De sidste ti år har Skanderborg været præget af en næsten eksplosiv tilflytning. Nye borgere er strømmet til, og det har blandt andet presset daginstitutionerne, udløst mangel på læger og andet vitalt velfærdspersonale, og sendt boligpriserne på himmelflugt.

Alt tydede på, at tendensen skulle fortsætte i 2023. Men nye tal viser, at det er gået stik modsat.

I 2023 flyttede flere borgere fra Skanderborg Kommune end til Skanderborg Kommune. Det er ikke set siden 2013 og tallene er en stor overraskelse.

- Vi havde regnet med større vækst, siger Jørn Prætorius, chef for Økonomi, Digitalisering og Indkøb ved Skanderborg Kommune.

Helt præcist har Skanderborg Kommune oplevet en nettotilvækst på 64 mennesker i 2023 (hvilket skyldes fødsler), mod en forventning om en nettotilvækst på i alt 664 mennesker.

Det skyldes især, at tilflytningen fra Aarhus til Skanderborg var markant mindre end ventet, men tallene bærer også på en anden stor overraskelse.

Generelt har der været mindre udflytning fra Aarhus til de omkringliggende østjyske kommuner, men Skanderborg ligger helt i bunden. Det vækker undren på de kommunale kontorer.

- Vi kunne godt se, at der ikke var de her store flytninger fra Aarhus, men at det helt skulle forbigå Skanderborg, i langt højere grad end Horsens, Silkeborg og andre lignende kommuner, det er lidt mærkeligt, siger Jørn Prætorius.

Jørn Prætorius har et bud på, hvorfor andre østjyske kommuner har overhalet Skanderborg i kapløbet om at tiltrække århusianske tilflyttere.

- Det er svært at spå om, men det kan være fordi Skanderborg er et af de steder, hvor både grund- og huspriser er steget utrolig meget de seneste år. Horsens er eksempelvis billigere, siger han.

Det er netop Horsens, Silkeborg og til en vis grad Odder Kommune, der har været destinationen for et stort antal fraflyttere.

730 skanderborgensere flyttede til en af de tre kommuner i 2023, mens kun 359 flyttede den anden vej.

Jørn Prætorius mener dog ikke, at den faldende tilflytning er en dårlig nyhed.

- Jeg tror det skyldes en vis træghed i boligmarkedet. Nogle har valgt andre kommuner, og andre har valgt at vente og blive i Aarhus.

Han forventer, at tilflytterne snart vil komme strømmende til Skanderborg igen.

- Jeg tror, der vil være en ketchupeffekt. Ofte ser vi, at flytningen bare bliver udskudt et år eller to. Eksempelvis i år 2010, efter finanskrisen, så kom tilflytterne pludselig væltende. Det var dem, der ikke havde haft råd under finanskrisen.

Det er især de unge mellem 25 og 39 år og de helt små mellem 0 og 5 år, der er kommet færre af til Skanderborg end forventet i 2023.

Er det en fordel efter mange års pres på daginstitutionerne?

-En balanceret vækst er at foretrække, så man kan nå at følge med i forhold til institutionsbyggeri, siger Jørn Prætorius og fortsætter.

- Det positive er, at vi har haft et efterslæb, så nu kan vi netop følge med på institutionsbyggeriet- Det vi bygger i øjeblikket, dækker bare det behov, vi allerede har. Men det kan godt være, at det næste vi skal i gang med at bygge, skal rykkes et år.

Jørn Prætorius mener dog ikke, at man skal være bekymret for, at der pludselig opstår mange tomme pladser i kommunens daginstitutioner.

- Nej, det mener jeg ikke. Skanderborg vil stadig være attraktivt sted at flytte til.

Jørn Prætorius forventer ikke, at tendensen fra 2023 vil fortsætte særlig længe. Derfor mener han ikke, at Skanderborg behøver at sætte nye tiltag i søen for at vende tendensen.

- Hvis 2024 begynder at se rolig ud og folk får flere penge - gennem eksempelvis lønforhøjelser og faldende renter - så kommer det nok af sig selv. Vi har tidligere haft meget høj vækst og ikke kunne følge med, så man skal også passe på hvor meget man sætter i gang.

De foregående års rekordhøje vækst har bevirket, at Skanderborg Kommune med vilje ikke har sat ret mange udstykninger og grunde til salg.

