Hvem har magten i Skanderborg? Hvem har størst indflydelse, når beslutninger træffes? Og hvem sætter sætter sit præg på byens fremtid?

De spørgsmål har vi stillet os selv på SkanderborgLIV.

Er det de folkevalgte, byggematadorerne, ildsjælene fra foreningslivet eller nogle helt andre?

Undervejs har vi diskuteret, hvad magt egentlig er. Om det primært foregår i byrådssalen, hvor det endegyldige nik bliver givet. Om det handler om at kunne sætte en dagsorden og fylde i offentligheden. Eller om det især handler om at have det rigtige netværk.

Vi har talt med utallige kilder til baggrund og i samarbejde med et panel bestående af tre, der på hver sin måde kender Skanderborg og dens indbyggere utrolig godt, kommet frem til en liste på 10 personer, der særligt har indflydelse på Skanderborg.

Med tilvalg er der som bekendt også fravalg, og der er blevet diskuteret op mod 50 potentielle kandidater til listen.

Med en liste på bare 10 personer, er der mange flere, der kunne være på. Derfor er det vigtigt at understrege, at der er utallige mennesker, der gør et kæmpe stort og vigtigt stykke arbejde for udviklingen af Skanderborg.

Ikke desto mindre er her vores bedste bud på, hvilke ti personer der har den største indflydelse på Skanderborgs udvikling.

- De har en magtfaktor, og får det stort set som de vil have det. Og det trykker mig. Og det er derfor jeg spørger, hvornår er nok nok?

Sådan siger Aksel Bang, der er nabo til Smukfest, efter festivalen er sat på som en af de mest magtfulde aktører i Skanderborg Kommune.

Det er vi nået frem til i arbejdet med SkanderborgLIVs magtliste, hvortil vi har talt med utallige kilder til baggrund og i samarbejde med et panel kommet frem til en liste på 10 personer, der særligt har indflydelse på Skanderborg.

På andenpladsen er der dog ikke en person, men derimod Smukfest som event og dermed Skanderborg Festivalklub, der ejer festivalen. For i arbejdet med magtlisten er vi nået frem til, at personerne kan skiftes ud, men Smukfest og Skanderborg Festivalklub består som en magtfuld og indflydelsesrig organisation.

Og det er netop den placering, der vækker dyb bekymring hos det nyvalgte byrådsmedlem Frank Rune Kristensen Nielsen (DF). Han understreger, at han ikke er modstander af Smukfest, der er en uundværlig del af Skanderborgs identitet. Men:

- Når jeg hører fra andre byrådskollegaer, så omtaler de Smukfest på en måde, hvor den næsten er guds gave til menneskeligheden. Jeg kunne godt savne flere kritiske røster og fornuft i forhold til, om det er ved at være for stort og ved at brede sig til noget ubehageligt, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.

Det billede genkender nabo til Smukfest Aksel Bang. Han lægger ligesom Frank Rune Kristensen Nielsen vægt på, at Smukfest er god for Skanderborg, og at festivalen jo opererer indenfor de rammer, der bliver udstukket. Han savner, at der bliver sat flere grænser for festivalen.

- Jeg er ambivalent, og Smukfest må gerne være der. Men du ved sikkert også som medie, at de fleste borgere holder deres kæft, for man får skæld ud, hvis man udtaler sig – og det er en dårlig start på dialog. Det er svært at blive konkret; og det vil jeg ikke. Selvom det sikkert også siger noget i sig selv, siger Aksel Bang.

Han peger på, at presset blandt andet skyldes, at festivalen fungerer som indtægtskilde for en lang række lokale foreninger. Klubber som blandt andre FC Skanderborg, Skanderborg Håndbold og mindre idrætsforeninger stiller frivillige til rådighed for opgaver som oprydning og vagttjeneste. Det har gennem årene givet millionindtægter til det lokale foreningsliv. Dertil kommer indtægter fra boder og servicefunktioner, som flere foreninger selv driver under festivalen.

Og det medvirker til, at festivalen har en stor lokal magt, som er svær at ændre på, lyder det fra Frank Rune Kristensen Nielsen.

