Stemmen er umiskendeligt århusiansk, da han tager røret fra hjemmet i en by udenfor Lissabon i Portugal.

Her har den århusianske dj base sammen med sin forlovede og deres søn på fem. Når han da ikke farer verden rundt for at spille foran et hav af mennesker på den elektroniske scene.

Da avisen fanger ham på telefonen torsdag middag, har han ugen forinden spillet på hovedscenen på verdens største festival for elektronisk musik, Tomorrowland i Belgien.

I denne uge har han optrådt i Polen, Barcelona og på Ibiza, inden han lørdag nat træder ind på Smukfest for at piske de sidste kræfter ud af festivalpublikummet.

Men selv om Bøgescenen er lille i forhold til de scener Morten, som hans kunstnernavn er, ellers optræder på, så har Smukfest haft en helt særlig betydning for hans karriere.

- Det var dér, hvor jeg som dj fik lov at spille på en festival første gang. Da jeg startede som dj i Danmark, var det ikke så alment, så jeg var en af de første til at gøre det herhjemme, og det var en kæmpe oplevelse at komme ned at stå foran så mange mennesker, siger han og fortsætter:

- Året efter blev jeg rykket op på Bøgescenen og fik lov til at lukke den, og det kan jeg huske var en kæmpe ting, at en dansk dj skulle stå der. Så festivalen har meget været med til at promote den genre, jeg repræsenterer af elektronisk musik.

Men Aarhus-drengens minder med Smukfest går langt tilbage.

- Som dreng kørte vi til Smukfest og sov i telt og blev vækket af heavy metal om morgenen klokken alt for tidligt, siger 43-årige Morten, der er vokset op i Skåde.

Det var på Kragelundskolen i den århusianske forstad, at han for første gang snusede til det at være dj.

- Jeg var 13 år, og i ungdomsskolen var der en ung mand, Kim, som havde boet i New York. Jeg kom på et af hans dj-kurser og blev helt vildt bidt af det, husker Morten.

Hvad var det, der fangede dig?

- Det med at kunne præsentere folk for den musik, man selv elsker. Det tændte mig helt vildt. Jeg kan huske en følelse af at køre i bus i Aarhus og så kigge ud over Park Allé på alle menneskerne og tænke: "Jeg ville ønske, at jeg kunne spille det musik for jer, som jeg sidder og hører på min mini-disc", siger han.

- Så det med at komme op på scenen og spille den musik for folk, har altid bevæget mig helt vildt. Siden begyndte jeg også at lave musik og producere musik og derfra begyndte jeg at få fat i Danmark, fortæller Morten, der trådte sine dj-barnesko på den navnkundige Aarhus-natklub DNA og senere diskoteksskibet Broen.

Genren var på det tidspunkt ikke så anerkendt, men Morten var ikke bange for at sætte den personlige barre højt.

- Djs var ikke noget, der som i dag, trækker tusindvis af mennesker på festivaler, så det var svært at drømme om. Men jeg har altid haft en følelse af, at jeg kunne tage min karriere så langt, som jeg gerne ville. Så jeg har altid været meget confident (selvsikker, red.) i, at tingene nok skulle gå, siger Morten, der som 21-årig forlod Aarhus for at flytte til København, som efter otte-ni år blev et springbræt til en tilværelse i udlandet.

Alligevel har rødderne til hjembyen altid været solide, og Morten følger trofast med i alle AGFs kampe, selv om det ofte er på afstand.

- Jeg er meget stolt ambassadør for klubben og har elsket den klub, så længe jeg kan huske, siger han.

Derfor tog han med glæde del i fejringen, da AGF tidligere på sommeren blev mestre for første gang i 40 år.

Den århusianske dj var med på allertætteste hold, da han stod i fronten af bussen og spillede, mens holdet kørte æresrunde for at ende til hæder på rådhuset.

- Det var jo superfedt at køre gennem byen og se jublende mennesker over alt. At stå der sammen med de glade spillere, som også var glade for at fejre det sammen med mig, siger Morten, der på turen til rådhuset var iført en eftertragtet, rød spillertrøje, som han havde gemt til en særlig lejlighed.