Det er et værktøj, man kan tage i brug igen, hvis der bliver behov for at drive væksten, forklarer Jørn Prætorius.

- Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt at bo her, og sætte nogle attraktive grunde til salg. Vi har et strategisk jordkøb, som vi havde tænkt skulle ligge i rigtig mange år, som vi kan gøre brug af, men vi gør det ikke før kapaciteten er tilstede, siger han, blandt andet med med hentydning til de kommunale daginstitutioner.

- Udover kommunen, så er der også mange private, der kommer til at udstykke, fordi de ved, Skanderborg er et godt sted, siger Jørn Prætorius.

2024 bliver et år, hvor mange års hårdt arbejde skal færdiggøres, fortæller borgmester Frands Fischer.

Den sydlige del af Adelgade skal endelig planlægges færdig, så gravearbejdet kan komme i gang. Den ny solcellepark ved Låsby skal opføres, og store skridt i retningen mod den grønne omstilling skal tages. Og så kommer man i mål med nogle af de børnehaver, skoler og plejehjem, man har arbejdet på i årevis for at kunne imødekommende det evigt stigende pres på institutionerne.

- Vi har haft et stort arbejde med at tilpasse de kommunale institutioner til den vækst, vi har oplevet, siger Frands Fischer.

- Og i 2023 kunne vi endelig åbne den nye skole ved Sommerbæk og har sat gang i gravearbejdet til et lyskryds ved den nye skole i Ry. I 2024 kan vi åbne to nye børnehaver i Galten og Gammel Rye, flere plejehjemspladser i Dagmargården, og så vi arbejder videre med de næste fem nye børnehaver, der er på vej.

Men i mellemtiden har tilflyttertallene ændret sig, og i 2023 voksede befolkningstallet slet ikke i den grad, man havde forudset. En tendens der ser ud til at fortsætte i 2024. Så hvordan - og hvornår - skal man som borgmester reagere på det?

Der er i alt planlagt anlægsprojekter for i alt én milliard kroner i Skanderborg Kommune de kommende fire år. Nye vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, som bare skal dække det behov, kommunen rent faktisk har.

- Det er et stort arbejde for os at få gjort den resterende del af kapaciteten i institutionerne gjort til virkelighed. For det er mange penge vi jonglerer med, og vi ved ikke om priserne og renterne kommer til at stige eller falde i den tid, vi bygger. Så det kan både give lykkelige stunder med indvielser, men også mange hovedbrud, hvor vi måske ikke kommer til at have råd til det, vi troede, fortæller Frands Fischer.

I årevis er kommunen vokset og vokset i befolkning, særligt blandt småbørnsfamilier. Men det seneste halve år er der sket noget, som har overrasket både forvaltningen og kommunen. For første gang i et årti har Skanderborg oplevet større fraflytning end tilflytning.

- Vi ser lidt afmatning i flyttemønstrene lige nu, og der er ikke kommet helt så mange til kommunen, som vi havde troet.

Helt konkret har Skanderborg Kommune oplevet en vækst på 64 mennesker i 2023 - men det forventede tal var 664.

Generelt har der været mindre udflytning fra Aarhus til de omkringliggende østjyske kommuner, men Skanderborg ligger helt i bunden. Muligvis fordi både grund- og boligpriser er steget meget på få år, og at der har været få boliger til salg, hvilket du kan læse mere om i artiklen her.

Det er en tendens, borgmesteren og de andre politikere holder øje med, fortæller han.

- Min forhåbning er selvfølgelig, at renteniveauet falder igen, så folk har lyst til at købe i Skanderborg.

Men er det ikke positivt for Skanderborg, der har oplevet så stor til tilflytning, hvor man ikke har kunnet følge med, at der er en naturlig opbremsning?

- Den opbremsning vi har oplevet det sidste halve-hele år, har været god, men samtidig har byrådet forholdt sig til begrebet balanceret vækst. Så det er fint at slippe speederen lidt, men vi er også opmærksomme på, at det ikke skal tippe den anden vej og at væksten ikke må gå i stå, svarer Frands Fischer.

- Men det er jo svært, når der er så meget udefra som rente- og lønniveau, der har en stor indflydelse. Men vi vil jo helst ikke mangle skatteborgere eller stå med tomme børnehaver om fem år.

Hvor lang tid skal væksten være lav eller negativ, før I vil sætte ind og forsøge at øge væksten?

