Vi steg ombord: En time senere forstod vi hypen
SkanderborgLIV tester oplagte lokale sommerferieidéer med en sejltur på Rybåden.
Det er hurtigt tydeligt, at det er en særlig oplevelse, der venter forude. En velklædt kaptajn byder os høfligt ombord på båden Falken, der med motoren i brummende tomgang lader lugten af søvand blande sig med benzinosen.
Vi skal sejle med Hjejleselskabets Ry-båd til Himmelbjerget og tilbage, fordi vi på SkanderborgLIV i løbet af sommeren sætter fokus på alle de dejlige feriemuligheder, vi har i baghaven.
På slaget 9.30 tøffer vi afsted, og jeg lytter nysgerrigt med på mine medpassagerers samtale, et venindepar hvoraf den ene er tydeligt lokal.
Hun fortæller ivrigt om båden og især destinationen, Himmelbjerget.
- Sidste år plantede kongen jo en eg. Kongeegen. Den må vi se.
Vi sejler gennem lystbådehavnen og ud på det åbne vand fra Birksø. Nu har sølugten overtaget, og et par ænder rapper hjemligt ved siden af Falken, der tøffer videre mod indsnævringen, hvor Birksø bliver Gudenå.
Danmarks svar på Everglades, som en tidligere bådgæst begejstret har beskrevet det tætte krat langs åen, der vokser helt ned i vandet. Jeg nyder udsigten, mens vores kaptajn stolt fortæller, at vi også sejler forbi et sted med isfugle senere.
Fakta: Hjejleselskabets Ry-båd
Ry-båden sejler mellem Ry og Himmelbjerget. Det er almindeligvis Turisten fra 1903, men vi sejlede med Falken fra 1909, da Turisten var til reparation.
Med early bird-rabat kostede det 180 kroner per vej for begge voksne.
Det tager 50 minutter til Himmelbjerget, og så kan man enten springe af og opleve bjerget med hjemtur igen 70 minutter senere, eller sejle videre rundt på Julsø til Ludvigslyst, Aalekroen og Skyttehuset.
Men først skal vi runde Laven, bjerglandsbyen overfor Himmelbjerget, der spreder sig billedskønt over skråningerne, ned til rundingen af Julsø. Det er på den anden side af kommunegrænsen, men tager sig bestemt skønt ud. Himmelbjerget trækker dog mere, så det giver et lille gip, da jeg spotter tårnet på toppen af landets næsthøjeste punkt.
Falken lægger til, og lover at huske vores retur, så vi begiver os prustende afsted op ad stien til bjerget. Den friske søluft er skiftet ud med tung sommerluft, og vi er glade for det købte hjejle-vand, også selvom det kostede 30 kroner for en lille flaske.
Små 20 minutter senere er vi ved tårnet, og Falken ligner en lille papirsbåd i søen under os. Vi nyder udsigten lidt, men sulten har meldt sig efter vores bjergvandring, og vi begiver os ned mod Bjerghytten og Bjerg-Kiosken, der ligger side om side med Hotel Himmelbjerget. Hvor meget potentiale har stedet ikke, spørger vi hinanden, for her mødes natur og historie, og vi er oprigtigt spændte på de planer, der er på vej.
En panini med avocado og kylling samt pommes frites er lige, hvad vandresulten kalder på, og den bliver stillet. Højere gastronomisk oplevelse er det dog ikke, for der er sparet på avocado og mangler salt, men vi tager os selv i at kalde det "fråderen" og en, to, tre, så er det væk.
Til nedstigningen må vi også have proviant, og vi laver forarbejde til SkanderborgLIV-istesten ved at bestille en stor vaffel fra det nytilkomne italienske Bavissimo, der er et behageligt supplement til den klassiske Premier.
Da vi kommer ned til den lille anløbsbro, som der jo også er store planer for, venter vores båd og kaptajn, og vi nyder hjemturen i strålende solskin.
Ingen isfugl i sigte, men de smukke svaner flyder elegant ved vores side, og tilbage i Ry er vi mætte på det hele, men klar til snart at komme igen.