- Den er meget speciel. Det er en gammel AGF-trøje, en udebanetrøje fra 1995, som blandt andre mine store gamle idoler som Håvard Flo og Stig Tøfting spillede i. Det er en trøje, som der ikke er mange af tilbage, men som jeg fik lov at købe af en gut for nogle år tilbage, forklarer Morten.

Klubben er også noget som gennem alle årene har holdt ham forbundet med Aarhus.

- Jeg har haft en fantastisk barndom i Skåde. Jeg har elsket at gå ned til Moesgaard Strand og lege i skoven, når det sneede, så jeg har haft en magisk opvækst, siger Morten, der altid nyder at være tilbage i hjembyen.

Sidst han havde noget tid i Aarhus, lånte han en cykel af en kammerat, for at drøne rundt og kigge på sin gamle by.

- Der er virkelig sket meget i Aarhus, siden jeg boede der. Det er en spændende by at følge med i. Der er jo kommet en helt ny bydel. Under mine seneste besøg har jeg også mødt mange engelsktalende unge, som læser, arbejder og bor i Aarhus. Det er blevet en international by, sådan husker jeg ikke, det var, da jeg boede der. Det er en meget sund udvikling, siger han.

 Kunne du forestille dig at flytte hjem engang?

- Jeg har boet i udlandet i 16 år. Min kæreste er fransk, så der er også nogle andre, jeg skal tage hensyn til. Den måde jeg rejser på, er jeg nødt til at være tæt på en international lufthavn, siger Morten, der i 2025 befandt sig 31 dage af året inde i et fly.

Derfor har hans bopæl de senere år også været meget afgjort af, hvor der var en lufthavn med mange afgange, og der kan Aarhus ikke følge med.

- Jeg rejser rigtig meget. Men jeg har heldigvis også en kvinde i mit liv, som er utroligt støttende over for det, jeg har arbejdet så hårdt for i så mange år; At kunne underholde mennesker i hele verden, og leve min drøm. Samtidig med at min drøm også er at have en familie og en pige, som jeg er meget forelsket i. Så det er lidt en balance, hvordan det hele hænger sammen, siger han ærligt.

Men nu hvor du har opnået alt det, hvad er drømmen så fremover?

- At have en sund og rask dreng, som får en god opvækst. At lære at blive en rigtig god far. At blive ved med at udvikle mig som musiker og lave noget bedre og bedre musik. Og forhåbentlig give noget til unge, ligesom jeg selv blev inspireret af, da jeg var yngre, lyder det.

Lørdag er han tilbage i Østjylland som et af hovednavnene på Smukfest og på en måde er det en cirkel, der bliver sluttet.

- Det er kæmpestort for mig at komme tilbage. De fleste artister vil gerne stå på den scene, så jeg er dybt taknemmelig over at være en del af det, siger han med glæde i stemmen og fortsætter:

- Jeg har forberedt mig rigtig godt og er meget spændt. Min familie og venner kommer i skoven, og jeg glæder mig helt vildt.

Hun kom ind til et medley af gamle Spice Girls numre klædt i et orange Adidas tracksuit og et "hellooo Smukfest".

Og var man i tvivl om, hvem man kiggede på, kunne man bare kaste et blik på bagtæppet, der var prydet af at et overdimensioneret foto af Melanie C i fitness-dronning-positur.

Ellers fremstod scenen nærmest skrabet, holdt sort og med sortklædte anonyme musiker-mænd.

Hurtigt røg den orange trøje og en tonet og veltrænet overkrop afslørede, at den tidligere Sporty Spice stadig var noget mere sporty end de fleste andre kvinder på 52.

Melanie C kunne berette, at hun lige var blevet gift og nærmest kom lige fra sin honeymoon, men at det var "sooo good" at være tilbage i på Smukfest, som hun har gæstet flere gange senest i 2022.

Der var ikke trængsel foran Bøgescenerne, og det publikum, som havde søgt tættest på, var helt klart nogen, som selv havde oplevet 'Spice Girls-æraen', da fem britiske kvinder i 1996 sparkede sig ind i musikhistorien med hittet "Wannabe".

