Allerede inden næste sommerferie bliver de første huse i det nye boligområde Vestermøllehøj sat til salg.

Og så siger tidsplanen lige nu, at de første kan rykke ind i første halvår af 2028.

139 boliger bliver det alt i alt, fordelt på forskellige boligtyper. Og efter planen vil byrådet i Skanderborg Kommune sende lokalplanen i høring ved byrådsmødet onsdag.

Derfor har jeg hevet fat i den primære udvikler, Ikast-firmaet Fink, for at få et overblik over planerne for området. Firmaet har foruden Vestermøllehøj også området Anebjerggårdsvej på vej, og alt i alt kommer områderne til at rumme alle Finks forskellige boligtyper.

- Det bliver et diverst område, med mange forskellige boligtyper, som kommer til at være relevant for mange forskellige mennesker, siger Line Reckweg Nissen, der er kommunikationsansvarlig i Fink.

Første del af planen er de 50 rækkehuse, der ligger mellem udkanten af Højvangen og Frueringvej.

Rækkehusene må ifølge lokalplanen være på højst 108 kvadratmeter og ligge på mindst 260 kvadratmeter grund, hvis de er i ét plan, og på højst 135 kvadratmeter og ligge på mindst 175 kvadratmeter grund, hvis de er i to plan.

Anden del er cirka 40 såkaldte kompakthuse, der er etplanshuse på omkring 150 kvadratmeter og ligger på 500-550 kvadratmeter store grunde.

I det tredje område, hvor Huskompagniet også ejer en del af udstykningen, kommer der fritliggende familiehuse på grunde på mindst 800 kvadratmeter.

Byggemodningen går efter planen i gang i løbet af august 2027, og allerede inden da bliver de sat til salg. Hvis man køber, inden byggeriet går i gang, kan man få en del indflydelse på byggeriet, lyder det fra Fink Hjem.

- Når vi bygger salgsboliger, er der mulighed for at indrette meget af interiøret. Det vil sige materialevalg, hvor man kommer ind og vælger køkken, gulve, armaturer og lignende, siger Line Reckweg Nissen.

På nuværende tidspunkt kan de dog ikke sige, hvad husene kommer til at koste.

Selvom udvikleren forestiller sig, at boligområdet kommer til at rumme beboere fra de fleste aldersgrupper, lægger de stor vægt på fællesskab. Her kan de forskellige aldre også være en fordel:

- Mange, der er forskellige steder i livet, gør også noget godt for fællesskabet. Vi synes jo, at det er et lækkert område, hvor man kan tænke meget i at nyde den gode natur. Så vi tænker i at skabe gode mødesteder, hvor man kommer sine naboer ved, siger Line Reckweg Nissen.

Hun fortæller, at fællesskabet for beboerne generelt ligger Fink meget på sinde, og derfor skal der også bygges en slags fællesskabsfacilitet, som stadig er under udvikling. Derudover inviterer de også beboerne ind i en naboskabsapp, ligesom deres fællesskabskoordinator vil være aktiv i at understøtte fællesskabet.

- Vi vil meget gerne bidrage til det gode naboskab og fællesskab, både i opbygningen og efterfølgende. Vi håber meget, at Huskompagniet også vil bakke op om det, og selvfølgelig at beboerne bakker op, siger Line Reckweg Nissen.

En del af lokalplanen rummer udover størrelser også bestemmelser for bygningernes udseende, fællesarealerne, parkering og trafik.

Til rækkehusene hører halvanden parkeringsplads, der i praksis kan have plads til to biler, mens de forskellige villatyper skal have plads til to parkeringspladser. Derudover rummer forslaget flere fællesparkeringspladser.

Derudover skal udviklerne ud over interne veje og stier også etablere en ny rundkørsel ved Frueringvej, der skal finansieres af udviklerne selv. Samtidig kommer der en dobbeltrettet cykelstiforbindelse, der overdrages til kommunen.

Børnene i det nye område kommer til at gå på Virring Skole, og kommunen vurderer ikke, at kapaciteten på skolen skal skrues op af den grund.

Den nye lokalplan bliver sendt i høring i seks uger.

Flere turister pakkede i juli kufferten ud i Skanderborg Kommune.

