- Byrådet i Skanderborg Kommune vedtog den 30. august 2023 ikke at forlænge aftalen med VisitAarhus, som ellers har stået for kommunens turismeindsats siden 2019.
- Der er 19 destinationsselskaber i Danmark. Skanderborg bliver en af otte danske kommuner, som varetager turismeindsatsen alene.
- Fra januar 2024 vil en del af turismeindsatsen udgå fra en hjemmeside med navnet DanmarksSmukkeste.dk.
- Turismeindsatsen er forankret i Udvikling, Kultur og Erhverv i Skanderborg Kommune med direkte reference til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
- Navnet Danmarks Smukkeste er også hængt op på byrådets vision ”Mennesker møder mennesker i Danmarks smukkeste kommune”, som er pejlemærket i Skanderborg Kommunes Udviklingspolitik 2022-2025.
Efter ekstremt regnvejr: Her er kommunens regning — og det, den vil forbedre til næste gang
Nu er boet gjort op efter de skader og udfordringer, som kommunen har måtte se i øjnene, efter flere voldsomme regnskyl ramte mange af kommunens lokalområder hårdt i oktober.
Skaderne omfatter blandt andet beskadigede veje og cykelstier, vandindtrængning i kommunale bygninger, og en cykelsti, der blev så hårdt beskadiget, at den næsten skal genopbygges helt.
Regningen for de reparationer, der nu skal udføres, estimeres til - indtil videre - at ramme omkring 2 millioner kroner.
I denne artikel gennemgår vi skaderne og kommunens beredskab vi med Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Klima-, Plan- og Miljø i Skanderborg Kommune. Og hun vurderer, at det kommunale beredskab generelt håndterede situationen godt, men erkender udfordringer på grund af regnvejrets omfang.
Blandt udfordringerne er for eksempel, at det ekstreme regnvejr ramte tidligere på sæsonen, end man er vant til, og det betød, at et andet sæsonbetinget naturfænomen endte med at forværre situationen.
Og hvad så med fremtiden? For der var ting, der kunne have været bedre, siger Karen Margrethe Høj Madsen. Og med klimaforandringernes konsekvenser er det næppe sidste gang, kommunen står over for lignende - eller større - mængder vand.
Vi får i denne artikel Karen Margrethe Høj Madsens bud på, hvor kommunen skal sætte ind for at være bedre beredt næste gang.
Flere steder blev veje og cykelstier beskadiget, og stenmelsstier er efterladt med store, dybe render.
Der trængte vand ind i ca. en fjerdedel af de kommunale bygninger, og en enkelt cykelstistrækning på Stjærvej mellem Stjær og Storring er så hårdt medtaget, at den stort set skal etableres forfra.
Det er blot nogle af de skader, der skal tages hånd om, efter det meste af landet, og ikke mindst Østjylland, blev ramt af flere voldsomme regnskyl i oktober.
I Skanderborg skal der rettes skader for indtil videre 2 mio. kr., oplyser kommunen. Overordnet set fungerede den kommunale del af beredskabet imidlertid tilfredsstillende.
Det vurderer Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Klima-, Plan- og Miljø i Skanderborg Kommune, som er ansvarlig for, i hvilken udtrækning den kommunale infrastruktur kan håndtere voldsomme vejrhændelser.
- Min vurdering er, at det faktisk gik meget godt med at få håndteret de ting, der opstod, siger hun og forklarer, at arbejdet med at hjælpe både borgere og kommunale institutioner dog blev besværliggjort af regnvejrets omfang.
Ifølge Skanderborg Forsynings regnmålere, faldt der den 3. oktober 65 mm regn på 2-3 timer de mest udsatte steder, hvilket klassificerer det vilde vejr som en 90-100 årshændelse.
- Udfordringen var, at det var så stort og voldsomt og dækkede så meget af kommunen, at både Østjyllands Brandvæsen og vores egne handlemuligheder var strakt tyndt ud over kommunen. Så vi måtte prioritere, men vi fik reageret ret hurtigt, når der kom borgerhenvendelser, siger Karen Margrethe Høj Madsen.
- Så der er nogle steder, vi har været udfordret, men de fleste steder har foranstaltningerne virket, som de skulle.
Timing med løvfald gav problemer for vejriste
Noget af det, der udfordrede kommunens håndtering af vandmasserne, der i øvrigt vendte tilbage med et stormvejr som en lidet velkommen tilføjelse den 20.-21. oktober, var, at det ekstreme regnvejr faldt ret tidligt på sæsonen.
I hvert fald i forhold til kommunens estimater for, hvornår den slags plejer at opstå.
