Artiklen er redigeret torsdag klokken 20.18 med nye informationer om tidspunktet for Annika Balle Olsens anbringelse på Grenen-Dalstrup.

Det var et chok for familien, da afgørelsen onsdag kom i e-Boks.

16-årige Annika Balle Olsen fra Galten, der har autisme og ADHD, skal tvangsanbringes på en særligt sikret døgninstitution i en observationsperiode på tre måneder. Med mulighed for forlængelse.

Og med bare to dages varsel fik hun torsdag eftermiddag besked om, at hun allerede lørdag den 3. oktober skal flytte ind på Grenen-Dalstrup ved Grenaa.

Hun er ikke sigtet eller dømt for kriminalitet. Men Børn- og Ungeudvalget i Skanderborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at anbringe hende bag låste døre for at afklare hendes behov og senere finde en mindre indgribende løsning.

Som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, har Annika været anbragt tre steder på to år. Senest har hun boet alene i en campinghytte i Horsens, efter at bostedet Corvia opsagde hende.

Men moren, Eva Maria Olsen, frygter, at afgørelsen får den stik modsatte effekt.

- Jeg er alvorligt bekymret. Det kan godt være, at personalet er godt, men det hjælper ikke på rammerne. Vi er virkelig bange for, hvor skadeligt det kan være for hende, siger hun.

Annika sad alene i campinghytten, da hun fik beskeden. Kort efter ringede hun grædende til sin mor.

- Hun var så ked af det og bange, fordi hun ikke vil på den lukkede, og frygter, at hun får det meget skidt.

På mødet med Børne- og Ungeudvalget forud for afgørelsen oplevede Eva Maria Olsen ellers, at udvalget lyttede.

Hun fik mulighed for at forklare sin datters behov, og advokaterne argumenterede for, at Annikas behov allerede er godt beskrevet af VISO og Corvia. Ifølge moren var det derfor svært at forstå, at konklusionen alligevel blev en særligt sikret afdeling.

Annika er bange for låste døre, nye omgivelser og endnu en flytning, fortæller moren. De seneste måneder har i forvejen været præget af at pakke ting ned, skabe nye relationer og skulle vænne sig til nye rammer.

På Grenen-Dalstrup skal Annika bo på en afdeling sammen med fire andre piger, men får eget værelse med tv og tilhørende badeværelse.

Udover tøj, sko og personlige ejendele må hun medbringe én flyttekasse, men som hun i starten ikke vil have adgang til. I begyndelsen må hun ikke have egen mobiltelefon, men kan i stedet ringe fra afdelingens telefon. Hun må heller ikke medbringe sit keyboard, som ifølge Annika selv, har været en af hendes vigtigste coping-strategier det seneste år.

- Mit og pædagogernes arbejde er nu at forberede hende mest muligt. Men vi er bange for, at det her kan få hende ud over kanten, siger Eva Maria Olsen.

Bekymringen deles af Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen.

- Den yderste konsekvens er, at Annika ikke overlever det her, siger hun.

Børn- og Ungeudvalget skriver i afgørelsen, som SkanderborgLIV har læst, at en flytning til et nyt åbent anbringelsessted kan udløse alvorlige nedsmeltninger, udadreagerende eller selvskadende adfærd, rømning og trusler om selvmord.

Derfor vurderer udvalget, at Annika har brug for en særligt sikret ramme, hvor hendes reaktioner kan håndteres, og hvor hendes behov kan iagttages, før der findes en mindre indgribende løsning.

Familien og Annikas advokater er uenige. De peger på, at VISO og Corvia allerede har beskrevet hendes behov for ro, forudsigelighed og skærmning, og at Corvia især fremhævede fælles bad, køkken og støj som problemer. De mener derfor, at Annika mangler et mere specialiseret og fysisk tilpasset tilbud eller egen lejlighed med løbende støtte.

Det mener udvalget dog ikke er forsvarligt.

Familierådgivningen vurderer, at hverken en åben anbringelse med egne faciliteter eller en egen lejlighed kan dække Annikas behov. Begrundelsen er, at bedringen i campinghytten ifølge indstillingen hænger sammen med, at hun er isoleret og mødes af meget få krav – ikke med, at hendes grundlæggende vanskeligheder er mindsket.

