Stine Bramsen flyttede med sin mor til Ry, da hun var 5 år. Her boede hun, indtil sangkarrieren med bandet Alphabeat tog fart. Siden er hun flyttet flere gange, men har aldrig glemt Ry.

Nu har hun slået sig ned i Humlebæk nord for København, hvor hendes mor og søster også bor. Valget faldt på Humlebæk, fordi det mindede dem om Ry:

- En lille by, hvor der også er skov og vand. Når nu vi skulle være i nærheden af København, så er det her noget af det bedste, vi kunne få, fortæller Stine Bramsen.

Alligevel nyder hun altid at være tilbage i Østjylland.

Næste besøg bliver en intim koncert i Sct. Pouls Kirke med duoen Bye Bye Brenda den 7. november.

Vi har i den anledning stillet hende en række spørgsmål om hendes forhold til lokalområdet. Her er hendes svar - fortalt til SkanderborgLIV.

Hvor gik du i skole, og hvordan var du i skolen?

Jeg gik på Knudsøskolen til og med 7. klasse, hvor den ikke havde flere klassetrin. Så jeg gik i 8. og 9. klasse på Mølleskolen.

Jeg synes virkelig, det var fint, at jeg kunne starte på en lille skole, hvor alle kendte alle, og der var plads til meget kreativitet. Jeg fik allerede dengang lov til at synge rigtig meget og spille skuespil.

Men det var også rart, at jeg efter 7. klasse kunne komme til en større skole og møde nogle flere mennesker. Fra mit eget perspektiv var jeg for det meste en glad pige, der også var meget social. Men jeg kunne også godt sidde og dagdrømme og være stille, når jeg så kom hjem.

Men jeg elskede at gå i skole. Jeg har altid godt kunnet lide at lære noget nyt, samtidig med at jeg virkelig fik lov til at folde mig ud med musikken. Først i et kor og senere i barndomsbandet, hvor vi skrev de første sange - om skolens pedel og sådan.

Hvilke steder ville du besøge, hvis du havde én dag i Ry?

Hvis det var en sommerdag, ville jeg starte med at stå på rulleskøjter ud til Knudhule, hvor min veninde og jeg plejede at bade sammen. Jeg elsker stadig den strand. Den er et helt særligt barndomsminde for mig, og jeg har også vist den til mine børn.

Så hvis det var en vinterdag, ville jeg nok køre derud i bil og hoppe i, så jeg kunne få et varmt bad bagefter. Og så gad jeg godt tage mine børn med til kælkebakken på Randersvej. Den savner jeg indimellem, når der er sne.

Jeg ville nok også gå en tur på havnen, forbi den her lille pavillon, hvor jeg som barn spillede nogle af mine allerførste koncerter med mit barndomsband De Rå Løg. Det er nogle særlige minder. Og så er området omkring havnen bare så smukt. Så jeg ville sidde og nyde naturen, måske med en is fra Kandis.

Hvordan har området ændret sig, siden du boede her?

Der er kommet mindre trafik omkring centrum, og det synes jeg er blevet ret fint. Jeg kan huske, at Skanderborgvej og Randersvej var nogle meget store og voldsomme veje, da jeg var barn. Så jeg håber, at man tænker endnu mere over, at det ikke bliver en by, man kører igennem.

Jeg synes, at Ry er blevet bedre til at dyrke den lokale hygge og skabe mere leben. Sidst jeg var i Ry, fik jeg en skøn kop kaffe i Butik Værdig. En virkelig hyggelig butik og en kæmpe gave til byen. Der vil jeg anbefale, at alle sætter sig ind og får en kop kaffe - og måske køber en fin gave i en af de fine boder.

Hvis du kunne ændre én ting ved Ry, hvad ville det være – og hvorfor?

Boligpriserne er jo virkelig steget meget. Det bekymrer mig, for jeg ønsker virkelig, at Ry stadig kan favne mangfoldigheden. Jeg håber, at der stadigvæk er muligheder for de familier, der ikke har så meget.

Så Ry kan være for alle. Også i takt med, at byen bliver større.

Og så synes jeg, at byen ville have rigtig godt af en svømmehal.

Hvad er det bedste måltid, du har fået i Ry, og hvor fandt det sted?

Når jeg tænker på mad og Ry, så kan jeg ikke lade være med at tænke på dengang, jeg fik mine første lommepenge fra mit første fritidsjob. For første gang kunne jeg selv gå ned i Kvicklys bistroafdeling og købe en croissant med hønsesalat.

Det var lykken i 8. klasse.

Hvordan tjente du dine første penge - hvad var dit første fritidsjob?