- Hvis vi i et længere stræk oplever, at det ikke er helt som vi forventet, så kan det være vi skal sætte gang i nogle tiltag.

Hvad kunne man gøre for at fremme væksten?

- Eksempelvis har vi jo opkøbt jord, som vi har holdt på, men ville kunne sætte til salg som parcelhusgrunde. Derudover har vi haft nogle byfortætningsprojekter, som vi har haft svært ved at nå, som vi måske kunne få sat skub i.

- Men samtidig er det vigtigste stadig at få opkvalificeret de institutioner, vi allerede har, så de er klar til at rumme de borgere, der allerede bor her.

Boligpriserne i Skanderborg Kommune er de seneste ti år steget betydeligt mere end i andre østjyske kommuner. Samtidig er der kommet større efterspørgsel på både mindre og billigere boliger.

- Man kunne godt have et ønske om at kunne lave flere billige boliger i Skanderborg. Udfordringen er, at det er styret af udbud og efterspørgsel og der må vi erkende, at når boligpriserne er høje, betyder de stigende renter også mere.

Kunne I arbejde på at skabe almene boliger eller andre alternativer?

- Det forsøger vi at arbejde med. Men vi må sande, at når grundprisen er høj, så bliver lejeprisen også relativt høj i både almene boliger og lejeboliger, siger Frands Fischer og fortsætter.

- Når vi bygger kun med fokus på, at det skal være billigt, så ender vi med ungdomsboliger, hvor vi ikke er helt tilfreds med den arkitektoniske fremtræden.

Så æstestik er vigtigere end billige boliger?

- Der skal tages hensyn til begge . Vi har haft meget fokus på arkitekturpolitik, siger han og fortsætter.

- Skanderborg er bare en smuk kommune med vores søer, skove, natur, Smukfest, Himmelbjerget, Ejer Bavnehøj. Det er også derfor vi er gået med en turismeindsats, der hedder Danmarks Smukkeste. Det er det, der binder os sammen på tværs, og det skal også afspejle sig i vores byer.

Af andre politiske dagsordener i 2024 er Frands Fischer spændt på lanceringen af en ny ældrelov, som statsministeren kort løftede sløret for i sin nytårstale, fortæller han.

- Jeg er spændt på, hvad den kommer til at betyde i kommunerne. Jeg håber virkelig, de kommer med noget, der reelt kan rydde op i bureaukratiet, så vi kan fokusere på kerneydelserne. Det kommer helt sikkert til at fylde.

Der er ligeledes lagt op til et nyt udspil på det specialiserede sundhedsområde, som Frands Fischer spår, kan få stor betydning.

- Når vi har Sølund, som er Danmarks største botilbud, så kommer det uden tvivl til at fylde for os. Jeg håber man får skabt nogle rammer for styring af området både kommunalt og nationalt, for lige nu oplever vi desværre ofte, at der er nogle forventinger, men så stikker økonomi af, og så står man med forventinger som ikke kan indfries. Så jeg håber, regeringen tager mere ansvar for den forventingsfstemning.

Hvad glæder du dig til ved det kommende år uden for byrådssalen?

- Jeg glæder mig til at følge erhvervslivet. For det er fantastisk at vi selv i en svær periode har 37 virksomheder, der er kåret som gazelle. Og vi har flere erhvervsudstykninger på vej, så jeg er spændt på at se, hvilke virksomheder, vi kan lokke til.

- Og så vil jeg gerne fremhæve trail-centret ved Fælleden, hvor aktive borgere kaster deres hjerteblod ind i noget, de brænder for, hvor de rent faktisk har skaffet 2,5 million kroner til et trailcenter og en teknikbane, og hvor vi som kommune kun skal lægge et begrænset beløb, siger han og afslutter.

- Jeg glæder mig til at se det udfolde sig. For det er et godt billede på, hvad vi egentlig kan, fordi vi brænder for det - trods en begrænset kommuneøkonomi.

Det er en uge siden, vi fik den sidste sne, men mange steder ligger der stadig is og sne på veje og cykelstier.

Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen, chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, er de større veje generelt ryddet for sne.

- Lige nu er vi i gang med at få primært gummigeder til at fjerne de sidste rester af is på vores B-veje, de lidt mere sekundære veje. Og så kører vi på med at få ryddet så mange villaveje som muligt, så Renosyd kan komme ud og hente affald.

