Allerede inden det folkekære band Minds of 99 gik på scenen, var der trængsel på bøgepladsen.

- Vi står allerede som sild i en tønde, lød det hårdt fra en tilskuer, da en anden forsøgte at mase sig igennem.

Store grupper forsøgte at gå uden om, men alle adgangsveje mødte hurtigt en mur af mennesker.

Et kvarter inde stoppede forsanger Niels Brandt kort koncerten for at bede publikum om ikke at presse på hinanden.

Imens maste flere sig ud gennem publikumshavet.

- Puha, der er alt for mange, jeg kunne slet ikke få luft, stønnede en ung kvinde på vejen ud.

Og videre på vej ud af pladsen gik snakken på én ting: Gæster, der havde glædet sig til koncerten, måtte i stedet søge hjem. Umuligt udsyn og skubbende gæster fik dem til at søge mod busserne, eller en af de to andre koncerter på programmet.

Imens spillede Minds videre fra scenen, og fik hele den proppede plads til at synge med på sang efter sang. Især "Under Din Sne", "Stjerner På Himlen" og den afsluttende sang "Alle Skuffer Over Tid" var der ingen tvivl om, at samtlige gæster havde glædet sig til.

Inden sidste sang måtte Niels Brandt pege noget ud for sikkerhedspersonalet. Kort efter blev en større gruppe unge mænd fulgt væk fra pladsen.

Efter koncerten begyndte det at vælte frem med beskrivelser af pladsproblemer og panik, både på sociale medier og i flere medier. Blandt andet i en kommentar til BT, hvor en læser skriver:

- Smukfest TAG JER SAMMEN, De bliver mast oppe foran, situationen er farlig nu. STOP DET.

I en pressemeddelelse skriver Smukfest, at koncerten var årets største koncert med anslået 38.000 gæster. De skriver videre, at da bandet begyndte at spille, kom der er pludseligt pres ved nogle af barerne i den sydvestlige del af Bøgepladsen.

- Cirka 10 gæster blev klemt på en måde ved en bar, så de frivillige medhjælpere måtte hjælpe dem over disken og ind bagved. De blev virkelig forskrækkede - både gæsterne og de frivillige - og det tager vi hånd om nu. Langt, langt de fleste publikummer på Bøgepladsen havde en forrygende koncert. Der var nogle få, der oplevede for stort pres, og det tager vi selvfølgelig alvorligt, understreger Thomas Rydahl, sikkerhedschef på Smukfest, i pressemeddelelsen.

De skriver videre, at situationen udspillede sig ved koncertens start, og at Niels Brandt derfor bad publikum passe godt på hinanden. Festivalen kommenterer ikke på andre sikkerhedsproblemer, og understreger, at ingen er kommet til skade.

Den 43-årige rapper med det borgerlige navn, Ben Haggerty, besøgte lørdag aften Smukfest i slutningen af den europæiske del af sin verdensturné. Oplevelsen stod dog i stor kontrast til den netop overståede koncert med The Minds of 99, hvor pladsen foran bøgescenen var pakket til bristepunktet.

Ti minutter før den amerikanske rapstjerne indtager skoven i Skanderborg, er kun halvdelen af pladsen fyldt. Når man lader blikket panorere hen over menneskemassen foran Smukfests største scene, har metaltrætheden hos selv de mest dedikerede festivalgængere tydeligt meldt sin ankomst.

Lyset dæmpes langsomt, og en lyseblå LED-mur med navnet “BEN” pryder bagscenen. Det storladne nummer, "Chant", gennemtrænger den jyske skov, da hovedpersonen bevæger sig roligt frem med afbleget hår, 70'er-overskæg, mørke solbriller og en vest, der snildt kunne være fra en genbrugsbutik.

Da den patosfyldte hymne er overstået, bliver solbrillerne smidt og erstattet med et stoisk blik over tilskuerne, som kvitterer med øredøvende brøl. Alle bedes sende billeder til de venner, der "ikke kunne feste med i aften" - og samtidigt om at lægge telefonerne væk, for at være helt til stede under koncerten. Lidt selvmodsigende, ikke så gennemtænkt og lidt fjollet.

Gennembrudshittet "Thrift Shop" spiller, og Macklemore iklæder sig en ekstremt iøjnefaldende grøn skindjakke, og pladsen eksploderer til et af hans absolut største hits i Danmark. Efter tre numre synger hele publikum en råbekors-version af The White Stripes’ "Seven Nation Army"; og muligheden gribes øjeblikkeligt fra scenen; trommeslageren spiller i takt, mens rapperen synger entusiastisk med.