Mit allerførste var at gå med aviser for Midtjyllands Avis. Søndag morgen delte jeg en rute med min veninde, og vi skulle tidligt op, også selvom man måske var begyndt at gå lidt til fester. Så det var nogle hårde måneder.

Men jeg endte også med at nyde, at byen var så stille, mens solen stod op. Man vinkede til alle, og de smilede og var glade for, at man kom.

Senere skiftede jeg arbejde og begyndte at gøre rent ved bageren, den nede ved stationen. Det gjorde jeg sammen med en god kammerat.

Og så havde jeg en sommer ude på Hotel Himmelbjerget. Hvor jeg lavede softice, hotdogs og gjorde værelserne klar. Det var også ret fint at prøve.

Hvornår kommer du tilbage næste gang?

Det bliver nok til Alken for at besøge min veninde. Selvom det ikke er længe siden, jeg sidst var til fødselsdag hos hende. Og for et par somre siden lånte vi et hus i området, både min mor, min søster, mig og vores børn. For at sejle lidt på søerne og nyde området. Vi savner alle sammen Ry. Og det var en helt særlig tid.

Jeg har også spillet flere gange på både Smukfest og Skanderborg Kulturhus - det er altid en fornøjelse. Jeg stod på Skanderborg Festival fuldstændig højgravid med mit første barn, og der gik en vild jubel gennem publikum, da jeg trådte ud med gigantisk mave og de højeste stilletter. Det er et særligt minde.

Så jeg ved, at jeg skal tilbage og besøge mine venner i Alken og Gl. Rye, og min svigerfamilie bor i Silkeborg. Men jeg håber også, at jeg og Bye Bye Brenda kommer til at spille på et af de lokale spillesteder. For eksempel Gnisten, hvor jeg aldrig har spillet.

Nu kommer der snart et nyt album fra Bye Bye Brenda, som jeg har sammen med Aarhus' egen Kajsa Vala. En kæmpe gave i mit liv. Og det er en ny del af min karriere, at jeg også spiller koncerter, hvor folk sidder og lytter og bliver rørte. Det håber jeg også sker, når vi spiller i Sct. Pouls Kirke den 7. november i Aarhus.

Hvad savner du mest ved Ry?

Jeg savner søerne rigtig meget. Jeg har heldigvis fundet noget smuk natur heroppe i Humlebæk, som kan minde mig lidt om det. Skovene sender mig meget tilbage til bøgetræerne.

Men jeg savner at mødes oppe ved Kyhnsminde, en bakketop i Ry tæt på mit barndomshjem. Der sad jeg med min veninde og kiggede ud over byen.

Hun begyndte på gymnasiet i Skanderborg, og jeg gik på Silkeborg Gymnasium, så vi så hinanden mindre. Men på Kyhnsminde kunne vi mødes et par aftener om ugen og snakke om, hvordan vores liv gik, hvem vi var forelskede i, og hvad vi var frustrerede over.

Hvilken skillevej sendte dig væk fra Ry?

Jeg søgte jo allerede ind på MGK ved Katedralskolen i Aarhus, fordi jeg vidste, at jeg ville et eller andet med musikken. Men jeg kom ikke ind, og det er jo vildt at tænke på, for i stedet kom jeg til Silkeborg Gymnasium - og der mødte jeg Alphabeat-drengene.

De var alle sammen et år eller to ældre end mig, så da vi pludselig vandt Live Contest i 2004, var det helt naturligt for dem at sige, at vi skulle flytte til København og jagte drømmen.

Så måtte jeg jo snakke med min mor om det. Det var en stor beslutning, og en del af aftalen blev, at jeg på et eller andet tidspunkt gjorde gymnasiet færdigt. Men hun vidste jo godt, hvor meget musikken havde fyldt for mig, og hvor særligt det var. Så hun var sej til at sige, at det skulle jeg nok få lov til.

Det betød, at jeg flyttede til storbyen som 18-årig, boede sammen med drengene fra Alphabeat, og pludselig havde fuldtidsjob og skulle øve flere gange om ugen. Så det var et stort skift.

Hvad forstår man kun ved dig, hvis man ved, at du kommer fra Ry?

Jeg tror, at min baggrund fra Ry er grunden til, at jeg på mange måder stadig er den samme Stine som hende, der bare elskede at synge i 4. klasse.

Selvom jeg har været vidt omkring i kæmpe popmaskiner, både i Danmark og i England, så har jeg benene solidt plantet i den jyske muld. Det betyder noget at vokse op i en lille by, hvor alle kender alle. Og hvor musikken faktisk fik lov til at fylde rigtig meget.

Det er jeg Ry meget taknemmelig for. For at have givet mig så meget plads til at synge.