Hvor stor en andel af villaveje i kommunen er stadig ikke farbare? 

- Man kan komme igennem alle villaveje, men det er et spørgsmål om, hvor tilgængelige de er for renovation. Men man kan køre på alle villaveje, selvom der nogle steder kun er et spor farbart, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

På Adelgade i Skanderborg har man fået bugt med sneen, men flere af sidevejene er stadig dækket af sne i større eller mindre grad. Herunder et foto af Skanderupgade som den så ud torsdag morgen.

Hvorfor er der, en uge efter snestormen, stadig ikke ryddet på en vej som Skanderupgade? 

- Det er det, vi arbejder på at få ordnet nu. Det er de sidste rester, vi har rundt omkring, og der er et par steder i Skanderborg.

Hvorfor har man ikke taget en vej som Skanderupgade noget tidligere? 

- Hvad angår de mindre veje har vi prioriteret at rydde dem, hvor hjemmeplejen har haft svært ved at komme frem. Der kan hjemmeplejen parkere lidt væk og gå på vejen. Så vi har prioriteret ført at tage nogle af de B-veje og villakvarterer, der ligger længere ude, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Ifølge chefen for Plan, Teknik og Miljø er man flere steder nødt til at bruge gummiged og lastbil til at køre sne væk, og det tager tid.

Og koster penge.

- Tålmodighed er en hårdtprøvet dyd, men vi arbejder hårdt på sagen. Vi kører med alt, hvad vi har, og vi har haft hyret en del ekstra ind hen over de værste dage. Men det stopper vi snart med, for vi skal også gerne have vinterbudget til resten af året, siger Karen Margrethe Høj Madsen og uddyber:

- Det her er langt ud over, hvad vi er vant til, og derfor har vi selvfølgelig heller ikke budget til at kunne køre sådan hele tiden.

Har borgerne grund til at være bekymret for, at der ikke vil være budget til snerydning, hvis vi skulle få mere dårligt vejr? 

- Ikke her i kommunen. Det er ikke vores vurdering. Det skyldes blandt andet, at byrådet har sat en vinterbuffer af, som vi kan bruge af, hvis vi ikke kan klare os med normalt vinterbudget. Vi er ikke alarmeret endnu, men vi holder selvfølgelig øje med situationen.

På Facebook har man kunnet læse mange kommentarer fra borgere, der har været utilfredse med snerydningen i deres område. Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen har man også i forvaltningen måtte tage imod utilfredse opkald, men mest i starten, hvor vejene slet ikke var farbare.

- Det er også min klare opfattelse, at folk har været gode til at hjælpe hinanden derude. Og næste uge håber jeg da helt klart, at vi igen ser smukke sorte veje overalt.

En markant anderledes hverdag venter de børn, der forlader børnehavens trygge stuer og i stedet begynder i skole. Børnene skal vænne sig til nye rammer, de skal blive en del af nye fællesskaber, og pludselig skal de sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen, end de er vant til fra børnehaven.

Det er svært for mange børn at gå i børnehaveklasse - eller 0. klasse, som det hedder mange steder.

I Skanderborg Kommune får den kedelige, nationale tendens med stigende mistrivsel i skolerne nu byrådspolitikerne til at foreslå en ændring: Her i kommunen hedder det 0. klasse, men det vil politikerne nu ændre til børnehaveklasse - som det også hedder i Folkeskoleloven.

Men hvorfor tror man, at vil ændre noget ved børnenes trivsel, at man kalder det børnehaveklasse? Det handler om tilgang, mindset - og ikke mindst om forventninger, lyder forklaringen.

- Vi synes, det er vigtigt, at vi prøver at skabe en legende overgang fra børnehave til skole. Der er masser af forskning, der viser, at leg betyder meget for læring, trivsel og udvikling. Vi skal jo leve op til de samme læreplaner, men der er forskellige veje til at leve op til det. Vi tror på, at fokus på legen og på trivslen kommer til at gøre en forskel i forhold til læringen, siger Trine Frengler, formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

I dagsordenen fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor der var enighed om at skifte betegnelse fra 0. klasse til børnehaveklasse, står der om skiftet:

Med forslaget forudsættes det, at læreplanen er den samme. Det er dog hensigten med forslaget, at man skaber grundlag for en anden forståelse og tolkning af det første år i skolen, som dermed også vil føre til en ændret praksis i hverdagen på den enkelte skole.

