En af 2023's store debatter i Skanderborg handlede om VisitAarhus-samarbejdet, som Skanderborg ene og alene meldte sig ud af.

Byrådet mente nemlig, at man kunne bruge de 1,9 million kroner bedre på at markedsføre Søhøjlandet for sig selv - men i 11. time trak Silkeborg sig fra den aftale, og pludselig stod Skanderborg helt alene.

Nu skal Skanderborg selv stå for sin turismeindsats under navnet Danmarks Smukkeste. Men hvad betyder det egentlig? Hvad skal der konkret ske? Og hvad kommer vi som lokale borgere til at få ud af det?

Danmarks smukkeste vandrerute. Danmarks smukkeste udsigt. Danmarks smukkeste yogasted. Danmarks smukkeste landsby.

Skanderborg er Danmarks smukkeste kommune, og derfor skal man også kunne finde alle de særegne tilbud, vores kommune har at byde på.

- Vi har så mange fantastiske steder at besøge i vores kommune. Så det er vigtigt er vi gør os umage for at holde på folk, når de er her for at besøge Himmelbjerget, sejle i kano eller noget helt tredje, siger Hanne Toksvig, der er Chef for Udvikling, Kultur og Erhverv i Skanderborg Kommune - og som nu har fået til opgave at stå i spidsen for Danmarks Smukkeste.

- I VisitAarhus har der kun været fokus på kommunens største attraktioner og ikke på det lokale. Men der er mange særlige ting, som måske ser små ud i et Aarhus- eller Østjyllandperspektiv, men som er store i Skanderborg. Med det her initiativ får vi mulighed for at samle og lede hen til alle attraktioner, overnatningssteder og butikker i kommunen.

I løbet af 2023 har man sat gang i de første initiativer med målet om at give gæsterne service, at møde dem der hvor de er:

- Folk i dag søger primært på nettet, når de skal finde steder at besøge. Men vi vil gerne have skabt det personlige møde, hvor man bliver vist videre til en attraktion eller god restaurant, man ellers ikke havde opdaget. Derfor har vi skabt en række kontaktpunkter, eksempelvis i butikker, hvor der både er flyers, klistermærker og så kan ekspedienten hjælpe dig videre.

Et andet af de første store initiativer er en hjemmeside, hvor man skal kunne finde alt, der er at lave i Skanderborg Kommune.

- Vores hjemmeside kommer til at have det hele med. Også alle de små særlige ting.

Hvad får man som lokal ud af turismeinitiativet?

- Man får jo et samlet overblik over alle de tilbud, der findes i området, gennem hjemmesiden. Det findes ikke i dag. Og så arbejder vi også på en slags kalender-koncept, hvor man kan gå ind på og finde alle events og aktiviteter i kommunen i et samlet feed, svarer Hanne Toksvig.

- Derudover kommer vi på sigt til at kunne lave endnu flere fede lokale initiativer, som også kommer de lokale til gavn, eksempelvis i naturen. Vi vil tage ansvar for at stier, skilte og al den vigtige infrastruktur vil blive opdateret.

Naturen er uden tvivl Skanderborgs helt store trækplaster.

- Mange kommer for at opleve naturen. Så vi skal være sikre på, at de stisystemer, mountainbikeruter og andre ting vi tilbyder, det faktisk er i orden. Det vil vi sætte fokus på.

- Men det er også vigtigt for os, at forsøge at lokke gæsterne ind i vores byer for at handle i butikkerne, spise i restauranterne, besøge museer eller kulturhuset og generelt gøre dem klogere på, hvad man kan opleve udover naturen.

Derfor vil vi lave sådan nogle "vejviser"-skilte. To i Ry, et ved havnen og et ved stationen, og to i Skanderborg, ved stationen og ved kulturhuset, der viser gæsterne videre mod museum, kulturhus eller mountainbikerute.