- Når en festival rangeres højere i indflydelse end både folkevalgte udvalgsformænd og den øverste administrative ledelse, bør de demokratiske alarmklokker ringe. For de kan skiftes ud, hvis borgerne er utilfredse. Men det svært for borgerne at præge festivalens udvikling; og jeg synes politikerne har haft en tendens til at mere eller mindre blindt følge festivalens anvisninger, siger Frank Rune Kristensen Nielsen.

Han tilføjer:

- Man mister fornemmelsen med borgerne. For jeg har talt med mange, både her i Hylke og lokalt i Skanderborg by, der er utilfredse og kæmper for at få ferie i festivalugen – ikke for at tage med, men for at flygte væk fra Skanderborg.

En af dem er Aksel Bang, der også har svært ved at vide, hvordan borgerne kan præge udviklingen. Han undrer sig over, hvordan aftalen mellem byrådet og Smukfest i praksis bliver brugt.

- Hvorfor er borgeren ikke en større magtfaktor end Smukfest? Kunne det være fordi, vi kun høres hvert fjerde år, og ingen lokalpolitiker tør/vil inddrage Smukfest i valgkampen, så hellere tie. I den tiårige periode kan aftalen ændres og bliver ændret, hvis Smukfest ønsker det – uden oplysning til borgeren, siger Aksel Bang.

Konkret peger både Frank Rune Kristensen Nielsen og Aksel Bang på høj musik i de sene nattetimer samt hvordan det store antal gæster (cirka 60.000 om dagen) påvirker skoven og dens natur. Her savner de indflydelse og et større fokus fra kommunens side på at sætte grænser for festivalen.

- Jeg er 100 procent for festivalen, men jeg synes der skal være et større hensyn til de faste borgere og bylivet. I Hylke, som trods alt er 4-5 kilometer fra scenerne, overdøver lyden fra natlige dj's mit fjernsyn, selv med lukkede døre og vinduer. Og når så mange mennesker skal gå rundt, vil det jo altid have en mærkbar konsekvens for skoven og området.

Den måde, magten udøves på, eller dog ikke altid synlig. Det forklarer Roger Buch, kommunalekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

- Dem, der har magt, er tit meget usynlige i det daglige og i medierne. Og magten er stadig noget, de tager på de indre linjer, mens de holder sig ude af søgelyset. Tit vil de meget synlige netop være synlige, fordi de ikke har magt, men håber på at få det, siger Roger Buch.

Smukfest har ingen kommentarer til hverken denne artikel eller placeringen på magtlisten.

Når man spørger en af landets førende kommunaleksperter, hvor meget magt en borgmester har, lyder svaret prompte:

- Altså, en borgmester har jo i udgangspunktet ikke nogen magt. Han er mødeleder for bryådet og formand for økonomiudvalget – poster, men ikke noget, der giver magt i sig selv, siger Roger Buch, der er forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I den forstand er det altså ikke selvsagt, at kommunens borgmester er den mest magtfulde i en kommune. Men i arbejdet med SkanderborgLIVs magtliste har der ingen tvivl været: Frands Fischer, borgmester fra Socialdemokratiet, er den mest magtfulde i Skanderborg.

Når han bliver udpeget som den mest magtfulde, frem for en formel mødeleder, der klipper snore her og der, kan det ifølge Roger Buch koges ned til én ting: Politisk håndværk.

- For i udgangspunktet ligger al magt i byrådet; kommunen er drevet i fællesskab af alle medlemmer, både flertal og mindretal. Derfor får en borgmester ikke magten, men er nødt til tage den, og det bestemmer han ikke bare selv. Det handler om at finde flertal bag sin politik, siger Roger Buch.

Det er da også det, Frands Fischer selv peger på, at han bruger en stor del af sin tid på. For ham er en af de primære opgaver at være mødeleder for byrådet, og det betyder mange samtaler med de andre partier.

- Jeg har altid synes, at blivende og varige beslutninger kræver kompromis og brede forlig. Det tager tid i løbet af hverdagen at få tilrettelagt, og betyder, at jeg hele tiden skal være i dialog med de andre partier om, hvad de mener om forskellige sager, siger Frands Fischer.

