I årevis har planerne ligget klar og snart rykker gravemaskinerne endelig ind.

Inden længe begynder nedrivningen af garager og bagbygninger i området bag Adelgade som første synlige skridt i Finn Damgaards omfattende byudviklingsprojekt Kirkegårds Baghave.

Samtidig er der nu valgt entreprenør til byggeriet, der om 10 år skal rumme 200 boliger, og målet er, at den første etape står færdig 1. oktober 2027.

- Vi river alle garagerne ned og den gule sidebygning bag Punkt 1. Det er det første, der sker, siger ejendomsudvikler Finn Damgaard.

De karakteristiske bygninger ud mod Adelgade bliver stående, men bag facaderne skal området forvandles.

Første del af byggeriet kommer til at rumme otte nye lejligheder på 70-80 kvadratmeter samt nye butikslokaler. Samtidig bliver ejendommen på Adelgade 75 renoveret med fem lejligheder på omkring 100 kvadratmeter.

Interessen for boligerne er allerede markant.

Alle de otte nye lejligheder er reserveret, og tre af de fem lejligheder i den renoverede ejendom er også afsat.

- Vi har omkring 130 voksne skrevet op til de kommende projekter, siger Finn Damgaard.

Ifølge ham er det næsten udelukkende seniorer, der ønsker at bytte parcelhuset ud med en bolig tæt på butikker, kultur og hverdagsliv i centrum.

Mens boligerne ser ud til at få beboere, før de er bygget, arbejder Finn Damgaard fortsat på at få de kommende erhvervslokaler fyldt op.

Der bliver plads til to eller tre butikker i den nye bygning, afhængigt af hvordan lokalerne opdeles.

At flere butikslokaler skyder op i en midtby, hvor flere adresser står tomme, bekymrer ham ikke.

- Vi er i dialog med interesserede lejere. Det her er en af de bedste handelsplaceringer i byen, siger han.

Et originalt manuskript fra Ole Lund Kirkegaards skuffe er nu blevet til bogen "Kalle og Kaptajn Skipper".

Den er færdigskrevet af forfatterens datter, Nana Bang Kirkegaard, og udkommer 17. juni. Det skriver Gyldendal i sit nyhedskatalog.

Ole Lund Kirkegaard gik sine første skridt i Skanderborg midtby, huset med galvmaleriet på strædet, der nu er opkaldt efter forfatteren.

Derfor åbner en ny digterrute to dage efter den nye bog udkommer. Det skriver Museum Skanderborg i en pressemeddelelse.

Lyd- og naturruten er 2,5 kilometer lang og bevæger sig fra forfatterens barndomshjem, gennem Skanderborgs gader og ender på den anden side af Skanderborg sø ved Skvæt Mølle.

Ruten er åben for alle, og bliver officielt åbnet af formand for Kultur-, Fritids og Idrætsudvalget, Anne Heeager fra Skanderborg Byråd ved lanceringen på Kulturtorvet den 19. juni kl. 13-14.

Ole Lund Kirkegaard blev født i 1940 og voksede op i Skanderborg. Han står bag nogle af landets mest læste børnebøger, og udkom første gang i 1967 med romanen Lille Virgil. Siden kom Orla Frøsnapper i 1969, Otto er et næsehorn i 1972 og Gummi-Tarzan i 1975.

Han døde i 1979, kun 39 år gammel. Hans datter, der har færdigskrevet den seneste bog, var otte år gammel, da hendes far døde, og hun skriver i efterordet, at bogen havnede hos hende for 35 år siden. Den udkommer nu som en hyldest til Ole Lund Kirkegaard.

Alt ånder fred og fordragelighed ved Søbadet. Solen glimter i vandet, Ungdomsskolen er ved at gøre klar til at sejle i kajak – og for enden af træbroen vugger badebroen med vipper, klar til sommerens udspring.

Men det har ikke været tilfældet i størstedelen af året. For den udvidede badebro er først lige kommet i vandet, efter flere har undret sig.

SkanderborgLIV blev også spurgt til den manglende badebro, da vi var til Lys Nat. Derfor har jeg spurgt byrådspolitikeren Christina Bottke (V), der har haft fingrene lidt nede i badebroerne.

- Jeg blev kontaktet af et medlem af en løbeklub, der ikke forstod, hvorfor badebroen ikke kom i vandet – men var fjernet helt herudefra, fortæller hun.