- Vi har et ønske om at kultur og turisme skal spille tættere sammen. For vi har et rigt kulturliv, men mange af attraktionerne er måske små i sig selv. Derfor skal tingene bindes bedre sammen, ligesom Sløngeldagene er skabt omkring Ole Lund Kirkegaards univers. Det samme skal vi have gjort omkring eksempelvis vikingerne i Hørning, så man ikke kun kommer for den ene ting, men måske kan bruge en hel dag i et vikinge-tema, og derfor bliver og spiser i byen.

Vil I fokusere på at lokke flere turister til?

- Med det budget vi har, kommer vi ikke til at kunne lave store kampagner i udlandet for at lokke udenlandske turister til. Og 87 procent af vores turister er indenlandske og de fleste bor i radius af 80 kilometer herfra, derfor giver det bedre mening at ramme dem der er tæt på. Til det kommer vi måske til at lave mere målrettede kampagner af specifikker attraktioner og events, siger Hanne Toksvig og tilføjer.

- Vi er organisatorisk koblet op på VisitDenmark - og det benytter vi os af. Så det er mere den landsdækkende organisation, der har ansvar for at hive folk til.

Hvorfor kaldte I jer så ikke VisitSkanderborg, så det spiller på visit-navnet, som de fleste kender?

- Rent turismemæssigt er en af vores største turistmagneter Ry. Så vi ønskede at finde et navn, der omfavnede og kendetegnede hele kommunen, så man ved, at det ikke bare handler om Skanderborg by.

De har dog alligevel købt alle hjemmesider med visit-navnet – Visitlåsby.dk.dk, VisitHørning.dk, VisitGalten, visitdanmarkssmukkeste.dk - de har kunne komme til, ligesom VisitSkanderborg overtages fra VisitAaarhus 1. januar. Så hvis man kommer ind på de hjemmesider, bliver man ledt videre til Danmarks Smukkeste.

- Vi er først lige trukket i arbejdstøjet og vi har masser af ideer - især vil vi gerne høre fra både lokale og turistaktører, for det vigtigste er, at Danmarks Smukkeste udvikler sig, så det bliver til gavn for hele Skanderborg Kommune.

Efter at have læst historien om Ole Andersen, som vi bragte her på SkanderborgLIV i foråret, er vi sikkert mange, der har stået tilbage med to spørgsmål:

Måtte du selv betale for at få din afdøde fars pengeskab åbnet, når Skanderborg Andelsforening ikke ville åbne skabet for dig?

Og var vielsesringen og din fars pas i skabet, som du havde håbet og troet?

Sagen handler, kort fortalt, om den tvist mellem Ole Andersen og Skanderborg Andelsforening, der opstod i kølvandet på Ole Andersens fars død. Da faren gik bort, stod Ole Andersen som efterladt og nærmeste pårørende tilbage med et pengeskab i farens ældrebolig som han ikke kunne få adgang til. Pengeskabet, der tilhørte Skanderborg Andelsforening, havde en elektronisk lås, og Ole Andersen havde ikke koden til skabet. Et pengeskab, hvor han var sikker på, at hans far havde efterladt sin gamle vielsesring samt sit pas. Ejendele med stor affektionsværdi for Ole Andersen.

Skanderborg Andelsforening insisterede på, at Ole måtte betale for at få en låsesmed til at åbne skabet og desuden betale for et nyt skab til den næste lejer i boligen. Det nægtede han, da SkanderborgLIV talte med ham i april.

Du kan læse hele den oprindelige historie ved at klikke her.

Og lad os starte opfølgningen med at få svaret på det sidste spørgsmål.

- Nej, der var ingenting i skabet. Det var tomt. Og tingene er heller ikke blevet fundet siden, siger Ole Andersen.

Og lad os så få svaret på det første spørgsmål. Ja, Ole Andersen betalte selv for at få pengeskabet åbnet. Og han måtte betale for et nyt skab til den næste lejer i den bolig, hans far boede i.