Det blev også tydeliggjort, da Mel C læste op fra et skilt hos en fan på forreste række:

"Tak for 30 år med Girl Power".

Med sådan en veltrænet krop, må man virkelig bruge en masse tid i træningscentret, og Melanie C's nye album hedder da også meget rammende "Sweat".

Det var nærmest også som om, at nogle af numrene passende kunne danne det musikalske bagtæppe for et motionshold,

Så var det blevet tid til at skåle med publikum, men først måtte Melanie C, der godt kunne sige 'tak' på dansk, lige spørge sig lidt omkring for at lære at sige 'skååårl'.

Med høj energi som en træner foran et fitnesshold hoppede, hun rundt på scenen til sine nye uptempo-numre, som ikke rigtig fandt genklang hos publikum i bøgeskoven.

Og med de sortklædte bandmedlemmer trukket i baggrunden, virkede Melanie C ofte alene på den store scene, så man helt kunne ønske, at hun havde haft nogle 'girls' med sig, som hun kunne dele den med.

- Hvor går årene hurtigt, sagde Melanie C, der efter numre med høj puls beroligede publikum med, at nu kunne de bare læne sig tilbage og slappe af, for nu ville hun tage dem en tur tilbage til alle hittene.

- Måske kommer der en ny sang senere, men det er en 'banger', så det skal nok gå, sagde hun ikke uden humor.

Guitaristen trådte med frem på scenen med en akustisk guitar, og sammen spillede de velkendte numre som blandt andet "Northern Star", fra hendes solodebut.

Det mere nærværende setup fik flere af festivalgæsterne til at trække tættere på scenen.

Og da hun spurgte guitaristen: - Vil du være min Bryan Adams, var folk klar på at synge med på "When you're gone", som hun sang med canadieren i 1998.

Den blev fulgt op af Spice Girl-hittet "Giving You Everything" som også faldt i god jord.

Særligt kvinderne blandt publikum følte den, virkede det til. Blandt andet kunne man se tv-vært Sofie Linde genopleve sangene blandt publikum på første række, sammen med flere andre 'fan girls', der filmede sig selv og hinanden syngende for at forevige tidsrejsen tilbage til 90'erne og 00'erne.

Og så kom den nye 'banger' Melanie C havde forberedt publikum på. Et nummer hun havde skrevet til sin nygifte mand og en personlig favorit fra det nye album.

Det samba-agtige nummer havde ok fat i publikum, men slet ikke på Spice Girl-måden.

- Smukfest. I var meget bedre, end jeg huskede det. Det var fedt at være tilbage på denne festival, sagde Melanie C, efter lidt over en times koncert, som nostalgiske fans nok havde fået mest ud af.

Få minutter før koncerten er der stadig god plads mellem publikum og ledige pladser rundt om scenen.

- Det er fedt med en helt ny scene. Ikke at jeg egentlig er så meget til elektronisk musik, men det har været en tradition at høre ItaloBrothers, fortæller Emily Rose Power, der er en del af fællesskabet Menneskeligheden på 40 mennesker.

Også Anni og Wenche fra Aarhus besøger scenen for netop dette band, mens den elektroniske musikfan Malthe Neuheimer har trukket sin ven Viktor Østerberg fra Annika til Ekko.

ItaloBrothers har spillet på Smukfest fire ud af de sidste otte år. At en genganger skal åbne en helt ny scene virker lidt kedeligt. Men da pladsen fyldes, og musikken går i gang, giver det mening.

- What's up beautiful Smukfest? råber forsangeren med ét stort smil.

Hænderne ryger i vejret, da de åbner med det lånte nummer  "The Rockafeller Skank", men energiniveauet er præget af, at klokken er 14 på en onsdag. Men forsangeren formår at få publikum med til fællessang med sit "Hey" og deres "ho", og snart hopper alle til "hey hey hey".

Der er noget befriende primitivt ved musikken, som alle kan synge og hoppe med på, når skovbunden bliver levende af de hoppende kroppe.

- Det kan godt bli' vildere, skriger først forsangeren, så publikum, mens hit efter hit holder festen i gang.