Derfor undersøgte hun sagen og fandt ud af, at en arbejdsulykke i 2024 betød, at kommunen skulle indhente hjælp udefra til at sætte badebroen i vandet – og det blev for dyrt.

Den høje pris? 25.000 kroner.

- Det er jo ikke ret meget i så stort et budget som vores. Så jeg skrev til kommunaldirektøren, og kort tid efter var der landet en aftale om, at Smukfest finansierer halvdelen, og kommunen finansierer den anden halvdel, siger Christina Bottke.

Den aftale gælder dog kun i år. Hvis badebroen skal blive ved med at komme i vandet ved Søbadet, kræver det at politikerne finder pengene i budgetforhandlingerne. Det håber Christina Bottke dog kan lade sig gøre.

Hun ærgrer sig over, at det først var efter hendes henvendelse, at der skete noget, og at politikerne i det hele taget ikke blev hørt i beslutningen om at fjerne broen.

- Vi har jo vedtaget et serviceniveau, som bliver sænket, når der ikke er en badebro længere. Og vipperne er jo med til at gøre det sjovt at være herude. Der er mange, der bruger det herude, og vi vil jo også gerne, at så mange som muligt kan benytte naturen, siger Christina Bottke.

Chef for Plan, Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune Karen Margrethe Høj Madsen skriver i en mail til SkanderborgLIV, at man altid kan diskutere om og hvornår udvalg og byråd skal involveres:

- Renoveringsopgaver og prioriteringer heraf inden for gældende budget er normalt et område, der er overladt til administrationen, og hvor den politiske involvering typisk kan bestå i en politik-kontrol af området i fagudvalget, lyder det fra Karen Margrethe Høj Madsen,

Hun beskriver, at der gennem flere år har været problemer med arbejdsmiljøet, når broerne ved Søbadet skal lægges ud og tages op. Problemer, der i 2024 medførte et påbud fra Arbejdstilsynet.

De forsøgte alternative metoder i 2025, men uden at løse problemer, som blandt andet forårsages af håndtering af de lange jernrør, som skal fastgøres i søbunden og som broelementerne skal fastgøres til.

- Derfor valgte vi ikke at sætte bro-elementerne op i år, men undersøgte i stedet om vi kunne anvende en lokal virksomhed til at sætte broelementerne op. Dette er en mer-omkostning, som vi ikke havde budgetteret med, lyder det videre.

En mulig afbildning af Loke er landet på Nationalmuseets kontor for danefæ.

Der er tale om et unikt og velbevaret sølvbeslag, som anslås at stamme fra 1000-tallet. Det forestiller formentlig Loke, der er bundet med sin søns tarme.

Sølvbeslaget er ikke særligt stort. Det måler omkring 2,5 centimeter i både længden og bredden.

Ifølge museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet er der tale om et sjældent fund.

- Det er den første danske afbildning, vi har af Loke. Det er lidt af en sjældenhed, når den slags afbildninger dukker op i relation til den nordiske mytologi, siger han.

- Det skyldes, at der ikke var samme sammenhæng mellem tro og billeder dengang, som vi har i dag.

Sølvbeslaget blev fundet nær Skanderborg for omkring fire år siden af en person med en metaldetektor, fortæller Peter Pentz.

At fundet først nu bliver præsenteret, er der en naturlig forklaring på.

- Finderen afleverer først genstanden til det lokale museum. Herfra bliver fundene samlet sammen og sendt videre til Nationalmuseet, så der er en vis administrationstid, siger han.

Ifølge Peter Pentz går der typisk et par år, fra en genstand bliver fundet, til den er færdigbehandlet:

- Man kan ikke kalde det et helt nyt fund, men det er et nyt stykke danefæ, fordi det først nu er blevet erklæret for danefæ.

Danefæ er historiske genstande af ædelt metal eller særlig kulturhistorisk værdi. De tilhører staten og skal derfor afleveres.

Sølvbeslaget kan nu ses i Nationalmuseets udstilling "Vølvens Varsel", hvor besøgende også kan opleve, hvordan de nordiske guder forsøger at forhindre verdens undergang. /ritzau/

Min far - æret være hans minde - sagde altid, at det værste, der kunne ske for en sportsbegivenhed var, når den lå oven i noget andet, som folk i området lige så gerne ville se.