Tonerne til den ømme popsang, "Same Love" fylder pladsen, mens Macklemore fortæller, at sangen er dedikeret til dem, der ikke føler sig som alle andre, hvad angår køn, seksualitet og religiøs overbevisning. Det bliver lidt amerikansk, men de følelsesladede strofer går rent ind hos publikum.

"If you believe that all humans deserves the right to love whoever they wanna love – and to be whoever they wanna be", bliver der prædiket fra scenen, og publikum svarer i en kakofoni af hvin og klapsalver. Efter et mørklagt intermezzo, oplyses bagscenen med dramatiske sort/hvid-billeder af den medbragte messingblæser-sektion. Virkemidlerne er ikke forgæves, og publikum skriger højt.

Hvis man har fulgt Macklemores mærkesager de seneste to år, kommer det ikke som en overraskelse, at han efter en halv times fest skifter drastisk gear til en mere alvorlig tone.

Han udtrykker i særdeleshed sin frustration over bl.a. krigen i Palæstina og generelt uretfærdighed og undertrykkelse i verden. Det rebelske nummer "Hind's Hall", der handler om netop disse forfærdeligheder begynder, og publikum splittes en smule. Den ene halvdel gynger overbevisende med til det tunge beat, mens den anden småsnakker indbyrdes. Heldigvis lykkes det i det efterfølgende nummer, "These Days" at genetablere en dansabel og festlig stemning blandt publikum.

Bandet spiller forrygende, danserne sætter ikke en fod forkert, og hvert eneste ord, der spyttes i mikrofonen, trænger klart og tydeligt igennem. Der eksekveres høj professionalisme, som man kun kan tage hatten af for.

En ung fyr i tigerstribet pelsfrakke og matchende bøllehat bydes pludselig op på scenen i en dansekonkurrence mod canadiske Megan, der også befandt sig forrest i publikum. "Melvin", som Macklemore kapitulerede kalder den unge Valde, giver alt, hvad der kan præsteres i sin brandert.

Megan viser sig derimod at være en særdeles kompetent danser. Macklemore overgiver sig til vanviddet og siger kækt, "Melvin is definitely having sex in a tent tonight if he’ll stay awake!" - suppleret af, at det nok var den mest imponerende dance-off på hele turnéen indtil videre.

Det føles oprigtigt, og rapperen har svært ved at skjule sin begejstring. Pladsen foran scenen er nu markant mere fyldt - sandsynligvis med dobbelt så mange fremmødte end i starten. Om det er folk, der har fået en overraskelse til BAEST-koncerten, som foregik samtidigt, er selvfølgelig ikke til at vide.

Macklemore fortæller slutteligt, at det første, hans datter vil spørge om, når han kommer hjem, er, hvilken festival, der var den allerbedste. Hvis man køber præmissen og kniber øjnene lidt sammen, føles det faktisk ikke utænkeligt, at Smukfest kunne være det helt ærlige svar.

Publikum går totalt amok, da aftenens største hit til sidst blæser gennem bøgebladene med den umiskendelige klaverintro til "Can't Hold Us", og hvad der for et øjeblik siden føltes som absolut hengivenhed fra publikum fordobles af jubelbrøl og uendelige klaser af dansende festivalgæster.

Man kunne sagtens og bestemt ikke ubegrundet have medbragt en bekymring om, hvorvidt den 43-årige rapper fra Seattle kunne bære opgaven at næsten-lukke bøgescenen på dette års Smukfest (hvis man lige ser bort fra natuglerne, det blev til Morten Breum kl. 01.30).

Macklemores forestilling varede kun omtrent en time, men det var den helt perfekte varighed bagkataloget og publikummet taget i betragtning. Han formåede at skabe et show, der var et festivalklimaks værdigt, og det var så afgjort vellydende og rutineret hele vejen igennem.

Morten Breum, med kunstnernavnet Morten, spiller kun én koncert i Danmark i år:

Den, der lukkede Bøgescenen i nat på Smukfest.

Og der herskede ingen tvivl om, at Morten Breum var vendt hjem: Koncerten startede med en video, hvor han fortalte, at der står fødested: Skanderborg i hans pas. At han er opvokset i Stilling, inden han rykkede videre til Aarhus og begyndte på den karriere, der nu tager ham rundt i hele verden.

