Opdateret fredag aften med information om genoptagelse fra Rigspolitiet

I løbet af onsdag blev en række medarbejdere rundt omkring i børnehaverne og vuggestuerne i Skanderborg Kommune prikket på skulderen af deres leder.

De skulle omgående pakke deres ting og tage hjem.

De ramte medarbejdere, der alle er helt nyansatte, sidder nu derhjemme og venter.

Imens kan børnehaverne og vuggestuerne ikke få dækket personalehullet på andre måder.

Det skyldes en alvorlig fejl hos Rigspolitiet, der betyder, at der ikke kan udstedes børneattester. Og det er lovpligtigt for alle ansættelser indenfor områder med børn under 15.

Fejlen rammer over hele landet, hvor der i alle børnehaver og vuggestuer er ansættelsesstop.

Alligevel er situationen særlig i Skanderborg Kommune.

For her er praksis, at de ansatte kan begynde at arbejde, mens de venter på at modtage børneattesten.

Det betyder, at flere af de nye medarbejdere allerede var mødt op og i gang med at arbejde, da Skanderborg Kommune gav dagtilbuddene besked om at sætte alle nyansættelser i bero.

- Vi fik en melding fra kommunen om, at vi brød loven, hvis de var på arbejdspladsen, siger dagtilbudsleder i Hørning Finn Abrahamsen.

Han oplyser, at hjemsendelserne gælder 12 medarbejdere i Hørning, hvoraf 6-7 var mødt op på arbejdspladsen og fik besked om at tage hjem igen.

Hørning er hårdest ramt, men også i Ry er "en håndfuld" ansatte omfattet. Det oplyser dagtilbudschefen til SkanderborgLIV.

I Dagtilbud Nord, der dækker over børnehaver og vuggestuer i Galten-Skovby-området, er tre ansatte ramt. Men to af dem var i samme institution, og derfor appellerer dagtilbudslederen til, at man i en fart ser på alternative løsninger:

- De er i samme hus, som jo bliver ekstra hårdt ramt. Det er en kæmpe udfordring, og derfor skal der kigges på, hvordan det kan løses, siger Helle Lund-Pedersen, der er dagtilbudsleder i Dagtilbud Nord.

Hun foreslår blandt andet at se på undtagelser for medarbejdere under 30, fordi Rigspolitiet ikke mener, at der er sket fejl indenfor de seneste 10 år. Det er en appel, som borgmester i Høje Taastrup og formanden for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler (K) også har fremsat i dag på TV2.

I flere af dagtilbuddene kommer problemet kun til at vokse, hvis det fortsætter efter den 1. oktober. Her står en række nyansættelser nemlig og venter, og derfor er meldingen enslydende fra dagtilbudslederne om, at de håber, der snart kan komme en løsning.

Imens får medarbejderne løn for de timer, de er blevet lovet, lyder det fra dagtilbudslederen i Hørning.

- Vi skal selvfølgelig overholde lovgivningen på området, og så er det bedre at være helt sikker. Så selvom vi har haft en høj grad af tryghed i medarbejderne, så hjemsender vi for en sikkerheds skyld, siger Finn Abrahamsen.

Dagtilbud Højvangen er ikke aktuelt ramt, men ansættelsesstoppet bliver problematisk i den nærmeste fremtid, lyder det fra dagtilbudslederen. Dagtilbud Skanderborg by er ikke vendt tilbage på SkanderborgLIVs henvendelser.

I Aarhus Kommune er 400 ansættelser bremset på grund af fejlen. Men her er ingen medarbejdere hjemsendt, oplyser Børn og Unge til SkanderborgLIV.

SkanderborgLIV har spurgt Rigspolitiet, hvornår behandlingen af børneattester genoptages. Da de vendte tilbage, var der ingen tidshorisont, men fredag eftermiddag meldte de ud i en pressemeddelelse, at de nu åbner for muligheden for at anmode om børneattester.

I praksis betyder det at sagerne kan genoptages mandag, og det er endnu uvist, hvor lang sagsbehandlingen kommer til at være - men Rigspolitiet melder ud, at de vil prioritere sagsbehandlingen.