Bevares, jeg er fra et område, hvor fodbold, håndbold og ishockey kan stjæle tilskuere fra hinanden, men der var en pointe i hans ord. Der kom simpelthen færre til fodbold, hvis ishockey-mandskabet samtidig spillede en vigtig kamp i hallen ved siden af.

Hvis den doktrin på nogen måde skulle have gang på jord i Aarhus, modbeviste Skanderborg AGF den da i høj grad torsdag aften.

På en dag, hvor massevis af mennesker havde bevæget sig til Eskelunden for at åbne Northside, skulle Skanderborg AGF bare et par kilometer derfra spille den største kamp i klubbens historie.

Mens et menneskehav af 22-årige med dåse-Ceres og nyindkøbte, delevenlige Cuba Caramel-flasker bevægede sig mod festivalpladsen, rykkede 5.000 mennesker i den anden retning mod Stadion Allé.

Og mens Apacha skulle forsøge at skabe en paradisisk nutid for de dånende, begyndte byens største opvisningshal at gøre sig klar til en DM-finale.

Selvfølgelig skulle der komme 5.000 tilskuere til torsdagens kamp. Intet mindre havde slet og ret været godt nok til kampen, hvor Skanderborg AGF sikrede Aarhus sin første håndbold-medalje i 18 år - alt imens Skanderborg aldrig har prøvet sådan noget før. 

Og de fik en god håndbold-oplevelse. Men det er også bydende nødvendigt.

I løbet af den seneste måned har tilskuerne både oplevet en stopfyldt Fælledhallen i Skanderborg til en kamp mod Bjerringbro-Silkeborg samt en semifinale mod GOG, hvor der var så mange, som der kunne være byggeplads-omstændighederne in mente.

Efter GOG-kampen løb jeg ind i et højtstående medlem af Skanderborg AGF, som med et stor smil fortalte mig, at "vi har sgu fået et hjemmepublikum!"

Stemningen i de to førnævnte kampe og i torsdagens opgør mod Aalborg var sublim, men det er altså stadig ikke en heksekedel til samtlige hjemmekampe.

Der var knap 1500 tilskuere til en hjemmekamp mod Nordsjælland i slutningen af grundspillet og ikke engang 2.000 til en slutspilskamp mod Mors-Thy. Begge blev spillet i Arena. 

Men til gengæld har Skanderborg AGF fået fat i en dedikeret skare af mennesker. Mange af de 1.500-2.000 kommer hver gang. På trods af, at knap halvdelen af ligakampene er blevet spillet i den mindre hal i Skanderborg, ender Skanderborg AGF med det femtebedste tilskuersnit i ligaen. Selvfølgelig også drevet frem af de sidste kampe i sæsonen.

Skanderborg AGF er nu et sted, hvor de i en god del af kampene kan betro sig til en vis tilskuermængde. Og det bliver da ikke mindre i næste sæson, hvor der med al sandsynlighed står Champions League på programmet, og et hold som Füchse Berlin, FC Barcelona eller Paris Saint-Germain kommer til Aarhus og med sikkerhed udsælger hallen.

Og så er de et sted, hvor de politisk også har fået en status. Det var en politisk beslutning at åbne byggepladsen ved Arena, så der kunne komme 5.000 mennesker ind til kamp torsdag aften. Det var en politisk håndsrækning til en sportsklub, der ellers ikke altid har fået så meget foræret af kommunen.

Skanderborg AGF har i højere grad bokset sig ind i Østjyllands bevidsthed, og det er der brug for, hvis man skal tage det sidste skridt. 

Det gør noget ved spillerindkøb, hvis de kan fornemme en Arena, som den der udspillede sig torsdag aften. Det gør noget ved sponsorer, og det gør i øvrigt også noget med det hold, der spiller på banen.

Skanderborg AGF opstod for fem år siden på bagkant af især et Århus Håndbold-hold, der ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan man skulle gøre byen til en håndboldby.

Torsdag beviste Skanderborg AGF, at Aarhus også er en håndboldby. Det er selvfølgelig slet ikke i nærheden af fodboldklubben med halvdelen af samme navn, og det niveau når de aldrig op på.

Men store oplevelser er første skridt mod noget bæredygtigt på tribunen.

Og det er lige så vigtigt som den sølvmedalje, som spillerne fik rundt om halsen torsdag aften.