16-årig med autisme skal bag lås og slå: Autismeforeningens formand frygter for hendes liv
Børn- og Ungeudvalget i Skanderborg Kommune har besluttet, at 16-årige Annika Balle Olsen skal anbringes på en særligt sikret afdeling. Hun er ikke kriminel. Familien vil klage, mens formanden for Autismeforeningen frygter, at anbringelsen kan få fatale konsekvenser.
Artiklen er redigeret torsdag klokken 20.18 med nye informationer om tidspunktet for Annika Balle Olsens anbringelse på Grenen-Dalstrup.
Det var et chok for familien, da afgørelsen onsdag kom i e-Boks.
16-årige Annika Balle Olsen fra Galten, der har autisme og ADHD, skal tvangsanbringes på en særligt sikret døgninstitution i en observationsperiode på tre måneder. Med mulighed for forlængelse.
Og med bare to dages varsel fik hun torsdag eftermiddag besked om, at hun allerede lørdag den 3. oktober skal flytte ind på Grenen-Dalstrup ved Grenaa.
Hun er ikke sigtet eller dømt for kriminalitet. Men Børn- og Ungeudvalget i Skanderborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at anbringe hende bag låste døre for at afklare hendes behov og senere finde en mindre indgribende løsning.
Som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, har Annika været anbragt tre steder på to år. Senest har hun boet alene i en campinghytte i Horsens, efter at bostedet Corvia opsagde hende.
Men moren, Eva Maria Olsen, frygter, at afgørelsen får den stik modsatte effekt.
- Jeg er alvorligt bekymret. Det kan godt være, at personalet er godt, men det hjælper ikke på rammerne. Vi er virkelig bange for, hvor skadeligt det kan være for hende, siger hun.
Følte sig hørt - men derefter overset
Annika sad alene i campinghytten, da hun fik beskeden. Kort efter ringede hun grædende til sin mor.
- Hun var så ked af det og bange, fordi hun ikke vil på den lukkede, og frygter, at hun får det meget skidt.
På mødet med Børne- og Ungeudvalget forud for afgørelsen oplevede Eva Maria Olsen ellers, at udvalget lyttede.
Hun fik mulighed for at forklare sin datters behov, og advokaterne argumenterede for, at Annikas behov allerede er godt beskrevet af VISO og Corvia. Ifølge moren var det derfor svært at forstå, at konklusionen alligevel blev en særligt sikret afdeling.
Annika er bange for låste døre, nye omgivelser og endnu en flytning, fortæller moren. De seneste måneder har i forvejen været præget af at pakke ting ned, skabe nye relationer og skulle vænne sig til nye rammer.
Annikas historie kort
Annika har ADHD og atypisk autisme. Ifølge familien begyndte hendes mistrivsel i 4. klasse.
Hun blev anbragt uden for hjemmet i august 2024 og har siden boet på Fonden Ørting ved Odder, Fjordlivet ved Ringkøbing og Corvia ved Solbjerg.
På Fjordlivet fik hun det ifølge familien værre og reagerede med voldsomme nedsmeltninger, hvor hun blandt andet råbte, skreg og kastede med ting. Journalen beskriver et stort behov for ro, struktur og forudsigelighed.
Fjordlivet opsagde hende i april. På Corvia beskriver familien, at Annika hen over sommeren fik det bedre end længe: Hun var til koncerter, i biografen og sammen med venner og familie. Corvia vurderede samtidig, at støj og fælles faciliteter gjorde, at hun ikke kunne trives, og opsagde hendes plads i august.
Siden har hun boet midlertidigt i en campinghytte i Horsens med besøg fra støttepersoner, hvor Annika ifølge hende selv og moren især har fået det bedre på grund af ro og egne faciliteter.
Lørdag den 3. oktober flytter hun ind på en særligt sikret afdeling på Grenen-Dalstrup.
På Grenen-Dalstrup skal Annika bo på en afdeling sammen med fire andre piger, men får eget værelse med tv og tilhørende badeværelse.
Udover tøj, sko og personlige ejendele må hun medbringe én flyttekasse, men som hun i starten ikke vil have adgang til. I begyndelsen må hun ikke have egen mobiltelefon, men kan i stedet ringe fra afdelingens telefon. Hun må heller ikke medbringe sit keyboard, som ifølge Annika selv, har været en af hendes vigtigste coping-strategier det seneste år.