- Hele historien endte med, at jeg måtte betale for at få lov til at kigge i det. Og jeg måtte køre helt fra København til Skanderborg for at konstatere, at det altså var tomt.

- Jeg mener, det kostede omkring 1800 kroner, så det var ikke en gigantisk sum, men hele forløbet har været ret makabert, synes jeg.

Da SkanderborgLIV tilbage i april spurgte Skanderborg Andelsforening, hvorfor de ikke bare åbnede skabet for Ole Andersen, gav direktør Erling Weber Jensen denne forklaring.

- Vi må ikke have koder eller nøgler, hverken til folks ejendom eller effekter. Både på grund af dansk lovgivning og GDPR. Så hvis man ikke kan finde sin kode, må man betale for et nyt skab til den næste beboer, fortæller Erling Weber Jensen, der er direktør for Skanderborg Andelsboligforening.

Ole Andersen har i mange år drevet hotel, og han fortæller, at han har haft at gøre med hundredevis af elektroniske pengeskabe.

- Der findes jo altid en nøgle der gør, at man altid kan åbne dem. Men det endte altså med, at jeg pænt betalte for at få det åbnet og betale for et nyt pengeskab til den næste lejer, fortæller Ole Andersen.

Et nyt, grønt åndehul og et samlingssted for alle, der bruger naturen omkring Skanderborg ... Det lyder ikke dårligt.

Da SkanderborgLIV i august satte fokus på de store planer for et såkaldt Trailcenter ved Fælleden i Skanderborg, var der rigtig mange, der kastede sig over artiklen.

Kort fortalt kommer trailcentret til at bestå af en bygning som bliver et mødested med toiletfaciliter og opholdsrum for en bred vifte af natur-brugere i området omkring Fælleden. Både mountainbikere og folk på vandretur vil få glæde af bygningen, men også børnehaver på tur, folk på hesteryg og motionister over en bred kam får gavn af projektet. Du kan læse mere om planerne her.

Selve bygningen er ikke klar endnu, men for en måneds tid siden åbnede første etape af det store projekt, nemlig den nye teknikbane til mountainbikerytterne. Da vi satte projektet under luppen i august, var Allan Edvardsen, formand for Skanderborg Mountainbike, ikke i tvivl om, at den nye bane ville vise sig som et tilløbsstykke.

Åbningen af banen for en måneds tid siden bekræftede den antagelse.

- Og det gik over al forventning. Der kom mere end 300, og der var fuld knald på. Som formand er det rigtig fedt at se, at års hårdt arbejde bliver taget så godt imod. Og det er jo bare starten, for vi har jo flere projekter på vej, siger Allan Edvardsen og fortsætter.

- Men selve teknikbanen er blevet en succes, og jeg kan mærke på mine nye venner hos Skanderborg Kommune, at de er rigtig glade for det efterhånden, som de har forstået, hvad det er, vi gerne vil lave. Der er jo ingen, der ved, hvad en teknikbane er, men nu kan de jo stå og kigge over på den fra Fælleden og se, hvor mange der bruger den.

Den store åbning af det nye mountainbike-mekka må dog vente lidt endnu, understreger Allan Edvardsen. For i det nye år skal man i gang med at anlægge de spor, som skal binde de forskellige områder omkring Fælleden sammen med det kommende klubhus og teknikbanen.

Det vil resultere i cirka 3,5 kilometer nye, krævende spor, hvor mountainbikerytterne kan udfordre deres teknisk kunnen. Desuden findes der allerede flere kilometer spor til mountainbikeryttere i området, så der med den nye tilføjelse vil blive 10 kilometer at drøne rundt på.

Da vi talte med Allan Edvardsen tidligere på året, var forventningerne store. Ved den lejlighed sagde han:

- Det bliver klasse. Jeg tror, det bliver en turistattraktion og jeg tror, folk vil komme langvejs fra for at prøve banen.

Nu glæder han sig til næste etape.