Danske Lejere er vant til at møde udlejere og lejere, der er gået helt skævt af hinanden.

Interesseorganisationen tilbyder hjælp og juridisk rådgivning til lejere over hele landet og er involveret i sager med både boligforeninger og private udlejere.

Men i én boligforening har organisationen efterhånden givet op.

- Det er barske sager, når kulturen og beboerdemokratiet er så usundt, og beboerne ikke er stærke nok til at stå imod. Sådan er det i Skanderborg Andelsboligforening, og det betyder, at vi er forhindret i at hjælpe beboerne, når det handler om beboerdemokrati og kollektive problemer, siger Jørgen Dyrholm Jensen, der er direktør i Danske Lejere.

Han stiftede bekendtskab med Skanderborgs største boligforening for mere end 10 år siden og er siden blevet overrasket flere gange over boligforeningens opførsel - både over for beboerne og Danske Lejere.

- Der er en meget rå behandling af beboere, som er særligt i klemme. Beboere, vi prøvede at hjælpe - men i stedet blev vi mødt af en hård mur, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

En beskrivelse, som Skanderborg Andelsboligforening ikke genkender. Direktør Kent Hansen har ikke ønsket at medvirke i et interview med SkanderborgLIV, men i en skriftlig kommentar skriver han, at han ikke genkender beskrivelsen fra Jørgen Dyrholm Jensen.

- Vi har respekt for, at der kan være forskellige oplevelser og vurderinger af Skanderborg Andelsboligforenings arbejde. Samtidig mener vi ikke, at den pågældende beskrivelse giver et dækkende billede af organisationen eller den måde, vi arbejder på, skriver Kent Hansen blandt andet.

Jørgen Dyrholm Jensen mener imidlertid, at boligforeningen er dårlig drevet - og har været det i en del år. Men set med hans øjne er det også et problem, som Skanderborg Kommune burde rette op på. For kommunen har en tilsynspligt over for de almene boligforeninger.

- De burde undersøge, om der er et sundt beboerdemokrati, eller om der er en dårlig kultur. Og det er ikke særlig rimeligt, hvis det er en embedsmand, der skal gøre det. Det virker ikke til, at de ved, at politikerne også skal føre tilsyn, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Men det er en misforståelse, lyder det fra borgmesteren i Skanderborg Kommune Frands Fischer (S).

- Der er ikke noget i lovgivningen, der berettiger os til at blande os i en selvejende, non-profit selskabskonstruktion som et alment boligselskab er. Vi fører et tilsyn med dem, hvor vi skal sikre, om man følger lovgivningen, og det er det tilsyn, som den almene boliglov giver os mulighed for, siger Frands Fischer.

Så du tænker egentlig, at jeres tilsyn har levet op til det, I kunne og skulle?

- Altså jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan vi - inden for den almene boliglovgivning - skulle lave et anderledes tilsyn end det, vi har. Vi har i hvert fald ikke fundet noget, som er ulovligt, og det er sådan set det, vi er sat i verden for at sikre, siger Frands Fischer.

Borgmesteren opfordrer derfor til, at beboere med indtryk af, at de er udsat for noget ulovligt, kan rette henvendelse til kommunen og gøre opmærksom på det.

Det gælder eksempelvis, hvis man oplever, at ens lejlighed er ramt af skimmelsvamp og udgør en sundhedsrisiko, som SkanderborgLIV i sidste uge kunne berette om i to tilfælde.

- Så kan jeg kun opfordre til, at man retter henvendelse til kommunen. Det er boligselskabet, der skal udbedre det, men vi kan tage en snak med dem, hvis det ikke overholder loven. I forhold til deres ageren omkring beboerdemokratiet, så er det svært for os at blande os i, siger borgmesteren og tilføjer:

- Der kan jeg jo kun opfordre til, at man får talt sammen. Det er den eneste måde, vi i byrådet kommer ud af nogle af de konflikter, der kan opstå, fordi man jo ikke altid er enige. Og sådan er det jo i et demokrati.