Familierådgivningen vurderede desuden, at der ikke var konkret dokumentation for, at Annika aktuelt var til fare for sig selv i den grad, der kræves for at blive anbragt efter det såkaldte farlighedskriterium.

“Det sidste, hun har brug for”

Formand for Autismeforeningen Karina Bundgaard mener, at mange unge som Annika ofte oplever ikke at få den rette autismespecifikke støtte, ro og forudsigelighed og at belastningen derfor vokser.

- Det sidste, en pige som Annika har brug for, er at blive anbragt på Grenen. Hun har brug for at blive lyttet til og mødt med de rette kompetencer, ro og forudsigelighed. Det rette er ikke at låse hende inde, siger Karina Bundgaard.

Hun kalder sagen for et eksempel på strukturelt omsorgssvigt. Behovet for hjælp er blevet set, men der er efter hendes vurdering sat for sent og for uspecifikt ind.

Annikas sag er del af en større udvikling. I 2012 var otte procent af anbringelserne på landets sikrede institutioner såkaldte "sociale anbringelser". I 2025 var andelen 46 procent, viser tal fra Danske Regioner.

Det er unge, som ikke er anbragt på grund af en straffesag, men efter en kommunal vurdering af, at de har behov for den sikrede ramme.

Ifølge Karina Bundgaard hænger udviklingen sammen med mangel på højt specialiserede tilbud.

- Kommunerne mangler massivt de rette tilbud. Når man ikke får sat ind med den rigtige hjælp og lytter til den unge, ender man med at skubbe dem længere ud, siger hun.

Annika ender med at flytte to gange på tre dage, da hun onsdag flyttede til et midlertidigt sted i Juelsminde og lørdag rykker videre til Grenen-Dalstrup.

Familien vil klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Formanden for Børne- og Ungeudvalget, Charlotte Vindeløv (SF), oplyser, at hun ikke kan udtale sig om konkrete sager.

- Det er farligt og sundhedsskadeligt at bo i de bygninger, og derfor skal der gøres noget NU.

Sådan lød det i en klage til Skanderborg Andelsboligforening over lejlighederne på Vestergade 49 og 55-59, også kaldet afdeling 32, i 2021.

Heri sender beboerne en række billeder af de skimmelramte lejligheder, ligesom de beskriver, at to beboere har udviklet slem astma af at bo i de fugtramte lejligheder.

Men da Skanderborg Kommunes tilsyn spørger boligselskabet til sagen efter SkanderborgLIVs dækning, lyder det - for beboerne - noget overraskende svar fra boligforeningen:

- Skanderborg Andelsboligforening oplyser, at de ikke har været bekendt med sagen, men at de nu vil påbegynde en undersøgelse af de 10 lejemål i afdelingen.

Det på trods af, at beboerne fem år forinden altså sendte en klage til boligselskabets daværende direktør, ligesom de ifølge beboeren Merethe Jæger også udleverede den til boligselskabets tekniske chef.

Derfor blev hun harm, da hun læste referatet fra dialogen med Skanderborg Kommune.

- Det bliver jeg vred over. Når vi nu kan bevise, at vi har klaget, skulle vi så have rendt og viftet med den hver uge for at få hul igennem?

SkanderborgLIV har spurgt Kent Hansen, der er direktør i Skanderborg Andelsboligforening, hvad boligforeningen mener, når de til mødet med kommunen udtaler, at de ikke har været bekendt med sagen - og hvordan det hænger sammen med klagen, der blev sendt i 2021.

Det har han ikke svaret på. I en skriftlig kommentar forholder han sig til mit andet spørgsmål om tidsplanen for eventuelle forbedringer af lejlighederne.

Her skriver han, at boligforeningen kontaktede Merethe Jæger og de øvrige beboere efter SkanderborgLIVs dækning:

- Når de relevante oplysninger er indsamlet og gennemgået, vil vi foretage en samlet vurdering af de konstaterede forhold og tage stilling til, om der er behov for yderligere undersøgelser eller andre opfølgende tiltag. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til konkrete løsningsforslag eller en eventuel tidsplan, lyder det fra Kent Hansen.

SkanderborgLIV har også spurgt Skanderborg Kommune, om de har efterprøvet oplysningen om, at boligforeningen ikke kendte til sagen, samt hvad kommunen kendte til bygningernes stand inden vores dækning.