- Nogle ting er kommet bag på os. For eksempel, at der kom meget ekstremregn, før løvfaldet var færdigt, så der kom rigtig mange blade ned sammen med vandet. I Ry har vi et klimatilpasningsprojekt, der lige er blevet færdigt, og der sandede nogle af ristene til i blade, selv om ristene var blevet tømt dagen inden, siger Karen Margrethe Høj Madsen.
- Der kom så mange blade ned med regnen så voldsomt og så hurtigt, at vi derude er ved at kigge på, om vi kan gøre noget andet. Men det er svært, når bilerne skal køre ovenpå ristene, siger hun.
I materialet til kommunens redegørelse for regnvejrets konsekvenser kan man læse, at arbejdet med at gøre ristene fri af blade, mudder, jord og sten er så omfangsrigt, at det under de rette vejrmæssige forhold kan blive et problem igen.
"[...] det vil tage flere måneder at få alle (ristene, red.) tømt igen, hvilket kan blive problematisk, hvis kommunen rammes af en ekstremregnhændelse inden for en kortere tidshorisont. De mest kritiske riste er dog tømt, så de er funktionelle igen", lyder det i redegørelsen.
Karen Margrethe Høj Madsen, i forhold til det, der står i dagsordenen om et eventuelt nyt ekstremt regnvejr og de tilstoppede riste, hvilke tanker sætter det så i gang hos jer?
- Lige nu har vi gang i en kortlægning ud fra alt det billedemateriale, vi har fået ind, som vi bruger til at evaluere vores modeller. Og de passer ret godt, så det er de steder, vi ved det går galt, at vi i fremtiden øger intervallerne på rensning og får tjekket op på, om det er det rigtige interval, vi har, forklarer Klima-, Miljø- og Planchefen.
Cykelsti er "undermineret fuldstændig"
Noget af det, der i denne omgang bliver nødvendigt for kommunen at rette op på, er blandt andet reparation af grusstier, oprydning efter mudderskred og så den cykelsti mellem Stjær og Storring, som lige nu er komplet ubrugelig på den ramte strækning.
Problemet er, at der ved regnvejrshændelserne kom så meget vand, at det fik grundlaget under cykelstiens asfalt til at erodere helt væk.
- Cykelstien i Stjær er undermineret fuldstændig, så asfalten ligger over det hele i store flager. Den er helt færdig. Det er alt materiale under asfalten, der er skyllet væk, og så er asfalten flyttet godt og grundigt rundt, forklarer Karen Margrethe Høj Madsen.
Ifølge kommunen vil det koste ca. 1 mio. kr. at genoprette cykelstien.
Klima-, Miljø- og Planchefen forklarer, at der først er et større oprydningsarbejde med at få fjernet den ødelagte jord under cykelstien, og at man derefter kan gå i gang med at genetablere den.
- Det er faktisk lige før det svarer til at bygge nyt forfra, siger hun og forklarer, at også andre asfaltstrækninger er ramt af samme problem, dog i langt mindre skala.
- Andre steder er det inde langs med kanterne af vejene, hvor der er eroderet materiale væk, så asfalten nærmest bare hang i luften hist og pist. De steder har vi dog været ude at reparere, siger Karen Margrethe Høj Madsen.
Hvad så næste gang?
Når hun kigger fremad mod de næste voldsomme regnvejrshændelser, som eksperter peger på, at vi for fremtiden må vænne os til at håndtere hyppigere og med mere regn, er der et konkret område, hvor Karen Maregrethe Høj Madsen gerne vil forbedre.
- Selv om det langt overvejende er gået godt, og også bedre, end vi frygtede i forhold til, hvor meget vand der kom, så er der noget omkring kommunikation, hvor vi kan blive bedre, forklarer Karen Margrethe Høj Madsen.
- Det handler om at have nogle helt skarpe how-to-manualer, når man er borger og bliver mødt af ekstremregn, så man kan læse op på det på kommunens hjemmeside, hvis der er optaget. Vi skal også have et bedre setup, når borgere ringere ind, for der var lang kø den dag, siger hun med reference til den 3. oktober og peger på et konkret tiltag:
- Vi skal have tjeklister til telefonomstillinger, som vores mennesker i callcenteret skal bruge, så de ved, hvad de helt præcis skal fortælle borgerne.
Derudover mener hun, at kommunens medarbejdere på dagen gjorde, hvad de kunne for at orientere borgerne hurtigst muligt om situationen.
- Da vi konstaterede, at vi havde en situation, vi var nødt til at håndtere, tror jeg der gik en time, før vi havde første info ude på Facebook om at være opmærksom på færdsel og egen bolig. Vi brugte rigtig meget de kommunikations-platforme, vi har, med hjemmeside og Facebook-grupper. Vi ved godt, at det ikke rammer alle, men vi forsøger at ramme så bredt som vi overhovedet kan, med de midler vi har, og de platforme folk bruger, siger Karen Margrethe Høj Madsen.