I løbet af måneden blev der registreret 34.535 overnatninger mod 31.739 i juli sidste år, hvilket svarer til en stigning på knap ni procent.

Tallene vækker tilfredshed hos turismechef Hanne Baastrup.

- Jeg synes, de er udmærkede. Det er en lille stigning, og den havde vi regnet med ud fra det, vi havde hørt fra overnatningsstederne. De har haft travlt, siger hun.

Fremgangen kommer tilmed i en periode, hvor Skanderborg Sø Camping ifølge turismechefen stort set ikke har holdt åbent. Campingpladsen åbnede dog i forbindelse med Smukfest, som fandt sted i august.

Hanne Baastrup peger derfor på, at kommunen muligvis kunne have haft endnu flere overnatninger, hvis campingpladsen havde haft åbent som normalt.

Tallene viser ikke, hvor i kommunen fremgangen er sket. Men især turiststederne omkring Ry har meldt om en god sommer. Birkhede Camping har haft travlt, mens Hotel Birksø har haft en bedre sommer end sidste år.

- Det er dem omkring Ry, vi har hørt mest fra, siger Hanne Baastrup.

Hun oplever, at naturen trækker mange gæster til området. Flere har cykler eller elcykler med, og overnatningsstederne investerer i bedre forhold for cykelturister.

Samtidig vurderer hun, at vandreturismen er i vækst, selv om antallet af vandrere er svært at måle. Den nye Gudenåsti kan ifølge turismechefen være med til at tiltrække gæster uden for højsommeren.

Om sommeren er kapaciteten mange steder allerede presset. Derfor vil turistorganisationen især tiltrække flere gæster i foråret og efteråret – blandt andet vandrere, som er mindre afhængige af sommervarmen.

Samtidig arbejdes der på bedre information om vandposter og parkering langs Gudenåstien. Den nye syv kilometer lange Skanderborg Smukrute skal desuden føre gæsterne rundt mellem by og natur på en rundtur.

Også antallet af autocampere ser ud til at være steget. Der findes ikke præcise tal, men turistorganisationen har set flere ved blandt andet rastepladser, søerne og Knudhule, hvilket SkanderborgLIV for nyligt har skrevet om.

- Vi har fulgt med og kan med egne øjne se, at der helt klart er flere end nogensinde, siger Hanne Baastrup.

Langt størstedelen af gæsterne er fortsat danske. Ifølge turismechefen udgør de omkring 87 procent, mens især tyskere og hollændere fylder blandt de udenlandske turister.

Inden længe løber TV2s nye kokkekonkurrence 100 Knive over skærmen, og det med en Skanderborg-repræsentation i form af René Mammen.

Det skriver Stiften.

Kokken har i forvejen mange bolde i luften med både restauranten Postyr ved Lille Nyhavn og Michelin-restauranten Substans på Aarhus Ø.

Alligevel takkede han ja til at blive en unik oplevelse rigere - også selvom han egentlig ikke havde regnet med, at et realityprogram var noget for ham. Han blev da også hurtigt udfordret, fortæller han til Stiften.

- Pludselig var man bare én ud af 100. Det var et totalt kontroltab i forhold til, hvad jeg har været vant til, siger Michelin-kokken.

Familien Mammen, der til daglig bor i Skanderborg Bakker, er heller ikke helt fremmede overfor reality. For i 2023 deltog Louise Mammen, der er medindehaver af restauranterne og gift med René Mammen, i Robinson Ekspeditionen.

Det er dog noget helt andet end TV2-programmet, hvor René Mammen bliver stillet overfor helt nye samarbejdspartnere og udfordringer. Det skabte et helt andet pres, end han er vant til, fortæller han til Stiften:

- Den første tekniske opgave, vi blev stillet, er noget, som jeg gør flere gange om ugen, og føler sidder helt under huden. Men når man står med kameraer på i så vilde omgivelser, så begynder man pludselig at tvivle en smule på sig selv, fortæller Rene Mammen.

100 Knive får premiere 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play.

Busser uden en chauffør bag rattet kan på sigt blive en del af den kollektive trafik i Region Midtjylland.

Regionen undersøger i øjeblikket, hvor teknologien kan afprøves i Midtjylland, og hvilke aktører der kan deltage. Arbejdet skal indgå i en ansøgning til EU-programmet Interreg ØKS, som efter planen skal forelægges i efteråret 2026.