- Vi går i gang lige så snart terrænet og vejret er til det. Vi har alle aftaler på plads, vi har pengene, og vi har viljen, siger formanden for Skanderborg Mountainbike.

Katja Pace er kulturkonsulent i Skanderborg Kommune, og hun giver en opdatering på tidsplanen for klubhuset, der skal opføres som hjertet i trailcentret.

- Vi er ved at runde af og få de sidste detaljer på plads med en entreprenør, og vi regner med at kunne gå i gang efter planen, altså i januar. Dog har udbudsrunden vist, at tidsplanen var en smule for optimistisk, så de vurderer, at vi kommer om på den anden side af sommerferien, før vi kan åbne. Men der er ikke fastsat en indvielsesdato endnu, siger Katja Pace.

Når klubhuset er opført, vil det blive et naturligt samlingssted for en bred vifte af borgere i Skanderborg, vurderer Katja Pace.

- At dømme efter det store antal brugere, der har kørt på teknikbanen, så forudser vi, at det bliver populært. Ikke kun for mountainbikere. Jeg sidder, så jeg kan kigge ud over området på Fælleden, og der er altid folk i området. Børnehaver, folk på gåtur og generelt motionister af forskellig slags. Så når der kommer et hus med opholdsfaciliter og toiletforhold, så kan jeg kun forestille mig, at det bliver endnu bedre. Vi glæder os.

- Vi kan forvente, at nogle af dem når op på 350 til 400 km.

Sådan sagde Casper Johnny Poulsen, Fysioterapeut og arrangør af Skanderborgs første ultraløb, tilbage i august, hvor han var ved at forberede sit store event for nogle af de hårdeste løbere.

Først og fremmest; Hvad er et ultraløb? Wikipedia giver denne definition på begrebet: Ultraløb er et organiseret løb, som er længere end et maratonløb og begynder i almindelighed ved 50 kilometer og kan omfatte løb på enorme distancer. Der er ingen grænser.

Optakten til Skanderborgs første ultraløb blev en årets mest læste på SkanderborgLIV, for hvordan i alverden kan man løbe så langt, og hvorfor vil nogen dog gøre det? Det fortalte Casper Johnny Poulsen om i den artikel, som du kan læse her.

Fra 20 til 22 oktober var en 1000 meter lang rute i Dyrehaven i Skanderborg omdannet til et vaskeægte torturkammer for løbere, der over 12, 24 og 48 timer pinte sig selv til det yderste i en kamp smerte og træthed nærmere end uret.

Smerte, træthed. Og vejret. For løbet blev afviklet under den voldsomme stormflod som ramte landet i den weekend i oktober. Det betød også, at ingen løbere nåede de 350-400 kilometer, som Casper Johnny Poulsen havde spået, og "sølle" 280 kilometer blev den længste tilbagelagte distance.

Caspers makker Bjarne Lei Andersen var med til arrangere løbet og er desuden selv habil og rutineret ultraløber. Han var ude på ruten, men nåede "kun" 130 kilometer.

- Når man var ude i vinden, var det ét skridt frem og et halvt tilbage. Det var da spændende, men ikke specielt sjovt. Særligt den første nat var... ultra. Det var bare møgvejr. Regnen stod vandret, så uanset, hvad jeg havde på, blev jeg plaskvåd. Jeg var fuldstændig smadret. Men nu siger man jo "nåårh, var du i Skanderborg, det var vildt," når man møder en anden, der har deltaget, siger Lei Andersen.

- Det er sikkert et løb, man kommer til at huske, supplerer Casper Johnny Poulsen.

Vejret er man som arrangør ikke herre over, men alt det, som Casper og hans crew selv kunne styre, gik som det skulle. Løbet blev afviklet i god ro og orden, og selv om deltagenre var udsat for ekstreme, og ikke helt ufarlige, vejrforhold, sørgede arrangørerne for, at ruten var farbar og sikker.