Og så er der noget sjovt i det med, at vi selv kalder det Himmelbjergegnen. Det er sjovt, at det er vores stolthed, det der Himmelbjerg. Selv om det overhovedet ikke er et bjerg. Og det kan jeg sige, at jeg har optrådt på. Det er jeg stadig stolt af.

Klokken over døren klirrer løs, og hvis ikke Mads Reese er ved en kunde, springer han hen for at holde døren.

Han kan ikke tro, at der allerede er gået mere end et år, siden Reeses Flasker slog dørene op.

For tiden er fløjet afsted for Mads Reese med rygende fart, og det har været langt, langt over hans forventninger:

- Jeg kan sidde med tårer i øjnene over, hvor godt folk har taget imod projektet. Min gamle fødeby har bakket 100 procent op, smiler Mads Reese, der er Skanderborg-dreng helt ind til benet.

Men med stor interesse følger også stor travlhed, og derfor har hans hustru Anne Kathrine Reese hjulpet meget til i butikken ved siden af hendes fuldtidsarbejde som kok. Men fra den 1. november skal hun være i Reeses Flasker på fuld tid.

- Det var for meget for én mand. Så nu går vi all-in og står hernede fuldtid, og så må det briste eller bære, siger Anne Kathrine Reese.

Det var egentlig slet ikke meningen, at Anne Kathrine Reese skulle være inde over vinhandlen. Men set i bagspejlet er parret blevet overrasket over, hvor meget det kræver, og derfor ville de heller ikke være gået til det på samme måde, som de gjorde.

- Vi sprang bare ud i det og ringede til Finn (Damgaard, udlejer på lokalet, red.). Måske vi skulle have stukket en finger i jorden og lige overvejet det en ekstra gang. For det har været pissesjovt, men også sindssygt hårdt, siger Mads Reese.

Inden han åbnede Reeses, var han i mange år ansat i Skanderborg Vinhandel, indtil den lukkede og rykkede butikken til Odder. Men Mads Reese skulle blive i hjembyen, hvor han har et stort netværk.

Han beskriver det som en fandenivoldskhed, der har drevet ham til at bygge vinhandlen op uden at gå for meget på kompromis med hverken lager eller service.

- Varer sælger varer, så selvfølgelig skal jeg have et stort lager. Og jeg tror på, at man kan konkurrere med nethandel, hvis man gider. Men det kræver, at alle får en god oplevelse, uanset om de køber en flaske vin til 50 kroner eller 500 kroner, siger Mads Reese.

Derfor er han også stolt af at have bygget "en vinhandel i øjenhøjde", som han kalder det. Der også holder smagninger og events ud af huset, samtidig med at lageret hele tiden udvides med store navne.

- Jeg har været så heldig og privilegeret, at jeg er ved at græde over det. For der er så mange, der gerne vil have deres produkter her i butikken - store spillere, der kunne sælge til hvem som helst, siger Mads Reese.

Derfor er han også spændt på fremtiden med butikken i Adelgade. Især nu, hvor han kommer til at få sin kone som fast kollega bag disken:

- Nu er der en til at lave alt det kedelige arbejde, så jeg kan komme endnu mere ud og snakke med nogle mennesker, siger han med et smil.

Senere på dagen er der portvinssmagning, og i næste uge skal han afholde en privat vinsmagning for en bank.

Men lige nu koncentrerer han sig om at følge kunden foran ham til døren og takke for besøget.

Alle produkter fra Frejas Fællesbageri i Tåning syd fro Skanderborg tilbagekaldes efter et påbud fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Brødet fra bageriet er blandt andet solgt til en børnehave. Derudover bliver de solgt på sociale medier, blandt andet Facebook-gruppen Freja Fællesbageri, og via hjemmesiden suverenefødevarer.dk.

Alle fødevare, som virksomheden har solgt de seneste tre måneder, bør kasseres eller leveres tilbage. Det skyldes manglende skadedyrssikring af produktions- og lagerlokalerne, og fund af gnaverafføring.

Ifølge Frejas Fællesbageri på Facebook drejer det sig om mus. Derfor leveres der ingen brød indtil de har "fuldstændig styr på, hvor de er kommet ind", lyder det.

Skadedyrskontamineringen betyder, at produkterne vurderes at være farlige, lyder det i pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen.

De skriver videre, at de på grund af manglende samarbejde fra virksomhedens side ikke kan udelukke, at virksomheden har solgt produkterne til andre end de føromtalte.

Men det skyldes altså en misforståelse, lyder det i et andet Facebook-opslag fra Frejas Fællesbageri.

- Vi arbejder beredvilligt med de relevante myndigheder, her er det vigtigt at forstå, at vi ikke er en fødevarevirksomhed, men en forening for alle, der har interesse i bagning og udvikling af sunde brød og således kun leverer brød til foreningsmedlemmerne. Det vil Fødevarestyrelsen kunne bekræfte, skriver en administrator for Fællesbageriet.

