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Hvem skal tage prisen som hele Skanderborg Kommunes bedste is? Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Pasquales hjemmelavede is er i finalen: - Jeg er ikke købmand. Jeg er håndværker - og det er jeg stolt af

Det er vigtigt for Pasquale Ceravolos selvforståelse, at folk forstår, at han ikke køber produkter og sælger dem videre.

Han er ikke købmand, som han siger. Jo, du kan godt købe en ispind fra en producent i hans iskiosk, men det er ikke det, du skal komme der for. Du skal komme der, fordi han har et væld af isvarianter, der er lavet med rødder i den klassiske italienske istradition. Det er nemlig dem, der har givet ham en plads i finalen i konkurrencen om at blive kåret som den, der serverer hele Skanderborg Kommunes bedste is.

Når du får en is hos håndværkeren Pasquale, eller artisanen, som han siger, skal du ikke regne med guf og flødeboller. Ej eller softice. Førstnævnte hører ikke til på is, mener han, og ved godt, at han her, hvad angår guffen i hvert fald, lægger sig ud med en etableret dansk iskultur.

Læs om Pasquale Ceravolo og hans is og giv din stemme til den af de tre finalister, du støtter, her i artiklen.

De øvrige finalister er:

🍨 ☀️ Astrid og Susanne Munk Matthiesen, Kandis i Ry
🍨 ☀️ Jens Juhl, Chokolade-Fabrikken i Skanderborg

Han elsker at eksperimentere, og han elsker at lave alt fra bunden. Derfor er der hele tiden nye smage på hylderne i Pasquale Ceravolos iskiosk, som er i finalen i SkanderborgLIVs store iskonkurrence. Er det ham, der laver hele kommunens bedste is? Læs om ham her og stem på den finalist, du støtter.

Obs! Du finder afstemningen samt links til artikler om de to andre finalister nederst i denne artikel.

Hvis du spadserer hen ad havnen i Ry og får lyst til en is med guf og flødebolle, så kan du næsten lige så godt spadsere forbi Pasquale Ceravolo i lugen ved Lakeside.

For køber du is hos ham, så er det altså is, du køber.

Is, is, og kun is.

Eller, det vil sige - selv en standhaftig italiener med holdninger til is og gastronomi har måtte kapitulere en lille smule i et land som Danmark, hvor guf, som han siger, "er kommet ind som et ideal i dansk is-kultur".

Derfor kan du godt få frisk flødeskum på din is. Hvis du spørger efter guf. Hvorfor danskernes højtelskede lyserøde guf (eller "bare æggehvider og sukker", som han siger) ikke hører hjemme som topping på Pasquale Ceravolos hjemmelavede is, skal vi nok vende tilbage til.

Først skal vi møde manden bag de mange og jævnligt nye varianter af is, som har fået så stor opbakning, at Lakesides is er blandt de tre finalister i SkanderborgLIVs konkurrence om titlen som hele kommunens bedste is.

Hellere sødmælk end fløde

Og han starter med at sparke lidt til en sejlivet forestilling om, at flødeis er bedre end mælkeis.

- Min is er først og fremmest god, synes jeg, fordi jeg baserer min is på sødmælk og ikke tilsætter fløde, begynder Pasquale Ceravolo, mens han sidder ved et rundt bord i restauranten en håndfuld timer før åbningstid.

Hvorfor sødmælk i stedet for fløde? I supermarkedet tror jeg, at de fleste ville vælge den is, der er baseret på fløde.

- Jeg ved godt, at det er meget populært med fløde herhjemme i Danmark. Og softice er meget populært. Men jeg har valgt begge dele fra. Jeg synes ikke, der er noget håndværk i at lave softice. Men softice og flødeis er det letteste at lave, fordi isen krystalliserer mindre, når du har mere fedtstof i isens base, forklarer Pasquale Ceravolo, før han fortsætter:

- Hvis du har en flødebaseret is eller en softice i munden, har du en tendens til at have sådan en belægning af fedtstof i din mund, fordi isen hænger sammen et godt stykke tid. En italiensk is, som den jeg laver, den er baseret på mælk med 3,5 pct. fedtstof, og så får du noget, der er mere mousse-agtigt. Du får en bedre og mere luftig konsistens, og her skal du selvfølgelig også have en god ismaskine.