Håbet er, at selvkørende teknologi kan gøre det muligt at sætte flere køretøjer på vejene for de samme penge. Det kan ifølge regionen give flere afgange og forbedre transportmulighederne – særligt uden for de større byer.

- Vi vil gerne have en region, hvor det er attraktivt at bo og leve også uden for de større byer. Her er et godt transporttilbud vigtigt. Selvkørende transport kan være en af mulighederne for at få den kollektive trafik til at række længere og give passagererne et bedre tilbud, siger Anders G. Christensen (V), regionsrådsformand i Region Midtjylland, i en pressemeddelelse.

Et muligt scenarie er, at mindre selvkørende køretøjer transporterer passagerer fra mindre byer og lokalområder til stationer eller stoppesteder. Herfra kan passagererne fortsætte med bus eller tog.

Teknologien kan ifølge regionen gøre kollektiv transport mulig på strækninger, hvor en almindelig busrute i dag er for dyr at drive. Selvkørende busser og minibusser kan også bruges til at skabe flere eller mere direkte forbindelser mellem de større byer.

- Vi skal selvfølgelig ikke have selvkørende busser, bare fordi teknologien findes. Det interessante er, om vi kan bruge den til at give passagererne flere afgange og bedre forbindelser. Hvis vi på sigt kan få mere kollektiv transport for pengene, er det en mulighed, vi skal tage alvorligt, siger Per Møller Jensen (S), formand for Udvalg for Regional Udvikling, i pressemeddelelsen.

Der er endnu ikke truffet beslutning om at sætte selvkørende busser i drift i Midtjylland. Før det kan komme på tale, skal regionen blandt andet have mere viden om sikkerheden og om, hvordan køretøjerne fungerer blandt andre trafikanter.

Region Midtjylland deltager derfor i et projekt med virksomhederne GreenMobility og WeRide. De planlægger at sætte selvkørende køretøjer på gaden i København i begyndelsen af 2027.

Regionen er desuden med i Strategisk Alliance for Autonom Mobilitet i Danmark, hvor kommuner, virksomheder og organisationer deler viden om selvkørende transport.

Region Midtjylland har også tiltrådt en fælles europæisk deklaration om selvkørende mobilitet. Bent B. Graversen (V) fra Udvalg for Regional Udvikling skal repræsentere regionen i den politiske gruppe under det europæiske netværk POLIS.

- Skal vi ikke om og kigge på vinen? Eller, det der er tilbage.

Inge Thingskov Lunding viser vej fra gårdspladsen foran den hvide hovedbygning. Rundt om hjørnet strækker sig de sydvendte skråninger, hvor tætte vinstokke sender mig tilbage til min sommerferie på Sicilien.

Men vi er ikke på Sicilien. Vi er i stedet på Justenborg, få minutters køretur fra Skanderborg. Med sine cirka 3.500 vinstokke er stedet en af de få østjyske vingårde. Den er drevet af Inge Thingskov Lunding og Claus Justsen, der foruden to hektar vinstokke også har 16 hektar med juletræer.

Som Inge Thingskov Lunding dog gjorde klart fra starten, så har det ikke været et godt år for vinavlerne.

Alle deres røde druer har fået skimmel, og mange af stokkene har slet ingen eller få, uens druer. Inge Thingskov Lunding viser en klase frem, hvor de fleste druer er bittesmå, mens nogle har skimmelpletter.

- De plejer at give store, flotte klaser, men vi er nødt til bare at klippe dem ned inden længe, for de bliver aldrig gode. Vi tror simpelthen, at det er på grund af regnen. For vi har aldrig prøvet det før, siger Inge Thingskov Lunding.

- Vi sprøjter ikke vores planter, og det betyder, at vi er meget afhængige af vind og vejr. Og det har jo regnet og regnet hele juli, supplerer Claus Justsen.

De købte Justenborg i 2010, og vidste egentlig ikke, hvad de skulle bruge jorden til. Bare at de gerne ville have et landsted med liv, tæt på naturen.

Idéen til vinavl kom, fordi Claus Justsens bror er uddannet vinmager, og påpegede, at stedet havde gode muligheder for at dyrke vin.