Og det er godt, hvis politikerne kan finde ud af at træffe beslutninger for kommunen, lyder det fra Roger Buch.

- Det er dem, der er politisk valgt og skal have magt, men nogle gange er det ikke sådan. Hvis politikerne ikke tager magten, så skal embedsværket nok træde til og komme med forslag og sørge for, at kommunen bliver drevet. Det kræver politikere med visioner, siger Roger Buch og tilføjer, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune.

Her ligger kommunaldirektør Lars Clement som nummer tre på SkanderborgLIVs magtliste, og det bliver beskrevet, at samarbejdet mellem borgmester og kommunaldirektør er velfungerende.

Selv beskriver Frands Fischer, hvordan han ikke taler med kommunaldirektøren hver dag – men næsten.

- Det er byrådet, der har ansat kommunaldirektøren og direktionen, og han har ansvaret for hele den administrative organisering og arbejdsgang. Derfor har jeg jævnligt en dialog med ham om, hvordan det varetages, og hvordan det skal løses, så det flugter med politikker og beslutninger i byrådet, fortæller Frands Fischer.

Han bruger i det hele taget meget tid på møder. Med direktionen, de andre politikere og organisationer som KL og Business Region Aarhus.

Resten af hans tid prøver han at bruge væk fra Fælleden. På besøg og kaffemøder hos virksomheder, bygherrer og almindelige borgere.

- Mit telefonnummer står jo på hjemmesiden, og når nogen sender en sms til mig, forsøger jeg at finde et hul. Det seneste eksempel er en borger på Sølund, der har inviteret mig på en gåtur for at se, hvordan det er at køre i kørestol. Der vil selvfølgelig være en selektion af sager, fordi jeg ikke kan gå ind over myndighedsbeslutninger. Men hvis det omhandler områder, vi kan gøre noget ved, så vil jeg gerne ud og tale med dem, det vedrører, siger Frands Fischer.

I Skanderborg Kommune er der ikke en stor tradition for de såkaldte borgmesterbeslutninger, hvor han i egen kraft kan træffe mindre beslutninger. Det seneste eksempel er en række punkter om afholdelse af folketingsvalget, som byrådet ikke kunne nå at forholde sig til.

-Men så kommer det i en orientering til byrådet, hvor byrådet har mulighed for at sætte sig imod eller være med på det. På den måde kommer det jo alligevel til behandling i byrådssalen. Og vi har ikke ret mange, siger Frands Fischer.

Han understreger, at han ikke forbinder sit arbejde med magt, men ser sig selv som en folkevalgt, der får lov til at lede. Derfor mærker han også mest sin indflydelse, når han leder byrådsmøderne.

- Det er jo der, beslutningerne bliver truffet. Og der, jeg kan mærke, at vi i forvejen har talt sammen og afsøgt kompromiser. Det afspejler sig i beslutningerne. Den formelle karakter er et vigtigt element i vores demokrati, og det er vigtigt, at alle er samlet og træffer de beslutninger, der skal træffes, siger Frands Fischer.

Og arbejdet med at samle flertal og afsøge kompromiser er blevet både vigtigere og sværere de senere år end tidligere. Omkring årtusindskiftet havde en tredjedel af kommunerne absolut flertal, mens det ved seneste valg blot gjaldt fem. Og Skanderborg er ikke en af dem. I stedet er der nu 10 partier i byrådet.

Derfor er det ikke lige så let som tidligere at få flertal, påpeger Roger Buch.

- Det kræver politisk håndværk. Og i mange tilfælde er man nødt til at dele magten. Der ligger også et strategisk lag i det samarbejde, der betyder at nogen bliver udvalgsformænd eller får indflydelse. Det kan være fornuftigt ikke at udnytte sin magt fuldt ud. For det bliver sværere at sige, at kommunen trænger til fornyelse og har en forfærdelig borgmester, hvis man har siddet som udvalgsformand og medunderskriver på budgettet de seneste fire år, siger Roger Buch.