Så uden at der laves ændringer i den læreplan, som skal føles i klasseværelserne, skal praksis i hverdagen ændres, kan man tolke.

Hvordan vil I helt konkret ændre praksis på skolerne, når der ikke skal laves om på læreplanerne?

- Det handler meget om, at ord gør en forskel i mindsettet i forhold til, hvordan man arbejder. Jeg tror, det gør en stor forskel hos de ansatte på skolerne, men også hos forældrene i forhold til, hvad det er, vi skal forvente af børnene. Skal man forvente, at det er bøger og bogstaver i fokus på fra dag ét, eller skal der stadig være plads til leg, siger Trine Frengler.

Tror du, at forældre forventer, at deres børn sidder stille og lærer fra dag ét, når det hedder 0. klasse, som det gør i dag? 

- Jeg tror i hvert fald, at der fra nogle forældre er en forventning om, at nu er det skole, og så går børnene i skole. Vi tror på, at ord gør en forskel, og at det man sætter fokus på, det får man mere af. Ved at belyse, at der er tale om en overgang mellem børnehave og skole, så tror vi på, at legen og trivslen kommer mere ind i hverdagen - og så kommer læringen helt automatisk.

Udvalgsformand Trine Frengler forklarer, at ændringsforslaget, der også skal behandles på byrådsmødet senere på måneden, kommer fra politikerne. Det er affødt af en række oplæg på sidste års børne- og ungetopmøde i Aalborg, hvor der netop var fokus på trivsel og mistrivsel og på de krav, man stiller til skolebørn fra en tidlig alder.

Vi bakker op om navneskiftet, idet vi er enige, at der hermed sendes et signal om, at børnehaveklassen stadig skal have fokus på legen og være den gode overgang mellem dagtilbud og skole. Vi opfordrer i det hele tage Børne- og Ungdomsudvalget til at have fokus på, hvordan vi mindsker presset på børn og unge i skolesystemet; idet vi er bekymrede for den stigende mistrivsel.

Skolerne i kommunen har haft mulighed for at give høringssvar til forslaget om at gå væk fra betegnelsen 0. klasse, og af de 10 skoler, der har givet høringssvar, er de 9 positive.

- Det er jo ikke storpolitik det her. Det er vi godt klar over. Men vi tror på, at vi kan gøre en forskel ved at italesætte det som børnehaveklasse frem for 0. klasse. Man har gjort det i andre kommuner, og flere undersøgelser viser, at legen er en god metode til at sikre trivsel og læring - og det overrasker jo ikke de af os, der har studeret pædagogik, siger udvalgsformanden, der selv er uddannet socialpædagog.

På Skovbyskolen oplever vi en stolthed hos børnene over at skulle starte i skole og i 0. klasse. Vi mener ikke man kan redde børn fra stress og mistrivsel alene ved at ændre et ord, men ved at have fokus på balance i leg og læring. Skovbyskolens fokus i 0. klasse er gennem leg og aktiviteter at skabe lyst til læring.

Hvorfor er det så vigtigt at lege? 

- Blandt andet fordi man udvikler fantasi. Og gennem leg udvikler man glæden i at være i fællesskaber med andre. Når først man har det på plads, er det også nemmer at indgå i et læringsfælleskab.

Hvad vil du sige til de forældre, der synes det lyder vældig fint, men som også undrer sig over, hvad der bliver lavet om, når der ikke ændres i læreplanerne og dermed også de forventninger, der stilles til børnene? 

- Man kan ikke fortænke nogen i det, hvis de ser det her som symbolpolitik. Men jeg synes, at i forhold til fokus og forskning, så giver det god mening - uanset om man ser det som symbolpolitik eller ej. Jeg tror, det kommer til at gøre en forskel ude i klasserne.

Hvordan bliver denne ændring en succes? Hvad er målet? 

Hvis vi på trivselsundersøgelser kan se, at børnene er i god trivsel efter børnehaveklasserne, så er det jo godt. Men det er klart, at man ikke kan måle helt specifikt på, om det netop skyldes, at man har ændret navnet til børnehaveklasser. Men kigger vi på svarene fra skolerne, så er der langt hen ad vejen god opbakning til det, fordi de også ved, at sprog skaber virkelighed, siger Trine Frengler.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