Det er første gang i Smukfests historie, at der er dedikeret en hel scene til bare én genre, og netop elektronisk musik virker måske aparte på den ellers familievenlige festival med bred musik. Så kan det lykkes at skabe en følelse af berlinsk undergrundsklub midt på højlys dag?

Når publikum er der, og kunsten spiller, er området en fest som ved ingen andre scener. Men meget af tiden, står det mere som et eksperiment end et gennembrud. Læs her hvorfor:

Den nye Ekko-scene er lavet som en 360-graders scene, inspireret af det britiske Boiler Room-koncept, hvor "lyd, lys, røg og visuals smelter sammen med bøgeskoven", som Smukfest selv beskriver. Scenen står i et nyt område på hele 13.000 kvadratmeter. Musikken spiller konstant – der er kun fem minutter mellem koncerterne.

- For os er det her som at åbne dragen – gange tusind, siger talsperson Trine Bang, da vi får en rundvisning, før pladsen åbner.

Vi får serveret en Booster-drink i et specialdesignet glas matchende til den nye scene. Selvom jeg ikke er til energidrik, smager den skønt, sødt og friskt og giver både energi og promille. Perfekt til det elektroniske, der fordrer en særlig energi.

ItaloBrothers var en overraskende fest, men de næste fire gange i løbet af dagen, jeg besøger området – blandt andet under den 2,5 time lange koncert med In Parallel og under Parisi til midnat – er festen død. Gæsterne står i klynger med alt for meget luft imellem sig og kunne lige så godt stå til et baggrunds-DJ-sæt anywhere. En lille gruppe berusede gæster danser nærmest psykedelisk, mens skærmen over scenen filmer de forreste gæster og simulerer en minifest.

Dagen efter stikker stemningen dog af flere gange, blandt andet under Butter, mens der er ophold i Bøgescenen, og igen ved mørkets frembrud bliver pladsen fyldt, og Smukfest må "spotlukke" området. Da skaber området et rum for fest, der sjældent kan opstå ved de andre scener.

Så er Ekko værd at besøge? Naturligvis. Det er nyt, spændende og anderledes. Scenen giver en unik mulighed for at stå helt tæt på kunstneren, og ambitionerne bag sceneeffekter lykkes ned til mindste detalje, såsom de "spionspejle", der skaber lysekko i trætoppene. Alle detaljer er baseret på en nøje 3D-scanning af området. Det er altså virkelig fedt.

Men Ekko har svært ved at konkurrere med de andre scener, og selvom ideen om at trække mindre kendte kunstnere til er sympatisk, bliver det ikke rigtigt forløst.

Ved de tomme koncerter er konceptet helt fladt. Ikke at det gælder for alle på Ekko-scenen – slet ikke – men flere formår bare at være DJ og ikke meget mere.

Det er en festscene. Når man rammer en koncert i pauserne fra de andre scener med den rigtige kunstner, er oplevelsen uden sammenligning. Men kommer man derimellem, falder det helt til jorden og giver mest af alt hovedpine med overstimulering af lys, lyd og røg. Desværre er scenen også placeret for tæt på Bøgescenen, for man kan ofte høre dem fra hinanden.

Området bliver næppe det, der hiver gæster til Smukfest, men hvis en evigt udsolgt festival ikke skulle eksperimentere, hvem skal så?

Når man taler om 'festivalmad' går tankerne ofte til burgere, pizza eller skåle med spaghetti bolognese.

Skulle man dog vælte rundt i Bøgeskoven med en trang til at sætte tænderne i noget, der ikke kommer fra grillen, så har der de seneste år været en særlig mulighed for Smukfests foodies.

Den århusianske Michelin-restaurant Gastromé har nemlig flyttet hele sit køkkenhold til Skanderborg i eget telt ved Udsigten, hvor der bydes på alt fra iskold champagne til kaviar og tatar.

Men det sker til en pris, der ligger væsentligt over, hvad en fadøl og et pitabrød koster, og kan det overhovedet noget at spise fint på en festival? Det satte vi os for at afprøve.

- I har bordet i halvanden time.