Herfra oplyser chef for byrådssekretariatet og HR Henrik Rosenlund Knudsen, der også var med til mødet med Skanderborg Andelsboligforening, at kommunen i dialogen fokuserede mest på de fremadrettede løsningsmuligheder, og at de ikke havde kendskab til klagen på forhånd.

Han påpeger, at en screeningsrapport fra april 2021, der var udarbejdet af D.A.I., ikke viste væsentlige skimmelproblemer i lejlighederne.

Heri står der, at der er "generelt risiko for skimmelvækst på udsatte steder rundt i hele boligen pga. fugtige og kolde overflader på ydervæggene", men at der ikke ses væsentlige gener af fugtbelastning i lejlighederne.

Selvom Merethe Jæger blev vred over Skanderborg Andelsboligforenings svar til kommunen, er hun forsigtigt optimistisk omkring fremtiden. Hun har nemlig fået at vide, at lejlighederne står overfor en renovering, og at hun vil blive genhuset undervejs.

- Jeg glæder mig til, hvis jeg kan blive flyttet ud og komme tilbage til et rigtigt hjem med masser af ren luft. Men det skal også gøres ordentligt. Det hjælper jo ikke, at de bare pynter på det med lidt maling - det kræver en gennemgribende indsats, siger Merethe Jæger.

Børnehuset Guldsmeden i Skovby står ikke til at genåbne før 1. november 2027.

Det skyldes, at de foreløbige undersøgelser viser et behov for et større renoveringsarbejde, herunder klimasikring mod fugt.

Men det betyder ikke, at de cirka 130 børn skal være genhuset i forskellige børnehuse i al den tid. For en ny modulinstitution er under opbygning, og alt tyder på, at der er en samlet løsning for alle børnene 1. november i år.

Det fortæller Trine Frengler (S), der er formand for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Skanderborg Kommune.

- Vi er fuldstændig klar over, at det er en belastning for både personale og familier, og derfor sørger vi for en samlet løsning, lige ved siden af Guldsmeden. De moduler kan stå der, indtil Guldsmeden er klar, siger hun.

Genhusningen og etableringen af pavillonerne kommer til at koste 13,4 millioner kroner, mens reetableringen af børnehuset og klimasikring kommer til at koste 8,6 millioner. Alt i alt skal byrådet altså godkende udgifter på 22 millioner kroner, hvoraf de 5,4 allerede er godkendt. Kommunen er ikke forsikret mod denne type skader.

Imens lader den klare forklaring på problemerne vente på sig.

- Der er ikke en entydig forklaring, men måske det kommer, når man piller børnehuset fra hinanden, siger Trine Frengler.

Hun fortæller, at der tidligere har været vandskader i bygningen, men at kommunen har bestilt et firma til at måle niveauerne og følge dem tæt. Så hun er tryg ved kommunens håndtering.

- Lige nu er det vigtigste, at vi først åbner børnehuset igen, når vi er sikre på, at det er væk - og har truffet foranstaltninger for, at det ikke kommer igen. Det kan jeg godt forstå, at forældrene også er optaget af, siger Trine Frengler.

Dengang 24-årige Mohamad Tarek Younes havde kun været på fri fod i nogle måneder, da han sammen med en gruppe kammerater satte sig i en bil med kurs mod Skanderborgs industrikvarter.

Hans ven havde brug for hjælp med at få nogle penge ud af en bekendt efter en angivelig handel med puffbars. Derfor trillede de 19. december 2024 hen til det 21-årige offer, og truede ham med en økse.

Det kunne Stiften beskrive, da de blev dømt i Retten i Horsens i juni 2025. Og nu har Vestre Landsret skærpet straffen for den nu 25-årige Mohamad Tarek Younes. Det skriver Statsadvokaten i Viborg på Anklager Update.

Han er derfor nu idømt fængsel i to et halvt år for "i forening med tre andre at have begået ulovlig tvang samt forsøg på røveri i december 2024 i Skanderborg ved bl.a. trussel med en økse," som det står i meddelelsen.