Allerede ved trykket på det dybe "a" i udtalen af Skanderborg afslører Peter Rose Nøhr sig selv som en "ægte Skanderborg-dreng", som han også selv siger.

Født og opvokset i området og bor i dag i midtbyen.

Han tager ikke pladsen - eller magten, beskriver vores kilder. Heller ikke når han sidder overfor en journalist, bemærker jeg. Alligevel er han blevet nævnt af samtlige kilder, som vi har talt med om emnet og når man først spørger ind, bliver det tydeligt, hvorfor han er nummer fem på vores liste over de 10 mest magtfulde personer i Skanderborg.

- Jeg bryder mig ikke om ordet "magt". I mine øjne handler det mere om engagement og at “få ting til at ske”. Men jeg kan godt se, at jeg har indflydelse gennem det, jeg gør, siger erhvervsmanden.

Han er underspillet, men man skal ikke undervurdere ham. Han er seriøs, både som virksomhedsleder, som bestyrelsesformand og som frivillig. Og så er han ekstremt ambitiøs på Skanderborgs vegne.

Peter Rose Nøhr kender alt og alle og har en finger med i det meste.

Udover driften af hans virksomhed Stilling Køl & El, som han har vækstet fra 20 til 70 ansatte, er han for nylig tiltrådt formand for bestyrelsen i ErhvervSkanderborg, hvor han har siddet som menigt medlem i ti år.

Han har desuden været frivillig på Smukfest siden 1993 og fodboldtræner i FC Skanderborg. Dertil kommer engagement i netværk, bestyrelsesarbejde og et generelt højt aktivitetsniveau i lokalsamfundet. Han bliver desuden beskrevet som utrolig behagelig, venlig og altid imødekommende. Ikke en uvæsentlig faktor, når man skaber relationer og vil have ting til at ske.

Han er med andre ord typen, der engagerer sig, hvis der skal ske noget, og det er svært at forstå, hvordan han har timer nok i døgnet.

- Det er der mange, der siger. Jeg har lige haft kobberbryllup, hvor min kone også påpegede det i sin tale, griner han.

- Det kræver benhård struktur, og at man står ved sine valg. Når jeg siger ja til noget, så gør jeg det ordentligt, hvad enten det er i mit firma, i en bestyrelse eller i en forening. Kvalitet og ordentlighed er afgørende for mig. Og jeg er heller ikke bleg for at sige nej – men når jeg siger ja, så har jeg tænkt det igennem, siger han.

Motivationen for det hårde arbejde er tydelig: at gøre Skanderborg til den bedst mulige version af sig selv:

- Skanderborg er et fantastisk sted at bo, og der er sket meget siden jeg var barn. Jeg elsker at gå ture i skoven og nu også at kunne gå ned på Adelgade og få et godt glas vin. Men jeg tror, at byen kan blive endnu bedre. Både for erhvervslivet, kulturen og foreningerne. Og det vil jeg kæmpe for.

Når Peter Rose Nøhr slentrer gennem Adelgade, tager det ofte lang tid. For undervejs må der gøres mange stop for at tale med de mange mennesker, han kender.

Og netop relationerne er fundamentet for den indflydelse, han har på Skanderborgs udvikling i dag. Som formand for ErhvervSkanderborg ser han sin rolle som at samle virksomhederne og skabe fælles retning.

- Det hjælper ikke, at man står alene. Vi bliver nødt til at stå sammen – så bliver vi stærkere.

Han har blandt andet arbejdet for sager om infrastruktur såsom E45, busforbindelser og trinbrættet i Stilling, hvor han sammen med lokale aktører tog sagen helt til Christiansborg.

Han afviser dog, at der er tale om lobbyisme.

- Vi er ikke lobbyister. Vi fortæller bare, hvordan virkeligheden ser ud for virksomhederne og hvad der er behov for.

Men når I kommer og siger, at vi mangler busforbindelser, så er det vel også en form for lobbyisme?

- Jo, det er det. Men det er jo det, vi gør for vores medlemmer. Vi har talt med dem og kan se, at der er et behov, for eksempel at arbejdskraften ikke kan komme fra A til B.