En sætning, som jeg aldrig har hørt i min tid som festivalgæst. Min medspiser og jeg blev vist til vores pladser i det hvide telt, hvor vi fandt os til rette med dug på bordet og stole med ryglæn. En sjælden luksus.

Vi fik menukortet stukket i hånden, og blev hurtigt enige om, at vi måtte prøve stedets delemenu med seks serveringer.

Prisen per mand lyder på 595 kroner, og vores forventninger voksede, mens der blev hældt champagne i glasset, og vi kort glemte alt om flis, duften af friture og musikken fra pladsen.

Efter kort tid ankom de første to serveringer. Først en citrusrimmet laks, skåret i fine tern og kronet med fintrevet kinaradisse og små dutter af avocadocreme. Hertil kom brød med urtefriskost.

Bare det at få frisk fisk på en festival var en luksus i sig selv. Anretningen var samtidig flot, og i de første bidder smagte laksen og garnituren friskt og rent.

Men i de næste bidder begyndte fisken at fremstå en kende anonym. Hvor var den lovede citrus? Ponzusaucen gjorde heller ikke meget væsen af sig, og så manglede der generelt tilsmagning. Den stakkels fisk endte med at smage flad, og hvad der kunne have været en fantastisk servering, endte med blot at være 'fin nok'.

Mens vi nød vores fisk og det ganske fine brød, strøg et større antal tjenere rundt i teltet og skænkede vin og ryddede borde. Vi var kommet midt på eftermiddagen, og stedet var ikke proppet, men allerede her kunne vi høre, at akustikken ikke var i Michelin-klassen.

Det kunne vi dog ikke lægge Gastromé for meget til last, og vi nåede lige at skåle en ekstra gang, inden vores resterende fire serveringer - med tilbehør - blev placeret foran os.

Det var et virvar af fade og skåle, og flot så det ud, men vi mistede næsten overblikket. Nu var vi blevet lovet bordet i halvanden time, og der var ikke gået mere end 30 minutter, så vi undrede os over, hvorfor retterne ikke kunne være kommet ad to omgange.

- Vi skal nå at smage de varme retter, inden de bliver kolde, lød det fra min medspiser, og det var jo den tilgang, vi måtte tage.

Så vi stak gaflerne i Gastromés bud på en svampetoast. Dét må man sige, at de kunne finde ud af. Svampeskiverne var store og lå indsvøbt i en dejlig flødestuvning, der var fed og salt og havde en fin syre fra syltede rødløg. En simpel servering, men perfekt comfort food med en lille festivalpromille.

Herfra gik turen lige til hovedretten. Helstegt okse med portvinssauce skilt med ramsløgsolie og tilbehør i form af stegte små kartofler samt små buketter broccoli og blomkål.

Det lignede mere en servering fra et godt brasserie end en Michelin-restaurant, men køkkenet havde ramt tilberedningen lige i øjet. Kødet var perfekt mørt, og med den tilhørende sauce var jeg klar til at forsværge alle oksekødsburgere på festivalpladsen. Her var der tale om kvæg med velsmag.

Tilbehøret fungerede fint sammen med kødet, selvom min medspiser syntes, at særligt de grønne indslag så noget triste ud. De var dog vendt i en delikat vinaigrette, som løftede de små buketter.

Mens vi spiste af de varme retter, skulle vi også prøve Gastromés andre indslag. Saltbagt selleri i fermenteret sellericreme var så langt fra typisk festivalmad, som man næsten kan komme - på den gode måde. Sellerien var sammen med oksen blandt middagens klart bedste serveringer.

Her blev vi ramt af en bombe af umami, som hang ved længe efter første bid. Der var syre og en knasende tekstur fra mandler, som gjorde hver mundfyld til en lille nydelse.

Generelt var det generøse portioner, og hen mod slutningen af måltidet måtte vi kæmpe en anelse for at få plads til det hele. Vi kunne dog ikke lade kalvetataren stå urørt. Kødet var fint i teksturen og blandet med kapers og godt krydret med tabasco. Klassisk i udtrykket og med en bunke pomfritter med trøffelmayonnaise til.