Hvem skal tage prisen som hele Skanderborg Kommunes bedste is? Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Sødmælk over fløde er altså Pasquale Ceravolos første argument for, at hans is er særligt god. Men det er også vigtigt for ham at understrege, at stort set alle de smagssammensætninger, han føjer til sin is, er hjemmelavede.

- Når jeg laver snickers-is, laver jeg selv min karamel-chokolade-ganache og blander det i isen for at få den rette smag. Det er det samme med saltkaramel. Og jeg har lige lavet 100 liter hjemmelavet hyldeblomstsaft - kun til at lave is med, siger han og fortsætter:

- Jeg har også en hindbærsnitte-is. Og når jeg laver den, laver jeg først kage-delen af hindbærsnitterne, og så laver jeg hindbærmarmelade, og så bruger jeg de dele til at lave en hindbærsnitte-is.

Det siger Lakesides kunder

Her er et lille udpluk af de ord, som SkanderborgLIVs læsere har brugt, da de nominerede Lakesides is til konkurrencen:

Fie Jantzen: - Lakeside på marinaen i Ry. Lækker og hjemmelavet italiensk is. Der er nye varianter hver dag, og kvaliteten af isen er altid i top.

Sanne Lindberg: - Hos Pasquale er det så autentisk, og alle smagene er autentiske. Han er italiener, så det er rigtig italiensk is, og han udforsker og finder hele tiden på nye smage. Min yndlings er lakridsisen, som er hele familiens yndlingsis. Han har virkelig formået at få lakridsen frem. Og jeg kan virkelig godt lide tilgangen til, at det er italiensk is, så der er ikke guf på isen.

Han fortæller, at han har aftaler med lokale leverandører af f.eks. frisk rabarber til hans rabarbersorbet. Når jordbær er i højsæson, køber han jordbær og laver jordbærsorbet.

- Det hele skaffer jeg i området, f.eks. fra Them, fra Ry og fra Tulstrup.

Is med pære, gorgonzola og rosmarin

Pasquale Ceravolo kan godt lide at eksperimentere.

- Jeg forsøger altid at lave nogle smage, som ikke er så industrielle, og som ikke så mange af mine kollegaer har, siger han.

Og med eksperimenter taler vi altså ikke om hindbærsnitte-is som et lidt kulørt indslag - vi taler om at anvende råvarer, du normalt ikke nødvendigvis forbinder med is.

Hvem skal tage prisen som hele Skanderborg Kommunes bedste is? Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Feta, for eksempel.

- Jeg er begyndt at spekulere lidt i den her klassiske sommersalat med feta, vandmelon og mynte, siger Pasquale Ceravolo og giver sig straks til at uddybe.

- Mynten giver friskhed, feta giver en salt og cremet smag, og så giver vandmelonen sødme, friskhed og vand. Den salat er populær om sommeren, fordi den har alle komponenterne til en intens umami-smag. Så jeg er begyndt at eksperimentere med en is, der er halvt sorbet, hvor jeg blander vandmelon, feta og mynte i, siger han.

Listen over is-eksperimenterne tæller også lemoncurd-is, is med rødløg, is med foie gras og is med friske ærter.

- Jeg har også lavet en is med pære, gorgonzola og rosmarin - og jeg har lavet en karry- og kokosis. Der er mange ting, man kan kombinere, siger han.

Guf? - Jeg synes, det ødelægger smagen af isen lidt

Når Pasquale Ceravolo skal beskrive sin tilgang til isproduktion, bruger han flere gange betegnelsen artisan. Håndværker.

Men måske er det franske artisan, med sin italienske navnebroder artigiano og etymologiske forbindelser til kunst, mere dækkende end håndværker.

I hvert fald har Pasquale Ceravolo stærke holdninger til, hvad der hører til i en vaffel eller et bæger.

- Jeg har valgt ikke at have flødeboller eller guf. For mig er en flødebolle en flødebolle. Hvis du vil have en flødebolle, så spis en flødebolle, siger Pasquale Ceravolo.

Og så er vi fremme ved spørgsmålet om, hvorfor han ikke køber ind på danskernes kollektive karikatur af den gammeldaws isvaffel med guf og syltetøj.

- En guf - jeg ved godt, at det er en stor tradition i Danmark - men det er en italiensk marengs og ikke andet. Det kan bruges i flødeboller eller til at lave mousse i gastronomi, fordi du skal have en parfait, en kyskage, en pavlova og så videre, siger han og forklarer, at han også rent gastronomisk mener, at den søde gufmasse ikke rigtig spiller en fornuftig rolle i en vaffel, hvor isenes smage bør være i fokus.