- Mit og pædagogernes arbejde er nu at forberede hende mest muligt. Men vi er bange for, at det her kan få hende ud over kanten, siger Eva Maria Olsen.
Bekymringen deles af Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen.
- Den yderste konsekvens er, at Annika ikke overlever det her, siger hun.
Udvalg: åbent sted er ikke forsvarligt
Børn- og Ungeudvalget skriver i afgørelsen, som SkanderborgLIV har læst, at en flytning til et nyt åbent anbringelsessted kan udløse alvorlige nedsmeltninger, udadreagerende eller selvskadende adfærd, rømning og trusler om selvmord.
Derfor vurderer udvalget, at Annika har brug for en særligt sikret ramme, hvor hendes reaktioner kan håndteres, og hvor hendes behov kan iagttages, før der findes en mindre indgribende løsning.
Sådan fungerer Børne- og Ungeudvalget
Familierådgivningen undersøger sagen og laver en indstilling til, hvilken løsning kommunen mener, barnet eller den unge har brug for.
I de mest indgribende sager kan Familierådgivningen ikke træffe afgørelsen selv. Det gælder blandt andet anbringelse uden samtykke og ophold på sikrede eller særligt sikrede afdelinger.
Her sendes sagen til Børn- og Ungeudvalget, som består af:
- To kommunalpolitikere. I Skanderborg sidder Charlotte Vindeløv (S) som formand, mens Christina Bottke (V) også er medlem.
- To børnesagkyndige med pædagogisk eller psykologisk baggrund
- En dommer
Barnet eller den unge og forældrene kan møde med hver sin advokat og fortælle deres syn på sagen. Udvalget træffer derefter afgørelsen.
Afgørelsen kan klages til Ankestyrelsen og siden indbringes for retten.
Familien og Annikas advokater er uenige. De peger på, at VISO og Corvia allerede har beskrevet hendes behov for ro, forudsigelighed og skærmning, og at Corvia især fremhævede fælles bad, køkken og støj som problemer. De mener derfor, at Annika mangler et mere specialiseret og fysisk tilpasset tilbud eller egen lejlighed med løbende støtte.
Det mener udvalget dog ikke er forsvarligt.
Familierådgivningen vurderer, at hverken en åben anbringelse med egne faciliteter eller en egen lejlighed kan dække Annikas behov. Begrundelsen er, at bedringen i campinghytten ifølge indstillingen hænger sammen med, at hun er isoleret og mødes af meget få krav – ikke med, at hendes grundlæggende vanskeligheder er mindsket.
Familierådgivningen vurderede desuden, at der ikke var konkret dokumentation for, at Annika aktuelt var til fare for sig selv i den grad, der kræves for at blive anbragt efter det såkaldte farlighedskriterium.
“Det sidste, hun har brug for”
Formand for Autismeforeningen Karina Bundgaard mener, at mange unge som Annika ofte oplever ikke at få den rette autismespecifikke støtte, ro og forudsigelighed og at belastningen derfor vokser.
- Det sidste, en pige som Annika har brug for, er at blive anbragt på Grenen. Hun har brug for at blive lyttet til og mødt med de rette kompetencer, ro og forudsigelighed. Det rette er ikke at låse hende inde, siger Karina Bundgaard.
Læs hele svaret fra Christian Rotbøl, Chef for Børn og Unge i Skanderborg Kommune.
I vores tidligere dækning af sagen stillede vi følgende spørgsmål til Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl.
1. Oplever Skanderborg Kommune generelt mangel på højt specialiserede og skærmede tilbud til unge med alvorlig psykisk mistrivsel og neurodivergens, som hverken passer i åbne botilbud, psykiatrien eller på sikrede institutioner?
På landsplan ser vi en stigende kompleksitet i de sager, der omhandler børn og unge med omfattende psykiske vanskeligheder og neurodivergente diagnoser såsom autisme og ADHD. Det kan gøre det vanskeligt at finde ledige pladser i egnede åbne botilbud, der præcist matcher den enkelte unges behov.