Prisen for måltidet er høj, serveringen er til den hurtige side og maden er ikke på niveau med den, der serveres på Gastromés hjemmebane i Risskov. Til gengæld ramte køkkenet rigtigt med størstedelen af serveringerne, som skabte en madmæssig timeout, der er kærkommen, når diæten ellers hedder fastfood og drinks.

Det var tæt på fremragende, men mindre kan også gøre det. Vi stavrede ud på festivalpladsen med fornyet tro på tilværelsen.

Skulle det være et lille smut til Pytkøbing, Kollywood eller Mælkevejen?

I årets nye installation på Smukfest kan man få en pause fra koncerter og fadøl. Her kan man sætte både telefon og sanser på flytilstand.

- Her er hele tiden optaget. Især i ydertimerne - mellem 19-22.30 har vi lang kø, fortæller "pilot" Arash Frank Skelberg, der er frivillig.

- Folk kommer simpelthen for at få en pause fra den ekstreme stimuli af musik, lys og mennesker.

En, der trængte til en pause, er Tina Green.

- Du faldt da vidst i søvn, så jeg lod dig bare sove, siger Arash Frank Skelberg, da hun kommer ud efter en halv time.

Man har ellers kun 10 minutter ad gangen.

- Det var simpelthen fedt bare lige at lukke og slukke. Det er svært at få opladt sin telefon på festivalen - og jeg trængte bare lige til at trække stikket, siger Tina Green.

Når verdensstjerner gæster det østjyske, overnatter de ofte på Hotel Royal.

Tidligere har Madonna boet på det århusianske hotel. Det samme har George Michael, David Beckham, Justin Bieber og Will Smith.

Og nu kan den britiske kæmpestjerne Robbie Williams tilføjes til listen, for i forbindelse med sin optræden på Smukfest onsdag aften, overnattede sangeren også på byens kendishotel.

I en video på sin instagramprofil viser Robbie suiten frem.

- De fleste kender min backstage-rider, den er meget berømt, siger Robbie Williams om den liste, som de fleste musikere har med krav til, hvad der skal være til rådighed i deres omklædningsrum bag scenen.

- Men de færreste kender min hotel-rider. Den er meget simpel, fortæller Robbie Williams i videoen.

- Min rider skal indeholde mandariner, vand, bananer.

- Og "lofts-babser", tilføjer han med glimt i øjet, mens han filmer op i loftet på en halvnøgen kvinde, som er en del af loftsmaleriet i suiten, der er prydet med motiver fra den nordiske mytologi.

Samme kvinde tiltrak Will Smiths opmærksomhed under hans besøg i Aarhus sidste år, hvor han ligeledes overnattede efter Smukfest.

Malerierne over sengen er malet af den polske batalje-maler, Andrzej Kowalczyk, der begyndte sin udsmykning af Hotel Royal i begyndelsen af 1990'erne.

Den omtalte suite bærer navnet "Rosensuiten", og blev først taget i brug i 2025. Tidligere fungerede den som et mødelokale, men hotellet ville gerne bruge rummet på en ny måde, netop på grund af de unikke loftsmalerier, har hotelchefen fortalt tidligere fortalt til Stiften.

Koncerten med Robbie Williams fik i øvrigt fire stjerner her i avisen. Du kan læse den her.

Stemningen var på kogepunktet, allerede inden den fremadstormende danske rapper Michael Williams gik på scenen Månen torsdag aften på Smukfest.

- Før koncerten var folk totalt på. Der var sindssygt proppet, fortæller 19-årige Andreas Bisgaard Bøcker, der var blandt gæsterne oppe foran til koncerten.

Så hoppede Michael Williams frem på scenen, og folk gik for alvor amok. De skubbede til hinanden, og der blev dannet flere moshpits fordelt rundt ved den store teltscene.

- Der var nærmest to moshpits i gang hele tiden. Og til sidst blev nærmest hele fronten omdannet til én stor moshpit.

En moshpit er, når publikum skubber og vælter ind i hinanden i én stor kødklump til koncerter

- Det var meget voldsomt, men også lidt sjovt, indrømmer Andreas Bisgaard Bøcker, der er på Smukfest for anden gang.