- Når du spiser is, får du i forvejen en bombe af sukker - og så tilsætter du også en guf, hvor tre fjerdedele er sukker, og en fjerdedel er æggehvide? Jeg synes, det ødelægger smagen af isen lidt, siger han.

Hvad angår de smage, kunderne vælger, forholder han sig også til iskuglernes placering i bægeret eller vaflen.

- Hvis folk beder om lakrids og saltkaramel, spørger jeg altid, om det er okay, at jeg lægger de kugler i bunden. For lakrids er så stærk og dominant, at hvis jeg sætter den i toppen, så forsvinder alle smage efterfølgende. Det samme sker med en guf. Hvis du har en stor klump af den i toppen, har du meget sukker og æggehvide, måske med noget aroma, som faktisk fjerner is-oplevelsen, siger han.

Siger du, at guf bare er en ikke-færdigtilberedt marengs, som nogen har fundet på at putte oven på en is?

- En guf er en sukkerpisket æggehvide, som du kan tilsætte smag eller farve, som jeg aldrig har forstået, hvordan er kommet ind som et ideal i dansk iskultur, svarer Pasquale Ceravolo mens han smiler og forklarer, at han ofte får forespørgsler om guf i iskioskens luge.

- Det er meget markant i dansk iskultur. Det er i hvert fald en ud af tre gæster, der kommer her, som spørger, om vi har guf, siger han.

Derfor har han valgt, at han som alternativ tilbyder flødeskum, når folk spørger om guf.

- For jeg synes, at det hænger sammen - i hvert fald i Italien. Mælkeis er ikke så fed, så du kan godt tilsætte en helt frisk flødeskum.

Hvis Pasquale Ceravolo selv skal forsøge at udpege en trumf, et es i ærmet, som han ville lægge på bordet i et forsøg på med ét afgørende træk at slå sine konkurrenter af banen i SkanderborgLIVs store iskonkurrence, siger han i et kort stykke tid ikke rigtig noget.

Men så smiler han.

- Det er, at der er hjerte i isen, siger han og klapper sig hastigt en 15-20 gange på brystet.

- Jeg er med fra start til slut. Jeg er håndværker. Jeg laver mine is fra råvarer til færdigt produkt. Jeg følger ikke nogen opskrifter, som stammer fra et eller andet industriprodukt. Jeg køber ikke et produkt og sælger det videre. Jeg er ikke købmand. Jeg er artisan - og det er jeg stolt af, afslutter han.

Du kan afgive din stemme i konkurrencen om hele Skanderborg Kommunes bedste is i boksen nederst. Du kan læse om de andre to finalister ved at klikke på de to links herunder.

🍨 ☀️ Jens og hans is fra Chokolade-Fabrikken er i finalen: - Vanillen er Rolls Royce-modellen. Og det kan man altså godt smage

🍨 ☀️ Astrid og Susanne fra Ry er i finalen: Signatur-is og lokale leverandører 'er med til at gøre vores is til et hit'

Lars Søgaard-Jensen, Barbara Bjørnestad Kolby (øverst) og Camilla Bekker Jensen (nederst) har blandt mange andre medvirket i nogle af SkanderborgLIVs bedste historier fra foråret 2023. Foto: Christian Bæk Lindtoft, Johanne Jedig Wejse.

Ingen adgang til fars pengeskab, kritik af skole-økonomi og træfældning i fredning: Her er forårets stærkeste artikler

Fik du læst alle de bedste SkanderborgLIV-artikler fra første halvdel af 2023? Ellers har du muligheden her.

Sommerferien er anledning til at kigge fremad mod resten af 2023 - men før vi når så langt, kigger vi først og fremmest tilbage på noget af det bedste SkanderborgLIV-journalistik fra årets første halvdel. Læs eller genlæs vores særligt udvalgte artikler her.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Ingen adgang - Ole må købe sig ind i afdød fars pengeskab

Plejecentret Dagmargården er ejet af Skanderborg Andelsboligforening, men beboere bliver visiteret dertil af Skanderborg Kommune. Foto: Johanne Jedig Wejse

Ole Andersen havde egentlig fået styr på det meste, efter hans far døde i slutningen af marts.