Men kan netværket også have en bagside? Han nævner selv Business Club 8660, et lokalt netværk for ledere i Skanderborg. Kilder beskriver det som en lukket klub, der især kan være svær at komme ind i, hvis man er tilflytter. Men det afviser Peter Rose Nøhr.

- Skanderborg er jo en lille, lukket gruppe. Men jeg synes ikke, man holder nogen ude - tværtimod er det godt, når nye kommer med.

Uanset hvordan man spørger, er den jyske og ydmyge Peter Rose Nøhr ikke meget for at stå ved magten. Men at han søger indflydelse, kan han ikke komme udenom.

- Hvis man vil have, der skal ske noget, så bliver man nødt til at involvere sig.

Der er en velkendt saying, at der er flere topchefer – og magtpersoner – der hedder Lars og Peter, end der er kvinder på posterne. Og det er ikke en eller anden metafor, det er hardcore data.

Reglen bliver bekræftet på SkanderborgLIVs magtliste, hvor der er hele tre personer ved navn Lars eller Peter – og kun en enkelt kvinde.

- Det overrasker mig ikke. Men det gør mig ærgerlig, siger listens eneste kvinde, byrådsmedlem og landsforperson for Radikale Venstre, Anne Heeager.

Manglen på kvinder er et decideret demokratisk problem i forhold til at have en legitim og repræsentativ magtelite, forklarer magtelite-forsker Sarah Steinitz.

- Kvinder udgør halvdelen af befolkningen. Når man vokser op som kvinde, får man andre livserfaringer og horisonter end mænd. Det er vigtigt, at det blik er til stede i det rum, hvor beslutningerne bliver truffet. Hvem er det, vi tager beslutninger på vegne af?

Ligestillingen i toppen af samfundet går fremad, men udviklingen er skæv, forklarer Sarah Steinitz.

- På den nationale scene går det fremad. Men der langt færre kvinder i byråd og på borgmesterposter end i folketinget.

I det nye folketing består 48 procent af folketinget af kvinder, den højeste andel nogensinde. I Skanderborg gik det den modsatte vej til kommunalvalget. Her faldt antallet af kvinder i byrådet fra 11 i sidste periode til 7 i denne.

Alligevel er der én positiv ting.

- I sidste byrådsperiode var det kun Trine Frengler, der var udvalgsformand. Nu har jeg også fået en formandspost, hvor man qua rollen både bliver kontaktet mere og får større honorar - og dermed også bedre mulighed for at bruge tiden på at søge indflydelse, siger Anne Heeager.

Men magt handler ikke kun om titler. Det handler også om, hvordan man bruger sin position. Og her peger Anne Heeager på en forskel i måden at arbejde på.

- Jeg vil hellere påvirke ting i det lange, seje træk end at være konfrontatorisk. Jeg er ikke særlig konfrontatorisk, men jeg er heller ikke bange for at sige min mening, siger hun, hvilket flugter fuldstændig med den måde, vores kilder bag magtlisten har beskrevet hende.

Hun understreger, at den type indflydelse ikke kun gælder kvinder.

- Der er også mænd, der arbejder sådan. Men jeg oplever, at det oftere gælder for kvinder at arbejde lidt "blødere", og så bliver magten måske lidt mere usynlig.

Så kunne man få flere kvinder med, hvis man målte magten anderledes? Nej, det ville ikke være retvisende, mener Steinitz.

- Der er masser af kvinder, der gør et stort stykke arbejde. Men man er nødt til at se på, hvem der reelt sætter retningen. Hvem lægger linjen? Hvem kan trumfe? Det er dem, der bliver inviteret ind i de strategiske rum - og det er stadig dem, der har magten.

Den vigtigste kilde til de manglende kvinder i topjobs handler ifølge Sarah Steinitz om, hvordan kvinder bliver bedømt - både af sig selv og af andre.

- Som kvinde i magteliten bliver man en slags linedanser. Er du for hård som leder, bliver du opfattet som en isdronning. Er du for blød, bliver du placeret i en morrolle. Og du har ikke lyst til at være nogen af dem.