Hvis navnet Mohamad Tarek Younes ringer en klokke hos læseren, er det fordi, han for tre år siden blev idømt fire års fængsel i en stor sag, hvor han blandt andet blev dømt for under vanvidskørsel at påkøre og lemlæste en politibetjent.

Mens han sad bag tremmer, i februar 2023, blev han desuden dømt for en mange timer lang bortførsel af og vold mod en ung mand. Det kostede ham yderligere otte måneders fængsel.

Han blev løsladt i sommeren 2024 med halvandet år tilbage af sin straf. Og der skulle ikke gå mere end seks måneder, før han igen begik grov kriminalitet.

Denne gang på Sverigesvej i Skanderborg, hvor Retten i Horsens lagde særligt vægt på, at han havde den mest aktive rolle under overfaldet, og at forbrydelsen blev begået ganske kort tid efter hans prøveløsladelse sidste sommer.

For overfaldet begyndte ved det 21-åriges offers arbejdsplads på Sverigesvej i Skanderborg. Her kom offeret ud til de fire unge mænd, der havde et klart ærinde:

- Du skal betale 200.000 kroner, og ellers skal du betale med blod, sagde dengang 24-årige Mohamad Tarek Younes til offeret.

En af de andre unge mænd viste offeret en økse, ligesom der blev talt om dummebøder. Kort efter overtalte de den 21-årige til at sætte sig ind i Mohamad Tarek Younes' VW Golf, som han ikke selv måtte køre efter dommen for vanvidskørsel.

Det er ikke til at vide, hvad der var sket med den 21-årige, hvis ikke Golf'en var blev stoppet af politiet i nærheden af Harlev lige efter midnat.

Men det blev den, og efterfølgende blev de fire mænd og den enes kæreste varetægtsfængslet og siden dømt for røveriforsøg, trusler og ulovlig tvang.

SkanderborgLIV nævner i udgangspunktet altid navnet på personer, som bliver idømt mindst ét års ubetinget fængsel. Du kan læse mere om vores retningslinjer for dækningen af retssager i vores presseetiske regler.

Militære køretøjer og tusindvis af bevæbnede soldater kommer til Skanderborg.

Fra 1. til 4. oktober turnerer Hjemmeværnets soldater rundt i Fyn og Jylland, og det gør de ikke kun i de kendte øvelsesterræn.

Denne gang kommer soldaterne til at blive en del af bybilledet i blandt andet Skanderborg.

Det gør de som et led i en af de største hjemmeværnsøvelser i nyere tid, som det bliver beskrevet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der er tale om en planlagt øvelse, så der er ingen grund til bekymring, hvis du ser soldater eller militære køretøjer i området, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Øvelsen går under navnet Blåtand og skal gennemføres, så Hjemmeværnets soldater - ifølge Hjemmeværnet selv - er klar, så de kan støtte Forsvaret, politiet, kommuner og andre myndigheder, hvis en "alvorlig krise" skulle opstå.

Helt konkret skal de tusindvis af frivillige soldater træne bevogtning af samfundskritisk infrastruktur, patruljering og bevogtning af jordbaseret luftforsvar.

Hvordan de øvelser kommer til at foregå, hvad det helt præcist betyder, og hvor de præcist kommer til at foregå i Skanderborg, melder Hjemmeværnet og Syd- og Sydøstjyllands Politi ikke noget om.

- Det er vigtigt, at vores soldater forbereder og øver sig under realistiske forhold. Det betyder, at de er nødt til at træne i de områder, hvor en reel krise kan ramme. Derfor vil danskerne møde Hjemmeværnet på andre måder, end de tidligere har været vant til, siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen i en pressemeddelelse.

Vi skal helt tilbage til 2016 for at finde en øvelse i samme størrelsesorden som øvelse Blåtand.

Endnu længere skal vi tilbage for at find en øvelse af samme karakter, som den der skal udspille sig fra den 1. oktober til den 4. oktober.

Ifølge Hjemmeværnet skal vi helt tilbage til Den Kolde Krig for at finde en lignende hjemmeværnsøvelse.

De tusindvis af bevæbnede soldater i Jylland vil udover Skanderborg blandt andet kunne ses i Odder, Silkeborg, Aarhus, Kolding, Fredericia, Hedensted, Vejle, Give og Grindsted, oplyser Syd- og Sydøstjyllands Politi.