Men, som vi skrev i en artikel om hans situation i april: Han mangler at få adgang til farens pengeskab, som faren før sin død fortalte indeholdt hans vielsesring, personlige dokumenter som pas samt kontanter.

Plejecentret Dagmargården, hvor faren boede, kan ikke hjælpe Ole Andersen, der ikke kan finde koden blandt sin fars ting.

Pengeskabet er nemlig eget af ejeren af plejeboligerne, Skanderborg Andelsboligforening.

Fra dem lød det, at de ikke kender noget til den form for nulstillingsnøgle, Ole Andersen bestemt mener hører til et elektronisk pengeskab. Derfor skal Ole Andersen betale for et nyt pengeskab, og så kan han få lov til at brække det gamle op.

- Vi må ikke have koder eller nøgler, hverken til folks ejendom eller effekter. Både på grund af dansk lovgivning og GDPR. Så hvis man ikke kan finde sin kode, må man betale for et nyt skab til den næste beboer, forklarede Erling Weber Jensen, der er direktør for Skanderborg Andelsboligforening, dengang til SkanderborgLIV.

Læs eller genlæs historien her 👇

🔗 Ingen adgang til afdød fars pengeskab: - Jeg vil gerne advare andre

Et vartegn til 37 millioner kroner

Kjær & Richters bud på Kulturhuset. Det var dem, der vandt arkitektkonkurrencen. Foto: Museum Skanderborg.

Det er ikke enhver provinsby forundt at have et kulturhus med samme tyngde i både indhold, arkitektur og vartegnspotentiale som Kulturhuset i Skanderborg.

I foråret rundede huset det første skarpe hjørne, da det fyldte 25 år. I dag kan langt de fleste forsvare Kulturhusets berettigelse uden at fortrække en kritisk mine, men sådan var det ikke, da det blev født i 1990'erne.

Sammen med nogle af de centrale skikkelser drog vi tilbage til dengang - både til de politiske uenigheder, der førte til stiftelsen af et decideret protestparti, der endte i byrådet, og til de tanker, som var med til at forme Kulturhuset helt fysisk.

Læs eller genlæs her 👇

🔗 25 år senere: Hvorfor skulle vi egentlig have et kulturhus i Skanderborg?

🔗 Han tegnede Kulturhuset: På to punkter adskilte Dans tegning sig fra alle de andre — og det blev afgørende

🔗 Kulturhusets fødsel i 12 fotos: Sådan så det ud, da Skanderborg fik et nyt, 37 millioner kroner dyrt vartegn

Hvad stiller vi op med skolerne?

Barbara Bjørnestad Kolby og hendes kollegaer efterlyser en stærkere økonomisk prioritering af skolerne i Skanderborg Kommune. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Foråret var - og kommende budgetforhandlinger bliver det med garanti også - præget af særligt én dagsorden:

Finansieringen af skolerne og den generelle økonomiske tilstand i de institutioner, der skal uddanne kommunens børn til fremtiden.

I en række breve kritiserede først forældre i skolebestyrelserne på en række skoler, så lærerne på Morten Børup Skolen og til sidst en række forældreorganisationer, herunder Skanderborg Forældreorganisation, de politiske beslutningstagere for ikke at prioritere skolerne godt nok.

Her er blot noget af det, som Barbara Bjørnestad Kolby, lærer og tillidsrepræsentant på Morten Børup Skolen, fortalte SkanderborgLIV, da hun og hendes kolleger sendte deres brev til byrådsmedlemmerne:

- Det har været røv og nøgler med økonomien hele vejen igennem. Økonomien har aldrig været god i den tid, jeg har arbejdet på skoleområdet i Skanderborg Kommune. For otte år siden skulle vi også finde penge, men dengang kunne man afskaffe den gratis kaffe. Der er ikke noget flødeskum at skære væk nu, og det har der ikke været i lang tid. Vi kan kun fjerne noget fra kerneopgaven nu, sagde Barbara Bjørnestad Kolby.

I de kommende måneder kommer vi til at følge tæt med i debatten om skolerne i takt med, at byrådspolitikerne bevæger sig længere og længere ind i forhandlingerne om kommunens budget for de kommende fire år.