Fødevarestyrelsen skriver, at virksomheden ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen, og derfor kan råvarerne ikke redegøres for.

De råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til der, hvor de er købt, eller kassere dem.

Fra årsskiftet kan forældre i Skanderborg Kommune vælge mellem en fuldtidsplads og en plads på 35 timer i ugen i vuggestuen og børnehaven.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

35-timers ordningen betyder, at du kan vælge en plads, hvor barnet bliver passet indenfor et fast tidsrum - som begynder mellem 7.30 og 8.30.

Hvis det begynder 8.30, slutter det 15.30, hvorimod barnet senest skal hentes 14.30, hvis modulet begynder 7.30. Det er op til de enkelte bestyrelser, hvornår det skal begynde.

Tidligere har der i Skanderborg Kommune kun været en mulighed for deltidspasning, hvis den ene forælder var på barsel. Disse 30-timers pladser er fortsat mulige ved barsel.

Men den nye ordning er vedtaget af Byrådet som en del af budgetaftalen for 2027-2030, og hvis 7,5 procent af forældrene vælger deltidsmodulet, kan kommunen spare godt 9,3 millioner kroner om året på færre udgifter til personale.

Hvis du vil gøre brug af muligheden, skal du give besked senest to måneder før – enten fra den 15. eller den sidste dag i måneden. Det gør du via Digital Post på Pladsanvisningen.

Bølgerne gik højt, blodet flød, og en frivillig vagt røg på hospitalet med en flænge i hovedet, da Skanderborg AGF (SAH) og Fredericia HK tidligere på måneden mødte hinanden i Aarhus.

Det var angiveligt en Fredericia-fan, der under kampen skubbede til den pågældende vagt. En 58-årig mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for episoden.

Han er fortsat sigtet.

Disciplinærinstansen i DanskHåndbold har nu truffet en afgørelse i sagen, som den har behandlet efter anmodning fra SAH.

Begge klubber er blevet hørt, og det handler ikke om den pågældende persons skyldsspørgsmål, men udelukkende om de respektive klubbers ansvar for episoden.

Instansen finder i den sammenhæng ikke tilstrækkeligt grundlag for at holde Fredericia  disciplinært ansvarlig for den pågældende tilskuers handlinger.

Personen er identificeret som medlem af fangruppen HK Ultras, der er en selvstændig forening med egen bestyrelse og generalforsamling, men der er ikke - ifølge instansen - dokumenteret en tilstrækkelig tilknytning mellem personen og klubben til at pålægge den en sanktion.

SAH får heller ingen disciplinær straf for episoden med vagten eller den efterfølgende afbrydelse af kampen. Som arrangør har klubben ansvar for at føre kontrol med tilskuerne - men det ansvar indebærer ikke, at klubben ubetinget kan gøres ansvarlig for alt, der sker på tribunen, vurderes det.

Til gengæld får SAH en advarsel for Fredericia-fans' brug af en megafon i forbindelse med kampen - og skal derudover betale retsgebyret for sagen på 4.136 kroner til DanskHåndbold.

Og hvorfor så det?

Ifølge Skanderborg AGF opstod konflikten, da en frivillig vagt bad personer i Fredericias fangruppe om at holde op med at bruge en megafon under kampen.

Det er ifølge DanskHåndbolds ligareglement forbudt at bruge megafon under en kamp.

Der er forskellige forklaringer på, om megafonen blev brugt under selve kampen eller ej. Hverken kampens observatør eller dommere bemærkede megafonen umder selve kampen. Observatøren hørte den kun blive brugt før kampen.

Så en eller flere Fredericia-fans havde altså taget en megafon med i hallen. Og det var da den tilskadekomne vagt henvendte sig til gruppen af Fredericia-fans og bad dem om at holde op med at bruge megafonen, at det hele eskalerede og vagten blev skubbet, så han faldt og slog hovedet.

Ansvaret for tilskuernes optræden lægger på den arrangerende klubs skuldre. Derfor får SAH en advarsel.

Disciplinærinstansen skriver i afgørelsen:

Anvendelsen af elektronisk megafon er ikke tilladt...Da håndhævelsen heraf påhviler den arrangende forening finder Disciplinærinstansen, at SAH er ansvarlig for denne overtrædelse. 

Så SAH får et gult kort og må til lommerne for, at en eller flere af de gæstende fans ikke kunne opføre sig ordentligt, selvom de fik tilmed fik at vide af en frivillig vagt, at de skulle opføre sig ordentligt,

Disciplinærinstansens afgørelse kan ikke appelleres.