Ligeledes gælder det for politik:

- Politik er et hårdere sted for kvinder. Sproglige angreb mod kvinder går oftere på deres køn og deres person. For mænd bliver det i højere grad bundet til holdningen, siger Steinitz.

Også hjemmefronten gælder de stærke normer. For mænd er det mere accepteret at være væk fra hjemmet, mens kvinder ofte skal forklare det.

- Kvinder bliver vurderet hårdere – og vurderer sig selv hårdere – i deres rolle som mor. Der er stærke forestillinger om, hvornår man er en god nok. Om man henter tidligt, får lavet legeaftaler og har styr på hjemmet. Meget af det arbejde ligger stadig hos kvinderne, siger Sarah Steinitz.

Den forklaring genkender Anne Heeager. Da hun begyndte i politik, var hendes yngste barn fire år.

- Det sværeste for mig har været, at jeg har været væk så mange aftener. Man bliver nødt til at forene sig med, at man ikke er den mor, der altid kan komme med hjemmebag. De ting tror jeg ikke, havde været ligeså svært for en mand, heller ikke for min egen.

- Men jeg mener også, det er vigtigt at være en rollemodel. Jeg synes, mine børn skal se, at man kan få indflydelse, hvis man kæmper for det, siger Anne Heeager.

Smukfest sætter hvert år Skanderborg på landkortet, tiltrækker tusindvis af gæster og skaber indtægter til både foreninger og erhvervsliv. For mange er festivalen en afgørende del af byens identitet og fællesskab.

Men hvor meget fylder den egentlig?

Ifølge nabo til festivalen Aksel Bang og byrådsmedlem Frank Rune Kristensen Nielsen (DF), har festivalen fået for stor indflydelse. Festivalen fylder for meget både fysisk i byen og politisk i beslutningerne, lyder kritikken.

Spørgsmålet om Smukfests indflydelse skabte røre blandt vores læsere. Med i skrivende stund 284 kommentarer er det den mest debatterede artikel på SkanderborgLIVs Facebookside.

Debatten blev rejst i kølvandet på vores magtliste over de mest indflydelsesrige i Skanderborg, hvor Smukfest indtog en andenplads.

Formelt har Smukfest ikke beslutningsmagt i byrådet. Men ifølge vores kilder er politikerne villige til at strække sig langt for at imødekomme festivalens ønsker - og det giver en indflydelse, der rækker ud over det formelle.

Vi har gennemgået kommentarsporet og kategoriseret de læsere, der har budt ind i debatten.

Billedet er ikke entydigt, men én tendens står klart. Flest af dem, der deltager i debatten, mener, at Smukfest fylder for meget.

Det gælder både i forhold til festivalens indflydelse på kommunen, men i lige så høj grad i forhold til støj, natur og byliv.

I alt hælder godt halvdelen af de kommenterende i retning af kritik. En lidt mindre, men tydelig gruppe forsvarer festivalen og peger på dens betydning for Skanderborgs udvikling, økonomi og kulturliv.

Flere af de kritiske stemmer peger på, at Smukfest har fået for stor indflydelse på beslutninger i kommunen.

Andre peger på konkrete gener: støj langt uden for byen, parkeringsproblemer og en skov, der i perioder er utilgængelig.

En gennemgang af kommentarerne viser også, at debatten hurtigt bevæger sig væk fra selve spørgsmålet om magt, men kritiserer i stedet festivalens udvikling.

Flere beskriver den som “for stor”, “for kommerciel” eller “ikke som den var engang”.

Samtidig opstår der en diskussion om selve begrebet magt: Har Smukfest egentlig magt - eller er det snarere byrådet, der giver den?

Omvendt er der også mange, der tager festivalen i forsvar.

Her går argumenterne igen: Smukfest skaber liv, arbejdspladser, sætter Skanderborg på landkortet og peger på, at festivalen er afgørende for både butikker, turisme og byens image.

Flere fremhæver også fællesskabet omkring festivalen og de mange frivillige, der hvert år er med til at få det hele til at hænge sammen.