Derfor var der heller ikke noget at sige til, at pladsen i bøgeskoven var fyldt, på trods af det hårde tidspunkt – 1.30 startede koncerten.

Og nogle af dem, der havde ventet længe for at få de bedste pladser til Morten Breums koncert, var vennerne Tim Lippert Gehrke og Jonathan Lund Gankjær.

- Han er en dansk technohelt! Har aldrig set en koncert med ham, men lyttet meget til hans musik, fortalte en spændt Jonathan Lund Gankjær inden koncerten.

De var helt enige om, at teltet på Kærligheden må vente, for i nat stod den på vild dansefest med strobelys, pyroteknik og pulserende beats.

- Det er fandme sjældent, at han er i Danmark. Så det er nærmest kun den her ene gang man kan opleve det, hvis man ikke tager til Ibiza eller Tomorrowland. Det er jo Jesu genkomst, bare uden han har været død, siger Tim Lippert Gehrke med et grin.

De giver den fuld gas foran scenen, hvor Morten Breum har inviteret 100 gæster med op, der får lov til at opleve publikum feste fra DJ-pulten.

Flere af de inviterede gæster havde da også tænkt hjemmebane-tanker, da de skulle vælge tøj til aftenen. For "de hvii'e" har en særlig plads i DJ'ens hjerte, og publikum skal da også råbe "kom så de hvii'e", før Morten Breum træder op på scenen.

Der vandrede en stille strøm af trætte og fulde festivalgæster mod udgangen under koncerten, men pladsen foran scenen synede stadig mere fyldt end til primetime koncerterne fredag. Der var fællessang til Morten-versionerne af både "Titanium" og "Give Me Everything". Båret af en lind strøm af techno-drop, der fik publikum til at kaste hænderne i vejret.

For ikke at tale om det sus, der gik gennem os alle, da et drop 45 minutter inde i koncerten blev markeret med et skud fyrværkeri. Flere skreg og dukkede sig, før de så de farverige glimt på himlen.

Hjemmebanestemningen når dog nye højder, da Breums "kom så de hviie"-sang får hele pladsen til at skråle kampråbet, inden settet går videre til "Magnolia" med Nik og Jay.

- Wow. Alt hvad jeg har drømt om. For vildt at være her sammen med jer, lød det fra DJ'en på scenen, inden techno-versionen af "Somebody That You Used To Know" bragede ud af højtalerne, mens fyrværkeriet nåede nye højder over vores hoveder.

Dermed punktum for sidste nat på Smukfest.

Der blev ikke holdt igen, da musikerne måtte vige pladsen for komikerne lørdag eftermiddag på Smukfests hovedscene.

Et stort publikum var troppet op for at få trænet lattermuskler, og der blev lagt hårdt fra land af konferencier Mick Øgendahl, der som noget af det første skød med skarpt efter alt fra påtrængende Hus Forbi-sælgere til popstjerner:

- Andreas Odbjerg, hvad fanden ligner det ikke. Hvis man så ham gå rundt i det tøj ude i virkeligheden, så ville man pege og sige, at han hører til på Sølund, sagde komikeren med henvisning til Landsbyen Sølund, der er nabo til festivallen og huser en række voksne med nedsat funktionsevne.

Det var dog ikke kun den storhittende sanger, som fik med grovfilen. Også singersongwriteren Katinka Bjerregaard fik en kommentar til sin tilgang til koncerter:

- Det er godt, at Katinka har kæmpet mod sexisme, men det er da lidt sjovt, at hun så også viser sine bryster, når hun spiller. Ikke at jeg nogensinde er blevet krænket over bryster - dem må man gerne vise, lød det fra Øgendahl til skraldgrin fra de fremmødte.

Stand-up-showet er ikke et nyt påfund, men en mangeårig tradition på Skanderborg Festival. En række komikere får lige under ti minutter på scenen, inden mikrofonen bliver givet videre til den næste i rækken.

I år var der navne som Anders Matthesen, Frank Hvam og Linda P på plakaten, og førstnævnte var ikke bange for at komme med sine betragtninger om Smukfests udvikling:

- Jeg har været med mange år, og det (Smukfest red.) er fandme blevet så luksuriøst. Hvem bor i de lækre telte? Der er restauranter med menukort, saunagus og jeg forstår det ikke. Så er der en eller anden abe, der svinger med et tørklæde, sagde Anders Matthesen, der beskrev oplevelsen af at skulle bestille mad i boderne på festivalen. som at 'bestille mad på engelsk i Frankrig.'