Men det giver Jørgen Dyrholm Jensen ikke meget for. Selvom han er enig i, at beboerne skal engagere sig i beboerdemokratiet og lægger vægt på, at de skal stå sammen over for boligforeningen, så mener han også, at kommunens tilsyn sagtens kunne styrkes indenfor rammerne:

- I andre kommuner kan de godt finde ud af at træde ind, når der er problemer i en boligforening. Og eksempelvis pålægge, at de skal granskes af Landsbyggefonden. Det savner jeg fra Skanderborg Kommune, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

I loven om almene boligselskaber som SAB står der, at boligforeningens ledelse skal arbejde for et velfungerende beboerdemokrati og udvise god ledelsesskik. Det er den lovgivning, som Skanderborg Kommune bør være opmærksom på, lyder det fra Jørgen Dyrholm Jensen.

Efter hans opfattelse, er det bekymrende, hvis politikerne ikke forstår, at den almene sektor er et fælles "offentligt gode", hvor de skal repræsentere befolkningen:

- Der burde være nogle politikere, der interesserer sig for kulturen. For det er dem, der kan lægge pres på den del af kommunens ansvar. Der er rigtig mange kommunalpolitikere, der ikke er klar over deres ansvar for den almene sektor, og det er jo kommunens opgave at være almenhedens repræsentant, lyder det fra Jørgen Dyrholm Jensen.

Da slut-buzzeren torsdag aften lød i Arena, måtte Skanderborg AGF's landsholdsfløj Johan Hansen bryde ud i et massivt raserianfald mod Emil Lærke.

Et udbrud, der varede i adskillige sekunder mod den tårnhøje bagspiller, der havde chancen for at afgøre det hele til allersidst.

For Skanderborg AGF kunne, burde og skulle have taget en sejr mod rumænske Dinamo Bucuresti i historiens første Champions League-hjemmekamp for klubben.

Men det endte 25-25.

Emil Lærke havde chancen til allersidst, men traf en helt forkert besltuning med syv sekunder igen. Hans afslutning gik lige i paraden i en situation, hvor han både kunne have valgt en anden skudtype, have spillet Andreas Søgaard fri på stregen eller spillet chancen endnu større.

Han mistede orienteringen, glemte uret. Og så kunne han ellers modtage en skideballe af rang fra Hansen, der har prøvet det meste i sin flotte karriere.

- Der er så meget stress på, og jeg føler bare, at jeg skal skyde på mål. Jeg aner ikke, hvor lang tid, der er igen. Jeg ser, at der er 12 sekunder igen på et tidspunkt, og så mister jeg overblikket. Det er svært at holde styr på i sådan nogle situationer, men når jeg ikke scorer, er jeg skurken. Men det lever jeg med, og jeg skyder gerne i den situation igen, næste gang det sker.

- Jeg tror, det fylder for Johan, at jeg skyder for tidligt. Som han sagde derinde har jeg ikke styr på det, og det skal jeg selvfølgelig have bedre styr på. Det sker, og det er fair, at han siger det. Han er med for at sige sin mening og guide os på vej. Og jeg skal gøre det bedre næste gang, sådan er det, siger Emil Lærke.

Men nogle gange siger det i virkeligheden mest, hvem der ikke vil tale med journalister efter et drama som det, der udspillede sig torsdag aften.

For Lærke var godt nok skurken i de sidste sekunder, men det var i høj grad højre backen Kristjan Örn Kristjansson, som var skurken over 60 minutter.

Han er en af klubbens dyreste drenge og er velsagtens den mest komplette håndboldspiller i hele truppen.

Men han spillede en skrækkelig kamp og scorede blot på to af sine 13 afslutninger, mens det også blev til tre tekniske fejl og flere dårlige beslutninger undervejs.

En stor del af Kristjanssons afslutninger var frie situationer ind over feltet, og det blev nærmest værre og værre, som kampen skred frem.