I mellemtiden kan du læse eller genlæse artiklerne fra foråret her 👇

🔗 Barbara og hendes lærer-kollegaer på Morten Børup Skolen i brev til politikere: Økonomien er sløj, og I gambler med børnenes fremtid

🔗 Endnu et bekymret brev fra forældre til politikere: - Vi er et sted, hvor det er ved at være for sent

Fantastiske perler fra fortidens magtcenter

Ved Bjertrup i nærheden af Stilling og Hørning har arkæologer fra Museum Skanderborg fundet flere hundrede perler fra en kvinde, der blev begravet for omkring 1.600 år siden. Vi besøgte museumsinspektør Anja Vegeberg midt i konserveringsprocessen, der foregår på Moesgaard Museum ved Aarhus. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Museum Skanderborgs arkæologer har gjort et 'utroligt sjældent' fund ved landsbyen Bjertrup mellem Hørning og Stilling.

Ved siden af en bosættelse med flere end omkring trækonstruktioner har de fundet 25 grave, hvoraf flere rummede opsigtsvækkende fund.

Blandt andet er en kvinde for 1.600 år siden blevet begravet med en lang række perler af glas og rav, som ifølge museumsinspektør Anja Vegeberg Jensen sandsynligvis er importeret fra udlandet.

Man er endnu ikke færdig med at børste perlerne fri af den tørre lerjord fra Bjertrup, som er blevet transporteret til Moesgaard Museum, hvor konservatorer lige nu arbejder på de specielle fund fra Skanderborg-egnen.

Opdagelserne er ikke kun særlige på grund af gravenes rigdomme. For perlerne og andre sjældne og værdifulde genstande fra bosættelsen peger i retning af, at dens indbyggere har været særligt betydningsfulde i deres levetid.

Derfor mener Anja Vegeberg Jensen og hendes kollegaer, at fundene styrker en allerede etableret fortælling om en magtkoncentration i området, hvor indflydelsesrige personer har haft forbindelser, der kunne skaffe sjældne importvarer fra f.eks. Romerriget.

Læs eller genlæs her 👇

🔗 'Utroligt sjældent' fund: 600 smukke perler fra jernalderkvindes grav styrker fortælling om ældgammelt magtcenter ved Skanderborg

Stilstand i Stilling?

Rønne i Stilling. Foto: William Rømmesgaard Kastrup Nielsen

Hvorfor sker der ikke noget med den der tomme bygning?

Klassisk spørgsmål, der bygger på den der undren, vi alle har i os, og som er så grundlæggende, at den overskrider generationsskel.

Det fik vi et ret fint eksempel på i maj uge, da William på 14 rejste spørgsmålet: Hvorfor har bygningen på Kiwi-grunden i Stilling været tom så længe, og hvorfor sker der ikke noget med den?

Nu rammer 14-årige William'er måske ikke vores gennemsnitslæser-karakterstik lige i bullseye, og han var da heller ikke SkanderborgLIV-læser. Han var SkanderborgLIV-journalist — i hvert fald for en stund.

I tre dage havde vi ham med som skolepraktikant på redaktionen, hvilket resulterede i historien om, hvad der sker med Kiwi-grunden på Hotelvej 7 i Stilling, der har stået tom i nu mere end syv år, og som — hvis vi nu bare skal være ærlige — objektivt set nok ikke ligefrem løfter Stilling.

Læs eller genlæs her 👇

🔗 Plantegningerne ligger klar, men den gamle Kiwi forfalder stadig

Skal kommunen være tovholder, eller kan vi klare os selv?

Nybagte og kommende forældre i Skanderborg Kommune skal selv arrangere mødregrupper eller fædre/familiegrupper. Camilla Bekker Jensen ville imidlertid have været mere tryg ved, hvis det kom fra offentlig instans. Foto: Johanne Jedig Wejse

I januar skrev vi historien om gravide Camilla Bekker Jensen, der som tilflytter til kommunen er ganske overrasket over, at der ikke findes et kommunalt faciliteret tilbud for forældre m/k, der gerne vil have muligheden for en mødregruppe stillet til rådighed.

Og det er ganske rigtigt - Skanderborg Kommune udbyder ikke det, som vi i tiden før øremærket barsel til far kunne nøjes med at kalde mødregrupper. Det er kommunen ene om blandt naboerne i Østjylland, og det har været sådan siden 2020.

Men nu sker der måske noget. I forsommeren kunne vi nemlig også skrive, at der blandt politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget nu bliver kigget på, om det måske var en idé at genindføre et tilbud.