Der var også gjort plads til navne, der er på vej frem. Ray Samson fik muligheden for at underholde de tusindvis af fremmødte, som vinder af den årlige comedy-konkurrence på festivalpladsen Kærligheden.

Her underholdt han med et kludetæppe af fortællinger, om alt fra at arbejde på tankstation, til at blive far for første gang og at ryge hash med sine venner.

- Da jeg læste til sygeplejerske brugte mine venner mig lidt som 'netdoktor'. Så jeg begyndte bare at svare, som et søgeresultat på netdoktor. Har du ondt i albuen? Det er kræft, sagde den unge komiker, som trak store bifald på trods af langt fra at være hovednavn.

Og skulle publikum støde ind i Anders 'Anden' Matthesen i en bar, så skal de være klar på, at han har en såkaldt Skanderborg-butler med sig:

- Jeg kan bruge ham til alt. Bestille i baren, score hende dem grimme i bøllehatten eller tage selfies med jer. Og i kender ham godt, det er Mick Øgendahl.

Bliver man væk fra en ven i Bøgeskoven, går der nok længe, før man bliver fundet igen.

I hvert fald hvis man er klædt som størstedelen af dem, der i disse dage giver den gas til Smukfest, og som tilsyneladende er blevet enige om en uniform - eller måske snarere en kamuflage.

For det er mildest talt ikke til at se skoven for bare gummistøvler, slaskede skuldertasker, klipklapper og hængerøve, og man kunne næsten fristes til at tro, at mindst én af delene er blevet et adgangskrav ved indgangen til festivalen.

Men hvorfor er det lige, at vi har et behov for at se så ens ud?

Dét spørgsmål funderede jeg over, mens jeg slenterede gennem festivalpladsen iført noget så opfindsomt som et par jeans, en t-shirt og nogle sneakers (blot for at slå fast, at jeg er pinligt bevidst om egen forsvinden i mængden).

Ikke desto mindre havde jeg brug for at få vished omkring, hvordan det mon kan være, at noget så upraktisk som et par lavthængende bukser og et sæt mere eller mindre bare fødder på træflis har fundet sin vej til Skanderborgs festligheder.

Heldigvis var hjælpen lige ved telefonen.

Jeg rakte i min iver for råd og dåd ud til Chris Pedersen, der er radiovært og kulturjournalist på P1, og som tidligere har besiddet redaktørposter på flere af landets største modemagasiner.

Her var svaret klokkeklart og med et glimt i øjet:

- Trends og modetendenser handler sjældent om praktik. Det handler om at vise, hvem du er over for andre, og så må praktikken gå fløjten.

Ak ja, tænkte jeg, og lige da jeg skulle til at lægge på og dyrke min egen snusfornuft, slog det mig, at jeg så sent som i sidste uge insisterede på at gå hovedstaden tynd i et par fuldkommen tyndslidte Havaianas-klipklapper.

Praktisk? Nej.

Ondt i fødderne? Ja.

Det er tydeligvis moden, der dikterer.

Med min nyfundne selvindsigt kan jeg da også pludseligt se på de klipklapklædte med markant mildere øjne. Det handler jo sjældent om, hvad der er mest bekvemt at have på. Snarere tvært imod.

Og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, kan jeg snildt få øje på, at de abnormt lange bukseben, der ganske vist sjasker hen ad jorden og fungerer som fejemaskiner, også ser ret cool ud.

Alt kan jo trods alt vaskes, når man engang vender snuden hjemover, og hverdagen atter står for døren. Hvor ville det dog være ærgerligt, hvis man ikke havde brugt festivaldagene til at vise sit bedste lir og gear frem.

Skulle man alligevel have lyst til at forny garderoben til næste års festivaler, så har Stiften taget billeder af en håndfuld Smukfest-gængere, der må siges at have stilen helt i orden, og som man måske kan søge lidt inspiration hos.

Dem kan du bladre igennem i galleriet, som du finder ved at klikke på billedet nedenfor.

I 2025 udgav Katinka sin første single, "Knappenål", da hun var gået solo efter bandet brød op året forinden. Genren var som en u-vending, poppet som man aldrig havde kunne forestille sig hende synge.