Kristjansson blev fra starten af anden halvleg erstattet af 18-årige Oscar Hansen, som slet ikke kunne bryde igennem. Det betød, at Kristjansson skulle på banen igen, brændte flere chancer, og så var det til allersidst højrehåndede Tobias Søberg, der kom ind på positionen, da ingen andre spillede på højt nok niveau.

Stiften ønskede at tale med Kristjansson efter kampen, men blev pænt bedt om at vælge en anden at tale med, da han ikke ønskede at deltage i et interview.

Skanderborg AGF kan vise sig at mangle mindst et point i sidste ende.

Nu venter to kampe mod stærke franske Montpellier i træk. Netop de to opgør bliver altafgørende for Skanderborg AGF.

Hvis holdet skal gå videre i top to, kræver det, at de to kampe mod Montpellier bliver vundet samlet - og selv det kan vise sig ikke at være nok. Nu kræver det formentlig, at Skanderborg AGF får mindst en uafgjort med fra heksekedlen i Sydfrankrig.

- Bucuresti var det hold, vi gerne skulle slå to gange. Det er irriterende, at vi ikke vinder, men vi er foran 22-19, og som det forløber til sidst, synes jeg egentlig, at vi skal være okay glade. Jeg spiller selv forfærdeligt i de sidste tyve minutter og sled med fysikken. Men vi kan stadig være stolte af det første Champions League-point i klubbens historie, siger Emil Lærke.

Han var slukøret. Naturligvis.

Efter kampen havde der været totalt stille i omklædningsrummet.

Skanderborg AGF smed en gylden Champions League-mulighed i Arena.

På Skanderborg Park og Finanssektorens uddannelsescenter, der ligger sammen i Højvangen, har der i denne uge været fest og glade dage.

For efter halvandet års arbejde står det nye domicil, fest- og konferencesal klar. Derfor var både borgmester, kunder, ejerkreds, ledere og andre gode venner samlet til indvielsen. Det skriver Skanderborg Park i en pressemeddelelse.

Udvidelsen på byens største hotel, som SkanderborgLIV også beskrev sidste år, skal både give flere mulighed for at holde fester i de smukke omgivelser ved hotellet. Den nye sal rummer nemlig op til 250 mennesker, og skal imødekomme efterspørgslen på lokaler.

De nye faciliteter giver helt nye muligheder for såvel erhvervsliv som private, lyder det fra den administrerende direktør på Skanderborg Park Pernille Bille.

Og hun var ikke alene om begejstringen, da udvidelsen blev fejret.

- Godt for medarbejdere og gæster – og godt for Skanderborg. Med både konferencesalen og Finanssektorens Uddannelsescenters nye domicil bidrager I virkelig flot til vores ambition om at være Danmarks smukkeste kommune, lød det fra borgmester Frands Fischer (S) ved indvielsen.

Samtidig har Finanssektorens Uddannelsescenter, det der engang blev kaldt Bankskolen, fået helt nye rammer. De har haft hjemme i Højvangen siden oprettelsen i 1969, og er ejet af de danske banker.

Næste og sidste skridt i udvidelsen er 37 nye hotelværelser, som efter planen tages i brug i februar 2027.

Da Kenneth Bremer vågnede efter at være ramt af en blodprop og et hjertestop, havde han mistet evnen til at tale de fire sprog, han kunne før.

Nu har han trænet sig op igen, og han er klar til at fortælle om livet før og efter hjerneskaden, genoptræningen og den nye vej i livet.

Det gør han til foredrag arrangeret af Hjernehjælperne Skanderborg, en ny lokal frivillig forening, der består af fagpersoner indenfor hjerneskade-området. Det skriver Hjernehjælperne i en pressemeddelelse.

Foreningen ønsker at oplyse hjerneskaderamte og deres pårørende om relevant og brugbar viden indenfor hjerneskadeområdet.

Det gør de via ni årlige, gratis foredrag, der handler om forskellige områder, som kan fylde, efter man er blevet ramt af en hjerneskade. Første foredrag, hvor Kenneth Bremer skal fortælle om sine erfaringer, ligger torsdag den 24. september i Hørning.

Du kan finde mere information om foreningen og foredragsrækken her.