Centralt i debatten står spørgsmålet, om folk - særligt i en kommune med mange ressourcestærke borgere - ikke kan sørge for at finde sammen uden kommunens indblanden.

Læs eller genlæs begge artikler her 👇

🔗 Gravid tilflytter føler sig overladt til sig selv: Skanderborg er den eneste østjyske kommune uden mødre- eller familiegrupper

🔗 Savnede du tilbuddet om mødregrupper? Så er der håb for dit næste barn — og for far

De fældede egetræer i Bakkely-fredningen

Lars Søgaard-Jensen, formand i Danmarks Naturfredningsforening Skanderborg, glæder sig over at have fået det, han kalder 'ubetinget medhold' i sagen om de seks fældede egetræer i Bakkely-fredningen. Her står han mellem to egetræer - før fældningen var der et lige så stort lige bag ham. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Kommunen fældede i vinter seks store, 150-175 år gamle egetræer i et fredet område mellem Højvangen og Skanderborg Sø - den såkaldte Bakkely-fredning.

Vi skrev i maj historien om, at Danmarks Naturfredningsforening havde klaget til kommunen over fældningen, som de var lodret uenige i, var nødvendig at udføre. Formand Lars Søgaard-Jensen sagde dengang, at det i hans optik var i strid med bestemmelserne i fredningsdokumenterne fra 1991.

For nylig kunne SkanderborgLIV så skrive, at Fredningsnævnet, som tog sagen op efter klagen, gav Naturfredningsforeningen medhold - og nu vil kommunen som plaster på såret genplante seks egetræer.

Sagen er dog ikke helt slut endnu, for vi mangler stadig at få kommunens forklaring på en række forhold i sagsforløbet - men kommunen har svaret, at den pågældende afdeling, der kan forholde sig til sagens afgørelse, ikke kan prioritere det før efter sommerferien.

Vi følger sagen. I mellemtiden kan du læse eller genlæse de to historier om de fældede egetræer i Bakkely-fredningen her 👇

🔗 Forstå sagen: Var det i orden, da kommunen fældede seks gamle egetræer i fredet område? Nu skal der findes en afgørelse

🔗 Afgørelse: Kommunens fældning af seks egetræer i fredet område var ikke i orden

Vores anbefalinger 💡💙

⛪ Som sædvanlig stempler Slotskirken ind i Smukfest og forvandler sig selv til SMUKKIRKE under festivalen, og der vil være aktiviteter og rum for fordybelse næsten klos op ad basarm og bøgeskov. Blandt andet kan du opleve Øm Klosters historiske broderifrise, få en fodvask (måske meget smart, hvis man har partout-armbånd), synge fællessang eller tage en snak med en præst på ladcykel. Såvel skattejagt for børn som kaffe, saft og smagsprøver på Skanderborg-Øllen hver dag (11-16 man-tir, 10-17 lørdag).

🛶🧘 Har du brug for noget helt andet, kan du drage til det hjørne af kommunen, der er længst væk fra Smukfest og få dig en gang mindfulness i kajak. I Ry kan du for 780 kr. få dig en dag (8.00-15.00), hvor "visionen er at lade naturen og mindfulness arbejde i en samklang for at skabe mere ro og nærvær". Det foregår ved Emborg Bro, onsdag den 2. august. Læs mere her.

Vidste du? 🤔

Navnet Skanderborg er tæt knyttet til en borg, som muligvis blev anlagt af kong Valdemar Den Store i 1100-tallet. Den blev senere ombygget af Frederik den 2. til et moderne renæssanceslot, men de middelalderlige bygninger er nu væk - den sidste tilbagestående rest er Slotskirken på Slotsholmen.

(Du kan se tegninger af datidens Skanderborg Slot her og her).

I Trap Danmarks bog om Skanderborg beskrives borgen, som har givet byen sit navn, som "en af rigets vigtigste kongeborge" i løbet af middelalderen.

At borgen kom til at hedde Skanderborg skyldes den nærliggende landsby Sklandethorp, som vi i dag kender som Skanderup (jf. f.eks. Skanderup Kirke).

Den ældste kendte kilde til byens navn er fra 1200-tallet, hvor formen Skanthorpburg er anvendt. Der er senere blevet anvendt former som Scandelburgh (1320), Schanderborg (1420) og Skandellborig (1544-45).

Kilder: Trap Danmark.