Med clubhittet Kogeplade "endte hun i de sejes klub" og blev P3's uundgåelige - "Det er fucking Medina," sagde hun til DR.

Og det er den energi, den forandring, der er grundlag for hendes koncert på Månescenen på Smukfest lørdag eftermiddag.

Til slut i koncerten opnår hun en slags popenergi - men mest af alt bringer hun fra start til slut koncerten til højt niveau med sit sangtalent, ved være sårbar, med sin stolthed og ved at være sin helt egen.

"Bare rolig", lyder det i åbningssangen. Fødderne er som limet til scenen, mens den lasede dragt, lavet af et telt, hænger dødt langs kroppen. På hovedet bærer hun en slags krone af falske grene og blomster.

Teltet er fyldt, ikke bare af publikummet i alle aldre, men især af hendes kraftige stemme. En stemme, som man sjældent hører så fantastisk, live on stage.

Musikken er poppet, men hendes udstråling og sceneshow følger ikke med.

Hun rummer tydeligvis stadig den vrede, der var grundlaget for sangene i Katinka Band. I dokumentaren "Katinka er for grim til at danse" fra 2017 fortæller hun om sin usikkerhed, efter at være blevet mobbet gennem hele sin barndom.

På Månescenen i dag er usikkerheden væk, men sårbaren holdt fast.

- Jeg har fucked en del op. Gået for langt og forkert. Kysset med for mange. Været for fuld. Men i næste liv ville jeg gøre det fucking hele igen. Jeg ville også være en kvinde der drikker bajer, råber hun og bliver modtaget af det hidtil største bifald fra publikum - især kvinder, mens der kastes et ølkrus mod scenen.

Der rammer hun hovedet på sømmet, dét, hun kan. Hun er kvinde, hun er menneske og hun er ekstremt relaterbar.

Stemningen stiger og publikum ryger i fællessang, da hun synger "2000 meter i frit fald" fra Katinka Band.

Som inkarneret fan af bandet, er det svært ikke at crave de ældre sange - og det er svært ikke at blive en smule rørt.

Kort efter ryger kjolen af, og da hun står i undertøj er hun ligeså afklædt som i sine sange.

- Hvorfor går flere ikke i det her? Og der er endda en snacklomme, smiler hun og tager hånden ned i en lomme i trusserne, finder en karamel og rækker først en til et bandmedlem og kaster derefter en håndfuld ud til publikum.

Humoren gør hende nærværende. Hun owner sig selv, sine følelser, sin væren og sin krop og fortsætter til sangen "T-shirt".

Da hun fyrer op for “Kogeplade” bliver publikum virkelig investeret med hænder og fællessang.

Til sidste nummer, "Knappenål", begynder hun at hoppe med al kraft og publikum er med hende. Det har man ventet på. At hun slipper sig selv helt løs.

Hun er ikke "fucking Medina". Og thank god for that.

Når hun træder ned foran scenen, så tæt på publikum, at de kan røre hende, og synger om at være jaloux virker det så oprigtigt - helt modsat Medina.

Selvom hun mod slutningen nærmere sig, er hun ikke den popstjerne, musikken lægger op til - ikke endnu i hvert fald. Men alligevel føles hendes udvikling som en pokémon, der er har udviklet sig til næste stadie, og formår at være en kvinde, der er svær ikke både at elske og se op til.

Der bliver skænket litervis af drikkevarer over disken i Bøgeskoven.

Sidste års festivalgæster formåede at drikke 230.000 liter fadøl og 50.000 liter white russians. Og sidste år var første gang, hvor Smukfest satsede på det alkoholfrie i flere formater.

Her valgte man at placere det øverst på drinkskortet, lyder det fra festivalens indholdschef, Tine Bang, i et interview til Berlingske. Man kan blandt andet få alkoholfri pilsner, Pina Cola og Dark n Stormy.

I Heinekenbaren tæt på Bøgescenen, fortæller bartenderne Viki Kullmann og Sarah Vase, at de ikke har kunnet mærke festivalgæsternes behov for det alkoholfrie:

- Baren er placeret et sted, hvor folk kommer ind på vej mod scenen. De har fået deres børn passet, og nu er de klar til at give den gas med øl og drinks.

Når Viki og Sarah ikke er frivillige bag baren på Smukfest, arbejder de på en bar i København, hvor de oplever, at det er blevet mere acceptabelt ikke at drikke alkohol, og de kan samtidig se, at der er en stigende interesse for det.