- De sydvendte skråninger giver et bedre klima, og så ligger vi så højt, at vi ikke bliver ramt af frost. Det er ellers det helt store problem for de fleste danske vingårde – men ikke her, fortæller Inge Thingskov Lunding.

Derfor plantede de i 2016 seks rækker med vinstokke, og har udvidet ad flere omgange siden. De plantede flere forskellige druer, fordi de ville teste, hvad der fungerede bedst for deres område. Nogle har de revet op siden, og nu har de flest Solaris og Rondo, foruden Orion, Cabernet Cortis og Bolero.

Justenborg Vins første rigtige flasker blev produceret i 2016, og siden har det svinget meget fra sæson til sæson, men de plukker 2,5-3,5 tons druer om året, når de høster – som regel hen over to weekender i oktober, hvor de samler venner, familie og andre interesserede til at plukke, inden de mange druer køres til vinificering på Glenholm Vingård ved Limfjorden.

- Det varierer meget fra år til år, alt efter vejret. Men dog aldrig så slemt som i år, sukker Inge Thingskov Lunding.

De er ikke de eneste danskere, der har vendt blikket mod vinavlen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er både antallet af druer og arealet til vin tredoblet på seks år frem til 2022, og det ser ud til at stige mere og mere.

Hos Justenborg Vin & Juletræer vidner et propfyldt opbevaringslokale dog om, at vinen ikke bare flyver af hylderne.

- Vores vin er nok for dyr til restauranter, og der er ikke ret mange der vælger en dyr, dansk vin på vinkortet. Men de fleste vine bliver jo også bedre af at ligge og lagre, siger Inge Thingskov Lunding.

En flaske hvidvin hos Justenborg ligger i prisklassen 220-250 kroner.

Hun understreger dog, at vinavlen for dem er på hobbyplan, og ikke genererer et overskud.

- Hvis man skal lave dansk vin, så skal det ikke være af økonomiske grunde. Det kræver i hvert fald meget engagement i at planlægge arrangementer og nok også, at man har en restaurant. Og det er der ikke nogen af os, der brænder for – vi har andre ting, vi hellere vil bruge vores tid på, og mangler nok ikke pengene nok, siger Inge Thingskov Lunding.

Claus Justsen har Justsen Energiteknik, og så genererer juletræsproduktionen også et spinkelt overskud.

Parret står dog fast på priserne for vinen.

- Det koster os 70 kroner at lave vinen, og det er altså hvis både druerne og vores arbejdskraft kostede 0 kroner, siger Claus Justsen.

Det lave salg betyder dog ikke, at de fortryder, at deres valg faldt på netop vin, da de planlagde hvad de mange hektar jord skulle bruges til.

- Vi ville gerne have masser af leben. Hvis vi havde 50 hektar med korn, så var her aldrig et øje. Men nu er her liv, siger Inge Thingskov Lunding.

Livet kommer fra mange sider. Parret har en stor sal, der ligner noget fra en amerikansk vingård med solide møbler og lysekroner i loftet, som de lejer ud til fester. Her har de også vinsmagninger, som især firmaer og større foreninger booker.

Og så skaber juletræssalget også liv i december. Her kan man fælde juletræ, og komme til vinsmagning mens børnene tager på nissejagt blandt juletræerne.

Når det primært er på hobby-plan, at Inge Thingskov Lunding og Claus Justsen smider så mange kræfter i at passe de mange vinstokke, betyder det også, at de vælger at gøre tingene som de helst selv vil have det.

- Vi ville ikke selv drikke noget oversprøjtet, så derfor er vi principielt imod det, siger Inge Thingskov Lunding.

Derfor tilsætter de heller ikke sukker og smagsstoffer, men kun gær. Og selvom en vinstok kan bære 5-6 kilo druer, så fjerner de ekstra druer, så de kun høster omkring 1 kilo fra hver stok.

- På den måde får man kraftigere druesaft. Det betyder også, at det smager meget som året har været, og kan være meget forskelligt. Det gør det også mere spændende at smage på årets vin, siger Claus Justsen, og tilføjer:

- Du kan lave lige den smag du vil af druesaft, det kommer bare an på, hvad du tilsætter af smagsstoffer og sukker. Men det har ikke noget med vin at gøre. Vi laver det modsatte.