Skanderborg Kommune oplever ligesom mange andre kommuner, at der for nogle unge kan være mangel på pladser til meget specialiserede åbne botilbud, særligt når der er tale om komplekse problemstillinger, som kombinerer psykisk mistrivsel, sociale udfordringer og behov for høj grad af skærmning. Vi arbejder derfor løbende på at finde de bedst egnede løsninger i samarbejde med specialiserede tilbud, regioner og andre relevante samarbejdspartnere.
Anbringelse på en sikret eller særligt sikret institution er blandt de mest indgribende indsatser efter barnets lov og kan alene anvendes, når lovens betingelser er opfyldt.
2. Hvad gør Skanderborg Kommune for at forebygge, at unge med alvorlige psykiske vanskeligheder ender på en sikret eller særligt sikret afdeling, fordi et mindre indgribende tilbud ikke findes?
Vi arbejder ud fra princippet om den mindst indgribende indsats, som kan sikre, at den unge modtager den nødvendige støtte, behandling og omsorg i et tilbud, som samtidig kan imødekomme den unges aktuelle udfordringer.
Derfor arbejder vi blandt andet med tidlig indsats, tæt samarbejde med familien og netværket omkring den unge, tværfagligt samarbejde mellem social-, skole- og sundhedsområdet, løbende opfølgning på den unges udvikling og trivsel, samt løbende vurdering af mulighederne for støtte i mindre indgribende tilbud, så behovet for anbringelse på en sikret eller særligt sikret institution så vidt muligt undgås.
Når sådanne anbringelser alligevel kommer på tale, sker det alene efter en konkret vurdering af den unges situation og inden for de rammer, som barnets lov fastsætter. Anbringelse på en sikret eller særligt sikret institution er blandt de mest indgribende indsatser efter barnets lov og kan alene anvendes, når lovens betingelser er opfyldt, fx hvor der er et særligt behov for at forhindre, at den unge udsætter sig selv eller andre for alvorlig fare, unddrager sig nødvendig hjælp eller i øvrigt befinder sig i en situation, hvor de særlige lovbestemte kriterier er opfyldt. Det vil altid være en forudsætning for indstilling, at den unges behov ikke kan imødekommes forsvarligt gennem mindre indgribende eller åbne tilbud.
3. Hvor mange unge fra Skanderborg Kommune er aktuelt anbragt på en særligt sikret afdeling af sociale årsager?
Skanderborg Kommune har aktuelt ikke anbragt personer på særligt sikrede afdelinger.
4. Hvor mange unge fra Skanderborg Kommune har de seneste fem år været anbragt på henholdsvis sikrede og særligt sikrede afdelinger af sociale årsager?
Skanderborg Kommune har haft 3 unge anbragt på sikrede eller særligt sikrede afdelinger af sociale årsager indenfor de seneste 5 år.
Herudover har der i yderligere to sager været truffet afgørelser i Børn og ungeudvalget, hvor afgørelserne efterfølgende ikke har kunnet effektueres grundet pladsmangel på sikret/særlig sikret institution.
Hun kalder sagen for et eksempel på strukturelt omsorgssvigt. Behovet for hjælp er blevet set, men der er efter hendes vurdering sat for sent og for uspecifikt ind.
Annikas sag er del af en større udvikling. I 2012 var otte procent af anbringelserne på landets sikrede institutioner såkaldte "sociale anbringelser". I 2025 var andelen 46 procent, viser tal fra Danske Regioner.
Det er unge, som ikke er anbragt på grund af en straffesag, men efter en kommunal vurdering af, at de har behov for den sikrede ramme.
Ifølge Karina Bundgaard hænger udviklingen sammen med mangel på højt specialiserede tilbud.
- Kommunerne mangler massivt de rette tilbud. Når man ikke får sat ind med den rigtige hjælp og lytter til den unge, ender man med at skubbe dem længere ud, siger hun.
Annika ender med at flytte to gange på tre dage, da hun onsdag flyttede til et midlertidigt sted i Juelsminde og lørdag rykker videre til Grenen-Dalstrup.
Familien vil klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Formanden for Børne- og Ungeudvalget, Charlotte Vindeløv (SF), oplyser, at hun ikke kan udtale sig om konkrete sager.