I andre barer, især længere fra scenen, fortæller de dog om lidt større interesse for alkoholfrie drikkevarer.

En der ærgrer sig over alkoholkulturen er, Tv-vært og skuespiller Sarah Grünewald. I et interview fra Smukfest med Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live fortæller hun, at hun ikke drikker alkohol og ikke har gjort det i otte måneder. Hun fortæller:

- Lad være med at gå op i, hvad det er jeg drikker. Bare skål med mig!

Selvom festivalen har prøvet at gøre det alkoholfrie alternativ mere attraktivt, så er det ikke hos alle, det vækker opsigt. En af dem er Henrik Werdermann, som står og nyder en kold fadøl med udsigt til Bøgescenen:

- Jeg kan ikke forestille mig at drikke en alkoholfri øl. Der er jeg lidt gammeldags, hvad det angår.

Ligeledes lyder det fra pigegruppen bestående af Agnes Pagh, Kirstine Thomsen og Vianna Kalali. De har været her siden festivalens start og har endnu ikke taget en tår af de alkoholfrie alternativer på festivalspladsen. En eventuel mulighed for det, skulle være hvis de havde brug for en pause.

Det er også en pointe, Trine Bang fremhæver over for Berlingske. Alkoholfrie drikkevarer kan gøre det lettere at trække sig fra festen for en stund og vende tilbage, når man er klar igen.

Salget af alkoholfrie drikkevarer steg med 30 procent fra 2024 til 2025. Ifølge Skanderborg Festivalklubs kommercielle chef, Kasper S. Bjergbæk, oplever festivalen generelt vækst i barsalget.

Samtidig viser de seneste to års udvikling, at salget af alkoholfrie produkter vokser omkring 50 procent hurtigere end det øvrige sortiment.

I en pressemeddelelse til Ritzau, fortæller Smukfests sikkerhedschef, Thomas Rydahl, at festivalgæsternes indtag af alkohol er den primære årsag til gæsternes skader på festivalen. Bøgeskovens bakkede terræn kan særligt være en udfordring for de festglade.

Menneskebiblioteket lokker flere gæster forbi til samtaler om fordomme, efter placeringen er rykket væk fra festivalpladsen og ud på campingområdet Kærligheden.

Det oplyser Smukfest.

På førstedagen har festivalen registreret lige så mange udlån som i hele perioden for sidste år, hvor biblioteket var placeret inde i skoven - altså på selve festivalpladsen.

- Der har været udsolgt på næsten alle de workshops, der har været derude. Det er de rolige aktiviteter, der tiltrækker folk, og der var fyldt hus på oplæsning af noveller, siger fællesskabskoordinator på Smukfest Michelle Kallerup Toft.

Kærligheden er det campingområde, der hovedsageligt betragtes som mest livligt og henvender sig primært til festivalens yngre gæster.

- Efter det blev rykket ud til Kærligheden, kan vi se, at flere unge henter venner og sidder og hører om ludomani. Det indbyder til ro og undren, når de unge er sammen med flere, siger Michelle Kallerup Toft.

Fordomme skal i mindre grad fylde på festivaler. Sådan lyder det blandt andet fra Smukfest, hvor initiativer som Menneskebiblioteket er med til at danne ramme for samtaler om fordomme, og hvor forskelligheder kan mødes.

På det såkaldte Menneskebibliotek er bøger skiftet ud med mennesker.

Biblioteket kan dermed rumme alt fra møder med en hjerneskadet, en roma eller en muslim til en transkønnet, en ludoman eller en døvblind, fortæller Michelle Kallerup Toft.

- Det er et frirum, vi skaber på festivalen, som tilbyder undren og fordybelse. Det, at man kan gå ned og høre om et emne, som man har fordomme om, gør noget for alle, siger Michelle Kallerup Toft.

Ifølge hende er rammerne for et mødested som Menneskebiblioteket med til at favne fordomme på en særlig måde.

- Vi oplever, at folk bedre kan tale om de emner, når det er på formel. Det bliver til en samtale, og der er biblioteket en god genvej. Det må godt være tungt og nysgerrighedsskabende.

Menneskebiblioteket er et af flere tiltag på Smukfest, som sætter fokus på festivalens mangfoldighed.

Lørdag afholdt Smukfest talken "Mød mennesket", hvor fordomme om mennesker med handicap og funktionsnedsættelse var på dagsordenen.

RITZAU