- Vi var nødt til at få folk til at føle sig trygge. Vi var rundt og tjekke, om alle var okay, og vi var ude sammen med løberne og heppe på dem, siger Casper Johnny Poulsen.

- Og det betyder faktisk meget, når man løber. Det er også de tilbagemeldinger, vi har fået fra løberne. Når man er derude, er man fokuseret på løbet, og skulle man som løber fokusere på sikkerheden, ville man blive endnu mere udkørt. Men der blev passet på os, og det var super, siger Lei Andersen.

Næste år er der igen ultraløb i Skanderborg, og der bliver plads til 105 deltagere mod 82 i år. Den gode, vellykkede afvikling af "ilddåben" er blevet bemærket i ultraløbsmiljøet i en sådan grad, at Casper og Bjarne nu drømmer stort om et event i 2025.

- Vi fisker efter at få VM i 2025 til Skanderborg og er ved at ansøge om det. Efter løbet her fik jeg besked om, at de havde bemærket, hvor godt det var gået.

Der var et andet formål med ultraløbet i Skanderborg end blot at tilbagelægge en hulens masse i kilometer. Målet var nemlig også at samle penge ind til krigsveteraner, blandt Veterankortet som giver veteraner rabatter og fordele.

Og faktisk lykkedes det Casper, Bjarne og de andre at indsamle hele 44.753 kroner til veteranerne. Ikke mindst takket være en heftig donation for direktøren for Hørning-virksomheden Natur Drogeriet.

- Jan Rathcke stod ved ruten i Dyrehaven om søndagen, og han er selv veteran. Han donerede 100 kroner per kilometer, som en af løberne havde tilbagelagt - det blev altså til 133 kilometer og over 13.000 kroner, siger Casper Johnny Poulsen.

- Vi knoklede i et halvt år med at forberede løbet, men at lave sådan en donation gjorde jo alle anstrengelserne værd, siger Lei Andersen.

Hvilken butik eller café er helt særlig for Skanderborg - en man bare MÅ besøge?

Der findes mange spændende butikker i kommunen. Butikker, der sælger hjemmelavet keramik eller marmelade, udstiller for små og store kunstnere, butikker, der har specialiseret sig indenfor et bestemt område eller skønne gårdbutikker.

SkanderborgLIV vil gerne sætte fokus på de mange små og store erhvervsdrivende, der findes her i kommunen.

Har du en idé til en butik, vi skal besøge næste gang? Så skriv i boksen herunder. Du må også meget gerne inkludere et par ord om, hvorfor vi skal besøge netop den butik.

For nylig skrev vi om den nye café Makværk i Ry, hvor Ditte Leonhard og Tine Jensen har kvittet kontorjobbet for at skabe et anderledes sted for børnefamilier.

- Vi vil gerne være et sted for byens børnefamilier, hvor man kan tage børnene med og involvere dem i noget sjovt, i stedet for bare at parkere dem. Vi håber, folk triller hernede med snavsede flyverdragter direkte fra børnehaven og sætter sig ved bålet eller i legehjørnet, fortælller Ditte Leonhard.

Du kan læse artiklen om Makværk her.

Tidligere på året besøgte vi også en række af de allerbedste is-butikker, blandt andet Kandis, der endte med at løbe med sejren som kommunens bedste is.

Biksen er drevet af Astrid og Sanne Munk Matthiesen, der er mor og datter, og de sørger altid for at have lokale produkter. De sælger Kastbergs Is, som bruger mælk mælk og fløde fra Them, is fra Voel Ismejeri og guf produceret i Skanderborg.

- Jeg tror da, at folk synes, at det er mega fedt, at vi har nogle af de brands, der er lidt tæt på. Og så har vi jo verdens, eller i hvert fald Danmarks, bedste guf med jordbær eller lakrids fra Chokolade-Fabrikken inde i Skanderborg. Det er også et hit, siger Astrid Munk Matthiesen. Artiklen kan læses her.