Men så gik legen ikke længere.

Pludselig blev koncerten afbrudt, og to konferencier gik ud på scenen og meddelte, at publikum skulle stoppe med at skubbe hinanden.

- Folk begyndte at buhe, og gjorde nærmest klar til igen at lave moshpits. Så gik koncerten i gang igen, og moshpitsene fortsatte, siger Andreas Bisgaard Bøcker.

Lidt senere blev koncerten afbrudt igen, hvorefter der blev sendt vagter ud blandt publikum.

- Først anden gang koncerten bliver stoppet, siger Michael Williams fra scenen, at folk skal holde op, for ellers har han fået at vide, at koncerten stopper helt.

Samtidig bad konferenciererne folk tage tomlen op for at vise, at man havde forstået beskeden.

- Men folk tog tomlen ned og buhede, siger Andreas Bisgaard Bøcker.

Koncerten gik igen i gang, men denne gang holdt de festglade gæster sig nu alligevel i skindet og opførte sig ordenligt af frygt for, at koncerten skulle stoppe helt.

Lige indtil koncerten nærmede sig sin afslutning.

- Der så det ikke ud til, at vagterne længere stod blandt publikum, for folk var jo stoppet. Men så var der pludselig vild moshpit igen de sidste par numre, siger Andreas Bisgaard Bøcker.

Undervejs i koncerten sagde den populære rapper Michael Williams, at publikum skulle huske at passe på hinanden.

- Folk væltede nogle gange, så det var måske på grænsen til at være lidt farligt. For du styrer ikke så meget selv, når du står der. Du bliver bare kastet rundt.

Koncerten var egentlig nær sin afslutning, men fordi uroen blev ved, besluttede Smukfest at lukke koncerten ned.

Alt i alt havde Andreas Bisgaard Bøcker alligevel en positiv koncertoplevelse.

Hvad synes du Smukfest burde have gjort?

- De kunne nok ikke rigtig gøre andet, end de gjorde. For folk var så ligeglade, siger han.

I en sms til Stiften udtaler Smukfests sikkerhedschef Thomas Rydahl.

"På Månescenen i går under Michael Williams var vi nødsaget til at lave korte stop under koncerten, da publikum desværre festede uhensigtsmæssigt i forhold til sikkerheden foran scenen."

Til sidst så Smukfest sig nødsaget til at lukke koncerten ned.

"Efter flere forsøg på at opretholde en god feststemning fra såvel Smukfests konferencier som artistens management, besluttede vi ved koncertens nære afslutning at stoppe koncerten og sige tak for i aften," udtaler sikkerhedschefen.

Ingen kom umiddelbart noget til. Og den 19-årige, Stiften talte med, troede egentlig koncerten sluttede normalt som den skulle.

"Derudover havde vi kun kærlige, gode fester i skoven i går," skriver Thomas Rydahl.

Fredagen bød på endnu en glad og forholdsvis rolig festival på Smukfest. Det er konklusionen lørdag formiddag fra vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard.

- I forhold til, at der er så mange gæster, holder sagerne sig på et lille niveau, oplyser han.

Vagtchefen fortæller, at der natten til lørdag blev anmeldt en voldepisode klokken 01:24. Her kom en 24-årig mand fra Esbjerg og en 25-årig kvinde fra København op at diskutere.

Den 24-årige mand valgte i diskussionen at nikke kvinden en skalle, og det udløste både en sigtelse, at han fik klippet armbåndet og en bortvisning fra pladsen.

Kvinden kom ikke alvorligt til skade, og vagtchefen fortæller, at det er uvist, hvorvidt de to parter kendte hinanden.

Sydøstjyllands Politi foretager også en permanent indsats i Skanderborg-by i forhold til parkering og færdsel.

Her blev én bil fjernet, da den holdt ulovligt, mens 78 biler fik en parkeringsbøde.

Generelt melder vagtchefen dog om mere rolige færdselsforhold, da de fleste gæster har indkvarteret sig på festivalpladsen nu.

Der blev også uddelt ni bøder for overtrædelse af narkoloven.